In the Christmas Spirit

[Toby Max Daniels]

Luna Clary Daniels

Hogsmeade - De Tre Koste

Omkring kl. 16

December 2056

---

Toby kiggede ud mod den oplyste gade på den anden side af ruden. Vinteren var atter over dem og solen gik tidligt ned og efterlod gaden oplyst i forskellige farver ved hjælp af magi selvfølgelig. Han sad ved et lille vinduesbord på De Tre Koste og ventede på at Luna skulle komme forbi. Der var igen gået noget tid siden de havde set hinanden sidst, men sådan var det jo når man gik på Hogwarts og kun var hjemme i ferierne.
Tingene var som de plejede, han havde bestilt to kopper varm kakao og havde selv sneget skumfiduser med ind som nu lå blandet med flødeskummen.
Dog, på trods af at alt virkede som det plejede var noget ændret. Luna havde fået sig en kæreste. Den del var stadigvæk svær for ham at begribe, skønt han var glad på hendes vegen, det var jo også bare fordi hun jo altid ville være hans lillesøster.

[Luna Clary Daniels]

Outfit

Det havde været dejligt at høre fra sin storebror igen, Luna havde haft et lidt hårdt efterår på nogen måder og hun savnede nok egentlig sin bror. Spencer var skøn og hun elskede ham da virkelig også, men nogengange havde man bare brug for familien også, det havde hun hvert fald. Hun gik gennem de oppyntede gader og som hun nåede til De tre Koste, tog hun de sidste skridt i småløb ind ad døren. Her fik hun hurtigt øje på Toby og vinkede til ham, før hun tog jakken af og bevægede sig derover. "Hej Toby." Lød det før hun gav han et varmt kærligt kram. "Har du været ude at rejse?" Hun vidste at han snakkede om en eller anden lang tur han skulle ud på, men han kunne vel ikke gøre det lige før jul, så måske han havde været afsted?

[Toby Max Daniels]

Toby lyste op i et stort smil som han fik øje på den yngre Daniels. Han vinkede hende over og rejste sig for at møde hende i et kram som hun nåede bordet. ”Hej, går det godt?” Spurgte han smilende og satte sig tilbage på stolen og ventede at hun skulle sætte sig overfor.
”Nej ikke endnu. Det er et lidt større projekt at planlægge end jeg havde regnet med og lige nu har vi hænderne fulde på reservatet.” Ikke noget som han ikke regnede med at @blake kunne klare alene, manden var jo umenneskelig stærk og dygtig til det han lavede, men Toby lærte meget af ham og lige nu havde de en syg drage inde som han egentlig gerne lige ville hjælpe til med. Desuden ville han ikke kunne få sig selv til at rejse så tæt op til jul. Sommetider tænkte han om han nogensinde ville få taget sig sammen til at komme afsted.
Tankerne blev sået ud af hovedet og han rømmede sig, ”Går det godt med dig og kæresten?” Mange ting kunne jo nå at ændre sig på nogle måneder,

[Luna Clary Daniels]

Det var rart at se sin storebror igen, og efter hun havde sat sig, gik det op for hende, hvor meget hun egentlig havde brug for ham lige nu. Det ikke fordi hun brød sammen i gråd, men hun mærkede en bølge af tristhed skylle ind over sig som han spurgte hvordan det gik. Hun trak lidt ubeslutsomt på skuldrene før hun så over på ham. "Mig og Yuri Faa har ikke talt sammen i to måneder... Vi kom vel nærmest op at skændes tror jeg. Hun sårede mig hvert fald. og jeg.... Nej ikke noget. glem den del." Hun ville gerne fortælle sin bror om i sommers og om alt det med angst og den slags, men det endte alligevel med at hun fik stoppet sig selv, før hun fik det gjort. "Jeg og Spencer har det godt." Hun lyste helt op som hun fortalte om det, og havde virkelig lyst til at fortælle omkring sin stormhateliksir, men Toby var sikkert ikke dum, og ville så hurtigt regne ud hvad han var. "Spencer forstår mig på en helt særlig måde. Det er virkelig rart. Vi bliver aldrig trætte af hinanden, og han er bare virkelig... spændende" Det lyste ud af hende at han var noget virkelig specielt og at hun elskede ham meget højt. Så kiggede hun dog over på broderen. "OG hvad med dig? Stadig ingen kæreste?"

[Toby Max Daniels]

Han så overrasket på hende og blinkede et par gange. ”Er I blevet uvenner? Over hvad dog?” Han var ligeglad med om hun ikke mente at det var vigtigt, hvis det betød noget for hende var det også vigtigt for ham.
”Og han behandler dig pænt?” Toby hævede et bryn af hende, det var hans broderlige pligt at spørge om den slags og det var vigtigt for ham at Luna havde det godt. ”Jah...han virkede...munter...” Toby forsøgte sig med et smil, men skulle sandheden frem havde han slet ikke kunne læse fyren den dag på værelset, han havde ikke rigtig sagt noget. At all. Selvfølgelig kunne det også godt have været omstændighederne der havde gjort det.
Han rømmede sig lidt og rystede så på hovedet, ”stadigvæk ingen kæreste, men det haster nu heller ikke.” Svarede han roligt.

