Post by Deleted on Dec 8, 2019 19:31:07 GMT
Navn Talon Alverni
Alder 24 år
Højde 168 cm
Far: Judas O'Conall
Mor: Ukendt
En mørk nat i en lille lejlighed, lå en kvinde og var ved at føde et barn. Hun skyldte penge til en af de mest magtfulde mænd i Storbritannien og havde aftalt med manden at fik hun et barn med hans søn, ville hun kunne gå fri og leve et lykkeligt liv.
Det var derfor ikke lykke der overrumplede kvinden da hun fødte det lille barn, som hurtigt lå i hans arme. Han kunne få enhver til at gispe. Hans hoved var deformt, og ligeså var hans ryg, hofte og ene ben. Han græd som alle andre børn, og som kvinden holde ham i sine arme, trillede tårene ned af kinderne, men hun nåede intet at sige eller gøre, før at døren gik op og Mr. O'Conall Senior kom gående ind.
"Vis mig barnet" bad han i en mørk stemme, som han gik hen og tog fat omkring tæppet som barnet var svøbt i. Han gispede som han så den lille: "Det.. Det er jo venskabt" sagde han og nærmest smed barnet fra sig: "Du har snydt mig! Forbandet mig..." råbte han i mod kvinden der begyndte at skrige, men der var ikke tid.
Alt imens det lille barn lå på gulvet i græd, skete der tumult på stuen, som endte i at kvinden blev slået ihjel, for at have snydt ham.
O'Conall vendte sig om og samlede det lille barn op: "Det gør du ikke!" sagde en stemme, det var hans storebror der stod i døren og rystede på hovedet. Han var en meget religiøs mand, og modsat sin lillebror der havde valgt en anden vej i livet, havde storebroderen et kæmpe moralsk kompas.
Årene gik, Judas og hans far havde længe før besluttet at de måtte skjule Talon fra omverdenen. Han boede derfor i kælderen af en kirke i udkanten af Skotland. Et stort sted hvor at munke søgte hen når de havd brug for fred. Talon skulle sørge for de mere almindelige ting, dagligt arbejde. Han måtte skjules fra omverdenen.
Judas ville aldrig være ved, at han havde produceret et barn som ham.
Det var derfor ikke lykke der overrumplede kvinden da hun fødte det lille barn, som hurtigt lå i hans arme. Han kunne få enhver til at gispe. Hans hoved var deformt, og ligeså var hans ryg, hofte og ene ben. Han græd som alle andre børn, og som kvinden holde ham i sine arme, trillede tårene ned af kinderne, men hun nåede intet at sige eller gøre, før at døren gik op og Mr. O'Conall Senior kom gående ind.
"Vis mig barnet" bad han i en mørk stemme, som han gik hen og tog fat omkring tæppet som barnet var svøbt i. Han gispede som han så den lille: "Det.. Det er jo venskabt" sagde han og nærmest smed barnet fra sig: "Du har snydt mig! Forbandet mig..." råbte han i mod kvinden der begyndte at skrige, men der var ikke tid.
Alt imens det lille barn lå på gulvet i græd, skete der tumult på stuen, som endte i at kvinden blev slået ihjel, for at have snydt ham.
O'Conall vendte sig om og samlede det lille barn op: "Det gør du ikke!" sagde en stemme, det var hans storebror der stod i døren og rystede på hovedet. Han var en meget religiøs mand, og modsat sin lillebror der havde valgt en anden vej i livet, havde storebroderen et kæmpe moralsk kompas.
Årene gik, Judas og hans far havde længe før besluttet at de måtte skjule Talon fra omverdenen. Han boede derfor i kælderen af en kirke i udkanten af Skotland. Et stort sted hvor at munke søgte hen når de havd brug for fred. Talon skulle sørge for de mere almindelige ting, dagligt arbejde. Han måtte skjules fra omverdenen.
Judas ville aldrig være ved, at han havde produceret et barn som ham.