Desire

[Lidiya Mason]

@tyler Tyler Morgenstern
The Irich Pub.
Oktober 2056, omkring klokken 23.
Outfit

---

Lidiya havde været oppe og toppes med sin psykotiske storebror tidligere på aftenen, men det var ikke noget nyt. Hun lod sig kurre af ham, selvom hun vidste han var et dårligt menneske, eller i hvert fald et menneske som aldrig havde fået den hjælp, han skulle have haft for længst. 
Hun var derfor flygtet hjem til en veninde, som havde overbevist hende om, at de skulle i byen. Ud og væk fra alt og alle og bare hygge sig. Måske møde et par søde fyrer. Lidiya var dog ikke meget for det at møde fremmede mænd. Hun vidste jo godt, at langt de fleste fyrer i byen, kun var ude efter én ting, men hun var jomfru og tanken om, at det skulle være en fremmede random fyr, der var hendes første gang, brød hun sig ikke rigtigt om. Dog havde hun tænkt meget over det, det sidste stykke tid. Måske det slet ikke var nogen dum idé. En fremmede mand, skulle hun jo aldrig se igen og så ville hun måske komme tilbage ind i Noahs gode bog. Ingen tvivl om, at den meget ældre mand, havde hjernevasket hende, fra en meget tidlig alder. 
Lige nu stod hun ude på dansegulvet og gav den gas, med sin veninde til live musikken som spillede. "Jeg skal tisse," grinede veninden, hvilket også fik Lidiya til at grine, for ja, hun var allerede godt beruset, "Okay," sagde hun morende, før veninden forsvandt ud mod toiletterne, hvor der selvfølgelig var lang kø, som der altid var sådanne nogle steder. Lidiya besluttede sig derfor, for at slå sig ned ved baren i mens, "Sidder der nogen her?" spurgte hun en mand lidt ældre end hende selv, da stolen ved siden af ham var tom, som den eneste, og sendte ham et smil.

[Deleted]

Tyler var naturligvis taget i byen.
Var det ikke sådan man fejrede det når ens x kæreste havde fået en ny kæreste, og Tyler var blevet slettet af det billede? Det var sådan Tyler havde det bedst, når han var på arbejde eller påvirket af alkohol - og lige nu havde han gjort begge dele.
Han var færdig med sit arbejde og nu ville han bare gerne have en lille skid på, og det havde han da også allerede fået sig. To øl og et par shots senere havde han nærmest glemt hvorfor det var han havde den tomme følelse i sin brystkasse, og han måtte bare gå videre i livet.

Som en kvinde pludseligt talte til ham, vendte han opmærksomheden væk fra bartenderen som han jo efterhånden kendte ham rigtigt godt. Han smilede let, som han fik øje på den blonde kvinde - smuk, Tyler var da ikke kræsen men et kønt ansigt var da et plus.
"Ja naturligvis..." sagde han og smilede i mod hende: "Kan jeg byde på noget?" spurgte han nærmest automatisk, det var altid rart med en snak med en fremmede, bare fordi at de ikke kunne dømme ham for hverken fortid eller fremtid.
Der var jo godt nok desværre nogen der godt genkendte ham, bare fordi at han jo var chefredaktør på Profettiende, heldigvis var det jo ikke alle der gik så meget op i HVEM der lavede avisen, de kendte den bare.

