En tur i teateret

[Castor Morgan]

Castor nikkede tankefuldt, men sagde i et par sekunder intet, som han blot så ud til at gruble over hvad hun sagde. Måske kunne han høre med én af kollegaerne på Aurorkontoret om præcis hvem det var, de sendte afsted sammen med hende. Han måtte være sikker på at det var nogen der kunne sit kram, og ikke bare én eller anden rekrut som skulle testes af.
”Jeg ved bedre end at tro at noget jeg kan sige vil stoppe dig alligevel.” Det blev sagt med en vis varme i ordene. Mariettas stædighed var én af de ting han holdt af ved hende – også selv om at det lige i denne situation gik ham på. Han gav et eftergivende suk fra sig og nikkede til sidst anerkendende. ”Det hele kommer sikkert til at være under kontrol. Men kan jeg bede dig om en enkelt ting, når du er færdig derinde?” spurgte han derefter og søgte hendes blik. ”Kom til mig når interviewet er ovre og det hele er færdigt. Jeg hører at enhver bliver påvirket af at befinde sig indenfor slottets murer over længere perioder, om det så er på grund af dementorene eller fængslet selv. Jeg vil være der når du kommer hjem igen.”

[Deleted]

Marietta gav sig atter endnu engang til at nippe en smule til sin vin, efter at hun havde fyldt sit glas op med en lille sjat igen. De brune øjne søgte Castor, som han fortsatte og stille, sad hun blot og lyttede, før et lille suk klemte sig ud, ved hans fortsatte bekymring. Hun nikkede dog så stille og en smule opgivende, idet hun knapt følte at hun lige nu kunne sidde med andet valg end at sige ja, skulle hun ikke være alt for afvisende. En smule forsigtigt, kløede hun sig i nakken. ”Fint...” Mumlede hun derefter stille.

[Castor Morgan]

”Marietta…” sukkede han opgivende, inden hans hånd rakte ind over bordet og lagde sig over hendes. ”Du må forstå at jeg reagerer som jeg gør, fordi jeg bekymrer mig, ikke? Du fortæller mig at du skal interviewe en fange i Azkaban, og endda én som er spærret inde for et dobbeltmord. Hvordan vil du have, jeg skal reagere?” Han gav hendes hånd et forsigtigt klem før han slap hende og satte sig bedre til rette i sin stol igen. ”Du må bære over med mig. Det er ikke ofte at jeg tilbringer tid på den her måde med… Well, kvinder som dig. Og det mener jeg altså som et kompliment.” indskød han hastigt før hun ville få det forkerte indtryk. ”Jeg skal bare vænne mig til hvor langt du vil gå.”

[Deleted]

Det var tydeligt at Marietta følte at hendes stolthed havde fået et mindre slag. – Altså…Jo..Hun vidste godt at Castor mente sin bekymring godt. At han dermed udtrykte at han faktisk holdt af hende og at han havde noget at miste…Men ikke destomindre, fik det den mørkhårede kvinde til at føle et snert af…uselvstændighed. At Han ikke regnede hende for at kunne klare sig selv. Hendes blik vandrede dog opad, som han placerede en hånd på hendes og hun nikkede blot forsigtigt, før hun ligeledes trak sin hånd til sig. ”Mit arbejde er ikke ufarligt Castor…Det er ikke anderledes end dit. – Tro…Tro det eller lad være, så er der ting jeg frygter mere end Azkaban eller en dobbeltmorder.” Svarede hun stille.

[Castor Morgan]

Hun tog ikke hans bekymring pænt, det var klart og tydeligt. Castor betragtede hende som det næsten så ud som om hun trak sig væk, på en anden måde end måden hun havde trukket hånden til sig på. Det efterlod en bitter smag på hans tunge, og han gav nok et stilfærdigt suk fra sig.
”Du må undskylde, Marietta. Det er ikke fordi jeg… Ikke stoler på dine evner. Jeg er sikker på at det nok skal gå fint.” Han holdt sit blik på hende, mens en finger rastløst trommede mod bordpladen. Tydeligt var det at han ikke var i sit rette element. Castor foretrak at have en vis grad af kontrol over sit liv, men alt det han lavede med Marietta tvang ham til at give kontrollen fra sig. ”Du behøver selvfølgelig ikke gøre noget ekstra for at passe på dig selv for min skyld. Du behøver ikke engang komme til mig efter dit interview, hvis ikke du selv synes det er nødvendigt.” Hånden søgte nok en gang frem og lagde sig over hendes. Det var lige så meget i et forsøg på at få hendes opmærksomhed igen, som det var et forsøg på at holde hende fra at trække sig helt væk og bort fra ham. Et lille smil lå på hans læber. ”Lad mig prøve igen, ikke? Fortæl mig mere om det. Hvad har tænkt at spørge ham om? Eller må jeg læse om det i avisen efterfølgende?”

