Forandringer

[Castor Morgan]

Et underholdt smil prydede Castors læber af Kiaras insisterende kommentarer om ham og hans foretrukne Quidditch-hold. I det mindste lod det til at de havde fået en bedre start med Mariettas søster end han i udgangspunktet havde frygtet.
”Deres dværg? Han er en meget god maskot, men jeg tror mere det har noget at gøre med at det var en Kestral-kamp som var min første Quidditch-kamp da jeg var lille. Kald mig bare sentimental.” Han smilede roligt til Kiara før han med armen om Marietta fulgte efter ind i stuen, tæt efterfulgt af Kiara.

Så snart de trådte ind i rummet og blev taget imod af manden i familien rankede Castor sig automatisk i sin fulde højde og rakte hånden frem for at trykke Bastians hånd. Han gengældte det venlige smil høfligt.
”Det er en glæde endelig at møde Dem, mr. Orison. Og mrs. Orison også, selvfølgelig.” indskød han med et venligt smil i retning af kvinden, han kun kunne gå ud fra var Mariettas mor. ”Mit navn er Castor Morgan, men jeg håber De vil kalde mig Castor. Forhåbentligvis kommer De til at se meget mere til mig fremover.” Han skævede til Marietta og så ud til at tygge en smule på sine ord, før han igen så på Bastian. Minen var mere alvorlig nu. ”Jeg formoder at Marietta har fortalt om hvordan vi mødte hinanden. Jeg indrømmer at det ikke var en optimal situation som bragte os sammen, men jeg forsikrer jer om at jeg holder meget af Deres datter, og at jeg har alle intentioner om at gøre hende lykkelig, hvis jeg kan.”

[Deleted]

Det havde været lettere bevidst at Marietta ikke var gået i dybe detaljer omkring hendes første møde med Castor. Egentlig havde hun trods alt ikke regnet med, at fortælle sine forældre om, hvor direkte hun havde været i sit utroskab ved at gå i seng med en anden mand end Shawn. Castors ’udmelding’, fik hende således til at rynke brynene en smule, men hun blev blot stående solidt på gulvet, som hun fulgte samtalen med øjnene. Ganske let, skævede hun til Castor, som han syntes at søge hendes blik og hun nikkede blot forsigtigt, før hun rakte ud for at give hans hånd et blidt klem.

Miss Orison så tydeligvis en smule skeptisk ud, som den unge mørkhårede herre trådte ind i stuen. – Ikke alene var han høj og tilsyneladende noget ældre end hendes datter, men han var uden tvivl også en mand der arbejdede i ministeriet for magi. – alt ved hans udstråling pejede i hvert fald på det og fast trykkede hun hans hånd, før hun rømmede sig og sad en smule tilbageholdent og holdt fast i at strikketøj. ”Vil De ikke sidde ned? Fortælle os lidt om Dem selv?” Spurgte hun så, som hun nikkede i retning af den anden sofa.

[Deleted]

Castor var irriterende! Det var som om han hele tiden formåede at sige noget så tæt på et optimalt svar, at det var svært for Kiara at hade ham. Der gik da heller ikke længe før hendes nysgerrighed satte ind og overtog. “Den første kamp du så? Se du stadig kampe? Hvor tit er du afsted? Har du fået nogen autografer fra spillerne?” Måske var der alligevel håb for manden her, men så igen, han var ikke Shawn. 

Kiara måtte da også grine lidt hånligt af den højtidelige præsentation der kom inde i stuen. Hun rystede på hovedet og himlede med øjnene. “Det eneste Mari har fortalt er at hun har smidt Shawn på porten til fordel for en eller anden stodd.... til fordel for dig” et streng blik var blevet sendt Kiara og hun fik derfor rettet hvad hun ville have sagt. 

