Hvem som helst, næsten

[Deleted]

19. December 2056 - Aften - Snevejr
Festlokalet, Ministeriet for Magi, London, England
Påklædning + Øjne + Læber + Sko - ÅBEN TRÅD

Jojo var jo Præsident for MACUSA i USA, men var alligevel taget til Stor Britannien, nærmere bestemt London, og var nu her til en julefest, hvor hun kendte ingen andre end Ministeren for Magi, og måske et par enkelte andre af udseende. Derfor var det nok også meget naturligt, at hun følte sig lidt ensom.

Hun bare en rød, kinesisk-inspireret kjole. Hun vidste godt, at hun skulle se præsentabel ud, sin stilling taget i betragtning, men hun ville da også gerne se lidt godt ud. Make-uppen var inspireret af kjolen og rød.

Som hun stod der midt på gulvet, så hun sig om. Måske hun kunne finde nogen hun kendte? Måske det var tid for nye bekendtskaber? Det var ikke til at sige, men hun ville da i hvert fald forsøge at finde nogen. Hvem som helst. Næsten da. Hvem som helst kunne ikke gøre det for hende, trods alt.

[Riku Hamasaki]

Outfit

Riku var ikke den store festabe, og han havde egentlig mest af alt lyst til at være der hjemme, men alligevel var han blevet overtalt til at tage med til denne julefest af nogle kolleager. Han havde ingen kavaler og heldigvis for det, for så kunne han da gå hjem når han ville. Det var heldigvis ikke fordi han behøvede at være her så længe efter maden. Alligvel havde han da fået hygget sig en del, så når alt kom til alt så var det måske en meget god ting at han var taget afsted eller hvad?

Han vandrede lidt rundt blandt alle de andre og opdagede til sin forbløffelse at Ministeren fra Macusa stod for sig selv. Han kiggede lidt rundt og vendte blikket hen på hende igen da der ikke så ud til at komme nogen hen imod hende. Selvsikkert trådte han tættere på hende og smilte venligt. "Minister, velkommen til London, jeg håber du nyder dit ophold." kom det fra ham da han nåede hen til hende. Det var sikkert blevet sagt mange gange til hende i dag, men han var lige glad. Man skulle altid være høflig lige meget hvad der så skete.

[Deleted]

Jojo stod for sig selv i udkanten af det man måtte kalde dansegulvet, hvor nogle fulderikker lallede rundt. Nogle enkelte dansede mere formelt, men de fleste af dem havde da fået noget at drikke. Så meget var tydeligt for hende, selvom hun ikke kendte nogen af dem. Men de kendte selvfølgelig hende.

Og denne mand, som kom hen til hende, kendte hende åbenbart også af titel. Ikke just en overraskelse, men det var alligevel lidt forbavsende, at han henvendte sig så selvsikkert til hende. Det gjorde de færreste. Det var mest bare 'Godaften Minister', 'Farvel Minister' og så videre, og så videre.

Hun skulle dog lige til at rette på ham, men gav lidt op, da hun kom i tanke om, at hun rent lokasionsmæssigt gik som minister, og ikke præsident, her. Det var sådan de gjorde i Stor Britannien, og som man siger: when in Rome.

"Jo tak, her er ganske fint," svarede hun som så mange gange før denne aften, og tog en tår af sit glas. Det var vand, selvfølgelig. Hun kunne ikke tillade sig at gå og blive fuld. Ikke engang til sådan en her lejlighed. Hun var trods alt overhoved for MACUSA, og repræsenterede ene person hele USA lige nu.

"Og du? Har du en god aften?" fortsatte hun så, selvom hun ikke forventede, at han ville blive og tale med hende i ret lang tid.

[Riku Hamasaki]

Selvom Riku udemærket godt tænkte hendes titel havde han faktisk lidt glemt at han skulle sige præsident, måske var han bare lidt stresset, og måske havde han behov for at slå hovedet lidt fra, hvem vidste? I det hele taget så havde han bare behov for at tage lidt væk her fra. Efter hans mening havde han været her længe nok. Han vendte blikket lidt rundt på de andre der var der som virkelig havde drukket igennem. At man ikke kunne opføre sig ordentligt når alt kom til alt. Der var altså dage de skulle på arbejde, og hvem sagde ikke at det de lavede kunne gå hen og blive problematisk?

