Just run...

[Deleted]

@morpheus

Kl. 02.30
En gade i London

Det var lidt som at have en flashback til noget hun havde prøvet før, nu hvor at Dawn løb ned af gaden så hurtigt hun overhovedet kunne med to af Judas' vagter efter sig.
Det var dog heldigvis et års tid siden sidste gang, men hun vidste udemærket godt at man ikke kunne løbe om hjørner med Judas to gange. Dawn var blevet gravid igen, ved et "uheld". Men denne gang kunne hun ikke få sig selv til at fjerne barnet og hun kendte jo aftalen ved Judas.
Enten var barnet et som han måtte jo og lade opvokse i mafiaen til hvad nu end Judas brugte mennesker til, eller også skyndte man sig at få en abort inden nogen opdagede det.

Dawn havde valgt ikke at tage nogen af de to muligheder og da to piger havde afsløret hende på en aften hvor hun stod og spottede nye kunder, havde hun været nød til at løbe. 
Den ene mand havde allerede haft fat i hende, hvorfor blod løb fra hendes læbe og fra hendes ene øre. Hun følte sig svimmel, men hun måtte for alt i verden løbe til et sted hvor ingen kunne finde hende.
Mændende var et stykke bag hende og hurtigt drejede hun om et hjørne og ind i en gyde hvor hun frontalt ramte en mand så hun faldt til jorden, og et øjeblik var usikker på om hun skulle besvime.

[Deleted]

Morpheus havde haft en travl uge med en masse papirarbejde, og han var derfor blevet sent på sit kontor i London for at få styr på alt det der var at få styr på. At arbejde alene, som detektiv, uden en assistent var et yderst krævende arbejde og han overvejede at det nok snart var på tide at begynde at lede efter en hjælpende hånd, så han ikke begyndte at drukne i al papirarbejdet.

Det var først omkring klokken halv tre om natten, han var blevet færdig og havde låst af for sin kontorbygning, og han trådte ud på Londons mindre travle gader. De var faktisk meget stille, nu hvor mørket havde lagt sig. Den kølige vind fik ham til at lukke sin frakke tæt om sig, før han stak hænderne i lommen og begyndte at vandre. Han ville ikke tilbage til Skotland lige nu... og måske var det godt han ikke bare var taget direkte hjem og var endt i en gyde, fordi han var gået en vej han ikke kendte, for det var dér han stødte ind i nogen, en kvinde.

Morph var nær selv væltet bagover, men han nåede at finde balancen og han kiggede forskrækket på kvinden, ”Hey, undskyld, er du okay frøken?” han bukkede sig ned for ikke at tårne over hende, og han rakte hende en hjælpende hånd i et håb om at få hende på benene igen. Alligevel kastede han også et blik over skulderen - hun havde virket som om hun var på vej væk fra noget, men hvad?

[Deleted]

Som hun ramte den fremmede mand kunne hun knapt få vejret som lå på jorden, men ganske hurtigt var hun på benene igen. hendes ben kunne næsten ikke bære hende, men alt hendes adrenalin var helt oppe at køre lige nu.
Hun var bange for at hun skulle dø hvis en af dem fra mafiaen fik fat i hende: "Hjælp mig... Please, der er noget efter mig" sagde hun og tog fat omkring ham med et bedende udtryk i hendes øjne, som hun paranoid kiggede ud i mod den store gade hun lige var kommet fra.

"De slår mig ihjel... Please hjælp mig" sagde hun og ville gerne bare sætte sig ned og græde, men lige var det ikke rigtigt en mulighed, hun var nødt til bare at væk og som hun kiggede ned af gyden fornemmede hun at der kun var en lille sti der sørgede for at den var åben.
Hvis hun endte med at blive fanget så begik hun selvmord, det var hun helt sikker på. HUn ville ikke leve et liv hvor hun skulle give sit barn til Judas og arbejde sin gæld af til ham resten af livet.

[Deleted]

Den første tanke, der strøg gennem hans hoved, da hun tog fat omkring ham var at hun muligvis var ved at stjæle fra ham. Måske var hun en meget erfaren lommetyv? Han kunne jo ikke vide det, uden at kende hende. Alligevel var der noget oprigtigt ved hendes udtryk i øjnene og noget fortalte ham at han blev nødt til at hjælpe hende med det samme. 

