Just run...

[Deleted]

Da Morpheus spurgte hvem der havde jagtet hende, havde han ikke regnet med at der ville være så lang en historie bag det. Det tog ham derfor lidt ekstra evner om at koncentrere sig om de mange detaljer - heldigvis var han øvet i at huske sådanne detaljer igennem det arbejde han havde, som privatdetektiv. Historien var lang, og da hun endelig var færdig med at fortælle alt fra start til slut, stod Morpheus med hævede bryn og var en anelse mundlam. "Så... Det du siger er at den britiske mafia er ude efter dig?" og han havde tilbudt hende at hun kunne sove her. Fantastisk, lige hvad han havde brug for, en masse slemme mennesker på nakken af ham. 

"Så du vil altså beholde barnet... Men..." pigebarnet havde ingen forældre og nok intet netværk til at hjælpe hende med at tage sig af dette barn. Hun havde intet job, intet hjem og der var en masse slemme mennesker, der var ude efter hende. "Du står lidt i fedtefadet, hva?" han krydsede armene under sit bryst og kløede sit skæg, mens han overvejede hvad man kunne gøre for at hjælpe hende. 

[Deleted]

Hun nikkede ganske roligt.
"Og det er totalt min egen skyld, jeg skulle aldrig have... Ja jeg ved det ikke" Dawn var ikke helt sikker på hvad det var hun aldrig skulle have gjort, men hun skulle bare aldrig have været medlem af den, hun skulle aldrig været blevet gravid eller noget i den stil.
Dawn var en god person, helt sikkert en bedre person end nogen af hendes søskende, og hun var meget følsom. Det her var ikke sådan et liv som hun ønskede, desværre så havde det været de kort hun havde foran sig lige nu.

"Ja... Det vil jeg... Det her skal ændre mit liv, jeg skal bare lige finde ud af hvordan" sagde hun ærligt og nikkede så ved hans næste kommentar, ja hun var virkeligt i fedte fadet og det var svært for hende at finde ud af hvordan hun bedst kom ud.
"Ja, jeg tror hvis de fanger mig at de... Ja jeg ved det ikke... Enten tæver de mig vel til jeg ikke er gravid mere eller låser mig inde så de kan tage barnet" sagde hun, og begge ting lød da lige forfærdeligt.

[Deleted]

Det var meget information han havde fået om en fremmed kvinde. Så meget at han næsten følte at han kendte hende nu, selvom det nok langt fra var tilfældet. Alligevel følte han et eller andet behov for at hjælpe, selvom han ikke skyldte kvinden det. Han satte sig bag sit skrivebord på sin kontorstol og sukkede tungt, før han tog sig en tår af sin te. 

"Altså... som jeg ser det har du brug for et nyt arbejde og et sted at bo. Det bliver ikke nemt at opfostre et barn uden nogen af delene, og jeg synes du skal overveje grundigt om du føler du har midlerne til at tage dig af et barn," det lød måske hårdt, og han prøvede bestemt ikke at overtale hende til at få sig en abort, men han ønskede også at hun tænkte med fornuften og lige overvejede hvad præcist hun ønskede sig i livet. "Jeg kan hjælpe dig med et job, hvis du ikke selv kan finde et..." han kiggede over på hende, fortsat overvejende. 

[Deleted]

Hun lyttede til ham.
"ja, jeg forstår godt hvad du siger... men... jeg fik en abort tidligere på året og det ødelagde mig... Virkeligt ødelagde mig" forklarede Dawn, hun havde rigtigt mange gange tænkt på hvordan det var gået hvis hun i dag havde haft et barn.
"Jeg har selv haft en lorte barndom, og jeg vil bare så gerne vise det her barn at verden faktisk kan være et godt sted, og at man kan være en god forældre og elske sine børn" sagde hun i en ærlig stemme.

"Tak, det er virkeligt pænt af dig... Jeg er nødt til at købe mig selv fri fra Judas, men jeg ved slet ikke hvor mange penge han mon vil forlange" sagde hun, og det var jo ikke fordi hun lige ville gå ned og spørge ham.
Trods alt så virkede det nok ikke lige hvis hun bare gik ned i løvens hule og spurgte ham, de ville jo ende med at overflade hende: "Måske jeg bare skulle sende ham en ugle" endte hun med at sige lidt usikkert.

[Deleted]

Han lyttede og nikkede.
"Det er forståeligt så... Jeg prøver heller ikke at presse dig til at tage et valg." han ville gerne hjælpe hende, han skulle bare finde ud af hvordan han kunne hjælpe hende. "Er der noget du føler jeg kan gøre for dig? Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg ved også at jeg bare er en fremmed mand du tilfældigvis stødte ind i." det hele blev sagt i en meget rolig tone, og han prøvede at være meget afslappet om samtalen, selvom det var et meget stressende emne at tale om. Han ville helst ikke blandes ind i konflikter med mafiaen. 

"Tror du han ville svare på sådan en ugle?" spurgte han hende nysgerrigt - han anede jo ikke rigtig hvordan det hele virkede. Måske ville manden bare blive vred, fordi hun ikke turde selv at dukke op. Det lød som om det ville blive meget svært at rode sig ud af det her for hende. 

[Deleted]

"det er virkeligt pænt af dig, men du ender bare med at få dig selv rodet ud i problemer. Judas er ikke for sjov, det er måske bedst jeg bare... ja går" sagde hun roligt, det var bestemt ikke fordi at hun ikke ville have hans hjælp.
Men hun vidste at Judas jo ikke ligefrem var særlig sjov at danse med.
"Det ved jeg sgu ikke, det kan være jeg bare burde give det et forsøg. Lige nu skal jeg bare lige finde et sted at bo hvor jeg kan gemme mig" sagde hun, for alt i verden ville hun gerne beskytte barnet.

Tænk hvis Judas endte med at få fat i det.
Hun ville jo aldrig nogensinde kunne tilgive sig selv, hun ville jo netop give dette her barn et bedre liv end hun selv havde haft, og det ville hun jo aldrig nogensinde kunne gøre, hvis barnet endte med at opvokse i mafiaen.