Frostvejr

[Deleted]

Kyle nikkede til hende.
"Ved du hvad du vil?" spurgte han atter, han vidste virkeligt ikke hvad han helt ville med noget som helst. Lige nu var han bare glad for at snakke med nogen så han måske kunne tænke på lidt noget andet.
Kyle ville da ikke sige at hans liv var dårligt eller noget i den stil, han havde bare svært ved at sig selv, svært ved at holde styr på noget som helst og han kunne ikke rigtigt overskue ret meget. Det var nok bare svært at tre teenager.

"Åh. London er også skøn., Jeg tænker jeg bare forbliver en taber der bor derhjemme lidt tid" sagde han og sukkede.
Kyle så faktisk sig selv ganske godt som en taber, han var ikke så god til at tale pænt til sig selv inde i hovedet og han vidste godt at han måske burde skifte sin attitude, men det var sikkert hans hormoner der spillede ham et pus.
Nok også der faktum at han tænkte meget på det her med sin far, det havde taget meget hårdere på ham end han nogensinde ville kunne forestille sig at noget kunne. Han orkede slet ikke at tænke på det.

[Deleted]

Penelopeé trak en smule på skuldrene af Kyle’s spørgsmål. Om hun vidste hvad hun ville? Tjoo…Det var vel et både og. Hun vidste hvad hun drømte om. Hvad hun ønskede sig, hvis hun frit kunne vælge. Indeni sig selv, vidste Penelopé dog godt at drømme ikke altid var realistiske. – At man ikke altid ville kunne få, hvad man ønskede sig og hun tøvede således en smule med sit svar. ”Måske noget med Quidditch? – men det afhænger naturligvis lidt af, hvad der kan lade sig gøre til den tid.” Svarede hun, som hun fortsatte videre ned af nogle af de trapper de nåede til. Hendes bryn rynkedes dog, som han kaldte sig selv for en taber. ”Hold da op…Man er da ikke en taber, bare fordi man bor hjemme..” Opmuntrede hun ham.

[Deleted]

Han smilede.
"Quidditch er også fantastisk, jeg vil også gerne noget med Quidditch tror jeg.. Hvis jeg kan" sagde han, han vidste jog godt at man ikke bare lige gik ud og blev professionel Quidditch spiller fra dag 1.
Men man kunne jo være heldig at der var nogen der opdagede en: "jeg vil bare utroligt gerne spille professionelt, kan slet ikke forestille mig at leve uden Quidditch" smiler han i mod hende, han tænkte hun havde det på samme måde.
Hvis man først havde det under huden var det svært at slippe igen.

"Nej måske ikke nu, men det er man nok hvis man bor der i alt for mange år" sagde han i et grin.
"Jeg tror bare ikke helt jeg ved hvad jeg vil lige nu, helst Quidditch men der tjener jeg jo nok ikke gode penge ra dag et... Man skal jo være mega god" sagde han i et suk og smilede dog alligevel.
Han ville virkeligt gerne gå efter sin drøm.

[Deleted]

Penelopé nikkede. Hun forstod godt hvad Kyle talte om. Quidditch var trods alt også blevet en del af hende med årene. Om hun nogensinde ville nå niveauet med det helt vanvittige potentiale, vidste hun dog ikke. Hun nikkede derfor bare forsigtigt og travede så ellers videre i tavshed. Hvad hun helt skulle sige til det ellers, vidste hun nemlig ikke. Samtidig med at hun ønskede at være optimistisk var hun det nemlig måske ikke helt på bunden alligevel.