[Castor Morgan]

Castor havde trykket Mariettas mors hånd, men det var tydeligt at stemningen var presset. Det hjalp måske heller ikke at han tydeligvis havde sagt mere end han burde, og han havde bidt sig selv i tungen, hvis ikke det havde fået ham til at se desto mere skyldbetynget ud. På invitationen tog Castor alligevel plads i sofaen og forsøgte at ignorere hvordan han næppe havde gjort noget godt førstehåndsindtryk, hverken på forældrene eller søsteren – Kiaras forsøg til trods, havde det alligevel været tydeligt, hvad hun havde været ved at sige.
”Well… Jeg arbejder som leder for ministeriets Obliviatorkontor, så jeg har ikke meget tid til kampe, er jeg bange for. Men når jeg har, sørger jeg for at skaffe gode pladser til de gode kampe.” Det havde været et svar både til forældrene, samt en ekstra tilføjelse til Kiaras fordel. ”Det var faktisk på arbejde at Marietta og jeg mødtes. Vi stødte bogstavelig talt ind i hinanden da jeg var på vej ud på en opgave.” Han gav Mariettas hånd et blødt klem. ”Der er ikke så meget at fortælle om mig. Jeg har en bror, men han arbejder med MACUSA, og det er sjældent jeg hører fra ham. Mine forældre opholder sig stadig hjemme i Irland. Og jeg er i London, hvor jeg… well, hvor Marietta nu er flyttet ind hos mig og deler min lejlighed.” Endnu et varmt, eftertrykkeligt klem.

[Deleted]

Marietta kunne ikke bebrejde Castor det, hvis han ikke ligefrem følte sig velkommen i hendes barndomshjem. Uanset, hvad man påstod, kunne man trods alt ikke sige at stemningen var synderligt fantastisk. Hun sendte Castor et lille opmuntrende smil, som han gav hendes hånd et klem og en smule beroligende, forsøgte hun for sig selv at stryge hans håndryg. Hun flyttede en smule på sig, for at sætte sig bedre til rette i sofaen og hun lænede sig så ganske let op af Castor, så hendes skulder hvilede imod hans, blot for at understrege overfor både Kiara og hendes forældre, at han altså betød noget for hende og at hun gerne så at de tog pænt imod ham. Selv tav hun dog, som hun ikke rigtig havde noget at tilføje til hans ord.

[Deleted]

Kiara så fra den ene til den anden og stivnede så, da hun hørte den frygtelige sætning! " så jeg har ikke meget tid til kampe, er jeg bange for." Det måtte være det værste arbejde ever, hvis ikke man kunne nå at se kampene! Kiara kunne slet ikke se hvordan nogen ville kunne lide et sådan job, men det var sikkert også derfor Marietta var blevet fanget af det. Hmpf!! Afmålende lagde hun armene over kors. "hvordan ved du at det er gode pladser, hvis du sjældent ser kampene?" Den del gav ikke rigtig mening for Kiara. "men altså Casper? Hvad kan du bedst lide, Marietta eller quidditch?" Der var to svar her der kunne var rigtige, men Kiara var nysgerrig på om han ville kunne gætte det.

[Castor Morgan]

Mens Marietta tavst viste sin støtte til ham, og hendes forældre intet sagde som respons, følte Castor sig alligevel mere end en smule beklemt i situationen. Det huede ham ikke, hvor lidt kontrol han havde over hvad der skete. Hans skepsis til mødet med familien havde tydeligvis ikke været grundløst, for enhver kunne se at de ikke kunne lide ham. Selv Kiaras spørgsmål pegede ikke ligefrem på at hun billigede ham det mindste. Det gjorde ham også noget mere anspændt, til trods for Mariettas ellers beroligende nærvær.
”Castor,” rettede han Kiara før han rettede blikket på hende. ”og jeg vil ikke sammenligne de to. Quidditch er en sport jeg holder af, men hvis du bad mig om at vælge det ene foran det andet, ville det være nemt.” Blikket flyttede sig mod Marietta, og det lykkedes ham at trække en smule på smilebåndet. Han tog et beroligende åndedræt. ”Helst ville jeg have taget hende med mig til en Quidditchkamp end at tage af sted uden hende. Måske endda også med en vis søster.” indskød han sigende henvist til Kiara.

