This Is Halloween

[Syrena Amardeus]

Syrena havde respekt for mange ting - regler og autoriteter var ikke nogen af dem. På det punkt var hende og Sam så forskellige fra hinanden. Sam var også vellidt, det havde han været både dengang og hun havde hurtigt fornemmet at han også var det nu. Det var ikke ham der fik de irriterende blikke, men kun hende, og hun var ret vant til at være det sorte får. Hun nikkede istemmende. "For dem eller for mig?" Spurgte hun kækt og havde et lille glimt i øjet. Der skulle heldigvis ret meget til at ryste hende.
I sit stille sind ærgrede hun sig lidt over at han ikke havde gangvagt med hende i nat. Man var som regel to, så man kunne afløse hinanden lidt. Hun sad og kørte et sugerør lidt rundt i sin græskarjuice, indtil han tilbød at holde hende med selskab. "Hvis du har lyst til lidt natterend, så er du da velkommen til at joine." Hun sagde det næsten lidt udfordrende, fordi hun vidste hvor stor en regelrytter Sam altid havde været. Det var endnu ikke helt gået op for hende at hun nok undervurderede ham lidt. "Så går jeg ikke glip af meget. Jeg tænker jeg lige vil over og have et par timers søvn, inden." hun rejste sig op. "Vi ses senere." hun blinkede drillende og forsvandt ud af salen.

*TIME SKIP*

Kl 01:22.

Syrena kvalte et lille gab. Hun gik ned af de ensomme gange. Klokken var ikke særlig mange, men det havde været svært for hende at falde i søvn, så hun kunne godt mærke trætheden trænge sig på. Hun havde fået sit store kostume af, og havde iklædt sig en mørk kappe. Nedenunder havde hun stadig sin pyjamas, hvilket var typisk hende, men det kunne de andre jo ikke se. Hendes mørke hår hang løst om hendes skuldre. I horisonten anede hun Peeves, dreje ned af gangen med et lusket grin, hvilket gjorde hende mistænkelig, så hun satte selvfølgelig efter, hvilket nok var den dårligste beslutning, eftersom hende og Peeves altid havde været lidt ærkefjender. Hun havde ikke tal på hvor mange gange han havde fået hende låst inde i kosteskabe ect.

[Samuel Roden]

Sam så på hende med et påtaget tænksomt blik, ”ja, se det er jo lige netop det store spørgsmål, er det ikke?” Sagde han med en drilsk undertone.
Hendes tilbud fik ham til at smile stort, ”det er no nærmest et tilbud jeg ikke kan afslå.” Besvarede han som han spiste det sidste på sin tallerken. Heldigvis skulle han ikke tidligt op i morgen, så at spankulerer en tur gennem slottet og underholde hende, var ikke den værste måde at bruge aftenen på.
Han nikkede blot til hendes ord og vinkede en enkelt gang til hende, som hun rejste sig og forlod storsalen.

//TIME

Sam bevægede sig ned af en af de gange som professorerne ofte patruljerede på deres ture. Han havde endnu ikke sovet, men var blevet så optaget af at rette nogle historieopgaver at han fuldkommen havde glemt tiden. Dette havde resulteret i at Syrena ikke var der da han omsider fik løsrevet sig og dukkede op. Hun troede nok at han havde ombestemt sig.
Var der én ting som Sam hadede så var det at komme for sent. Det skete ultra sjældent at det skete, men når det gjorde, kunne det ødelægge hele hans dag...eller i dette tilfælde; nat.
Han drejede om hjørnet og blev mødt af en ubehagelig kulde, som Peeves passerede lige igennem ham. Sam gøs ufrivilligt, imens Peeves kom med en eller anden farverig kommentar om at Sam gik i vejen for hans personlige udfoldelse.
Sam drejede hovedet efter poltergejsten og skulle til at give ham et par belærende ord med på vejen, men vadede i stedet ind i netop den person han havde ledt efter. Dette fik ham også til at glemme irrettesættelsen af Peeves. ”Hov undskyld. Hej, jeg ledte faktisk efter dig.” Sagde han med et skævt smil og førte en hånd gennem håret.