[Deleted]

Ganske forsigtigt, sad Marietta og nippede en smule til sin vin. Hun brød sig ikke om at Castor sådan kom og fik hende til at føle sig…næsten svag. – Uselvstændig. Et suk gled over hendes læber, som han kom med endnu en kommentar om at hun naturligvis ikke behøvede at komme til ham og han atter bed sine ord i sig. Hun lod tungen fugte læberne en smule, som hun overvejede situationen og lidt opgivende, lod hun øjnene glide op imod ham, som han gjorde mine til at prøve igen. Hans berøring syntes uundgåelig, som han atter søgte nærkontakt med hende og ganske let, virrede hun tvivlsomt med hovedet, før hun selv gav en smule efter. ”Jeg ved det faktisk ikke…Jeg overvejede lidt at finde en anden vinkling på det end det klassiske…Du ved…Folk kender godt historierne.” Forsøgte hun.

[Castor Morgan]

Hun så ud til at give ham chancen, og Castor tog den glædeligt. Hånden forblev blødt placeret over hendes, som hun ikke havde gjort mine til at ville trække den til sig igen.
Tavst nikkede han, mens han eftertænksomt grublede let over hvad hun sagde. Det var rigtigt nok at alle kendte historien. Alle medierne havde rapporteret om hvad der var sket, og Magic Times ville ikke skille sig ud ved at give den nøjagtig samme historie.
”Må jeg komme med et forslag?” bød han, før han selv trak hånden tilbage for igen at sætte sig til rette i sin stol. ”Alle har fortalt historien om hvad der skete, men du bliver én af de få som får talt med manden selv. Du kunne spørge ham om hvorfor han gjorde det. Hvad der drev ham til at dræbe, om han fortryder hvad han gjorde… Den slags.” Det ville blive en morbid samtale, afhængig af hvad manden faktisk svarede. Det var ikke en samtale han brød sig om at forestille sig Marietta som deltagende i, men han måtte give hende pladsen til det. Hun havde trods alt gjort dette i flere år før hun overhovedet havde mødt ham.

[Deleted]

”Mhmm..” Marietta trak forsigtigt sin hånd til sig, som Castor også havde gjort det. Hun lyttede nysgerrigt til hvad han foreslog og hun kløede sig lidt eftertænksomt på underarmen, før hun trak på skuldrene. ”Jeg tvivler bare på at jeg vil få et svar der er brugbart…Trods alt, ville manden i så fald også tilstå..Og det er nok lidt farligt at bevæge sig ud i.” Forsøgte hun, selvom hun tydeligvis alligevel var på bar bund. ”Jeg…Jeg overvejede at gå lidt mere personligt til ham…Spørge om hans familie…Den slags. At få en anden vinkling af ham.”

[Castor Morgan]

Castor trak lidt på skuldrene.
”Manden sidder allerede indespærret i Azkaban. Om han har gjort det eller ej er irrelevant på nuværende tidspunkt. Hvad har han at miste? Sin stolthed?” Selv var Castor ikke i tvivl om mandens skyld. Beviserne havde været mere end overbevisende nok til at pege på ham, og ingen søforklaring havde været uden huller. Han kunne lige så godt lette samvittigheden – og hvis han gjorde det til Marietta og gav hende en spektakulær historie at sælge, så meget desto bedre. ”Men din vinkling med familien kunne også være god. Jeg er ikke en journalist, så jeg ved ikke hvad der sælger, andet end hvad jeg selv tror jeg ville have læst.” Han sendte hende et lille, skævt smil. Forhåbentligvis var hun klar over at han havde tænkt sig at købe bladet lige meget hvilken vinkel hun skrev fra.

[Deleted]

Marietta trak lidt på smilebåndet ved Castors ord. På en eller anden måde, formåede hans ord at bundfælde sig hos hendes, så hendes selvværd atter fik et mindre boost. Hun klukkede lidt af hans kommentar om at hvad han selv kunne finde på at læse og hun sendte så ellers bare et drilagtigt blik i hans retning, før hun pænt lagde bestikket fra sig, som hun færdiggjorde sin ret. – Foran hende, lå en hyggelig aften ellers i vente.

//Tråden afsluttes efter aftale