[Luna Clary Daniels]

Luna så ned i sine hænder som hun usikkert vred imod hinanden. Det med Yuri var ikke lige et emne hun ønskede at tage op. Det havde nået ufattelige højder og det var slet ikke det der havde været meningen med det hele. "Vi Blev uvenner i sommer fordi.. Yuri prøvede at dække over et eller andet med Ever og da jeg så sagde at hun ikke behøvede fortælle det, så sagde hun, at hun hellere ville lyve end sige at det var privat. Jeg mener... Hvor meget har hun så løjet om måske?! Altså..." Hun kiggede op på Toby og fangede hans blik før hun så slog det ned igen. "Det da ikke altid jeg fortæller det hele om, hvad jeg laver, men jeg ville aldrig lyve." Det var meget naturligt for Luna med denne tankegang, og den blev da også brugt ofte overfor Toby. Ikke fordi hun ville være ond imod ham eller noget, men der var bare ting som var bedst at skåne en storebrors øre for.
Da Toby så spurgte til om Spencer behandlede hende pænt, mærkede hun en stor trang til at sige noget i stil med forklaringen om blodsritualer og dæmoner, men måtte konkludere at der vel nok var grænser for hvad han kunne holde til at høre på. "Han behandler mig virkelig godt. Han er så sød og presser mig aldrig ud i ting jeg ikke vil." Det var nok bedst at give Toby den version han sikkert gerne ville høre, dog kom hun i tanke om, om han kunne finde på at misforstå hende i forhold til det med at presse hende ud i ting. Det skulle lige passe at han også antog det som at presse hende til samleje. Det ærgede hende dog lidt at han ingen kæreste havde fået endnu, hvis han fik det kunne det være han lærte at slappe lidt af.

[Toby Max Daniels]

Toby skød et par bryn i vejret. Han var ikke helt så god til pigeproblemer, sommetider kunne piger godt være lidt dramatiske, men det betød ikke at han ikke ville lytte, og ikke kunne bekymre sig. Engang imellem var det bare lidt svært at sætte sig ind i.
Men som Luna begyndte at forklare faldt hans ansigt i mere alvorlige folder. Han tænkte sig lidt om før han kom forsøgte sig med et svar, "det lyder da virkelig duet." Sagde han så, "altså at lyve fremfor bare at sige at det er privat." Gjorde han sig enig. Det var ret mærkeligt især fordi det da var så meget lettere bare at sige man ikke ønskede at fortælle det.
De brune øjne gled nysgerrigt over lillesøsteren ved hendes indrømmelse. En side af ham havde lyst til at spørge ind til disse "ting hun ikke fortalte", men han burde vide bedre. Der var bare nogle ting som han som storebror nok ikke ønskede at vide. "Du mener angående Spencer?" Sagde han med et drilsk smil. Han mente selvfølgelig deres forhold og hvad de foretog sig når de var alene, men det kunne også forstås som om at han kendte til drengens hemmelighed.
Toby nikkede tydeligvis tilfreds med svare angående at Spencer behandlede hende godt. Han havde lyst til at forslå Luna at hun kunne tage ham med hjem ud og spise en dag eftersom Toby faktisk virkelig gerne ville lære lidt mere om denne mystiske fyr der sneg sig ind af søsterens vindue. Havde hans forældre i det hele taget vidst at han var der? "Det er jeg virkelig glad for at høre," sagde han ærligt. Det var trods alt det vigtigste. Havde de mon været i seng sammen? Spørgsmålet brændte på tungen, men han bed det i sig. Han var ikke sikker på at han havde lyst til at kende svaret.

[Luna Clary Daniels]

Luna var ret godt tilfreds med sin storebror. Nok kunne han nemt virke lidt klodset og fjollet, men hun var ikke et øjeblik i tvivl om at han var der for hende når hun havde brug for det, plus hun generelt bare nød at have ham at snakke om sine problemer med. Hvert fald de fleste. Der var ting hun ikke fortalte, som fx at hun var blevet overfaldet i sommers. Det havde hun nok egentlig lidt dårlig samvittighed over, men hun ville jo ikke bekymre ham eller gøre ham vred. Derfor nævnte hun stadig ikke noget om det. Hun sukke bare let over problemet med veninden. "Ja, jeg er desværre bare bange for, at det måske har kostet mit venskab med Yuri Faa ." Luna kiggede trist på ham. Det var tydeligt, at det her var en ting, der gik hende på. "Ja med Spencer fx. Jeg tænker ikke alle har behov for at høre, hvad jeg og ham laver sammen." Hun smilede lidt drilsk til ham, mest fordi hun havde en ide om at denne info godt kunne genere ham lidt.