[Syrena Amardeus]

Syrena satte farten op. Hun havde ikke tænkt sig at lade det fjols til Peeves ødelægge en ellers rolig nat. De øvrige professorer havde stadig ikke særlig stor tillid til hende, så hun kunne ikke have at noget som helst gik i vasken i nat. Poltergejstens fjogede grin, gav genlyd i de tomme gange. Hun himlede med øjnene, drejede rundt om hjørnet og gik direkte ind i Sam.
"UH!" udbrød hun og trak sig hurtigt baglæns, for ikke vælte ind over ham i stedet for. Godt nok havde han lovet at komme, men han var aldrig rigtigt dukket op, så hun var gået ud fra at han var faldet i søvn. Et sted bag dem forsvandt Peeves nynnende over en eller anden småpervers sang. "Øhm.. hej," hilste hun alt imens hun forsøgte lige at orienterer sig. "Er du okay?" Spurgte hun. Hun rettede sig op igen og så op på den høje mand, der så mindst ligeså godt ud uden sit Sherlock Holmes kostume. "Jeg troede du faldet i søvn og havde glemt mig eller noget." hun lagde armene småfornærmet over kors, dog med et smil der afslørede at hun ikke rigtigt var blevet fornærmet. Man skulle ikke tro det, men der skulle alligevel en del til. "Der er ret rolig i nat. Udover Peeves.. han er ude på noget." hun måtte stille sig på tæer, for at se hvad der foregik omme bagved Sam, dog var hun stadig ikke høj nok og Peeves var desuden forsvundet. "Hvad har du lavet?" spurgte hun nysgerrigt og gjorde tegn til at han skulle følge med hende ned af de tomme gange. Ikke at hun var så let skræmt, men der var nu alligevel noget dejlig betryggende over at have Sam med sig ved siden af.

[Samuel Roden]

Som de stod der som to forlegne skoleelever kunne Sam ikke lade være med at smile en smule over situationen. ”Jaja. Er du?” Spurgte han med et skævt smil. ”Du må undskylde jeg lige gik ind i dig, jeg var lige lidt optaget af Peeves.” Sam sendte et blik efter poltergeisten hvis nynnen kunne høres forsvinde længere og længere væk.
Sam rankede ryggen, som var han den der havde ret til at spille fornærmet. ”Hvornår har jeg nogensinde glemt en aftale? Giv mig lige lidt credit.” Det blev sagt i en varm drilagtig tone imens han lod blikket glide kort over hendes beklædning.
Opmærksomheden blev dog atter ledt tilbage til Peeves som hun bragte op, præcis hvad hans tanker havde været. Peeves havde noget oppe i ærmet. ”I know right? Han er simpelt så lusket. Sidste uge oversvømmede han toiletterne...igen.” Han rullede dramatisk med øjnene.
Han fulgte efter hende ned af gangen imens han sendte hende et lidt beklemt blik og skar en grimasse, ”du kommer til at mobbe mig med det her, men jeg sad faktisk og rettede skoleopgaver. Tiden løb fra mig.” Den nørdede side af ham havde tydeligvis ikke ændret sig. Som teenager og flere år frem havde han tit siddet til langt ud på natten og bare læst om det magiske samfund og dets historie. Hvilke ting ændrede sig åbenbart aldrig.
Heldigvis var han ikke bange for hendes drillerier, han vidste at hun ikke mente noget ondt med det.

[Syrena Amardeus]

