Light in the dark

[Deleted]

Hun fik et lidt bedrøvet udtryk i ansigtet ved hans ord. Hvor var det dog synd at han havde det på den måde. Verden var ikke et ondt sted. Eller jo det kunne den godt være, men for det meste var folk jo søde og forstående. "Er det hvad du får at vide?" Spurgte hun roligt imens hun fangede en mandarin i kurven som hun gav sig til at skrælle.
Hun nikkede forstående til hans ord og fjernede den sidste skræl hvorefter hun brækkede frugten over i to. "Der er ellers mange fantastiske bøger om verden. Hvis du har lyst kan jeg tage nogen med til dig næste gang jeg kommer." Sagde hun som var det helt logisk at hun ville komme og besøge ham igen.
Naomi kunne ikke helt lade være med at grine lidt over hans ansigtsudtryk som han smagte på kagen. "Den er også lidt sød, hvis ikke du kan lide den kan du bare spytte det ud." Der var ingen grund til at tvinge sig selv til at spise det, hun havde jo bare købt noget forskelligt da hun ikke anede hvad han kunne lide. "Ej det er da ærgerligt," hun bed en båd af sin mandarin og spiste, "det er ellers sundt at prøve noget forskelligt.." hun tøvede og kiggede på honninghjertet, "okay altså dét der er måske lidt usundt, men det er også okay så længe man begrænser det." Hun lo let. Hun rakte den anden halvdel af mandarinen frem mod ham -den del hun ikke havde bidt af, "vil du have halvdelen?" Det måtte han da næsten kende til.

[Deleted]

Det var mærkeligt for Talon at sidde og have sådan en omtale her med et helt almindelige menneske, han havde aldrig rigtigt haft lange samtaler med nogen og da slet slet ikke med nogen a det modsatte køn.
"Ehm jeg er ikke sikker på det er en god idé du tager noget med" sagde han med tog alligevel sig selv i at nikke samtidig, selvom han havde fået at vide at verden udenfor var farlig og uhyggelig, så syntes han alligevel den var spændende.
Talon vidste jo trods alt ikke hvad der var derude, og nysgerrig var jo nok noget der var i alle mennesker.

"Tak... Tak det er virkeligt pænt af dig, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal betale dig tilbage" sagde han og tog i mod halvdelen, lige præcist den frugt genkende han da ganske godt: "Jeg skal nok tage dig med i min aftenbøn" sagde han.
Trods alt så var han jo religiøs, og var opdraget til at Gud skulle være en stor del a hans liv. Naturligvis troede Talon på Gud, faktisk var han slet ikke tvivl om at Gud og Fader Claudius var de to der passede på ham.
Han var dem meget taknemmelige.

[Deleted]

Hun hævede atter et slankt bryn ved hans ord. ”Ved han da hvilke bøger du har? Altså kan han huske dem allesammen?” Spurget hun roligt ind. Han kunne jo også bare låne dem og kigge i dem imens hun var oppe og tænde et lys for sine forældre, så kunne hun tage dem med sig hjem igen hvis han var bange for at præsten skulle opdage det.
Naomi slog let ud med hånden som han takkede hende, ”ork det skal du slet ikke tænke på, man må jo behandle andre lige så pænt som man selv ønsker at blive behandlet.” Tilføjede hun så. Hun var generelt altid et blidt og venligt menneske, der var for meget ondskab derude i forvejen.
Et lille smil formede sig hurtigt på hendes læber som han nævnte aftenbønnen. Det var en utrolig sød tanke. Nu var hun ikke selv mega kristen, eller hun troede på at der var nogen som vågede over en og den slags, men det var ikke fordi hun læste i biblen eller gik i kirke hele tiden, men hun fandt da trøst i at lytte til en gudstjeneste engang imellem, og hun var her jo tit for at tænde et lys for sine forældre.
Hun stillede kurven lidt fra sig og så atter på ham. ”Jeg er virkelig glad for at du lade mig være her og snakke med dig.” Sagde hun med et stille smil.