"Tja, det er som man tager det. Jeg er blevet overtalt til at tage med, havde ellers planlagt min tid der hjemme med noget andet." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Han havde egentlig helst set at han var der hjemme, men hvad gjorde man ikke for sin chef når der nu nærmest havde været en ordre om at tage fri?

[Deleted]

Jojo smilede høfligt til ham, og lod sig samtale med. Det kunne hun lige så godt, trods alt, hun havde alligevel ikke andet at tage sig til, til dette... selskab om man vil. Hun løftede det ene bryn, at hans forklaring eller fortælling. Han lød ikke just begejstret for at være her. Ikke at Jojo var specielt meget mere begejstret for det, men hun var blevet inviteret, så hun dukkede derved op.

"Så jeg forstår, at du ikke ligefrem er begejstret for at være her?" kunne hun ikke lade vær med at spørge om. Hun var måske lidt for nysgerrig, men det var da sjovere end at stå og tale om vejret.

Så fortsatte hun med dæmpet stemme: "Jeg er heller ikke ligefrem henrykt."

Hun blinkede til ham, og slog en lille latter op.

[Riku Hamasaki]

Et kort skuldertræk kom fra ham. "Jeg kan ikke sige at jeg ikke vil være her sådan helt. Men der var bare andre ting at tage sig til end at snakke om arbejde på de forskellige afdelinger." han sendte hende dog et smil og kiggede ned på sin drink han havde i hånden. "Virkelig? Du må da finde det spændende at være her gør du ikke?" spurgte han og kiggede på hende. Han var ikke sikker på om hun egentlig kunne lide at være her, men hun måtte da kunne lærer en masse hun måske kunne tage med sig. Men så igen, alt ting var så meget anderledes i USA end det var her. De havde jo ikke engang mugglere der over, eller jo men de hed noget mærkeligt noget som han ikke engang kunne udtale.

[Deleted]

Jojo nikkede enigt med Rikus ord. Jo, det kendte hun godt. Hendes situation blev så bare det værre af, at hun ikke kendte nogen af dem som var her. Sådan overhoved. Så hun kunne ikke engang sniksnakke. Eller nu havde hun jo fundet en at snakke med: Riku - og det gjorde da situationen lidt bedre. Forhåbentlig.

"Forståeligt. Den her slags... gatherings er ikke ligefrem øverst på de flestes ønskeliste," svarede hun på en lidt tør måde, men mest med tryk på 'gatherings'.

"Tingene er meget eh, anderledes her," var hendes svar til at starte med, inden hun hostede tørt, og fortsatte: "Men jo, jeg lære noget nyt hver gang jeg er her. Jeg er bare ikke sikker på, hvad jeg skal lære af dem." Hun  nikkede i retning af nogle af de andre, som var mere end godt fulde og dansede meget 'provocatively' lige nu.

[Riku Hamasaki]

Et smil spredte sig på hans læber som hun snakkede. "Du skal ikke tage det så tungt Minister, eller undskyld Præsident." rettede han sig hurtigt og bukkede lidt som en undskyldning "Selvom det måske kun er arbejde det hele så er det da rart lige at møde nogen uden for arbejdet." konkluderede han og kiggede på hende med et nyt smil på læben. Han drejede hovedet og kiggede lidt på dem hun snakkede om og trak på skuldrende. "Se derfor gider jeg ikke at være sådan nogle steder her. Folk hygger sig for meget og så går det over gevind." kom det fra ham og rystede lidt på hovedet. "Hør fortæl mig lidt om dit arbejde, er det meget anderledes end det vi har her?" spurgte han for at vende samtalen hen på noget hun kendte.

[Deleted]

Joanne smilede til ham med et nærmest taknemligt udtryk i ansigtet. Han fik et lille nik, som han rettede sig selv, hvorefter hun trak let på skuldrene på en "skidt med titler"-måde. Eller måske mere en "det ene eller det andet"-måde. Uanset hvad, så var hun lige så ok med 'minister' som med 'præsident'. Det betød alligevel det samme for de her mennesker.

