En tur i teateret

[Deleted]

Tråd til Castor Morgan 

Oktober 2056 – Londons Teater 

Påklædning 

Marietta havde fredag formiddag sendt en lille besked til Castor Morgan på hans arbejde i ministeriet. Han havde tidligere inviteret hende i teateret og hun havde nu bedt ham om at mødes ude foran på det aftalte tidspunkt. – Det ville være nemmere. Nemmere og ikke mindst mere diskret, som hun trods alt stadig havde Shawn at skulle holde hele affæren skjult for derhjemme. Alligevel stod hun nu der og ventede i sin pæne hvide kjole, høje sorte stiletter, en lille sort clutch i hånden og en frakke af lidt ældre dato over sig. Det mørke hård var sat ganske let op i aftenens anledning og læberne var prydet af en dyb og lettere mørkerød læbestift, imens et par små guldøringe med sten prydede de små øreflipper. Med bare ben, var det langsomt begyndt at blive koldt at stå og vente og Marietta trak frakken en smule tættere omkring sig, før hun så trak en smule ind under teaterets markise.

[Castor Morgan]

Beskeden var blevet viderebragt, og til Castors store tilfredsstillelse så det ud til at Marietta var nået til den samme konklusion som han havde, hvad angik deres mødested. Måske havde de kaldt den kommende aften en date sig imellem, selvom det måske var lidt det forkerte ord at bruge. Faktisk var han ikke helt sikker, men han havde ikke tænkt sig at lade dét stå i vejen for at han kunne nyde aftenen med hende.
Han var forberedt, og havde medbragt skiftetøj til arbejde, så han kunne komme direkte fra Ministeriet og til teateret inde i byen. Da han troppede op til teaterbygningen var han iført et mørkt jakkesæt, en sort skjorte og en passende butterfly der ligeså var mørk, med undtagelse af små tynde detaljer i grøn tråd.
Håret var strøget let tilbage, og han duftede behageligt af cologne.
Han så sig en smule omkring efter at have tjekket sit lommeur. Han var til tiden, så Marietta burde være lige rundt om hjørnet… Og så faldt hans blik på kvinden som netop havde trukket sig ind under markisen udenfor teaterets indgang, og han fangede sig i at stirre. Han havde lavet kommentarer omkring hendes kjole sidst de havde set hinanden, men han havde ikke regnet med at se hende så pyntet op. Med en voksende vished om at hans opmærksomhed umuligt ville være på forestillingen han havde skaffet billetter til, trådte han op til hende og sendte hende et charmerende smil.
”Marietta. Du ser… Wow. Du ser godt ud.” Han så værdsættende en gang op og ned af hende før hans blik fæstede sig på hendes ansigt. Han var bevidst om hvordan smilet var vokset på hans læber, men ignorerede det. ”Jeg beklager hvis du ventede længe på mig. Jeg troede jeg var her til tiden.”

[Deleted]

Marietta rettede ganske let på sin frakke, som hun stod og skuttede sig. Godt nok havde hun været 5 minutter tidligt på den, men hun havde alligevel håbet, at hun ikke ville fryse så meget, som hun nu gjorde. – Ærligt, havde hun nok fået vane for at undervurdere den kulde, der som regel hærgede London på denne tid af efteråret. Den mørkhårede kvinde lyste dog en smule op, som hun syntes at få øje på en velkendt skikkelse og stille og roligt, fumlede hun lidt med sin taske, alt imens hun øjnede Castor. – Han så godt ud i sin smoking. Galant og ikke mindst klassisk. Og så var der selvfølgelig også den bonus, at han rent faktisk var kommet til tiden. Hun rystede lidt venligt på hovedet af ham og sendte ham et charmerende smil. ”Åh..Tak. – Og i lige måde.” Hun gjorde en lille gestus med hånden imod ham og gjorde så ellers mine til at række ud efter hans arm, i håb om at han ville følge hende. ”Og det er okay. Jeg var lidt tidligt på den.” Svarede hun roligt, som hun så ellers gjorde mine til at følge med ham indenfor. ”Lang dag?” Spurgte hun så.