Mens Sam brugte tid på at undskylde, tog Syrena sig selv i at kigge mere fortabt på hans skæve smil, end at lytte til hvad han sagde. Hun tvang sig selv lidt tilbage i momentet og rystede på hovedet. "Det er okay." Svarede hun fordi det virkede passende, ikke fordi hun reelt havde hørt hvad han sagde.
Hun rømmede sig og følte sig lidt irriteret på sig selv. Hun havde kun arbejdet sammen med Sam et par måneder, og hun tog ofte sig selv i at spejde efter ham i mængden, håbe at hun tilfældigvis bumpede ind ham og lignende, men hun overbeviste ligeså ofte sig selv om at det bare var fordi hun havde savnet venskabet, og fordi hun ikke kendte andre end ham, og han fik hende til at føle sig tryg. "Okay den må jeg give dig." eftergav hun og nikkede. Sam var sædvanligvis punktlig.
Sy sukkede dramatisk. "Som de voksne mennesker vi er, bør vi vel undersøge hvad han har gang i?" foreslog hun, velvidende om at det helt sikkert ville komme tilbage og bide dem i enden.
Hun gjorde tegn til at han skulle følge efter hende, som hun tog færden ned af den gang Peeves var gået nedad. Hans indrømmelse fik hende til at grine. "Nogle gange overvejer jeg hvor Sam blev af. Men så er der øjeblikke hvor du minder mig ret meget om det." sagde hun grinende. "Sam, min evige nørd." tilføjede hun og sendte ham et triumferende smil. Hun nåede lidt op foran ham, og vendte sig så om, så hun gik baglæns, så hun kunne se på ham mens hun snakkede. "Holder du overhovedet nogensinde fri?" spurgte hun skeptisk. Han var vel nødt til det somme tider nu hvor han havde en søn.. det glemte hun tit, og hver gang hun kom i tanke om det gøs det lidt i hende. Sam havde en søn. Med en anden Syrena.. eller Serena, men stadig. Det var mærkeligt!

[Samuel Roden]

Sam rynkede brynene let over hendes halve svar, men sagde ikke noget til det. Han var ikke klar over hvad der havde distraheret hende, men havde en ide om at det muligvis kunne være tanken om at få fingrene i Peeves.
Han nikkede lettere tilfreds da hun gav ham ret i at han ikke kom for sent eller glemte aftaler under normale omstændigheder. Visse ting ændrede sig bare aldrig.
Et ligeså dramatisk suk undslap ham og han nikkede. ”Ja det burde vi faktisk.” Han hadede at gå efter Peeves fordi han ikke selv havde nogen tryllestav. Dette vidste poltergejsten godt og den elskede derfor at gøre livet surt for den historieprofessoren. ”Jeg er virkelig ikke glad for den poltergejst.” Indrømmede han og så lidt frem for sig.
Han mærkede kinderne brænde en smule som han fulgte efter hende ned af gangen. ”Jeg aner ikke hvad du snakke om,” svarede han uskyldigt, selvom det tydeligvis var løgn. Det var nok så typisk ham, som det overhovedet kunne være.
Blikket fulgte hende som hun gik baglæns foran ham og han slog let ud med håndne, ”ork ja, jeg sover da hele 2 timer om natten.” Jokede han og blev så lidt mere seriøs. ”Jeg holder fri når jeg er derhjemme, det er lidt sværre for mig når jeg har skolevagt,” indrømmede han med en let grimasse. Han elskede jo sit arbejde og gik nok lidt for meget op i det sommetider.
Skønt så mange ting var som de plejede at være, var der også virkelig mange ting der havde ændret sig. Han var blevet far. At det var med en kvinde der nærmest var en tro kopi af Syrena, tænkte han ikke selv så meget over, da de var meget forskellige personer for ham.

[Syrena Amardeus]

Peeves var blevet Syrenas dømt-til-at-fejle-mission i aften. "Findes der nogle der kan lide det kræ?" Hun rynkede på næsen. "Det er faktisk lidt ironisk når man tænker over det. Selvom jeg virkelig afskyr den poltergejst, så var det faktisk hans skyld at vi lærte hinanden at kende," påpegede hun og trak skævt på smilebåndet. Hun huskede stadig den aften, Peeves havde lukket dem inde i pulterummet i kælderen og de havde brugt hele aftenen på at diskuterer hvis skyld det var. Syrena havde dengang været ret blodfanatisk og synes at Sam var en taber. Sjovt som rollerne kunne bytte.
"Selvfølgelig gør du det," afviste hun og viftede med hånden. Hun ventede til han var kommet op på siden af hende, før hun vendte sig rundt så hun gik normalt igen ved siden af ham.
"Det lyder ikke sundt." belærede hun og drejede ned ad gangen til kældertrappen. Hun stoppede op foran. Peeves latter kunne høres dernede. "Jeg har virkelig ikke lyst til at gå derned." indrømmede hun og satte en hånd i siden. Hun havde bare en farlig fornemmelse af at det ville give bagslag. Hun trak sin tryllestav frem fra kappelommen, ikke at den ville gøre underværker overfor skolens poltgerjest, men den gav hende en følelse af tryghed. Efter hele Azkaban-showet, var hun blevet mindre glad for mørke, kolde, kælderrum. "Lumos." hun fik stavens spids til at lyse vejen op for dem, inden hun med det mest dramatiske suk, begyndte at gå ned af trappen. "Hvis han har taget et eller andet stinkende fra eliksirlokalet og smidt igen, så bliver jeg virkelig irriteret," annoncerede hun bare så han var advaret, hvilket ikke var helt fair, eftersom det var hendes skyld hvis han blev udsat for et eller andet klamt.