Men da han sagde det næste, nikkede hun igen: "Ja, det er det bestemt. Mit liv er efterhånden blevet arbejde og søvn, og måske lidt kaffe også."

Hun kunne ikke lade vær med at le lidt af hans kommentar om folkene her. Det gik bestemt over gevind med dem. De nærmest gned sig op af/humpede hinanden på dansegulvet nu. Det var noget værre rod.

"Mit arbejde?" Hun løftede et øjenbryn spørgende, måske nærmest udfordrende, men nikkede så endnu en gang. "Reglerne er anderledes over hos os. Vi har nogle ja, nogen vil vel kalde dem strengere regler, når det gælder no-majs. Undskyld mugglere." Hun udtalte mugglere anderledes end Englænderne, fordi hun ikke var særlig vant til at bruge ordet.

"Det er ikke fordi folk ikke må blande sig, men vi prøver at holde tingene adskilt. Så ikke flere end højest nødvendigt ved noget om det magiske samfund. Men ellers er MACUSA meget lig' dette Ministerie. Der er ikke helt så mange forskelle, som man kunne forestille sig. Men min Assisent er lidt af et kvaj." Hun sagde mest det sidste for at skifte emne. Hun var ikke meget for at dele alt for meget om MACUSA med udefrakommende.

[Riku Hamasaki]

Et grin kom frem på hans læber. "Kaffe skal der også til en gang i mellem, så jeg forstår dig udemærket." kom det fra ham og kiggede på hende efterfulgt af et mindre nik. Han ville da ikke stå i vejen for lidt kaffe. Faktisk ville han gerne have noget nu, men det var ikke lige frem fordi at der stod kaffe på bordet, men mere en masse alkohol der blev givet af tjenere der vandrede rundt med glas. Så fint det alt sammen skulle være.
Han lyttede lidt til hendes ord og blev overrasket over at høre de havde strengere regler end de havde her i England. Det havde han ikke set komme. "Jamen dog. Hvilke regler hvis jeg må spørge?" hun skulle selvføglgelig ikke fortælle det hvis hun ikke ville, han var bare nysgerrig på hvad det kunne være. Det var jo ikke fordi han ville gå videre med det eller noget. Han var bare nysgerrig af sind. "Et kvaj? Jamen dog, så tager han vidst ikke arbejdet særlig seriøst." kom det fra ham og grinte en smule. Han var selv helt dedikeret i sit arbejde for @nahya og han ville ikke ønske sig en anden at arbejde under.

[Deleted]

Joanne smilede til ham med et kort og kontant nik. Hun var helt enig med ham. Kaffe kunne man aldrig få for meget af. Faktisk levede hun primært af kaffe, sådan var det, når man havde en personlig træner, som havde til opgave at holde en i form. Han bestemte trods alt hvad hun spiste og hvor meget. Det eneste der var ad libitum i hendes liv var kaffen.

"Vi skulle måske ditche det her selskab, og gå ud og tage en kop kaffe i stedet for, hmm?" foreslog hun nærmest dristigt.

"Primært sådan, at så få no-majs ved noget om det magiske samfund. Ikke flere end højest nødvendigt ved noget om vores samfund, fordi vi finder det sikrest sådan. Men det er også de færreste derovre, som dater no-majs generelt. Det ses sådan lidt... skævt på over hos os," forklarede hun langsomt, mens hun undervejs forsøgte at finde den bedste måde at forklare det på, som den ægte politiker hun jo var.

[Riku Hamasaki]

Det første han gjorde da hun sagde at de skulle smutte var at sætte sit glas fra sig på det nærmeste bord. "Dit ønske er min lov." kom det fra ham og rakte en hånd imod den nærmeste udgang så de kunne komme væk fra dette umådelige kedelige selskab.

"Så i har stort set kun fuldblods der over? Er det sådan det skal forstås?" kom det fra ham. Han havde altid været lidt nysgerrig når det kom til det med andre lande i forhold til magi. Selv havde han ikke gået på Hogwars, men det virkede også bare mere anderledes end det gjorde på Mahoutokoro. Han gad godt have oplevet Hogwarts, men han havde faktisk aldrig været der før. Hvilket han måske fandt en smule mærkelig når han nu boede her i landet. For det ville da give mening at se en anden skole end den han kendte. Men nu havde han jo heller ikke en kappe som alle andre her i storbritanien havde. Hans egen kappe var af guld og den havde vokset med ham som når han havde vokset. Det var måske bare en anelse mere magisk ved Mahoutokoro end Hogwarts. Dog frygtede han at hans egen kappe ville blive hvid, dog sagde han det ikke højt.