"De? Hvem er de?" spurgte han hende i en undrende tone og en anelse frustreret. Men han hørte nogen komme løbende, og valgte ikke at stille flere spørgsmål, før han tog hendes hånd og begyndte at løbe i den modsatte retning. Hvis de løb hurtigt nok, kunne de måske nå hen til hans kontor og de kunne låse sig indenfor og gemme sig. Der var nok polyjuice eliksir på hans kontor til at gemme hendes identitet, hvis de fik brug for det... "Kom, kom, kom.. skynd dig." Det blev sagt hastigt, men lavt. Han ville ikke have at hvem-end-der-fulgte-dem hørte dem, som de løb deres vej. 

[Deleted]

Dawn kunne knapt få vejret efter at have løbet så hurtigt.
Hun anede slet ikke hvad der var op og ned i hendes eget hoved lige nu og det var vidst fint at hun bare kom hurtigt videre i systemet og forhåbenligt stadig havde alle sine lemmer i behold. Hun skyndte sig at løbe med ham og kom ind af døren, lige præcist som de to drenge vendte rundt.
Hun kunne høre at de stod ude på gaden og snakkede, Dawn skyndte at bevæge sig hen og stå bag en stol, selvom det måske virkede mærkeligt satte hun sig på hug og sad bare, hun kunne mærke hele hendes krop rystede.

Hun gjorde tegn til at han skulle tie stille ved at putte en hånd foran sine læber.
Hun prøvede at trække vejret ganske hurtigt, som hun pludseligt hørte at det bankede på døren og hun jumpede nærmest op af skræk. Dog hørte hun hurtigt de to snakke om at hun nok var løbet ned af stien og de forsvandt fra døren igen.
Dawn blev dog siddende bag stolen, hun skulle lige have styr på sit hjerteanfald.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at Morpheus selv var blevet bange, da det var gået op for ham at nogen rent faktisk var fulgt efter dem. Det havde ikke været til at tro til først, men da han fandt ud af at det rent faktisk var dét der skete, var han nu lykkelig over t han havde været der til at hjælpe den fremmede kvinde. Hun havde gjort tegn til ham til at han skulle tie stille, og han adlød hende, fordi han næsten var for skræmt til at gøre andet. 

Morpheus var langt fra en kujon, men han havde alligevel hoppet lidt, da det havde banket på døren i et fast og hårdt bank. Ingen havde tvunget deres vej ind og de forsvandt heldigvis hurtigt. Morpheus kunne mærke sit hjerte banke hårdt og hastigt i brystet på ham, men mærkede også hvordan det stille begyndte at blive mere stille igen, som det gik op for ham at de nok var i sikkerhed nu. 

Selvom han gerne ville skynde sig over til hende og sørge for at hun var okay, blev han alligevel stående på afstand for ikke at skræmme hende. "Er du okay?" spurgte han dæmpet, bekymret for at de skulle kunne høre ham, selvom der var mur, dør og afstand mellem dem og hvem end der havde fulgt efter dem - eller rettere sagt hende. 

[Deleted]

Ganske langsomt rejste Dawn sig op, og kiggede i mod døren de heldigvis var forsvundet fra.
Hun prøvede lige at holde styr på sin vejrtrækning og de rystelser der gik igennem hendes krop, hun nikkede ganske langsomt: "Ja... Ja det tror jeg" sagde hun: "undskyld jeg løb ind i dig, det var pænt af dig at tage mig herind" sagde hun.
Dawn havde absolut ingen plan for sit liv lige nu og hun følte nærmest at hendes bedste udvej ville være bare at flytte til Uganda eller et andet sted langt langt væk hvis det her var noget hun havde tænkt sig at overleve.

Kort sukkede hun og kiggede i mod døren.
Hun satte sig ned på den stol hun havde gemt sig bare med et dybt suk imens hun prøvede at få hendes hjerne til at tænke en klar tanke: "Hvad med dig? er du okay?" spurgte hun, hun kunne da også godt forstå hvis han havde fået et chok.
Det var jo ikke hver dag den britiske mafia jagtede en.

[Deleted]

Morpheus flyttede sig fra døren, for ikke at virke som om han stod og spærrede vejen for hende. Han gik over til hjørnet af sit kontor og begyndte at hælde noget vand op i en kande, så han kunne koge det. De kunne nok begge godt bruge noget te ovenpå den her tur. ”Åh, det skal du ikke tænke på... jeg er så vant til at kvinder løber ind i mig på tilfældige tider af døgnet, når jeg mindst venter det. Og det var ingen årsag... han smilede, men han grinte dog ikke, fordi han fortsat prøvede at tale en smule dæmpet.

