Et nyt kapitel

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

Det havde føltes så underligt hjemmevant at vende tilbage til Hogwarts. Godt nok havde Archibald ikke sat sin fod på skolen siden han var stoppet og det var efterhånden en del år siden, men han havde med det samme følt sig hjemme med det samme han var gået ind gennem den store indgangshal. Bannerne var de samme, malerierne genkendelige. Den store forskel var bare, at han nu ikke ankom som et forvirret barn, men som en autoritær figur. Han havde en dag inden han ville skulle præsentere sig for sin første klasse og var egentlig taknemmelig for lige at nå at falde til først. Ikke at det ville tage lang tid, men det var lidt noget andet når ikke man ikke bare kunne følge med en flok af sine kollegiebrødre og søstre. Nu havde han sit eget at se til og havde da også som det første pakket ud på sit kontor, hvor han nok også ville komme til at bo et godt stykke ind i fremtiden.

Med den orden han altid havde i sine ting havde det ikke taget ham længe at få sat alting på plads. Det hele gik også bare lidt hurtigere med magi og med en som ham, der altid havde udmærket sig i sin magiske kunnen, så var det ingen sag. Det havde også givet ham tid til lige at se sig yderligere omkring indtil han så var kommet forbi lærerværelset. Først havde det føltes lidt underligt for ham at åbne døren derind, men så havde han formået bare at smile lidt af det og hilse på en professor, der var på vej ud. Han gav sig god tid til at se sig omkring. Analyserende øjne fangede de små detaljer i rummet, en vane han havde haft siden han var barn.

---

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

Det var efter hånden ved at være nogle år siden at Mitchel havde fået sit drømme job her på skolen, efter at have underlist i Forvandling var han rykket op i systemet og sad nu som vicerektor på skolen, og hvem pokker skulle have troet at han ville komme så langt. Han havde i samarbejde med Rektor fundet kandidater til den ledige stillig til FMMK, og der var gået et lille sug igennem hans mave da det gik op for ham at netop Archibald Riverty, var indtaget som en mulighed til denne stilling. Men så var han taget på ferie i nogle dage på grund af private sager der skulle styr på. Og derfor var det også til hans store overraskelse at fyren her havde fået jobbet da han kom tilbage.

Rektor havde netop fortalt ham det kort inden han stod foran døren til professorens gemakker for at ønske ham velkommen og snakke med ham om minder fra gamle dage af. Men til hans store skuffelse var han ikke at finde nogen steder, og derfor besluttede han sig for at gå op til lærerværelset, da han tænkte at det var det mest naturlige sted at finde en person som ham. Og netop derfor tog han om håndtaget til døren, og skubbede den op. Han fik med det samme øje på sin gode gamle ven, og et smil gled over hans læber. Det var efterhånden alt for længe siden at han havde set ham, og han så pludselig meget voksen ud og lignede faktisk en rigtig mand, og ikke bare den dreng som han havde været da de forlod skolen, han stod tavs i døren og betragtede manden lidt. Hvad pokker skulle han sige?

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

Nysgerrige fingre bevægede sig hen over stolerygge og et eller andet sted var han glad for at være alene på lærerværelset i øjeblikket. Det gav ham mulighed for lige at gør sig rigtigt til kende med rummet i fred. Desuden vidste han jo sådan set også godt, at han nok ville blive mødt med spørgsmål af de andre professorer. Det var jo kun naturligt, når der kom nye til og nok særligt når det var folk som Archibald, der jo kun for nylig havde trukket sig tilbage fra sin job som auror. Et job som han håbede på at kunne komme tilbage til på et tidspunkt, men i øjeblikket var han stadig for påvirket af oplevelsen, der havde sendt ham tilbage. Desuden så han det som en spændende og vigtig opgave at kunne dele ud af sin viden omkring magien og hvordan den kunne bruges som et forsvar mod alt ondt. 

Han vendte sig om fra den anden ende af rummet, da han kunne høre døren gå op. Til trods for årene der var gået kunne han med det samme genkende Mitchel. De to havde trods alt været gode venner dengang de begge havde været elever og helt naturligt bredte der sig også et smil på Archibalds læber. Han var ikke typen der smilede kæmpe stort, derimod var det kun en diskret trækken i mundvigene. Til gengæld lyste hans øjne som regel op ved den slags glæde. "Jeg synes nok at have hørt du ville være her," kommenterede han. Han var langt mindre indelukket nu end han havde været dengang, om end det bestemt også havde noget at gøre med, at det var lige præcis Mitchel, der stod foran ham nu. "Det er længe siden," kommenterede han så noget mere roligt mens han trådte nærmere.

