Carry On My Wayward Son

[Deleted]

Louisianna Winters
Gringotts.
November 2056 - tyve minutter før lukketid. 
Outfit

---

Charlie var kommet godt i gang med sin uddannelse i familiens firma, og han glædede sig til, at gøre sin far stolt selvom det var utroligt hårdt arbejde. Meget hårdt. Han havde lovet sin far, at få afleveret nogle ting til familiens boks i Gringotts efter arbejde og det var præcis, hvad han var i gang med. Han havde løbet det sidste stykke til den magiske bank og lige præcis nået den sidste vogn. Udover nissen og Charlie selv, sad der et ældre ægtepar og en kvinde, i vognen.
Han rettede lidt på sin hue, som de stoppede ved ægteparrets boks og nissen bad ham og den anden kvinde om, at vente i vognen. Han havde egentlig ikke mere han skulle i dag, foruden hjem og lave aftensmad, så han havde for en gangs skyld ikke travlt. Alligevel trippede hans fod lidt, men det var nok bare det konstante stress han følte i kroppen. Han rynkede lidt på panden, "Undskyld men.. Er det bare mig eller bevæger vognen sig?" spurgte han og sad nu musse stille, ikke helt sikker på om vognen rent faktisk bevægede sig eller om det bare foregik i hans hoved. Han frygtede dog lidt det første.

[Louisianna Winters]

Tiden var løbet fra Anna på kontoret, så hun havde været bange for ikke at nå vognen, men det lod til at være hendes heldige dag. Hun sad næsten helt sammenpresset i den ene ende af vognen, med de lange, slanke ben over kors og bladrede en bunke papirer hun havde i sit skød. Ikke engang på den korte tur, kunne hun lægge arbejdet fra sig. I øjeblikket arbejdede hun på en kompliceret sag om en vareulv der stod anklaget for at have bidt en muggler, men som hun personligt var sikker på var uskyldig.
Hun sukkede da hun tog sig selv i at læse den samme sætning for 10’ende gang. Hun tvang blikket væk et øjeblik, og så op på det ældre ægtepar, der sad og hviskede lidt hinanden i mellem. Manden havde sin hånd på kvindens knæ og smilede kærligt, hvilket fik hende til at mærke et stik af jalousi. Ligesom så mange andre inkarnerede singler blev hun nærmest irriteret over deres åbenlyse affektion til hinanden. Vognens sidste passager, fangede kun hendes opmærksomhed fordi hendes øje fangede bevægelsen fra hans trippende ben. Hun studerede ham kort. Umiddelbart ville hun tro at han var på Liljas alder, men det kunne selvfølgelig snyde. Hun vidste bedre end at blande sig i andres affærer, så hun sagde ikke noget men antog hurtigt at boksen var hans. Lidt overraskende sagde han noget. Hun så op på ham igen og derefter rundt omkring. ”Jeg beklager at skulle antyde at du muligvis er småskør, men vi holder helt stille,” forsikrede hun ham og fremdrog et lille smil.

[Deleted]

Charlie nikkede lidt til kvindes ord, "Mh.." lød det blot fra ham, før han lod blikket glide mod bank-boksen, som den tredje magiker og nissen var gået ind i. Han hadede at køre med Gringotts' vogne, så det var meget muligt, at det blot var ham, der var småskør. Han rømmede sig lidt, "Ja.. Det var nok bare noget jeg forestillede mig," sagde han så og vendte blikket mod kvinden og sendte hende et lidt påtvunget smil.
Han så lidt ned på sit ben, som stadig trippede. Han mærkede vognen bevæge sig igen og spærre øjnene op, "Okay, vær sød og fortæl mig, at du mærkede det den her gang," ser på kvinden igen og mærkede vognen igen bevægede sig. Han lod sit blik glide rundt, før vognen pludselig begyndte, at trille godt og vel en halv meter frem. "What.. the.." mumlede han og prøvede at se bagud, for at se om det mon kunne være fordi en anden vognen var på vej mod dem. Måske var det noget sikkerheds noget, så de ikke kørte ind i hinanden, men han nåede dårligt at tænke tanken til ende, før vognen igen kørte lidt frem.