”og mig? Jo.. jeg... hvem var de mennesker?” spurgte han en anelse forvirret og kiggede nu igen en smule forvirret over på hende.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at grine.
Hun var en ganske genert type generelt, hvilket måske var mærkeligt med det job hun rendte rundt med: "Arhh ja, jamen det lyder jo som et luksus liv" sagde hun i et smil, der var da sikkert mange mænd der ville være misundelige over at der var kvinder der ligefrem løb ind i ham.
"Men tak fordi du hjalp mig, det er virkeligt pænt af dig" sagde hun atter engang, for hun var oprigtigt taknemmelig for hans hjælp, hun vidste jo godt at han også risikerede noget ved det.

"Ehm, ja altså det er faktisk en lidt indviklet historie" sagde hun som hun sad ved skrivebordet: "Og en lidt lang historie... Men kort sagt er jeg vidst på flugt nu og har ikke noget sted at bo" sagde hun og kiggede kort ned i bordet.
Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige til ham, hun vidste jo godt at det her ikke var den fedeste måde at møde nye mennesker på, men hendes liv var bare mega damned up og hun havde jo selv rodet sig ind i alt dette her.

[Deleted]

Morpheus nikkede. Jo, det var da luksus nok... hvis det havde været sandheden. Hun var jo så den eneste pige han nogensinde frontalt var ramlet sammen med på den måde. ”Det skal du slet ikke tænke over... selvfølgelig hjalp jeg dig - skulle jeg bare være gået videre?” han rystede på hovedet og smilte. Vandet begyndte at koge, så han blandede deres te op og rakte hende hendes kop, ”Her, mod dårlige nerver..”

Han stod selv med sin kop i hånden og ventede på at teen ville være klar til at blive drukket. Hun fortalte at hun var på flugt og han kiggede en smule bekymret på hende... hvem jagtede hende?
”Åh...” hun var hjemløs nu. Han lod en hånd glide gennem sit hår og overvejede situationen. Han kunne ikke bare smide hende ud på gaden.... men han kunne bestemt heller ikke tage hende med hjem, hvor hans søster boede. Han skulle ikke have den slags ballade i sit hjem.
”Hey, hvis du virkelig mangler et sted at sove, kan du godt overnatte her? Det er mit kontor, så det ville bare være dig alene.” døren til rummet med vigtige papirer og eliksirer var heldigvis aflåst, så det var ikke noget han frygtede hun ville begynde at rode med, med mindre hun var virkelig stædig og virkelig ønskede adgang til det. Det gik han dog ikke ud fra.

[Deleted]

Som han blandede te'en smilede hun i mod ham.
Hun kunne ikke lige huske hvornår hun sidst bare havde siddet og drukket te med nogen. Altså hun snakkede da med sine søskende når hun ikke arbejdede, trods alt boede hun jo sammen med Paris og Zoey.
Men man kunne ikke ligefrem prale af at de havde et tæt søskende forhold og der var ingen tvivl om at Zoey og Paris havde mere tilfælles end Dawn havde med dem begge to.

Det var ikke fordi at hun ikke ville fortælle ham historien, det aar nok mere fordi at det hele var så indviklet at hun var bange for han alligevel ikke helt ville forstå det. "Mener du det? Det ville være virkeligt pænt af dig, men jeg vil virkeligt ikke rode dig ind i problemer" sagde hun og nippede let til te'en.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham for hun ville gerne tage i mod tilbudet, men den britiske mafia var farlige og hun ville ikke ende med at rode ham ind i noget som han ikke havde bedt om.
"Men måske bare for i nat, så må jeg jo se hvad jeg gør i morgen" sagde hun i en rolig stemme.

[Deleted]

Morpheus fjernede ikke blikket fra hende. Hans stirren var måske blevet en anelse intens, fordi han dybt overvejede hvordan han kunne hjælpe den unge kvinde. damn, en så ung en kvinde burde ikke være i så store problemer - hvem havde gjort det her mod hende?