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

Da Mitchel stod der i døren og betragtede sin gamle ven fra skolen, kom det op i ham hvor meget han faktisk havde savnet ham, og det gik op for ham at han havde haft for travlt med at blive voksen til at holde kontakten, for han havde jo forladt Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab to år før ham, så det havde vel bare været det mest naturlige at de gled fra hinanden. Men nu stod han her, og de skulle arbejde sammen. Han smilede sit store charmerende smil da deres øjne mødtes første gang og han gik indenfor og lod døren smække i bag ham "Jeg kom med det samme da jeg hørte at du havde fået stillingen, Rektor har netop fortalt det" han rømmede sig lidt og gik imod ham, og uden rigtigt at tænke over hvor lang tid der faktisk var gået, omfavnede han fyren og knugede ham ind til sig "Det er alt for længe siden svarede han med hovedet imod fyrens skulder. og efter lidt tid slap han ham selvfølgelig igen og rettede kort på sin mørke kappe.

Han studerede fyrens ansigt og løftede drillende hånden op og tog fat i hans skæg "Sikke gammel du er blevet" drillede han tydeligt tyren og slap det hurtigt igen, inden han så sig lidt om i lærerværelset og det var faktisk først nu at det var gået op for ham at de var alene, han bed sig lidt i læben og så atter på ham "Men tillykke med jobbet, det er dejligt at have dig med på holdet" hilste han lidt mere formelt og gled en hånd op igennem sit mørke hår imens han betragtede manden. 

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

"Jeg er glad for at se dig," fik han da også bare hurtigt kommenteret, da Mitchel sagde han lige havde hørt om ansættelsen. Det var jo tydeligt at se på den anden, at der var gået så lang tid, men da han kom tættere på og til sidst omfavnede ham, var det som om de kun lige havde ses. Det føltes også underligt rigtigt at gengælde omfavnelsen, hvilket så absolut vidnede om, at den anden rent faktisk havde betyde noget for ham dengang. Også selvom de ikke havde formået at holde kontakten. Det havde selvfølgelig også handlet om at de begge havde haft travlt da Archibald blev færdig. Mitchel med den fortsatte skolegang og Archibald med den hårde træning til at blive auror. Og så var tiden ligesom bare gået. Nu stod de så begge der, som voksne mennesker. Nu ansat på deres tidligere skole. Det var helt surrealistisk.

Han grinede lidt over kommentaren, da den anden tog fat i hans skæg. Eller det der nu var af det. I det mindste behøvede han ikke nogensinde bekymre sig om at blive gråhåret - det ville holde den samme farve for altid. "Den slags sker jo. Før eller siden er man nødt til at blive voksen," fik han sagt lidt drillende tilbage og smilede ellers bare igen. Han havde lyst til at omfavne Mitchel igen, men undlod at gøre det. Det var sig alligevel også lidt mere passende at rette sig en smule op igen. "Mange tak," svarede han hengivent på velkomsten. "Jeg havde aldrig regnet med at kunne kalde mig selv professor." Egentlig var det ærligt nok - det var aldrig noget han havde tænkt over. Det ville så nok næppe komme som en overraskelse for ret mange af dem, der havde kendt ham. Han havde trods alt levet op til ethvert ry om en flittig Ravenclaw elev.

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

Mitchel sendte ham et strålende smil og så ind i hans øjne, det var rigtigt. Det var virkelig som om ingen tid var gået og de stod der som voksne mænd men stemningen imellem dem var nærmest den samme, han betragtede ham da han grinede og smilede. Han kunne godt lide når han grinede, det havde altid været meget hjerteligt og naturligt " Lidt barnlig er man vel altid lidt" smilede han hjertevarmt og bed sig lidt i læben imens han stod der foran ham og betragtede ham "Det var så lidt, og jeg er på kontoret til hver en tid hvis du mangler noget" tilføjede han og løftede sin arm og tog fat i hans overarm med et lille glimt i øjet, hans fingre nussede hans arm helt naturligt imens han snakkede "Jeg havde heller ikke regnet med at se dig her, du skulle jo arbejde som auror" tilføjede han let og så ind i hans øjne med et smil.

