You're joking right?

[Deleted]

Jukumo Faa

Faa-huset

Juleferien

Dec. 2056

---

Jiro var hjemme i juleferien. Det plejede han som regel at være. Han havde siddet oppe på værelset og lige fået styr på nogle ting og på hvad han skulle have med tilbage til skolen når ferien sluttede i Januar. 
I det samme lød en let banken på døren og den lille spinkle husalf trådte ind. "Deres far ønsker at tale med Dem." Informerede den og smilede imod ham. Jiro nikkede og takkede det lille væsen, før han gik nedenunder for at møde hans far i stuen. 
"Du ville tale med mig?" Sagde han høfligt som han trådte ind og rankede ryggen i respekt. Jiro var virkelig en helt anden person når han var på skolen end når han var herhjemme.

[Jukumo Faa]

Julen stod for døren, og det var rart at der var lidt liv i huset igen. Godt nok ville det bare være børnene men der var så stille når Yuri ikke gik og sang, og Jiro gik og lavede hvad han end gik og lavede. Yules var stadig sur over det med kjolen, og Haru var godt i gang  med at lære engelsk. Det hele gik som det skulle. Nede i stuen sad Jukumo og læste avisen, ved siden af ham stod husalfen Tricia og fjernede støv fra bøgerne der stod på reolen. "Tricia kan du ikke hente Jiro, han må være ved at være færdig med at pakke ud." kom det fra ham uden at kigge væk fra avisen. Ud af øjenkrogen kunne han se husalfen bukke og bevægede sig væk for at gå oven på til Jiro's  værelse.

Der gik heldigvis ikke så lang tid inden Jiro's skridt lød og de til sidst stoppede foran ham og en stemme lød. Han fjernede avisen fra ansigtet og follede den sammen for at ligge den på det lille bord ved siden af hans lænestol han sad i. "Jiro, vi har noget vi skal snakke om, sæt dig ned" han var alvorlig i stemmen, hvilket bare var et tegn til at det kunne være hvad som helst det kunne handle om. "Din mor og jeg har haft en snak..." kom det fra ham og lagde benene over kors og kiggede på Jiro.

[Deleted]

Jiro kom helt ind i rummet som hans far begyndte at snakke. Der var en lidt alamerende stemning i rummet som han havde lidt svært ved at sætte en finger på. Han var ret sikker på at han ikke havde gjort noget forkert, og han havde opført sig pænt til Yuleballet, selvom han selvfølgelig var en helt anden når han var på skolen.
Næsten lydløst smuttede Jiro hen over gulvet og satte sig med rank ryg i sofaen. Han sank en enkelt gang af stigende nervøsitet. Hvad mon det kunne dreje sig om? Som han nævne at han endda havde blandet hans mor med ind i det, frygtede han lidt om det var et eller andet drastisk med firmaet eller noget i den stil.
”Okay. Omkring hvad?” Spurgte han ind uden at vise sin usikkerhed. Det var ikke modent og maskulint at lyde usikker. Hænderne var let folet i skødet og hans brune øjne søgte hans fars.

[Jukumo Faa]

"Ja ser du..." startede han og kiggede lidt på Jiro efter at have holdt en mindre pause. "Når du er uddannet skal du giftes med Ines Cornette hun kommer fra en fremragende familie." startede han og kiggede alvorligt på Jiro. Dette her kunne ende så galt på så mange måder, men det var sådan det skulle blive. Jiro skulle giftes troloves med en ordentligt magiker og ikke en eller anden anselv valgte. Familien skulle ikke vanæres af dårlige valg. "Men vælger I at gifte jer før din uddannelse er færdig så skal vi ikke stoppe jer." kom det fra ham og lænede sig lidt frem for at kigge på Jiro. Hvad Jiro gjorde nu afgjorde hele udslaget for hvordan det ville forløbe. Ville han acceptere det, eller ville han for en gangs skyld sige sin mening om tingene?

[Deleted]