Han tog en tår af sin te og gik derefter hen til døren til det andet lokale og låste det op. Kort forsvandt han, men dukkede op igen med et par flasker med noget eliksir i dem. Han låste døren igen og gik hen til kvinden og stillede eliksirene på skrivebordet, ”Her, det er nogle polyjuice eliksirer - jeg aner ikke hvilket ansigt du får ved at drikke dem, men de burde være en hjælp til at skjule dit ansigt.” forklarede hun hende. Det var næsten blevet til velgørenhedsaften på hans kontor. Det kunne dog være dejligt at føle at han gjorde en forskel... en god forskel for en gangs skyld. ”Når du går ud herfra, så håber jeg du vil drikke noget, så ingen genkender dig og kan spore dig tilbage til mig..” forklarede han hende roligt.

[Deleted]

Hun nikkede.
"det er pænt af dig... Men ehm" sagde hun og kiggede kort ned i jorden, det var jo ikke fordi at hun ville give ham alle mulige problemer: "Det er bare fordi jeg har ikke rigtigt lige noget sted at tage hen" sagde hun helt stille.
Hun vidste da godt at hun ikke kunne bo her på hans kontor, men hun kunne jo heller ikke rende rundt på Polyjuice eliksir resten af livet: "Jeg tror jeg er nødt til bare at rejse ud i ørkenen og dø af tørst" sagde hun.

Det var en seriøs tanke hun havde haft, om hun bare skulle begå selvmord. Hun ville hellere dø end hun ville ende med at være sådan rigtigt fanget af Judas, og selvom hun da også var nervøs for om han kunne finde på at gøre hendes søskende ondt.
Så måtte hun stå op for sig selv, for hun vidste at hendes søskende aldrig ville skænke hende en tanke hvis hun først kom i problemer, de havde desværre ikke ligefrem et tæt forhold på den konto.

[Deleted]

Morpheus havde blikket hvilende på hende, ganske overvejende for at finde ud af hvad hun var for en type. Talte hun sandt? Eller var det her bare et nummer? Det tog en ekstrem mængde tillid at lade den her kvinde blive her natten over - og endnu mere tillid skulle der til, hvis hun skulle have lov til at blive her lidt længere. Det var trods alt hans arbejdsplads.

Han sukkede tungt og kløede sig i sit lange hår, mens han overvejede hårdt. ”Jeg synes det lyder som en dum idé... ørknen er et modbydeligt sted at dø - vil du ikke hellere blive her og se om du kan leve i stedet? han havde heldigvis en madras her, samt pude og tæppe, fordi han selv til tider havde taget en lur her. ”Jeg kan ikke bare smide dig ud, hvis nogen er efter dig... og hvis du ikke har andre steder, for sådan er jeg sgu ikke.” han grinte let, trods det ingen joke var, og han følte at han var ved at komme ud på dybt vand. ”Men så bliver du også nødt til at være ærlig og fortælle mig; hvem er efter dig?”

[Deleted]

Hun kiggede ned af sig selv.
"Det er pænt af dig, men jeg kan ikke rode dig ind i mine problemer" sagde hun, det havde hun slet ikke samvittighed til, især fordi at Judas jo ikke lige var hvem som helst at have efter sig. Hun sukkede kort ved hans spørgsmål: "Altså det er lidt rodet men..." sagde hun.
Hun kunne vel lige så godt fortælle ham det hele nu hvor han var så sød at hjælpe.

"Da jeg var færdig på Hogwarts vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle. Jeg har ingen forældre og jeg endte med at blive involveret i nogen dårlige typer. Så jeg endte med at komme ind i den britiske mafia som..." hun tøvede, fordi at hun skammede sig: "Altså jeg tog ud på escort" sagde hun i en pænere udgave: "Så blev jeg gravid for et år siden med en kunde der hjalp mig med at få en abort inden mafiaen opdagede det" sagde hun, Aurelius havde da været cool nok i den situation selvom han var lidt et svin: "Også arbejdede jeg jo bare igen, og nu... Nu er jeg så blevet gravid igen, og jeg vil ikke af med barnet denne her gang. Jeg vil gerne have et helt andet liv, jeg vil ikke leve sådan" sagde hun, hun ville ikke bare udnyttes af mænd for penge resten af sit liv, hun havde jo aldrig syntes det var et fedt liv: "Men i mafiaen er reglen at enten får man en abort og ellers skal man afleverer sit barn til Judas så da de opdagede det så... Jeg løb... En af de andre piger havde sladret, og hvis de fanger mig så... Ja jeg ved slet ikke hvad de gør... og jeg vil ikke af med det barn" sagde hun og rystede på hovedet, hun havde haft det forfærdeligt efter sidste gang.