Han trak ham dog ind til sig endnu engang og krammede ham lidt længere tid, de var jo gamle venner og det var lidt naturligt for ham at vise at han virkelig havde savnet sin ven "Men fortæl mig hvad pokker du har gået og lavet?" han trak sig lidt fra ham og så ned på hans hænder "Du er ikke blevet gift kan jeg se" han havde altid været nysgerrig, og så vidste han jo godt hvordan fyren havde det med den slags, men det kunne jo godt være sket alligevel.

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

Det var ikke i manges selskab Archibald rent faktisk grinede. Ikke fordi han ikke kunne more sig sammen med andre mennesker eller fordi han rente rundt og var evigt trist. Han var bare ikke normalt så ekstrovert i sine udtryk. Det havde han ihvertfald ikke været dengang og selvom det var bedre nu, så havde han det bare med altid at virke lidt neutral i det. Det var nok mest af alt bare en vane og selvom det måske også kunne betragtes som en facade, så var det ikke noget han var opmærksom omkring. "Må indrømme det er svært at se dig som min overordnede," påpegede han da også bare lidt i samme drillende tone som før. For det var vel egentlig hvad Mitchel var nu, med en titel som vicerektor. For Archibald var det dog ikke noget, der betød voldsomt meget. Han havde respekt for autoriteter og gik generelt meget op i den slags, men lige med denne ven var det bare lidt noget andet. Dog ville han selvfølgelig han respektere ham til hver en tid. Med et enkelt nik svarede han på det andet. Han havde skam også arbejdet som auror i flere år. Nu kunne han bare være taknemmelig over, at han var blevet ramt af en fejlslået besværgelse - ellers havde han ikke levet længere. Det var ikke ligefrem noget han følte et stort behov for at tænke på, ligesom det heller ikke var noget han rigtigt havde snakket med nogen om, selvom han vel i princippet havde haft rigeligt tid til det efterhånden.

"Jeg har haft travlt," fik han svaret lidt på begge spørgsmål og nød ellers bare at være omfavnet af den anden igen. Der var noget trygt ved, at der ikke virkede til rigtigt at være noget ændret imellem dem. Ellers havde han nok også reageret noget negativt på Mitchels nussen af hans arm. I stedet undlod han bare at kommentere det, da han egentlig knap nok tænkte over det. "Jeg tror heller ikke jeg ville gøre det godt som en gift mand. Kan du se det for dig?" Selv rystede han på hovedet og smilede bare lidt over tanken. Det var aldrig noget han havde tænkt over. "Dig derimod.. Du har heller ikke bundet dig til nogen?" Han så ingen vielsesringe i hvertfald.

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

En hjertelig latter gled over Mitchels læber og han klemte hans arm let "Du skal heller ikke se på mig som noget over dig, jeg er din ven og vi respektere jo allerede hinanden, så det skal du slet ikke bekymre dig om" smilede han hjerteligt og så ind i hans øjne, han havde selvfølgelig sine regler og den måde hvorpå han gjorde sine opgaver, men det ville ikke blive et problem for de kendte jo hinanden ret godt, og så meget havde Mitchel heller ikke ændret sig ud over at han var blevet mere udadvendt og frembrusende, men det havde han været nød til når han havde med så mange elever at gøre. Han betragtede fyren med et sødt smil og gled en hånd igennem sit hår, det var noget han alle dage havde gjort, som om at hans hår altid var alt for langt til at han kunne styre det.

Han nikkede lidt "Vi har begge haft travlt, men jeg sagde jo at vores veje ville mødes igen gjorde jeg ikke" det havde han sagt den dag han forlod Hogwarts og han havde omfavnet fyren for at sige farvel til ham. Han lo lidt med et smil og så ind i hans øjne " Jeg tror du bliver en god ægtemand en dag, når du finder den rette for dig" smilede han og så ned på begge sine hænder og rystede på hovedet "Nej jeg er en fri mand, der er nok ikke nogen derude til mig" grinede han hjerteligt og gled begge hænder igennem sit mørke hår. Han så lidt studerende på fyren "Men hvad laver du så nu? skal du have timer idag?" Spurgte han og sendte ham et strålende smil.