[Castor Morgan]

Armen gled automatisk ud da hun gjorde mine med hånden, så hun kunne lade sin arm glide ind i hans. Smilet forblev på hans læber, mens han sammen med hende begav sig ind i teaterlobbyen. Der var allerede ved at dukke folk op selvom der stadig ville være nogle minutter før de ville slippe folk ind til deres pladser, men det var mere behageligt at stå derinde end ude i den kølige vind. Han kunne mærke på Mariettas arm at hun også havde brug for varmen.
”Ikke meget længere end normalt. Men jeg indrømmer at dagen føltes længere end ellers.” svarede han med et sigende glimt i øjet. Det var ikke fordi han ville påstå at han var nervøs for deres date. Det var rigtigt nok længe siden han sidst havde været på én, men alligevel. Men han havde set frem til det siden de havde aftalt den. Et sted havde han måske også været bekymret for at Marietta ville få kolde ben og aflyse den. Deres sidste møde havde trods alt ikke ligefrem haft en ædru begyndelse, og den følgende morgen havde alligevel givet ham bekymringer for om hun havde fortrudt det, til trods for hendes påstande om det modsatte. ”Hvad med dig? Arbejder du på nogle spændende artikler for tiden?” spurgte han med blikket opmærksomt hvilende på hende.

[Deleted]

Stille og roligt fulgte Marietta med Castor ind i teaterbygningen. De høje sko klikkede let imod fliserne under hende og i et forsøg på at få lidt varme, klyngede hun sig en smule til Castors arm. Hun trak en smule på smilebåndet ved hans ord og stille gav hun hans underarm et kærligt anerkendende klem. Øjnene flakkede en smule, som hun følte et midnre behov for ligesom at sikre sig, at der ikke umiddelbart ville være nogen i nærheden, til at genkende hende. Hun trak en smule på skuldrene af hans spørgsmål og forsigtigt, rettede hun lidt på sin ene ørering med den frie hånd. ”Hmm, det kan jeg vist næppe prale af.”

[Castor Morgan]

Han bemærkede sig det lille klem hun gav hans arm, og mærkede ufrivilligt hvordan hans smil voksede sig en anelse bredere. Varmen han følte kunne næppe kun være efter at være trådt indenfor og væk fra vejrelementerne.
Et lille grin lød fra ham ved hendes svar. ”Jeg er sikker på du snart får noget godt at skrive om. Jeg ser frem til at læse det.” mumlede han varmt. Normalt var Magic Times ikke dét han plejede at læse, men i den sidste tid havde han sørget for at få det bragt til sit kontor af sin assistent.
Ansatte klædt i den samme farve røde jakker trådte igennem en dør og annoncerede at man kunne begynde at finde sine pladser. Castor trak Marietta en smule tættere til sig da folk omkring dem satte sig i bevægelse, mens han med sin frie hånd fandt billetterne frem fra sin inderlomme. Han smilede ned til hende. ”Har du siddet oppe i logepladserne før? Udsigten deroppefra er fantastisk.”

[Deleted]

Marietta sendte et lille varmt smil i Castors retning, som han opmuntrede hende omkring hendes arbejde. At få ros på den måde, var trods alt ikke noget som Marietta fik så ofte mere som redaktør. Nej….Hendes ansvar var at give den slags til de resterende medarbejdere og så ellers holde sig oppe på de få roser hun nu fik her og der. Nysgerrigt betragtede hun Castor, som hun mærkede ham trække hende tættere og i ren og skær overraskelse, tabte hun underkæben en smule, da han hev et par billetter med gylden kant frem. Hun snuppede dem prøvende ud af hånden på ham og klukkende af grin, placerede hun så hænderne lidt på hans brystkasse. ”My my….Nogen har vist været i gang med at flotte sig!” Tonen var drilagtig, men alligevel tydeligt taknemmelig og beundrende betragtede hun ham lidt. ”Begynder du allerede nu at fedte for mig?”