[Samuel Roden]

Sam kiggede lettere overrasket på hende, og et smil brød da frem på hans læber. Ikke at han havde glemt episoden, men han havde egentlig ikke tænkt over det før hun bragte det op. ”Det er faktisk lidt ironisk.” Indrømmede han smilende, ”og en kende nervepirrende, nu er jeg lidt bekymret for om historien vil gentage sig, jeg synes vi har fået en tendens.” han skar en underholdt grimasse. Han kunne da godt finde bedre ting at lave en at være låst inde i et skab, men på den anden side så havde det da været hyggeligt nok...på en eller anden måde. Ja og så havde der jo været klasselokale-episoden lige efter hun var startet som professor. ”Mon han går bevidst efter os?” Tænkte han højt, skønt hun måske ikke lige kunne følge hans tankegang.
”Okay, undskyld mor.” Drillede han hende i en næsvis tone, skønt han godt vidste at hun sagde det i bedste mening. Sam stoppede op ved siden af hende og lod også blikket falde ned af de mørke trapper. Den ildevarslende latter fik det næsten til at løbe ham koldt ned af ryggen. Han så imod hende, ”så er vi to, det virker lidt som når man ser en gyserfilm hvor folk bare skal til at gøre noget virkelig dumt, og man sidder og råber af dem at de skal lade være.” Sommetider glemte han lidt at ikke alle magikere så film. Han sukkede som lyset sprang frem for hendes tryllestav, ”damerne først?” Han bukkede let og smilede drilsk til hende.
Sam skar en grimasse, ”eller hængt spande med isvand op i loftet igen.” Den havde han desværre været offer for et par gange og som muggler, var det ikke helt lige så let og hurtigt at blive tør, som det kunne være for magikere.
Som de nåede foden af trappen, blev latteren højere. Sam bed sig i underlæben. Han havde lyst til at vende om, selvom han godt vidste at Peeves ikke måtte gøre dem noget...alvorligt..så var der bare noget skræmmende i at bevæge sig gennem kældernes mørke imod en poltergejs man hundrede procent vidste var der. Alligevel fortsatte han og havde uden selv at tænke over det fået smøget sig en lille smule foran Syrena, som en ubevidst refleks for at beskytte hende.

[Syrena Amardeus]