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

"Jeg skal prøve," bekendtgjorde han smilende. Det ville nok ikke blive et problem blot at se Mitchel som en ven igen. Faktisk var han bare glad for, at han ikke behøvede se anderledes på Mitchel end han havde gjort dengang. Det havde han simpelthen betydet for meget til, at han bare uden videre havde kunne vænne sig til det. Særligt når han kunne bemærke, at Mitchel havde holdt fast i gamle vaner. Det fik ham til at smile yderligere, da den anden kørte hånden gennem sit hår. Det var så mørkt og livligt i forhold til Archibalds eget. Selv i den magiske verden havde hans det med at tiltrække sig opmærksomhed, hvilket nok også havde noget at gøre med en tendens der havde været blandt hvidhårede magikere flere år tilbage. Det var sjovt som det åbenbart kunne hænge sammen. Godt nok var han andet end bare hvidhåret og det var ikke noget, der lå til slægten, så det var klart han altid havde følt han skilte sig ud. Han havde heller aldrig set sig selv som i nærheden af lige så køn som Mitchel, men det var nu ikke fordi det betød så vanvittigt meget for ham alligevel. Den slags havde han aldrig rigtig gået op i.

Han nikkede og huskede tydeligt deres afsked dengang. Den havde været hård for ham, selvom han ellers selv dengang havde været meget kalkulerende og en smule følelsesmæssigt afstumpet. Ikke fordi han ikke følte noget, absolut ikke, han havde bare aldrig haft de helt store udfald. Hverken af vrede, glæde eller sorg. "Jeg er så glad for, at du fik ret." Ordene var ærlige og han kunne slet ikke beskrive hvor stor den glæde var, selvom man nok skulle kende ham godt for rent faktisk at se det. Heldigvis var det jo tilfældet for Mitchel, selvom det var mange år siden. "Jeg tvivler på jeg når dertil." Ægteskab var noget der lå meget langt fra hans bevidsthed. Hele livet havde han haft for travlt med at stræbe og det var sådan set ikke stoppet bare fordi han havde været nødt til at trække sig tilbage. Nu at være professor var absolut ikke et tegn på, at hans stræben var forbi. "Ikke? Hvorfor skulle der ikke være det?" Straks lød han helt uforstående og rystede da også bare lidt grinende på hovedet. "Ikke i dag. Tager hul på dem i morgen. Jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg ikke er spændt." Han håbede så også bare, at eleverne levede op til hans forventninger.

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

Han betragtede ham, og genkendte mange ting ved ham, og han så mange af de ting som han vidste at ingen andre rigtigt kunne se ved denne fyr, han havde alle dage været noget særligt, og han stod da også Mitchels hjerte meget nært, det var der vel ikke noget at sige til han havde jo været hans bedste ven i skolen, selv om han aldrig havde fået det sagt til ham. Han havde heller aldrig indrømmet at han i en tidlig alder havde en crush på fyren der nu stod overfor ham med sit hvide hår og et lille skævt smil. Han trak lidt på sine skuldre og tog atter fat i fyrens arm, som om han var bage for at fyren ville stikke af lige pludselig. an vidste selvfølgelig godt at det ikke var på den måde, men han kunne godt lide den kontakt, hans fingre strøg stille hans overarm.

Han så ind i hans øjne og sendte ham et sødt smil " Man skal aldrig sige aldrig, har jeg ikke lært dig det måske?" nu lød han nærmest faderlig eller meget ældre, og han tog sig selv i det og lo lidt inden han svarede "Jeg glemmer nok bare at lede, altså jeg har da flirts og sådanne ting, men ikke noget der kan føre til et ægteskab sådan lige, og jeg er jo ved at være gammel" han lo lidt og bed sig i læben imens han gled sin anden hånd igennem sit hår "Jamen har du så ikke lyst til at vi går op til mig og får et glas whiskey? og snakker om gamle dage måske?" spurgte han lidt håbefuldt og så ind i hans øjne med et bedende udtryk i sine øjne. 

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

Et beroligende smil gled over Archibalds læber, som Mitchel tog fat i hans arm igen. Han ville ikke løbe nogen steder og det var der jo sådan set allerede flere grunde til. Han ville gerne have sat jobbet i første række af besvarelsen, men måtte efterhånden erkende, at nu hvor han havde mødt Mitchel igen, at det jo nok var ham, der var den største grund til, at han i øjeblikket ikke kunne se sig selv være et bedre sted. Han havde den andens venskab og hvad end det havde betydet dengang, var kun stærkere nu - hvilket ikke sagde så lidt. Det var som årene der var gået bare havde gjort det hele meget mere kraftfuldt. Han kunne ikke helt forklare det. Måske det også bare var fordi de nu var dét ældre. De havde begge oplevelser fra livet med sig og det måtte jo på en eller anden måde bare få det hele til at gå op i en højere enhed.