[Deleted]

Joanne smilede blot til ham, satte sit eget glas og begyndte at bevæge sig mod udgangen. De kom vel før eller siden ned til kaminerne, og kunne 'suse' derfra og til en kaffeshop. Eller hvad vidste hun. Ærlig talt så anede hun ikke ret meget om, hvordan tingene hang sammen her. Hun havde da boet her, det var slet ikke det, men det var også helt ærligt noget tid siden.

"Folk har en tendens til at ville holde blodet... rent." Hun vidste ikke rigtig, om det var den rigtige måde at sige på det, men nu var det altså kommet ud af hendes mund, så hun kunne ikke tage det tilbage. I stedet for fortsatte hun: "Altså... folk vil helst gifte sig med andre magikere, som kan relatere til vores verden. Men vi har også halvblodsmagikere, som vidst efterhånden har været udelukkende magikere i mange generationer efterhånden."

Hun holdt en kort kunstpause, men talte så videre: "Og så har vi selvfølgelig tilflytterne. Det sker at mugglerfødte flytter til. Eller familier bestående af en magiker og en muggler for den sags skyld."

De var nu nået til kaminerne, hvor Joanne var kommet ind.

[Riku Hamasaki]

Sådan var det vel med nogle mennesker. Nogle tænkte kun på blodet, og det kunne man se på hans egen familie. Fordi han ikke kunne producere børn var han dømt til at forlade familien. Det var ikke sådan at han ikke savnede sin familie for det gjorde han, men de ville ikke kendes ved ham. Det kunne han ikke gøre noget ved. De havde slået hånden af ham, kun fordi han var til samme køn. Det var desværre sådan det var i nogle familier, og han kunne ikke gøre noget ved det. "Jaså." kom det fra ham og nikkede lidt for sig selv. "Åh hvor skrækkeligt!" kom det fra ham og var dybt chorkeret over det. Hvordan kunne nogle folk være sådan. Tænk at nogle kun tænkte på blod og hvad de kunne forblive som. Kærlighed var vel kærlighed og det kunne man jo ikke gøre noget ved. Man kunne jo ikke bare gifte sig med en uden man elskede dem, kunne man?

"Det må jeg nok sige, og disse Nomades ved så ignen ting om jer magikere. Og hvis man forelsker sig i en nomades så bliver man eskulderet. Hold da op, der er stor forskel på her og hos jer" kom det fra ham og nikkede lidt.
Som de kom tættere på kaminerne rakte han en hånd ud imod den nærmeste kamin. "Efter dig" kom det fra ham og smilte lidt til hende.

[Deleted]

Joanne lagde hovedet let på skrå, da han udtalte, at det var skrækkeligt. Det var ikke ligefrem hendes holdning, men igen, hun var måske også lidt farvet af sit lands holdning til emnet. Ikke at hun selv gik ret meget op i blod, nej langt fra, men hun kunne godt se meningen i at holde den magiske verden hemmelig, for magikerenes egen sikkerhed. Og det var nu engang sikrest, når så få no-majs vidste noget om magien, som overhoved muligt.

Men hun kommenterede selvfølgelig ikke på det.

"Ja, blod er noget underfundigt at gå op i, må jeg indrømme," svarede hun tænksomt, og tappede sig selv på underlæben.

"Men man bliver nu ikke ekskluderet helt. Det er mere folkets holdning end det er statens holdning," forsvarede hun med, inden hun fulgte med ham over til en af kaminerne med et smil. Som de kom tættere på, havde han tydeligvis udvalgt sig en, og hun fulgte bare efter.

"Tak," svarede hun, og greb i skålen med susepulver. Så trådte hun ind i kaminen, dukkede sig lidt, kastede pulveret for sine fødder, mens hun tydeligt sagde: "Den Utætte Kedel, London, England." Og så var hun væk.