[Lidiya Mason]

Lidiya måtte nok være ærlig og indrømme, at hun stort set aldrig læste aviser. Hun boede i London, hvilket ville sige at hun havde fri adgang til internettet, og så syntes hun aviser så slip af papir og natur. En smule miljø bevidst måtte man jo gerne være, men det havde nok også en del med hendes arbejde, at gøre. Som computerteknikker - eller computer nørd, som så mange kaldte det - så gik hun ind for, at læse sine breve, aviser, reklamer og alt hvad der ellers var, på computerne, for at spare på træerne. Hun gik ind for, at man behandlede naturen og dyrelivet godt, uden det blev overdrevet.
Hun smilede retur til den mørkhåret mand og satte sig op på barstolen, da han godtog hendes invitation til sig selv. "Tak," sagde hun venligt og nåede da også kun lige, at vende blikket mod bartenderen, for at fange hans opmærksomhed, da manden ved siden af hende, fangede hendes opmærksomhed på ny. Hun vendte blikket mod ham igen og bed sig lidt i læben. Hun havde altid lært, at man ikke skulle tage imod drinks fra fremmede i byen. De kunne have drugget det. Hun vidste det især, fordi hendes storebror var den type mand. Alligevel tog hun sig selv i at nikke lidt, "Yeah sure. Tak," svarede hun med et smil på læberne. Måske ville han bare være venlig og så ville hun ikke fremstå, som en kælling. "Lidiya," præsenterede hun sig og rakte en hånd frem mod ham, med et nyt imødekommende smil over sine læber.

[Deleted]

Tyler var bare ude for at drukne sig selv en smule.
Han savnede Isabella så ufatteligt meget og det gjorde så ondt på ham at hun nu atter engang havde bekræftet at hun ikke ville have ham, når hun nu var det eneste menneske i verden som han ønskede.
Det var nemmere bare at drikke det hele væk og måske kunne slæbe en pige med hjem fra byen, det hjalp ham med at udfylde det tomrum han følte. Ikke engang arbejdet kunne gøre det for ham lige nu, og han følte bestemt også at hans tur til Tibét havde været for ingenting.
Spild af tid.

"jamen hej Lidiya... Jeg hedder Tyler" sagde han og rakte hånden hen i mod hende, som han sikrede sig at hun fik den drink han nu engang havde budt hende på: "Bare en aften i byen med vennerne?" spurgte han i et smil.
Hun var meget køn, ingen tvivl om det. Tyler havde en ganske bred smag i kvinder, han syntes jo alle kvinder var helt igennem fantastiske - der var jo så bare nogen som var lidt bedre end andre.

[Lidiya Mason]

Lidiya havde været lidt af hvert i gennem, på hendes vej gennem livet. Hun var vel egentlig bare født under en uheldig stjerne, hvis man troede på den slags. Hendes far var skredet til fordel for en anden kvinde, da hun havde været tre år gammel, hvilket havde udviklet et slemt alkoholmisbrug hos hendes mor. Hendes storebror var direkte psykopat. Hun var født og opvokset i Norge, hvor den første voksne der havde 'været der for hende' havde været Noah Hansen. Hvad der endnu ikke var gået op for hende endnu, var at Noah havde udnyttet hende på det groveste og misbrugt hende. Et sted vidste hun måske godt, at nogle af de ting, der havde været foregået, ikke havde været helt gode, men hun havde nok lidt ubevidst bare accepteret det. Hun havde ikke været mere end 12 år, da hun havde fundet sin mor død og hendes storebror havde tæsket hende for første gang. Derfra havde det nærmest været dagligt og det skete stadig, desværre alt for ofte.
Hun smilede lidt til ham og så så mod hans hånd, som hun bed sig i læben, mens hun samlede mod til sig, for at trykke hans hånd. "Hyggeligt, at møde dig, Tyler," sagde hun blidt, mens hun trykkede hans hånd ganske forsigtigt og slap ham igen, som hun vendte blikket tilbage til hans øjne. "Tak," sagde hun og hævede glasset let i et skål mod ham og smilede. Hun tog en tår af den drink, hun netop havde fået sig af ham. Hun nikkede lidt, "Jah, eller altså, veninder," svarede hun med et mildt grin og mærkede hvordan den mængde alkohol hun i forvejen havde indtaget og nu fyldte mere på, var begyndt at påvirke hendes hjerne, hvilket fik hende til at slappe mere af. "Hvad med dig? Er du her med vennerne?" spurgte hun og så nysgerrigt på ham, mens hun tog en tår mere af sin drink.