Øjenkontakten holdt han ganske roligt. Den slags havde han aldrig haft problemer med og da slet ikke med en som Mitchel. "Jo, det har du nok," grinede han over den pludseligt belærende tone. "Der er vel heller ingen der siger, at det er noget, der behøver haste." Så længe han bare var glad for sit liv, var der jo ingen grund til at rende rundt og søge et ægteskab. Han rystede lidt på hovedet og puffede let til ham med skulderen. "Hvis du er gammel tør jeg slet ikke tænke på hvad jeg er." Gensynet og de små berøringer af hans arm gjorde et eller andet ved ham. Det skabte en underlig form for tryghed og velvære hos ham. Egentlig ikke en ukendt følelse, den var bare ikke helt så velvant som køligheden han normalt udstrålede. "Det vil jeg meget gerne," svarede han da også uden tøven. De havde meget at snakke om. Mange minder at erindre og mange nye oplevelser at dele. Det havde været nemmere da de stadig gik på skolen. Da var det trods alt begrænset hvor lang tid der var gået mellem de kunne opdatere hinanden på hvad der var sket i deres liv uden for Hogwarts.

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

Han betragtede ham med et kærligt og meget charmerende smil, han var aktisk vokse op og var blevet til en utrolig flot mand i følge Mitchel. Han strøg hans arm og gled stille sin hånd ned af hans arm og trådte lidt tættere på uden at være nærgående på nogen måde. Han bed sig lidt i læben og gled hånden op igennem det mørke hår, han så fortsat ind i hans øjne og og blinkede lidt "Tjah du har nok ret i det som du siger, jeg syntes heller ikke at jeg rigtigt har søgt det" smilede han stille og trak på sine skuldre og lo lidt da han skubbede til ham med skulderen " Du er tudse gammel" drillede han og lo lidt af ham med et grin og løftede hånden for at stryge en hånd let igennem hans hår " Du ligner allerede en gammel mand" drillede ham med et kærligt grin. 

Han sendte fyren et stort smil og vvar virkelig lykkelig over at deres bånd var så tætte selv efter al den tid som var gået, og det var dejligt at kunne stå her og snakke med han og mærke hans nærvær igen. Han så lidt ned af ham og endte ham et smil "Jamen skal vi så ikke gå derned nu?" jeg har alligevel heller ingen opgaver for imorgen så der kommer ikke noget i vejen" smilede han med et strålende smil, og slap stille hans arm, for at trække sin happe om sig og gøre sig klar til at de kunne gå.

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

Archibald kommenterede ikke på, at Mitchel trådte nærmere. Et eller andet sted føltes det naturligt nok og han var stadig tryg nok ved manden til ikke at have det mindste problem ved at have ham i nærheden. Han lænede hovedet lidt på skrå og tog sig selv i at begynde at analysere situationen lidt for meget. Måske det bare var fordi der var en eller anden form for spænding i mellem dem, som der vel egentlig også et eller andet sted havde været dengang. Det hele var lidt udefinérbart for Archibald, hvilket da også var grunden til, at han helt automatisk bare begyndte at overtænke det hele. I det mindste nåede han at stoppe sig selv - eller også fik Mitchels ord bare distraheret ham tilstrækkeligt. "Det er der vel heller ikke rigtigt nogen grund til.. Medmindre det er noget du føler du mangler, selvfølgelig." Der var jo også nogle der voksede op med forventninger om, at de ville slå sig ned og få en familie. Det regnede Archibald ikke ligefrem med der var nogen i hans, der så frem til. Han havde alligevel ikke kontakt til en særligt stor del af familien og dem han havde gik ikke så meget op i den slags. Ikke for hans vedkommende i hvertfald. "Har jeg ikke altid gjort det?" spurgte han så også bare lidt grinende og lænede hovedet lidt på skrå. Meget tilfreds med situationen i øjeblikket.

Et eller andet sted føltes det faktisk helt forkert, da Mitchel slap ham og trak sig lidt væk. Godt nok var det jo bare så de rent faktisk kunne gå, men det virkede bare stadig.. Ja, han kunne ikke rigtigt sætte ord på det. "Jo, lad os hellere det," fik han da også sagt lidt forsinket inden han så fulgte efter sin ven. Der var jo sådan set ingen grund til at blive stående, når nu de havde aftalt at tage derned.

template by Sammy @ Adox 2.0

[Deleted]