Som hans far begyndte at forklare skiftede Jiro lidt ubekvemt vægten rundt. Han var ikke sikker på at han brød sig om hvor dette her bar hen. Hans mund gled da også op i et perfekt 'o' som bomben faldt. "H-hvad?" Hans hals føltes pludselig tør og spørgsmålet kom ud som en hæs kvækken. "Skal giftes? Allerede? Men jeg...." Han tøvede og forsøgte at stoppe sig selv inden han fik sagt noget der ville få ham i problemer. "Er det ikke lidt tidligt at beslutte? Jeg er jo kun 17 år, hvad nu hvis der dukker en op som passe endnu bedre?" Spurgte han med svag forhåbning skønt han godt var klar over, at det var meningsløst. Det var ikke fair. Yules var meget ældre før hun blev lovet væk og Yuri havde da heller ikke en bejler så vidt Jiro vidste. Hvorfor skulle han så? han var slet ikke klar.
"Det gør vi ikke." Den påstand kom ud lidt for hurtigt. Men han havde bestemt ikke tænkt sig at blive gift allerede nu. Ellers tak. Han havde brug for tid til at finde ud af hvordan han kunne snige sig ud af denne her arrangement uden at vanære hele familien. Han vidste godt hvem Ines Cornette var. Ikke at han havde snakket med hende udover diverse skoleopgaver, men han havde set hende rundt omkring, hun så ret godt ud og virkede da fornuftig nok, men det betød skisma ikke at Jiro havde lyst til at gifte sig med hende.

[Jukumo Faa]

Helt som forventet så sagde Jiro ham ikke imod, ikke som han kunne have gjort i hvert fald. Vile den dreng overhovedet sige sin meningen en gang? Sætte sig selv lidt i problemer, være en dreng når han skulle være en dreng? Ville han overhovedet vise en vild side præcis som Jukumo selv havde gjort i sine yngre år. Nej den dag kom nok aldrig. Han satte derfor en hånd op for at stoppe Jiro i sin tale. "Derfor du skal giftes når du er færdig med din uddannelse. Ægteskabet mellem Yules og Matthew er gået lidt hurtigt ja, men din søster er ældre og har ikke kunne finde ud af at finde en mand selv. Der skulle lidt skub i tingene. Hvis du vælger at tage en anden som ægte skal der være virkelig god grund." kom det fra ham og kiggede en anelse alvorlig på Jiro. "Ines familie er en god familie og de vil passe lige så godt på dig som Price familien vil passe på din søster. Selv Yuri skal giftes ind i en god familie, vi har bare ikke fundet den helt rigtige til hende endnu." konkldrede han. Jiro skulle ikke tro at han var den eneste her i familien der havde et valg, for egentlig var der ingen af dem der havde det helt store valg. De skulle alle sammen giftes med en god familie og komme godt ind i et ordentligt liv.

[Deleted]

Jiro forsøgte virkelig ikke at se alt for sammenbidt ud, men for pokker hvor var det svært. Han havde sådan lyst til at flyve op af stolen og brokke sig højlydt, nærmest nægte at lade sig selv blive lovet væk. Hans liv var kun lige begyndt, skulle han allerede til at være låst fast?
"Men hvad nu hvis jeg kan finde en selv?" Spurgte han lidt forhåbningsfuldt. Han havde ingen i tankerne han var bare desperat for at trække tiden ud så han ikke skulle giftes allerede efter sin skole sluttede. Hvorfor måtte han ikke vente til han var omkring de 30 ligesom Yules? Det var ikke fair!
Han bed sig hårdt i underlæben. Ines var da ikke den værste at blive viet til, eller det kunne da være værre, men altså han var ikke klar til at tage det skridt i sit liv. Og ikke nok med det så skulle han jo også overtage hans fars firma når han engang skulle på pension, altså skulle han også til at arbejde der. Hele hans liv var planlagt for ham, det var ikke retfærdigt.
"Og Yuri...må hun vente til I finder den rette? Kan der ikke gå mange år med det?" Spurgte han så. Skulle hun også giftes så snart hun var færdig på skolen? Det ville hun nok hade ca. lige så meget som ham.

[Jukumo Faa]

Jiro ville aldrig kunne brokke sig eller give sig ud i at blive vred, det var egentlig en skam men et eller andet sted var det vel bare rart at have en søn der ikke sagde ham imod. Når man tænkte på at Jacob aldrig var blevet til. "Hvis du selv kan finde en, så er vi villige til at snakke om tingene. Men som det er nu så er det fast på at du skal have Ines." kom det fra ham og lænede sig tilbage i sin lænestol. En ting var sikkert Jiro skulle finde en der var hver at han var sammen med. Lige så vel som Yules skulle være sammen med Matthew. Det var en god familie, og Jiro skulle gerne ind i det samme. Det var sådan det skulle være, og det var sådan det skulle blive.
Håbet om at Jiro ville gå i hans fodspor var store, men egentlig havde Jiro jo ikke rigtig noget valg. Firmaet var blevet stort blandt magikere og det var derfor også meningen at Jiro skulle komme med sine egene ideer og tanker om firmaet. Det var vel egentlig også snart lidt på tide at han blev sat lidt ind i tingene.
Han lyttede til hvad det var Jiro sagde og han nikkede lidt. "Der kan gå noget tid, men vi leder stadig efter en til hende. Du skal ikke tro at bare fordi der ikke er fundet nogen til hende endnu, så slipper hun. For det gør hun ikke. Yules har bare været lidt langsom, og vi finder det bedste at få tingene klaret så hurtigt som muligt, så det ikke ender som det gjorde med Yules." kom det fra ham og kiggede lidt på ham.