Syrena smilede til ham. Det var ellers sjældent hun smilede helt oprigtigt, men der var noget ved det minde, der vækkede en god følelse i hende. Det falmede dog hurtigt og blev det sædvanligt lidt skæve. "Også mig." indrømmede hun. "Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om at det at blive spærret inde er blevet 'vores ting'." mumlede hun. På den anden side bragte det hende til ham hver gang og det var hun ret glad for.
Sammen stod de et øjeblik og skævede til kældertrappen. "Det gør han helt sikkert, og det er det der bekymre mig lidt." hun fangede hans blik i håb om at han ville være fornuftige Sam, der ville få hende til at genoverveje jagten på Peeves, men hun fik ikke hvad hun ville have, så hun tog sig i stedet modet med en dyb indånding og gik ned med Sam lige bag sig. "Men de gør det alligevel." sagde hun henkastet som om det var afslutningen på hans sætning.
Jo længere de kom ned i krypten kunne man høre Peeves sang tiltage. "Ups sagde den lille poltergejst, ad sagde den store filajs, og Peeves han blev så glad, men puh de trængte virkelig til et bad.. AAAAD.." sang han højt. Syrena skævede til Sam. "Han går helt sikkert efter os." mumlede hun og holdt staven oppe. Det overraskede hende en lille smule at Sam gå ind foran. Hun rynkede på panden og overvejede lidt hvor mærkeligt det var at se ham så.. autoritær, så beskyttende. Hun følte sig underligt varm indeni. Man kunne høre noget metallisk skramle inde fra eliksirlokalet. Hun havde haft en farlig idé om at der var der han ville være. Hun fik indhentet samt og tog fat om hans håndled for at holde ham tilbage, lige før eliksirlokalet. "Måske vi bare skulle lade være?" foreslog hun tøvende. Lige bagved dem stod en af de der mentaldåser af riddere der stod over hele skolen. Den rørte lidt på sig, men Syrena opfangede det kun ud af øjenkrogen, så hun vendte hovedet. I samme øjeblik droppede figurens kæbe og der blev kastet en vandbombe der ramte hende lidt på brystet inden den sprang. Peeves fór ud figuren der sank sammen og væltede. Syrena havde tabt sin stav, og så ikke den anden vandbombe der blev kastet direkte mod Sam, mens Peeves fløj afsted med høj latter. Hun vrængede næse. "Er det bare mig eller lugter det her vand af toilet?" spurgte hun fuld af afsky oh ret gennemblødt.

[Samuel Roden]

Modsat hende var Sam altid glad for at dele ud af sine smil og sit gode humør. Dette her var ingen undtagelse. At se hende smile var mere en sjældenhed, i hvert fald et oprigtigt smil, men det gjorde det også bare så meget mere ægte. "I det mindste bliver vi spærret inde i godt selskab." Han trak let på skuldrene.
Han brød sig lige så lidt om tanken om at Peeves havde fået et "godt øje" til de to, at være på Poltergejstens radar var aldrig en god ting. "Hm, det bekymre faktisk mig ret meget[/|]" Kommenterede han, som var hendes lidt en underdrivelse.
Et smil formede sig atter på hans læber, som hun fuldførte sætningen. "Lige nøjagtigt."
De to udvekslede blikke som sangen gav genlyd i de tomme gange. Sam skar en grimasse, "Åh ja...nåh, jamen så kan vi jo ligeså godt forberede os mentalt på det værste." Konkluderede han med en smule ærgerlige i stemmen. Man kunne aldrig vide hvad Peeves var ude på, men man kunne altid være sikker på at det ikke var godt.
Han tænkte ikke selv over sin handling, det var ren refleks at skærme Syrena, en lidt tåbelig refleks kunne man argumenterer, eftersom det var hende der havde tryllestaven, det ændrede dog ikke handlingen. En behagelig velkendt varme skød gennem ham, som hendes slanke fingre låste sig omkring hans håndled. Han så kort ned på deres hænder, derefter tilbage til hende og skulle til at sige noget i retning af at de havde et ansvar, da vandbomben ramte Syrena i brystet. I nogle korte sekunder (der føltes meget længere end de reelt var) stod han bare og stirrede på sin gennemblødte ekskæreste. Det var svært at finde den rette grimasse, især da den anden ballon så kom flyvende og ramte hans skulder så vandet plaskede ud over ham og noget endda ramte ham i ansigtet. "Åh Gud det må du ikke engang sige for sjov," klagede han, men måtte i sit stille sind desværre give hende ret, det lugtede ret mistænksomt. "Hvor blev han af? Jeg kvæler ham! .....hvis altså man kunne." Men det var for sent at optage forfølgelsen. I stedet måtte de stå her og nyde hinandens selskab....og stank.