[Deleted]

Tyler var mest bare i byen for at drikke sig stiv og kigge på nogen damer.
Tyler havde det ikke skide godt pt, efter at Isabella or alvor havde afvist ham havde han heller ikke rigtigt snakket med hende, han havde set børnene en enkelt gang men han vidste bare ikke rigtigt hvad han skulle sige til hende.
"Ahh det er da mega hyggeligt" sagde han i et smil: "Det er da også bare lidt hyggeligt at være ude og slappe lidt af... Lang arbejdsdag, eller?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå.

Han vidste nærmest ikke hvordan han længere skulle tale til kvinder,d et var meget nemmere at være sammen med nogen han allerede kendte.
"Jah det var jeg vidst, men jeg render lidt rundt for mig selv... Jeg kan godt lide at vær i byen og bare se hvad der sker. Det har været en lidt hård dag, så det er en god måde at slappe af på" sagde han og tog en tår af sin øl.
Han havde virkeligt haft travlt på Profettidende i dag.
Han ar bare glad for at tingene var i et nogenlunde flow i hans liv lige nu.

[Lidiya Mason]

Lidiya nikkede lidt, "Ja," svarede hun med et venligt smil over sine læber. Hun havde ingen idé om, om Tyler havde bagtanker ved at sidde og snakke med hende, hun var stadig jomfru, så hun så ikke rigtigt nogen muligheder i nogen mere. Hun følte sig efterhånden for gammel til, at hun kunne få sig selv til, at indrømme, at hun ikke havde været i seng med nogen, foruden Noah som havde forgrebet sig på hende, da hun havde gået på Durmstrang. Hun havde dog ikke set noget forkert i det, fordi han havde præcenteret det for hende, som om det var det mest normale i hele verden, hvilket stadig var den overbevisning hun var i. "Najah.. Altså så hårdt af mit arbejde heller ikke," svarede hun med et mildt grin. Hun følte sig altid lidt som en nørd, når hun fortalte, hvad hun arbejdede som og nogle magikere vidste ikke engang hvad en computer var, og så var det altså svært, at forklare hvad hun lavede.
Hun bed sig lidt i læben, "Hård arbejdsdag eller?" spurgte hun lidt ind, selvom hun ikke var helt sikker på om det ville være for et privat spørgsmål. "Altså, hvis du har lyst, kan du komme og sidde sammen med min veninde og mig. Der kommer nogle flere snart, men der er altid plads til en mere," tilbød hun og smilede til ham, da hun ikke brød sig om tanken om, at han skulle sidde alene. Han virkede jo virkelig sød, men nu vidste hun jo heller ikke noget om ham, foruden det han lige havde fortalt.

[Deleted]

Han smilede til hende.
"Hvad arbejder du da med?" spurgte han i en henkastet stemme, det var ikke fordi at Tyler fremstod MEGA interesseret i en samtale, men generelt var han jo ikke en type der var super social eller sådan lige åbnede sig for folk.
Ikke når han var i det her humør ihvertfald som var en blanding af melankolsk og tænkende, han tænkte ofte alt for meget og det gjorde ikke altid tingene nemmere for ham, især fordi at han sjældent sagde noget af det højt.
Han holde altid tingene inde i kroppen.

"Lidt... Jeg har bare lige brug for at slappe lidt af inden jeg besvimer hjemme i min seng" sagde han i et lille grin, han kunne virkeligt godt bruge bare at sove fuldkommen igennem, hans krop var jo allerede en smule smadret.
"Sure... Det kan vi da godt finde ud af" sagde han og rejste sig roligt op.
Han ville da gerne bruge en smule tid med nogen tøser, det kunne jo være han var heldig. Fysisk aktivitet var da en ting som Tyler altid kunne finde ud af, også selvom han var deprimeret.