[Castor Morgan]

Tydeligt underholdt af hendes overraskelse over de gode pladser han havde sikret dem betragtede Castor hende med et varmt smil.
”Jeg tror der skal mere til end et par gode teaterbilletter for at fedte for dig.” insisterede han, før han trak i et skævt smil. ”Men jeg klager ikke hvis du synes det er en god start.” tilføjede han i det samme drilagtige tonefald som hende.
Billetterne blev vist frem til kontrolløren som rev et stykke af dem før han gav Castor resten tilbage.
”Op af trappen, den anden loge til venstre. Nyd forestillingen.” Castor nikkede høfligt tilbage til kontrolløren, før han med Marietta i armen begav sig op af trapperne. Da de nåede logen på den anden side af et gardin var der seks tomme sæder, hvoraf to af de forreste var sat af til de to. Med et varmt smil til Marietta gestikulerede han mod det ene sæde som en invitation til at hun kunne tage plads. ”Hvad synes du?” spurgte han sigende. Udsigten fra logen var fuldstændig uden hinder til scenen. De ville se det hele uden at skulle tænke på andre tilskuere som sad i vejen. For ikke at snakke om folk omkring dem, med undtagelse fra de tilstødende loger nogen meter til hver side af deres.

[Deleted]

Marietta rystede en smule på hovedet for sig selv af Castor og hans små flirterier. Et hurtigt lille kys blev plantet på hans kind og hun fulgte ham så ellers op til deres særlige pladser. Hun fandt frem til de forreste pladser, som de havde fået tildelt og her gav hun sig så ellers god tid til at kravle ud af sin frakke, før hun lagde den på et af de tomme sæder. For et øjeblik, tillod hun sig selv at nyde udsigten udover salen og scenen ikke langt nedenfor dem. ”Fantastisk.” Mumlede hun stille, før hun vendte sig mod Castor med julelys i øjnene og forsigtigt rettede lidt på hans butterfly. ”Jeg behøver vel ikke fortælle dig endnu en gang, at du lader til at være en mand med god smag?” Spurgte hun drilagtigt, som hovedet blev lagt lidt på skrå. ”Både med møbler….Arrangementer som dette….Og kvinder.” Svarede hun sigende.

[Castor Morgan]

Som Marietta vendte sig imod ham og rettede en smule på hans butterfly, kunne Castor ikke lade være med at lade hænderne placere sig på hendes hofte og holde hende tæt. Smilet blev kun bredere af hendes sigende kommentar.
”Jeg er glad for at du bifalder min smag.” svarede han i det samme sigende tonefald, mens en hånd stille søgte op og lagde sig under hendes hage. Hans tommelfinger strøg kærligt langs hendes kæbe mens han betragtede hende, inden han lænede sig lidt tættere på, så hans læber blødt kunne mødes med hendes i et flygtigt kys. ”Jeg håber du stadig synes det når aftenen er omme.” tilføjede han i en dæmpet hvisken, stadig med ansigtet tæt nok på hendes til at han kunne mærke hvert et åndedræt som et behageligt kærtegn mod sin hud. ”Er du ofte på teateret?”

[Deleted]

Ganske let, gled øjnene i, som Marietta hengav sig til Castors kærtegn. Et smil gled over den mørkhårede kvindes læber og flygtigt gengældte hun hans kys, som hun mærkede hans læber strejfe hendes. Hun lod øjnene glide en smule op, som han hviskede søde små ord til hende og forsigtigt, hvilede hendes hænder nu på hans brystkasse. Hun plantede endnu et forsigtigt kys på hans læber og forsigtigt fumlede hun lidt med hans skjorte i ren og skær eftertænksomhed. ”Nej. Ikke så ofte…Men jeg kan godt lide det.” Svarede hun stille, før hun slap sit tag i Castor og så ellers gjorde mine til at tage plads i en af de lækre sæder. Ganske let, trak hun ham med sig ned og sidde. Lidt undrende, hvilede blikket dog atter på ham, som hun konstaterede; ”Det ser ud til at vi har hele logen for os selv.”