[Syrena Amardeus]

"Jeg er ikke sikker på det var din tanke dengang." Pointerede hun med et stille smil. Hun burde nok bare have istemt, men det var typisk hende kun at tænke på de negative ting.
Syrena glædede sig til den dag hun fik Peeves for alle de gange han havde ramt hende. Hun missede med øjnene og lod blikket flakke omkring, som om hun forventede at poltergeisten ville springe frem fra et hjørne - og det gjorde han, desværre bare fra det eneste sted hun ikke havde set det komme.
Toiletvandet løb ned over hendes kappe. Hun var så fokuseret på chokket over at være våd, at hun slet ikke så den næste bombe blive kastet. Ved et tilfælde krympede hun sig lidt sammen for at se ned på sin mave, alene af den grund, fløj den lige forbi hende og ramte Sam. Det tog hende et øjeblik før det gik op for hende. Hans grimasse fik hende til at presse læberne sammen for ikke at bryde ud i latter, hvilket var ret dumt eftersom hun selv var ramt. "Tro mig, jeg har ligeså lidt lyst til det, desværre tror jeg ikke det var for sjov." hun sukkede og kiggede efter Peeves hvis latter efterhånden var forstummet. Hun vendte sig lidt klukkende mod ham. "Du stinker virkerlig.. ellers er det mig.." hun vrængede på næsen ved tanken. "Ja held og lykke med det. Hvis man kunne så havde jeg kvælt ham for længst." hun stak hånden ind under jakken og fandt sin stav, så hun kunne få ryddet det kaos op på gulvet som han havde skabt. Det tog det værste. "Jeg kan hjælpe dig med at blive tør, men det får ikke stanken til at forsvinde, så måske vi skulle gå op og skifte?" foreslog hun. Hun lagde hovedet på skrå og studerede ham lidt i skæret fra sin stav. "Hvis vi er heldige møder vi Peeves på vejen og så..." hun sukkede overdrevent. Og så hvad? Ja der var ikke så meget de kunne gøre ved det. "Kom. Det her sted freaker mit lidt ud lige nu." hun begyndte at gå op mod trappen igen.

[Samuel Roden]

Sam skar en let grimasse. ”Okay fair nok, den får du.” Han havde ikke ligefrem hygget sig under deres allerførste møde. Hun havde været temmelig meget efter ham over at han var muggler.
Som tingene udviklede sig, ville Sam lidt ønske at de var blevet for enden af trappen og ikke havde bevæget sig herned. Han var gennemblødt og lugtede...net stank af toilet. Det var frygteligt!
Han spottede hendes blik, de sammenpressede læber, hele hendes udstråling der bare skreg af tilbageholdt latter. ”Du skal ikke engang tænke på det.” Kommenterede han tørt, skønt han allerede kunne se hende skuldre bevæge sig i latter. Han tog en drastisk chance og lugtede kort til det sted vandet havde formet en kæmpe våd plet. Ansigtet faldt omgående i kvalmeligende folder, ”nej det er mig.” Måtte han med ærgrelse erkende som han hostede et par gange i afsky.
Han nikkede stadigvæk med et helt forvrænget ansigt som hun ryddede poltergejstens roderi væk. ”Ja. Lad os det, jeg vil i hvert fald, meget gerne ud af dette her.” Indrømmede han.
Et smil fandt dog alligevel vej frem til hans læber ved hendes tomme trussel. ”og så sladre vi til Den Blodrøde Baron som de modne voksne mennesker vi er?” Tilbød han underholdt.
Han fulgte efter hende hen til trapperne. ”Ah, er vi tilbage ved gyserfilmene igen?” Han smilede, men en duns af pletten fra tøjet fik ham til at skære en ufrivillig grimasse igen.