[Toby Max Daniels]

Toby sendte hende et medfølende blik. "Du må i hvert fald finde ud af med dig selv om det går så meget ud over dine grænser at du ikke kan tilgive det. Om det er "værd" at ofre venskabet på." Forsøgte han at hjælpe. Han var ikke sikker på om det i det hele taget var en hjælp, men folks grænser var jo forskellige. Alle kunne fejle og ja det var da mega dumt, men Luna og Yuri Faa havde været venner mange år, han ville hade at se dem splitte op over noget der måske kunne være blevet reddet.
Hendes kommentar omkring Spencer fik nærmest automatisk hans mund til at glide op. Han lukkede den hurtigt igen som han blev opmærksom på det, men skaden var sket. Han rømmede sig, åbnede så munden igen for at sige noget, men ingen ord kom ud. Igen rømmede han sig og tog lige et par sekunder til lige at samle sig. "Så I har....du ved..." Spørgsmålet var utrolig akavet og det fløj bare ud af ham før han nåede at stoppe sig selv. Der var bare en del af ham der åbenbart havde brug for at vide om Luna stadigvæk var hans "lille uskyldige lillesøster," desværre tvivlede han ret stærkt på det sådan som hun sad og lod til at more sig på hans bekostning.

[Luna Clary Daniels]

Det var svært alt det der var sket med Yuri og oven i det var der jo faktisk også Ever, som måske faktisk havde overrasket hende endnu mere, men det var bare ikke rigtig noget Luna ville snakke om. De fandt vel ud af det? Hun håbede da hvert fald på det. Det var værre med Yuri fordi de altid havde været tætte og så fordi Yuri var en pige. På mange måder havde hun brug for Yuri, men det skulle være en Yuri hun skulle kunne stole på. "Jeg håber du har ret. Jeg... vil ikke miste hende. Jeg har brug for hende, også selvom der er mange ting, som jeg ikke snakker med hende om." Hun sukkede og så ned i bordet. Der var også mange ting hun ikke fortalte Toby om. Ting han måske egentlig burde vide, han ville sikkert bare blive enormt bekymret. Måske var det bare sådan med storebrødre? Det skulle passes lidt på, men stadig skulle de have lov til at kunne spille supermand. Sådan var det hvert fald med Toby. Spørgsmålet han stillede hende, fik hende til at drille lidt på smilebåndet, men mens storebrødre skulle være supermænd, så skulle lillesøstre vel også være det til at pine deres ældre søskende, hvilket også gjorde at Luna var lidt ond imod Toby. Meget overbevisende kiggede hun derfor over på Toby med et undrende blik. "Vi har.... Hvad?" Spurgte hun roligt men interesseret. "Altså vi laver jo generelt mange forskellige ting sammen, så du må være lidt mere specifik når du spørger, ellers ved jeg da ikke om jeg skal svare ja eller nej." Tilføjede hun så for lige at give ham lidt ekstra panik. - Måske ikke helt fair, men helt bestemt sjovt.

[Toby Max Daniels]

Toby sendte sin søster et fortrøstningsfuldt smil. ”Selvfølgelig,” gjorde han sig enig i den del med at Luna havde brug for sin veninde. Det var jo klart, og han forstod det godt, men samtidig kunne han også godt forstå hendes frustration.
Den ældre Daniels skulede imod sin søster. Han kendte hende og havde en god ide om hvad hun lavede lige nu, ”du er så irriterende, du ved udmærket godt hvad jeg snakker om.” Sagde han, dog i en varm tone. Det værste var jo at han faktisk ikke helt vidste om han havde lyst til at høre svaret når alt kom til alt. Alene tanken om at hun havde en kæreste var bare...en smule underligt for ham, og han kunne ikke helt beskrive hvorfor.
Han skævede lidt imod sit ur, det varede ikke længe før han skulle videre, men det var skønt at sidde og snakke lidt med Luna, det gjorde de slet ikke tit nok efter hans mening, men det var også svært når hun gik på Hogwarts og han havde sit arbejde.