[Lidiya Mason]

"Jeg er computertekniker for Hightéc Inc," svarede hun og sendte ham et venligt smil, "Hvad med dig?" spurgte hun og tog en tår mere at drikke. Hun kunne godt mærke hun havde drukket, men hun var ikke direkte fuld. Ikke endnu om ikke andet. Hun kom meget sjældent ud, på grund af hendes hudsygdom, som gjorde hun ikke kunne tåle solens UV stråler. Derfor var det noget hun nød ekstra meget, når hun så endelig var ude. Plus hendes storebror styrrede alt i hendes liv, men hun var for bange til, at sige ham imod. Hun turde slet ikke tænke på, hvordan Patrick Mason ville tage det, hvis han så hende sidde og snakke med en mand. Hun nød dog selskabet, men hun var nok også nem, at tilfredstille på det punkt.
Hun grinte let, "Besvimer lige frem. Jeg håber du har en, som kan første hjælp hjemme hos dig, så," sagde hun med et smil på sine læber.
Hun smilede atter til ham, "Okay. Okay, kom," sagde hun og tog sin drink med sig, som hun viste ham vej til bordet hendes veninde sad ved, "Tyler, det her er Eve. Eve, Tyler," præsenterede hun dem for hinanden, hvilket fik veninden til at rejse sig og give hånd til Tyler, "Hyggeligt at møde dig Tyler, men det vare ikke så længe før jeg skal hjem ad. Men jeg vil være meget mere tryg, hvis jeg ved, at der er en som vil tage sig godt af Lidiya. Vil du sørger for hun kommer godt hjem?" spurgte Eve og smilede til Tyler. Lidiya satte hænderne i siderne, "Oh come on, jeg kan altså godt selv finde hjem. Altså ikke, at du ikke må, men bare sådan... Du ved.. Jeg kan godt selv," hun bed sig lidt i læben.

[Deleted]

Tyler var nok lidt af en fest abe, måske lidt mindre nu end da han var yngre - men han slap nok aldrig helt af med det.
Han havde bare lyst til at drikke alle sine tanker væk, for det var desværre en forbandelse han havde haft siden han var ganske ung - han tænkte alt for meget og det gjorde at han sårede sig selv igen og igen.
Alkohol kunne få hans hoved til at holde mund og tilfældig samleje kunne få ham til at føle den nærhed som han virkeligt savnede i det daglige, det her med bare at være tæt på et andet menneske, det føltes bare så bekræftende og rart.

"Jeg arbejder på Profettidende" smilede han som han fik snappet ud af sine egne tanker.
Tyler grinede let som han blev introduceret for veninder og han nikkede blot og smilede: "Eller hun skal hjælpe mig med at komme hjem, lad os se hvem der først går om kuld" sagde han i et grin.
Tyler kunne drikke virkeligt meget og det resulterede jo også i at han nogengange bare gik ud på gulvet som et lys.
Han var ikke altid helt så god til at passe på sig selv, men hvis han skulle være ærlig syntes han jo heller ikke rigtigt der var noget, som var værd at passe på.

[Lidiya Mason]

Lidiya smilede stort til ham, "Waow, du er dén Tyler. Profettidendes chefredaktør, right?" spurgte hun mens de blå øjne lyst op. Hun syntes det var imponerende, når folk kunne skrive, som journalister kunne, men endnu mere imponerende, når de også skulle holde andre - med andre så mente hun selvfølgelig ansatte - i ørerne. Hun var selv glad for sit arbejde, men der var nok også en lille nørd gemt i hende.
Veninden grinte af Tylers ord, "Well, hvis du får drukket hende under bordet, så bliver du den første til nogensinde at gøre det," lo veninden, hvilket fik Lidiya til at rulle med de blå øjne, "Ja, ja, haha, meget morsomt. Skulle du ikke hjem nu Eve?" spurgte hun drillende. Eve satte en eftertænksom finger mod sin hage, "Jo, det skal jeg faktisk," hun så mod Tyler, "Pas godt på hende, og husk hun skal være hjemme inden solopgang," lo Eve, før hun krammede Lidiya farvel og derefter i sin fuldhed også krammede Tyler farvel. Lidiya så lidt på Tyler, "Det beklager jeg altså.. Øhm.. Skal vi sætte os?" spurgte hun og gjorde en gestus mod det nu ledige bord.

