Sommerfugle i maven

[Joseph Willington]

Det var virkeligt svært, han havde ingen erfaring med kærlighed, flirts og den slags.
Så han følte heller ikke han kunne læse hvad Ines mente om ham - egentligt prøvede han heller ikke at gætte på noget, nok mest fordi at han var bange for at gætte forkert og han ville virkeligt ikke ende med at blive ked af det eller skuffe sig selv
"Det er nogengange svært" sagde han med sine hænder og smilede i mod hende.

Han vidste jo godt at han var anderledes og han vidste godt at han ikke kunne være med i alle de sociale ting de andre lavede: "Det er nogengange svært at være sammen med folk, fordi jeg ikke ved hvad der foregår" sagde han roligt.
Nogengange ville han ønske man kunne gøre noget, det kunne man da sikkert også.

[Ines Cornette]

Det milde smil forblev hængende og selvom Ines' bryn svagt blev rynket som Joseph forklarede sig, så hvilede der alligevel et tydeligt forstående udtryk i ansigtet på hende. Igen kunne hun ikke andet end at forstille sig hvor meget han sommetider måtte føle sig udenfor, men det alene var også rigeligt til at hun følte sympati for ham. Ines kunne i hvert fald hurtigt gætte sig til at der nok sommetider ikke skulle meget til før at Joseph følte sig ensom.,,Er det slet ikke muligt for dig, at få et redskab som gør at du kan høre? Bare lidt?" Spurgte hun på tegnsprog og lagde derefter hovedet en kende på skrå. 

[Joseph Willington]

Joseph smilede og nikkede så ganske roligt.
”Jo når jeg bliver ældre, det er bare dyrt og man er ikke sikker på det virker. Har ikke tænkt så meget over det faktisk” gjorde han tegn til, det var lidt svært for ham at forklare.
Han havde det bare fint med at være døv, han turde jo alligevel ikke rigtigt være en del af den hørende verden: ”Jeg er nok bare blevet lidt bange for verden” indrømmede han forsigtigt.

Han syntes jo verden var stor og spændende, men han var altid nervøs for at det ville ende med at ramme ham hvordan folk altid talte om ham, og hvordan ting faktisk lød - alt det han måske var gået glip af.
Han ville gerne være normal, men en del af ham ville ikke kæmpe hårdt for at blive det, en del af ham ville nok bare ønske at han var blevet født sådan, så han aldrig havde kendt andet.
Men nu var det her jo så desværre hans virkelighed.