[Castor Morgan]

Hans læber føltes allerede varme efter Mariettas gengældte kys, så da hun endnu en gang kyssede ham mærkede han hvordan et dæmpet suk flød over hans læber. Havde det ikke været fordi det havde været så kort og forsigtigt havde han kunnet hengive sig fuldstændig til det. Utroligt, som han kunne savne den følelse så meget.
Han lod hende trække ham med sig til deres sæder, og satte sig ned på sædet ved siden af hendes. Som han satte sig til rette i den velpolstrede stol måtte han fange sig i at kvæle et lille smil ved hendes tankefulde konstatering.
”Mmh. Det er besynderligt.” medgav han, som hans blik gled rundt i salen under dem. Sæderne var langsomt ved at blive fyldt op, og efter alt at dømme så aftenens forestilling ud til at blive for fulde sæder, med undtagelse af de fire tomme stole i deres loge. Det havde været hver penny værd. Hans blik fandt vej tilbage til Marietta, som han sendte et roligt smil. ”Så bliver vi i det mindste ikke forstyrret under forestillingen. Hvor meget af den jeg nu vil være i stand til at følge med i.” tilføjede han megetsigende, dog stadig med smilet på læberne. "Er alt det for min skyld?"

[Deleted]

Marietta klukkede en smule for sig selv ved Castors bemærkning. Trods alt,syntes hun ikek at kunne tolke det anderledes, end at han meget gerne syntes at ville være alene med hende. – Om det så bare var fordi han ønskede at krybe op under hendes skørter igen, syntes så næsten at komme ud på ét med den oprigtige interesse, hun dog håbede at han havde i hende. Ganske let, lod hun sine fingre glide ind imellem hans, som hun tog hans hånd ind over armlænet og hun lod så ellers blikket glide ud over salen igen. ”Hvad? Min påklædning? Naturligvis.” Hun smilede lidt for sig selv og stille fugtede hun læberne, som hun fortsat undveg hans blik en smule. ”Jeg er nysgerrig efter at se, hvor god din viljestyrke er, til at holde fingrene anstændigt fra mig.” Erklærede hun udfordrende, før de brune øjne omsider mødte hans, som lyset langsomt dæmpedes. Blikket faldt dog så ned på scenen igen.

[Castor Morgan]

Det var Castors tur til at klukke let af Mariettas svar, men ikke desto mindre lod han fingrene flette sig villigt ind mellem hendes over armlænet mellem dem.
”En test af min viljestyrke, altså.” afgjorde han spøgefuldt idet lyset dæmpedes, med undtagelse af lysene som var rettet mod scenetæppet. Det eneste andet lys som var i salen var de små lamper placeret langs væggene, men selv dé afgav kun dæmpet belysning. Det var stadig nok til at Castor kunne se Mariettas ansigt gennem mørket, selvom hun havde vendt sit blik mod scenen.
I salen under dem kunne han vagt høre folk tysse på hinanden idet scenetæppet blev trukket fra og en skuespiller trådte frem og begyndte på stykkets åbnende monolog. Castor lyttede kun med et halvt øre, som hans tommel kærligt strøg over Mariettas håndryg.

[Deleted]

”Mhmm..” Marietta brummede ganske let, som svar til Castor. Hun sendte ham et lille varmt smil, før hendes opmærksomhed atter rettede mod scenen og skuespilleren der åbnede med sin monolog. – Trods alt, så Marietta det ikke som om hende og Castor ville have travlt i løbet af aftenen. Tværtimod, var hun ret så overbevist om, at de nok skulle få nydt hinandens selskab, både på den ene og anden måde. Hun lod således også blot sin hånd hvile stille og roligt i hans, i takt med at han kærtegnede hende let og stykket skred frem. Betaget af forestillingen og hvad der skete nede på scenen, endte Marietta dog alligevel med at sidde og læne sig en smule op af Castor.