Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 22, 2019 15:03:52 GMT
Start Oktober 2056 - Aften - Regnvejr Fitness Center, Godric Dalen, England Endnu en dag, og Akio stod nede i Fitness Centeret, og boksede på en boksebold. Jap, jap. Højre, venstre, højre. Jap, jap. Venstre, højre, venstre. Han slog igen og igen. Dagen i dag havde været meget stressende. Han havde haft alt for lidt tid til hver klient, fordi én klient var kommet for sent. Og eftersom han skulle gå hjem klokken præcis, for at nå at bokse, så måtte klienterne klare sig med kortere samtaler. Det var ikke hans skyld, og det var faktisk heller ikke hans problem. Eller det var det jo, men han forsøgte ikke at lade sig mærke af det.
Jap, jap. Igen og igen. Han slog og slog, for at få sine frustrationer ud. Ud af systemet, ud af kroppen. Han glemte faktisk helt at holde øje med tiden. Han havde så travlt med at slå og slå. Indtil han hørte fodtrin på trapperne ned til kælderen, hvor bokseboldene og ringen var. Det lød som damesko, men han kunne ikke være sikker. Han stoppede under alle omstændigheder og så op på vedkommende.
Og hun fik ham til at smile: "Hey."
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 22, 2019 15:58:20 GMT
Der var næsten intet andet, der fyldte Aimis hoved for tiden, end Yules bryllup. Hun vidste det ville komme til at være en dyr fornøjelse, hvis hun skulle stille sin familie tilfreds – og der var intet andet hun ønskede. Selv var hun dog usikker på hvad hende og Akio kunne købe til hendes niece og hun var i tvivl om hvilken pris de skulle gå efter. Hvad var acceptabelt? Og hvad havde de råd til?
Hun havde tænkt sig at snakke med Akio om det. Han var trods alt den der bragte mest penge hjem, som krisepsykolog. Aimi var selv kun underassistent ved ministeriet, hvor hun stod for at gøre mødelokaler klar og hente kaffe, og det var bestemt ikke en løn, der var værd at juble over.
Efter en hård dag ved ministeriet var hun begivet sig hen til sin mands sædvanlige gemmested – fitnesscenteret. Hvis ikke han havde opdaget hende så tidligt, nok på grund af hendes klikkende sko, havde hun nok stået og observeret ham, mens hans trænede, bare et par sekunder i stilhed. Men Akio havde spottet hende og sendt hende et smil. Hun smilede tilbage og trådte frem for at give ham et kindkys, ”Hey,” svarede hun tilbage. Hun prøvede at gemme det bekymrede blik væk i et øjeblik, ”man skulle tro du boede her, så meget som du er her” drillede hun.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 22, 2019 17:34:26 GMT
Akio tog handskerne af, og begav sig i retning af Aimi, men ikke for tæt på. Hun havde været lidt humørsyg de sidste par dage, men han tilgav det fuldt ud. Alle hendes tanker gik til Yulansquin Faa's bryllup, og det var også fair nok. Han kunne godt forstå hende. Mest fordi hun skulle håndtere sin fordømmende, for ikke at sige rige, svigerinde. Alt det forstod han 100 procent, også selvom det ikke var dem han var nærrest med. Han havde dog et godt forhold til Yules. Han var også ret sikker på, at han vidste hvad hendes bekymringer handlede om, når de altså ikke handlede om @themadhatterwasher28: Penge. Det var altid det store problem i den her familie. Nok havde han et job, men det var desværre ikke så vellidt, som så mange andre, så han tjente da til dagen og vejen, men nok ikke så meget mere end det. " Tjaah, jeg har brug for at komme lidt ud også. Det ved du jo, Aimi," svarede han med et skævt smil, og modtog kindkysset, før han sagde med et grin: " Ikke for tæt på. Jeg sveder." Han blinkede til hende med et drillende glimt i øjet.
|
|