[Deleted]

Talon kunne mærke hvor usikker han var når han sad overfor hende, mest af alt fordi han var virkeligt bange for at Fader Claudius ville komme forbi hvert sekund det kunne være, Talon havde fået tæv af ham nogen gange.
Alligevel så Talon ham som det bedste menneske han kendte, han det var jo heller ikke svært når han ikke kendte andre mennesker, han var bare ikke rigtigt god til at være omkring nogen, og verden derude var jo ikke særlig sjov at være i.
Det havde Fader Claudius sagt flere gange, også kunne man jo ikke gøre andet.

"Ehm nej, nej det kan han nok ikke" sagde han og rystede på hovedet. Hun havde nok ret i at han ikke skulle være så nervøs: "jeg vil bare helst ikke gøre noget forkert" sagde han og kiggede ned i jorden.
Hun var virkeligt god ved ham, og han forstod ikke helt hvorfor: "Tak... Det er pænt af dig... Men du ... Pas på, for han bliver så gal" sagde han, han ville aldrig kunne tilgive sig selv hvis hun fik skældud over at tale til ham.
Men Talon syntes nu alligevel det var rart at snakke med nogen.

[Deleted]

Naomi frygtede nok bare ikke helt Claudius på samme måde som Talon gjorde. Hun var stadigvæk rasende over det hun have set ham udsætte Talon for tidligere, og hun brændte da også for at give ham a piece of her mind. Selvfølgelig kunne hun dog ikke finde på det. Hun ville ikke gøre noget som kunne give Talon flere unødige problemer, for han var tydeligvis bange for præsten. -Hvilket hun godt forstod.
Hun sendte ham et bekræftende smil, ”jamen så er der jo ingen ko på isen.” Svarede hun glædeligt. Smilet fortog sig dog en smule som han slog blikket ned ved sin indrømmelse. Ganske roligt placerede hun sin hånd over hans. ”Det kommer du heller ikke til,” forsikrede hun ham i en blid tone. Hun snakkede gerne med præsten hvis det skulle være, men det ville nok desværre ikke hjælpe det store.
Naomi sendte ham et beroligende smil, ”mig skal du ikke bekymre dig om, jeg kan sagtens ta’ det.” Hun anså sig selv for at være en stærk kvinde der sagtens kunne sige fra. Hun var mere bekymret for ham.

[Deleted]

Nu var det jo ikke så ofte at Talon fik besøg, og han kunne mærke hvordan hans krop nærmest sitrede over det.
Verden udenfor var så ond, og han forstod ikke hvordan at nogen mennesker havde lyst til at bo i den, især ikke når her var så trygt: "Er du her for at blive nonne?" spurgte han som tanken slog ham.
Klostret var jo fyldt med munke og nonner, og Talon var jo ikke rigtigt nogen af delene men han levede meget som dem - bildte han sig selv ind ihvertfald, han gjorde jo mest bare hvad Fader Claudius bad ham om.

Han smilede til hende.
"Kommer du og besøger mig igen?" spurgte han i en rolig stemme, han ville gerne se hende igen også selvom han lige nu godt vidste at det måske ikke var særligt smart, mest fordi han ikke ville have ballade.
"Eller alts... måske det er dumt... " sagde han.
Han ville jo aldrig nogensinde kunne tilgive sig selv hvis der skete noget med hende på grund af ham.

[Deleted]

Naomi måtte bide sig let i underlæben for ikke at grine let over hans spørgsmål. Teknisk set var det jo reelt nok, men slet ikke hende. Alene kostumet som Jasmin ville nok få de fleste nonner til at dåne. ”Nej det er jeg ikke.” Sagde hun afgjort, ”Jeg kan bare godt lide at gå i kirke. Det får en til at føle sig lidt mere som en del af noget større.” Sagde hun i en blid tone.
Det nye spørgsmål fik hende til at rette ryggen en smule og hun så på ham med et tilfreds smil, ”du ville ikke kunne holde mig væk om så du forsøgte.” Svarede hun med et glimt i øjet.
”Nej nej, det er ikke dumt,” skyndte hun sig at tilføje idet han afbrød sig selv. ”efter hvad?” Hun havde rettet sig mere op. Det lød som om at han var ved at sige hvornår hun kunne komme forbi, og det ville da være rart at vide så hun undgik at få ham i problemer.