[Syrena Amardeus]

Aftenen var ikke ligefrem blevet som hun havde forventet. For et par timer siden havde de spist dejlig middag i storsalen, klædt i cool costumer, og nu stod de i kælderen og lugtede af toilet. Det lykkedes hende at holde latteren inde, indtil han kom til at lugte til sig selv og derefter lignede en der havde spist skovsnegle. Hun brød ud i latter indtil tårerne begyndte at trille. "U-undskyld, du s-sk-skulle bare have set d-dit ansigt." lo hun og forsøgte at tage en dyb indånding for at stoppe.
Sam var blevet ramt hårdere end hende, så hans lugt udlignede ligesom hendes på en måde. "Enig." hun skyndte sig ned af gangen og op af trappen. Da lyset endelig kom tilbage oppe i hallen, måtte hun misse med øjnene. Staven gik ud og hun stak den tilbage i lommen. "Det kan du bande på at i gør." svarede hun resolut. Hun svor for sig selv at hun ville prioriterer at planlægge en bittersød hævn mod Peeves. "Okay du skal den vej, og jeg skal den vej. Så kommer du over til mig bagefter?" foreslog hun og så op på ham. De havde jo hver deres kontor, og hun var nødt til både at tage et bad og skifte tøj. "Så stemmer jeg for at vi patruljerer fra lærerværelset resten af aftenen." det var mere en konststering end et foresslag. Hun havde vidst fået nok spænding for i aften.

[Samuel Roden]

Sam skulede til hende, eller rettere forsøgte at skule til hende. Det endte ikke på nogen måde med at se overbevisende ud, eftersom hendes grin allerede var godt igang med at smitte af på ham. Det var så typisk for Syrena at hun kunne får et smil frem på hans læber på denne måde. "Nåh så det skulle jeg?" Han hævede brynene som han skød den lette anklagende tone efter hende, "bare vent, hævnen er sød min fine ven." Han gned sig i hænderne som lagde han luskede planer. I virkeligheden tænkte han mere over hvor meget han havde lyst til at komme ud af sit ildelugtende og bare smuppe langt bad. Samt diverse måder han kunne torturerer poltergejsten, naturligvis.
Han lo igen som hun gav ham ret. Den Blodrøde Baron kunne altid sætte Peeves på plads, og selvom Sam i al fredsommelighed fandt Slytherins husspøgelse yderst skræmmende og intimiderende, skulle det ikke holde ham tilbage fra at sladre som et forurettet barn på legepladsen.
Han fulgte tæt bag hende op af trapperne og sukkede let som de endte i lyset overfor hinanden. Det var virkelig klamt dette her, men det ville sikkert blive en sjov historie at fortælle videre end skønne dag. Et kort blik op og ned af hende, efterfulgt af et bekræftende nik på hovedet. "Det er en aftale." Konkluderede han varmt. "Vi ses om lidt," med de ord satte han i retning af sit kontor. Han stoppede lidt op og kaldte så over skulderen: "Den der bliver færdig først gør kaffen klar!" Storsmilende forsvandt han rundt om hjørnet. Det skulle blive godt med et hurtigt bad, noget rent tøj og godt selskab resten af aftenen.

// out

[Syrena Amardeus]

Syrena overværede ikke hans falske skulen eftersom hun var gået lidt foran. Da hun vendte sig om, var alt hun så hans typiske smil der smittede af på hende. Hun priste sig hver eneste dag lykkelig for at hun var endt her, sammen med ham. Det var det første sted, hun havde følt sig hjemme længe. "Det vil jeg næsten glæde mig til." hun blinkede og morede sig ved tanken omkring Sam tage hævn. Ét var at han ikke var særlig hævngærrig, men hun undervurderede muligvis også hans evner til at udtænke en snedig hævn han var jo godheden selv.
Det var næsten en lettelse da de endelig kom op i lyset igen. Hun missede med øjnene, stoppede op og vendte sig mod ham. Selvom når han lugtede af toiletvand, så havde han altså en hvis grad af charme, men det virkede lidt akavet at sige. "Det er en aftale" medgav hun. Sam vidste at hun aldrig ville afvise lidt konkurrence, for sådan var hun. Men alligevel blev hun stående et par sekunder længere end nødvendigt og så ham forsvinde ned ad gangen. Hun havde et svagt smil på læben og et hav af forvirrende tanker som hun hurtigt skubbede væk. Sam var hendes ven. Hun ville have ham i sit liv. Sam var kæreste med Nikki og hun var jaloux på hende. Var hun ikke?
Hun sank en klump og besluttede sig for endelig selv at gøre noget ved sin lugte-status og gik op mod hendes eget kammer så hun kunne få vasket det af sig.

//Out