[Deleted]

Marietta lod ganske forsigtigt sin hånd snige sig ind for at flette sig sammen med Castors, som de sad der i sofaen. Hun betragtede sin lillesøster, som hun ikke ligefrem syntes at gøre verdenssituationen nemmere for hendes nytilkomne kæreste og ganske blidt, gav hun Castors hånd et klem, som han erklærede at det ikke ville være svært at vælge, om end de to ting var to vidt forskellige. Det var tydeligt at han på den måde adskilte sig væsentligt fra Shawn, der oftere blot havde føjet Kiara, kontra at sige hende imod. Hun klukkede lidt ved Castors ord og hun rystede så ellers opgivende på hovedet. ”Helt ærligt, Castor…Du kan da ikke sidde her og bestikke min lillesøster med gode pladser til en Quidditchkamp, bare fordi du får pladser i ministerlogen!” Klukkede hun jokende.

[Deleted]

"MINISTERLOGEN!!!!" Kiara stirrede på Castor og glemte næsten at blinke. "Det løgn! Er det rigtigt?!" Kiara så over på sin søster. "Du tager gas på mig ikke?" Det var pludselig meget meget svært ikke at bryde sig om Castor. Wauw, tænk hun skulle med ud og se quidditchkamp og så i ministerlogen, det var jo banens bedste pladser! Måske var ham Castor slet ikke så slemt igen, han trak hvert fald en masse pluspoint til sig med sin viden om Quddicht mere end hvad Shawn helt havde formået, eller hvert fald på en helt anden måde. Derefter vendte Kiara sig imod sin søster og hævede en irettesættende pegefinger. "Godt Mari, hør her.. Næste gang Magpies spil..." Mere nåede hun ikke, før deres far rømmede sig og så meget bestemt på sin yngste datter. "Kiara! Sæt dig og hold bøtte nu!" Kiara gjorde straks som hun fik besked på, men kiggede alligevel håbefuldt på Castor.

[Castor Morgan]

Det var svært ikke at smile skævt af Kiaras åbenbare iver, så snart ministerlogen blev nævnt, men glæden var kortvarig sådan som deres far højlydt havde rømmet sig og bedt sin yngste datter om at tie stille. Det havde fået en ubehagelig tavshed til at sænke sig over rummet, som Castor i sidste ende så sig nødt til at bryde.
”Mr. og mrs. Orison,” startede han tøvende, og lod blikket vandre fra den ene til den anden. ”Jeg ved det er meget af mig at håbe på at De tager mig imod med åbne arme. De har kendt Shawn i mange år før jeg kom ind i billedet. Det er urimeligt at mig at forvente at jeg blot kan komme og tage hans plads ved Deres bord.” Han rettede ryggen og gav Mariettas hånd nok et forsigtigt klem. Utroligt hvor meget han behøvede hendes støtte lige nu! ”Men jeg håber De vil lade tvivlen komme mig til gode og give mig en chance.”

[Deleted]

Ærligt, så havde Marietta godt frygtet at mødet ikke ville gå vanvittig godt. At hendes forældre ville være skeptiske og Kiara lave en scene. At det skulle blive SÅ akavet og frygteligt, som det var blevet, havde hun dog ikke troet. Havde hun vidst det, havde hun med al sandsynlighed slet ikke taget Castor med hjem. Alene tanken om, hvordan HAN måtte have det lige nu, fik hende til at krumme tæer. Hun sendte ham således et kærligt blik og ganske let, løftede hun hans hånd op til sine læber, blot for at give den et lille kys, før hun så atter nikkede, som begge hendes forældre så ud til at anerkende Castors hårde forsøg på at prøve at få det til at lykkedes. Hun nikkede så ellers ud imod køkkenet. ”Her…Øhm…Jeg tror vi trænger til en kop te…Går du med Castor?” Spurgte hun forsigtigt, som hun rejste sig og rakte ud efter hans hånd.