[Luna Clary Daniels]

Luna var måske ikke helt fair overfor sin bror, men han var så nem at drille og hun kunne simpelthen ikke lade værre. Han kendte hende da heldigvis ret godt og vidste hun bare drillede. Hun så derfor undskyldende på hende, som hun blev afsløret, men smilede til sin bror. ”Toby han er min kæreste og vi har været sammen siden i sommers. Ja, vi har også været sammen sammen. “ prøvede hun så at forklare uden at komme ind på noget der var ALT for pinlig. ”Spencer giver mig den kærlighed jeg har brug, og jeg ham. Så ja. Hvis du vil vide det, så ja vi gjorde det første gang i sommers”

[Toby Max Daniels]

Toby mærkede halsen snöre sig lidt sammen ved den ikke så overraskende afsløring. Selvfølgelig havde de været sammen. Hvorfor skulle de ikke have været det? Det gjorde det dog ikke lettere at høre. Nu var mistanken bekræftet. Han kunne ikke bare slå det hen med tvivl.
Han rømmede sig en anelse og så ned i bordet. Han ønskede ikke at være akavet omkring det, men for helvede hvor var det svært, det var trods alt hans lillesøster det drejede sig om. Han rømmede sig igen, "ja...ja selvfølgelig." Mumlede han og søgte så atter hendes blik, "nu husker I vel...beskyttelse?" Det var tamt, men han følte at han blev nødt til at kommenterer på det. "I sommers?" Okay nu blev han lidt bleg, igen havde han en farlig anelse om hvor dette bar hen, "du mener...da han var forbi?" Toby sank en smule hårdt.

[Luna Clary Daniels]

Det var næsten mere akavet at snakke med Toby end at have været sammen med Spencer, men Toby fik det også bare til at lyde så... ekstremt, så nærmest ulovligt. samleje var en naturlig ting og det var jo bare noget der havde udviklet sig efter at Luna i sommers havde fortalt Toby at hun og Spencer var kærester uden endnu at være det. Hans spørgsmål omkring beskyttelse fik hende til et øjeblik at stirre på ham med store øjne. Selvfølgelig brugte de beskyttelse! “Er du sikker på du gerne vil have den her samtale?” Hun lod spørgsmålet hænge i luften lidt, hun havde en ret klar ide om at Toby da først ville blive helt flov, hvis hun begyndte at trække deres mor ind i det. “Ok, det ultra korte svar er ja. Men altså, det var ikke ligefrem planlagt, at der skulle se noget i sommers. Han... jeg vidste slet ikke han kom.” Luna trak vejret dybt og tænkte tilbage på sommeren. Der var noget hun var nødt til at fortælle. Hun sank en klump og vred hænderne lidt i skødet, mens hun kæmpede for at få tungen på gled. “T-Toby... Der er nok noget, jeg...burde fortælle dig. Om i sommers... jeg øhm... jeg faldt ikke ned af trappen... Det skete i Hogsmeade. En mand... han... han trak mig med ind i en gyde og ja... han slog mig, da jeg bad ham om at lade mig være.” Luna så stift ned i bordet og sank en klump, før hun fortsatte historien. Hun turde ikke kigge på Toby. “Han... hold mig fast op ad en mur med en arm for min hals så jeg ikke kunne trække vejret eller råbe på hjælp. Så da.. da han... åb-åbnede mine bukser så... jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde ham væk, også. Heldigvis var der en professor fra skolen, der hjalp mig og fik ham væk.... der skete ikke noget... eller jo, jeg har aldrig været så bange i mit liv før. Kun en gang.”

[Toby Max Daniels]

Toby var godt klar over at han måske ikke var den allerbedste at snakke med den slags om. Han var nok ret akavet omkring det, men det skyldtes måske også at han aldrig selv havde været sammen med en pige før. Han havde været tæt på en enkelt gang til en julefrokost, men de var blevet afbrudt inden det havde nået at udvikle sig helt. Han havde til gengæld været sammen med en fyr, men det snakkede han ikke om -med nogen. Faktisk var det en del af hans liv han godt kunne tænke sig at skære ud. Noget han var en smule flov over, hvilket også var grunden til at han aldrig havde nævnt Bodin overfor familien. Bodin havde jo været sød nok, men det var hele forholdet Toby bare ikke havde kunne finde sig til rette i, som havde han ikke helt passet ind der.
Han rømmede sig og slog blikket lidt ned i bordet. ”Nej egentlig ikke,” indrømmede han, men mandede sig så lidt op og sendte hende et roligt smil, ”jeg vil bare gerne sikre mig at du er okay i det hele, og at du ikke kommer til at fortryde.” Okay nu førte han det nok lidt over på sig selv, men der var alligevel noget sandhed i det.
Det hun efterfølgende fortalte ham kom fuldkommen bag på ham. Han følte en mental mavepuster ramme ham og hans hals snørede sig sammen, ”hvad?” Dette blev sagt næsten lydløst. ”Luna..” han anede ikke hvad hans skulle sige. ”Ved mor og far det?” Han kunne godt respekterer hvis ikke hun havde kunne få sig selv til at sige det til ham, bare at hun havde sagt det til forældrene, men han havde en dårlig fornemmelse af at hun ikke havde. Nu havde han ikke været så meget hjemme, men han skulle da mene at han ville have opsnuset et eller andet hvis de havde holdt sådan en “hemmlighed” for ham.