[Deleted]

han smilede.
"Kirken er fantastisk, jeg elsker den... Den er så smuk" sagde han i en rolig stemme.
"Jeg har hørt alle prædikerne flere gange, jeg kan dem nærmest udenad" sagde han og smilede i mod hende, som han kunne mærke at han rødmede lidt - nok mest fordi at han faktisk var lidt pinligt omkring det.
Der var jo ikke andre der var så pligtopfyldende som Talon, men det var jo hans arbejde - det var sådan hans liv skulle være.

"Ikke noget det er ligemeget, jeg vil bare ikke havde du kommer i problemer. Fader Claudius er ikke altid sådan.. Ja" sagde han i en rolig stemme og rystede på hovedet, han kunne ikke beskrive det.
Mest af alt så turde han ikke sige det højt.
Hans herre var jo en god mand, men han havde bestemt sine meninger og Talon prøvede at gøre alt hvad han bad om så de to ikke blev uvenner, han havde skældt ham ud op til flere gang og det føltes aldrig rart.
Han var jo alt han havde.

[Deleted]

Hun nikkede medgivende. Kirken var virkelig smuk og hun nød at bruge sin tid derinde. Hun så på ham med et roligt blik som han fortalte om hans forhold til prædikenerne. ”Det er da fedt.” Sagde hun optimistisk som hun godt fornemmede at han blev en smule flov over det. Det var vel ikke meget anderledes end at huske et manuskript.
Naomi slog let ud med hånden, ”årh det skal du ikke tænke på, jeg kan sagtens klare mig selv.” Opmuntrede hun ham nysgerrigt, ”bare fortæl.” De brune øjne hvilede på ham.
Hun havde nok altid været lidt nysgerrig af natur, udover det var hun meget viljestærk, hun var ikke let bare sådan af feje af og hun var ikke bange for at sige fra hvis hun mente at der var grund til det.
Måske var det også derfor hun mest af alt havde lyst til at give Fader Claudio en gevaldig skideballe for at behandle Talon som han gjorde. Dog ville hun ikke give den stakkels fyr flere problemer.

[Deleted]

Talon nød virkeligt at sidde og tale med hende, og han kunne da også mærke hvordan et lille smil kom frem til hans læber når hun talte. Den følelse han havde når hun talte til ham var helt anderledes end noget han nogensinde før havde oplevet.
Men han havde lyst til at snakke med hende, hele tiden og han ønskede slet ikke at hun gik igen.
"O...Okay" sagde han og nikkede, Talon kunne ikke klare sig selv, det havde Fader Claudius altid sagt til ham, men det var jo klart når han nu var så grim som han var, folk ville jo hade ham hvis han gik ud.

"Jeg har ikke noget at fortælle... Jeg er bare glad for at tale med dig.. jeg... jeg taler ikke med nogen" sagde han.
Det passede jo så ikke helt, han talte jo med sin fader og han hilste da også på dem der boede på klostret. Især Moder Marie var altid rigtig god ved ham og sørgede for at han fik nok at spise. Men det var nu alligevel en ret mærkelig fornemmelse at have hende ved sig.
Han følte de var samme alder, men han vidste det ikke helt.
Talon var jo ikke engang sikker på hvor gammel han selv var.

[Deleted]

Hun bemærkede godt det lille smil og det gjorde hende faktisk usigelig glad, mest fordi det jo viste hende at han faldt mere og mere til ro omkring hende. Hun ønskede jo ikke at han skulle frygte hende eller være nervøs i hendes selskab.
Naomi sendte ham endnu et lille uskyldigt smil, så han kunne se at hun mente det. Han havde virkelig intet at frygte fra hendes side af, hun skulle nok fortælle fader Claudio en ting eller to hvis han sagde noget til hende.
Hovedet tippede let på skrå som han lod til at trække en smul i land med hvadend han ville have sagt Hun lod ham dog gøre det da hun ikke ville presse ham. ”Jeg er bestemt også glad for at tale med dig.” Forsikrede hun.
Hun tænkte lidt for at finde et godt samtale emner, ”hvis nu du kunne gå ud,” begyndte hun så, hun ville ikke debatterer med ham at han sagtens kunne gå, da hun jo godt var blevet klar over at han havde lidt andre spilleregler at gå efter, ”hvor ville du så tage hen? Hvad ville du allerhelst opleve?” Spurgte hun med et glimt i de brune øjne. Han måtte da have nogle drømme og forestillinger om hvordan verden udenfor klostrests murer måtte se ud.