[Deleted]

Pigernes far lænede sig tilbage i lænestolen, men havde stadig et streng blik mod Kiara, han kendte sin pige godt nok til at vide at hun stadig sad som på glødende kul, og bare ventede på at hun kunne snakke videre om quidditch og om magpies. Men han gav hende ikke lov, ikke endnu. Nu havde manden vel fået sin ilddåb, og selvom det nok havde været lidt et chok for dem alle, så måtte han erkende, at hans datter så lykkelig ud igen, noget han faktisk havde savnet. Han henvendte sig så til Castor med et glimt i øjet, han havde godt fanget hvad Marietta havde spurgt efter. "Gå Du bare med hende Hr. Morgan. Så holder jeg den her pixignom i ørene lidt endnu." Ved ordet "Pixignom" Skævede han imod Kiara, som utilfreds stirede på sin far. "Jeg ville jo bare spørge om vi kunne se en kamp sammen." Hun var ikke tilfreds med ideen om at skulle blive siddende når der faktisk var en ny quidditchfan i huset.

[Castor Morgan]

Castor var mere end villig, for slet ikke at snakke om lettet, da Marietta gjorde mine til at trække ham ud af ilden, og han tog glædeligt hendes hånd og fulgte med hende ud i køkkenet.
Det var ikke en situation han var bekvem med. Han havde slet ingen kontrol over situationen, og kunne kun gøre sit bedste for at blidgøre Mariettas familie. I det mindste så det ud til at forældrene endelig ville give ham chancen, men sikke en kamp! Så snart han og Marietta var inde i køkkenet og ude af resten af families hørevidde slap han et dybt suk.
”Det kunne have gået bedre.” mumlede han, men uden at slippe Mariettas hånd, som han brugte til langsomt at trække hende tættere til sig, så hans frie arm kunne lægge sig om hende. ”Jeg tror ikke din familie er direkte begejstrede for mig. Din søster er måske så længe jeg kan give gode Quidditch-pladser.” Et lille håbløst smil lurede i hans mundvige.

[Deleted]

Det havde været pinefuldt at se, hvordan Castor nær var blevet slagtet. At se hendes familie bide hovedet af ham og være kritiske fra start. Således, var det også med dybt undskyldende mine at Marietta betragtede Castor, som de nåede ud i køkkenet. Et suk gled over hendes læber, som de stoppede op ude i køkkenet, men villigt, lod hun ham trække hende ind til sig, blot for også selv at placere sine arme omkring hans nakke. Ganske forsigtigt, kærtegnede hun herved hans nakkehår en smule. ”Mhhmmm…Men du gjorde det godt…Og jeg er glad for at du gjorde det….” Mumlede hun forsigtigt, før hun plantede et lille kys på hans læber. ”For min skyld..” Tilføjede hun, før hun gav ham endnu et lille kys og derefter trak hovedet en smule tilbage, for at betragte ham. ”Du ved godt, hvor meget det betyder for mig, ikke? – At..At du vil det her?”

[Castor Morgan]

Med Mariettas arme lagt om hans nakke faldt Castors hænder automatisk til hendes hofte, og han gengældte varmt de små kys hun gav ham. Det lettede en smule at hendes forældres mening om ham i det mindste ikke så ud til at forandre hendes syn på ham. Det havde måske været én af hans bekymringer; at hun ville lade sig påvirke af den kritik de måtte have på ham.
”Mmh… Jeg har en vis anelse.” svarede han med et lille smil, mens hans fingre flettede sig ind i hinanden mod hendes lænd, så han kunne holde hende tæt. ”Og jeg siger heller ikke at jeg giver op på det. Når vi tager herfra vil jeg sørge for at de har et så godt indtryk af mig som muligt. Måske vil de endda kunne lide mig.” tilføjede han halvt i spøg.