Det så nu lidt sødt ud når fyren lagde sit hovede på skå på den måde, og også lidt lokende faktisk. Men han sagde intet, og gjorde heller ikke noget for han ville ikke ødelægge øjeblikket i deres genforening, selv om det ikke rigtit føltes som om de først lige havde set hinanden efter alle de år. Faktiak virkede det mere som om at det var skæbnen at de skulle mødes igen og deres venskab kunne fortsætte hvor de havde sluppet det, men sådan var det vel med sande venner. Han bed sig lidt i læben og nikkede lidt til hans ord "Nej det syntes jeg ikke at jeg mangler, ikke endnu " smilede han og strøg ham let ned over armen og så ind i hans øjne "Jah, du har altid set gammel ud? det har du ret i" grinede han hjerteligt og løftede den anden hånd for at glide den igennem fyrens skæg "Men det der får dig til at se meget ældre ud" drillede han, mon fyren selv vidste at det faktisk var ret samlejeet? sikkert ikke for han regnede ikke med at han overhovedet gik op i den slags.

Han kunne godt mærke at det var underligt at rykke sig væk fra fyren, men han kunne vel ikke blive ved med at stå der og pille ved ham, selv om det selvfølgelig var fristende. Han rødmede lidt og drejede rundt "Kom med, der er jo ikke så langt" han ik hen og åbnede døren for fyren, inden de sammen gik ned af gangen og de mange trapper til de nåede etagen hvor han havde sit kontor. Han så lidt på ham "Det er næsten ligsom i gamle dage hva? syntes du ikke det er underligt at være tilbage på slottet?" han så over på fyren inden han stoppede op ved døren til hans kontor, og fandt en nøgle frem fra lommen for at låse dem ind. Kontoret var stort og meget hyggeligt indrettet i den gode gamle stil, han åbnede sin kappe og hang den op på knagen "Bare lad som om du er hjemme" smilede han sødt og lagde en arm om fyrens ryg og strøg ham let. Inden han fandt to glas og flasken frem og satte det på bordet foran sofaen. 

[Deleted]

@mitchel

@arch

Et Nyt Kapitel

I et øjeblik lod Archibald sig helt betage af den andens øjenkontakt. Der var en tryghed i Mitchels øjne, som han vel egentlig aldrig rigtigt havde tænkt over. Det havde nu nok også noget at gøre med, at han trods alt var en ændret mand. Meget var stadig det samme, men tiden som auror havde ladet ham skabe et værn mod andre mennesker og så var det altså bare befriende at kunne kigge ind i et sæt øjne, som han kendte. Han grinede lidt, da Mitchel gav ham ret i, at han altid havde set gammel ud. Det var sådan set ikke noget der gik ham på - og det havde det heller aldrig gjort. Nu vidste han jo så også godt, at det oprigtigt talt nok ikke helt passede. Han bevægede hovedet lidt for ubevidst at møde hånden, der kort efter gled genne, hans skæg. "Virkelig?" Dette gik han nu heller ikke så meget op i. Skægget var startet som dovenskab, men så var han alligevel endt med at blive forfængelig og så rent faktisk holde det så det blev pænt. Og nu havde han jo så bare haft det i nogle år og så ikke rigtigt nogen grund til at skille sig af med det.

Det var underligt så rar Mitchels berøring af ham var. Han var skam ikke ligefrem bange for berøring normalt og det var sådan set heller ikke fordi han var synderligt sart omkring den slags. Der var bare noget over det og han kunne ikke helt definere hvad det var. Han fulgte da også bare med, da Mitchel gik og kunne ikke undgå at lade øjnene vandre lidt rundt mens de var på vej. "Det er underligt at tænke på andre har taget vores pladser her," kom det lidt muntert fra ham. Det var sjovt at se eleverne, der gik rundt og det var utroligt nemt at genkalde sig følelsen af det. Hurtigt var de dog ved kontoret og hans nysgerrighed blev endnu engang pirret, da han nu kunne se hvordan Mitchel havde indrettet sig. Det passede godt til ham. Selv havde Archibald ikke båret nogen kappe, da han trods alt ikke havde set grunden til at skulle gå rundt i andet end sit almindelige tøj nu, hvor han jo først rigtigt ville starte den følgende dag. "Det skulle blive nemt nok." Kontoret var trods alt meget hjemligt indrettet. Måske ikke som Archibald plejede at bo, men det gjorde det ikke mindre hjemligt. Han nåede kun kort at læne sig lidt mod den anden, da han blev strøget på ryggen. Endnu en utroligt behagelig berøring. Der gik da også lige et par sekunder inden han reagerede, da Mitchel gik væk for at sætte tingene på bordet, men så gik han da også hen og fik sat sig ned. "Hvordan er det så? At være vicerektor her?" Selvfølgelig var han nysgerrig omkring det.

template by Sammy @ Adox 2.0