[Deleted]

Talon smilede til hende.
Han var stadig nervøs, men det var nok meget naturligt både fordi han ikke rigtigt havde talt med en pige før, men også fordi at han ikke rigtigt vidste hvordan han lige skulle håndterer hvis Fader Claudius fandt ud af det.
"Tak.. Tak" sagde han stammende.
Han kunne slet ikke forstå at hun var glad for at være i hans selskab, nok fordi at han jo godt vidste han var en freak og ikke en type som nogen ønskede at være i nærheden af, det var jo bedst han bare boede her.

"Det ved jeg ikke rigtigt... har engang læst en bog om noget der hed Spinalonga..." sagde han: "En Ø hvor folk der var syge var indespærrede... Det skulle være smukt" sagde han, men han kunne jo også godt relaterer til det.
"Men en del af mig ville nok være glad for at se stranden" sagde han og kiggede ned som om han faktisk var lidt flov over at have den slags drømme, hun syntes sikkert at det var mega latterligt.

[Deleted]

Hun havde virkelig ond af ham. Tænk at leve hele sit liv i den tro at verden var bedre foruden ham. Han virkede til at være en virkelig venlig sjæl, som måske bare ikke helt vidste hvordan han skulle gebejde sig i verden. Det var så trist at tænke på.
Hun kunne ikke skjule sin overraskelse over hans viden. Af en mand der havde været indespærret og så kende til et sådan sted, det var der noget uhyggelig fascinerende over. ”Jeg har godt hørt om det sted.” Sagde hun varmt, ”jeg har dog aldrig set billeder derfra, er det noget du har læst i bøgerne.” Hun så kort i retning af bogreolen.
Blikket lyste om muligt endnu mere op ved benævnelsen af stranden. ”Stranden er også skøn! Især når solen begynder at gå ned over vandet, det giver en helt fantastisk stemning.” Fortalte hun glædesstrålende. Hun ville ønske at for ham at han en skønne dag ville vove sig ud og se det. Det var vel ingen som havde lyst til at være buret inde for altid. ”Måske en skønne dag kan du se det.” Sagde hun i en mild opmuntrende tone.

[Deleted]

Han nikkede: "Ja jeg har læst en bog om det" sagde han og kiggede let ned i jorden. Bøger var det eneste han rigtigt kunne få tiden til at gå med dette her sted, men hvis han skulle være ærlig så nød han det også virkeligt meget.
Han elskede at fordybe sig i bøgerne og han var glad for at han kunne få lov til at være en del af verden inde i sit hoved. Hans hoved var hans bedste ven mange gange, fordi at han kunne forestille sig hvordan livet ville være på den anden side.
Talon viste jo godt han aldrig kunne gå derud.
Men man kunne jo naturligvis altid drømme lidt.

"Jeg går ikke ud herfra" sagde han i en næsten lidt bestemt stemme, som om han var bange for at nogen hørte det hun sagde eller at hun måske endte med at tage ham med uden han selv kunne styre det.
Udover at han havde hørt mon hvor dårlig verden var så vidste han jo også hvor sur Cladius ville blive. Det kunne godt være verden var god i hans bøger, men han havde jo godt hørt at sådan var den slet ikke ude i virkeligheden.

[Deleted]

Hun nikkede til hans ord. ”Det lyder virkelig spændende” sagde hun så. Hun ville så gerne vide noget mere om ham og hans tanker og alt sådan noget, der var bare noget virkelig spændende over. Dog var det ret tydeligt at han ikke rigtigt var vandt til at føre samtaler med nogen.
Et forsigtigt smil trådte frem på hendes læber. ”SIg mig, har du ikke hørt udtrykket; man skal aldrig sige aldrig.” Sagde hun så i en mild tone. ”Teknisk set, kan man aldrig vide hvad der sker. Men det er også okay, hvis man vidste alt ville livet være kedeligt at leve.” Hun så lidt frem for sig før hun atter drejede hovedet imod ham.
”Så har du ellers noget familie som kommer og besøger dig sommetider?” Spurgte hun ind. Hun anede ikke at han faktisk var fætter til en Dumbledore.