[Deleted]

Noget slukøret, nikkede Jiro blot til sin fars ord. Han havde ikke lyst til at skulle giftes væk, men for ham var der håb indtil den dag hvor hun var på vej ned af kirkegulvet for at møde ham ved alteret. Det blev han simpelthen nødt til at tro på, ellers anede han ikke hvordan han skulle komme igennem det.
Han slog blikket ned. Hvor var det uretfærdigt. Han kendte familiens standarder og de ville nok ikke ligefrem tegne sig lykkelige med hvem som helst.
Jiro sank dybt. Han følte virkelig for Yuri der altid virkede så nervøs omkring fyrene, hvordan ville hun mon ikke have det med at skulle loves væk til en eller anden karl smart? Det var simpelthen for deprimerende at tænke på.
Han havde lyst til at råbe af hans far og give ham et indblik i hans ærlige mening omkring hele dette her giftermål, men han turde ikke. Han frygtede at skuffe familien for i hans bog fandtes der nærmest ikke noget værre end vanære. "Jeg synes måske bare det er lidt tidligt." Indrømmede han så med dæmpet stemme.

[Jukumo Faa]

Det var ikke så vigtigt for ham at Jiro ikke skabte sig, men at han ikke åbnede munden og fortalte sin ærlige mening var egentlig lidt underligt. For Jiro måtte da åbne sig lidt op og fortælle om sine følelser til en eller anden, hvis ikke til ham så i det mindste til Yuri, bare sådan for at få lidt luft så han ikke blev indebrændt når alt kom til alt. "Du har en lang uddannelse foran dig Jiro. Der er masser af tid." kom det fra ham og kiggede lidt alvorligt på Jiro. "Hvis Jacob havde levet havde han accepteret det og været glad for det vi sagde, men du? Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro..." han omtalte sjældent Jacob da det stadig var et sårbart emne i hjemmet, men en gang i mellem blev han da nævnt. Han håbede bare på at Jiro ikke ville tage det for hårdt.

[Deleted]

Jiro slog blikket en smule ned. Han brød sig slet ikke om at planerne blev lagt for ham, men han havde respekt for sin familie og det de stod for, så han vidste godt at han ikke rigtigt kunne modsige sig deres principper. Eller sådan føltes det i hvert fald ikke. Han var bange for at bringe skam over familien.
Han bed sig hårdt i underlæben. "Jah.." han trak en smule på det. Han ville jo også bare gerne have lov til at være ung, og det føltes kke helt som om at det var en mulighed med alle de planer der var lagt for hans fremtid.
Han rettede hurtigt blikket op igen som Jacob blev nævnt. De brune øjne flakkede kort, "jeg er skam meget taknemmelig far." Sagde han sandfærdigt. Selvfølgelig var det en stor ære at få lov til at overtage virksomheden en skønne dag, han ville bare ønske at han havde andre muligheder at vælge imellem.

[Jukumo Faa]

Endnu en gang lød det ikke helt så overbevisende som det kunne have gjort, men hvad skulle han gøre? Han kunne ikke sige til Jiro at han skulle råbe og skrige, for det var ikke sådan de gjorde det i familien, men for en gangs skyld ville han gerne have at Jiro sagde sin ærlig mening om hvordan landet det lå. I stedet sad han der med det samme ansigt og viste ikke tegn til noget som helst ud over at opføre sig pænt. "Godt så er det en aftale" kom det fra ham og klappede en enkelt gang i hænderne da han lukkede dem sammen. "Du har sikkert nogle lektier du skal have lavet, så kom du bare afsted så snakkes vi ved til aftensmaden." kom det fra ham sendte Jiro et smil.

[Deleted]

Det skete yderst sjældent at Jiro følte lyst eller trang til at råbe af sin far, men dette her var en af gangene. Han ville naturligvis aldrig gøre det, det kunne han ikke. Han måtte bide tænderne sammen, forhåbentlig kunne der komme en løsning på problemet, han havde da i det mindste stadigvæk lidt tid at løbe på. Han blev nødt til at holde hovedet koldt.
Hans far brød tankestrømmen og han nikkede kort. Jo han burde få kigget på sine lektier, skønt hans koncentration nok ikke var på det højeste efter denne her bombe. Allligevel hørte han sig selv svare “ja far” før han rejsete sig og forlod stuen for at gå op og bearbejde den ubehagelige nyhed oppe på sit værelse.

// out.