[Deleted]

Han grinede let og nikkede så.
"Jo jeg arbejder på Profettidende.. Jeg vidste ikke der var en "den" Tyler" sagde han i et grin og rystede let på hovedet, han vidste da godt at avisen var ganske kendt, men det var jo ikke helt det samme som at folk vidste hvem han var.
Det var jo ikke så ofte Profettidende skrev om ham, eftersom det var ham der bestemt hvad der måtte komme i avisen.

"ja lad os, kan jeg byde på noget mere at drikke?" spurgte han i et smil og lagde hovedet let på skrå. Han var glad for at have mødt en han kunne snakke lidt med, han måtte jo indrømme livet ikke ligefrem havde givet ham medvind på det sidste.
Han håbede dog virkeligt at det langsomt ville begynde at ændre sig.
Han måtte bare holde fokus på sit arbejde, stoppe med at tænke på isabella og se børnene det han nu engang kunne og havde overskud til. Han ville jo helst ikke helt ud af deres liv igen, men at gå for meget op af Isabella, gjorde ondt.

[Lidiya Mason]

Lidiya grinte let, "Oh der er en den Tyler," svarede hun morende, mens smilet blev på hendes læber. Det kunne godt være, hun havde boet det meste af sit liv i Norge, men efter hun var flyttet med sin storebror til England, havde tingene set anderledes ud for den unge blondine.
Hun kunne selvfølgelig stadig ikke komme ud, når solen var fremme, men nu havde hun levet sådan i 23 år, så mon ikke hun kunne klare det. Hun vidste hun skulle være hjemme inden solopgang og så skulle alt nok gå.
Hun følte sig allerede en smule beruset, men det var så sjældent hun kom ud, så måske hun bare skulle give lidt slip og nyde aftenen og natten lidt. Hun endte derfor med at nikke lidt, "Jo tak," sagde hun venligt og smilede til ham, før hun skævede lidt mod et ur, som hang på en væg et stykke fra dem. Hun var nødt til, at holde øje med klokken, for at være sikker på, at hun ikke kom ud i en situation, hvor hun ikke kunne komme nogen steder, på grund af solen. "Nåh, men fortæl mig lidt om dig selv, Hr. Chefradaktør," sagde hun lidt akavet og grinte lidt.

[Deleted]

Han grinede let.
Hun var virkeligt en smuk kvinde, ingen tvivl om det. Udseende var jo virkeligt noget som han så med det samme, Tyler var glad for kvinder, dog var han slet ikke tvivl om at ingen kvinde nogensinde kunne vinde ham over igen som Isabella havde gjort det.
Han fortrød virkeligt at han havde behandlet hende så dårligt i fortiden, men han havde nok bare ikke rigtigt vidste hvordan man var en god kæreste dengang. Han måtte jo bare gøre et forsøg nu, på at være et bar lidt bedre menneske.

Han smilede let: "Om mig? Uha jeg har 4 børn jeg knapt taler med, jeg elsker at drikke, har aldrig været gift og er mentalt stadig 15.." sagde han ærligt, hans depressive sind var nogengange hurtigt til at komme til udtryk i en mærkelig joke, især når han havde drukket lidt.
"Så man kan jo sige jeg er lidt af et catch" drillede han og rystede på hovedet.
"Hvad med dig, hvad er dine charmerende sider?" spurgte han og smilede roligt som han løftede sit glas og tog en tår.