A small surprise...

[Deleted]

Modvilligt lod Diego Ayla rive sig fri fra det milde greb, hvorefter han lod hånden hænge frit i luften i et par sølle sekunder som han betragtede den røde kvinde. Det var ikke kun håret der var rødt, men nu hele Ayla. Ikke spor diskret lod ulven de mørke øjne glide op og ned af kvinden der stod i det mange ville beskrive som en forsvarsposition og der, der blottede hvad hun havde gennemlevet natten. Med rynkede bryn sendte han hende et sørgmodigt blik og lod samtidigt brikkerne falde på plads. De blodige skår på gulvet og hendes hænder og hans blodige hånd og det sår hun havde fået henover armen. ,,..Ayla.." Lød det, som han ledte efter ord, men uden held.
,,Jeg kunne ikke..", forsøgte Diego og trådte et skridt frem og rakte atter ud mod hende, men stoppede sig selv inden han nåede at komme alt for tæt på. ,,Jeg ville jo ikke.." Hvor skulle han begynde? ,,Du gav mig ingen chance, og jeg forsøgte ikke at ramme dig. Jeg ønskede ikke at gøre dig ondt for pokker."

[Deleted]

Som var hun lammet, blev Ayla tavst stående. Uvidende om, hvad hun skulle sige eller gøre. Kroppen var begyndt at ryste og skælve i hvad der endnu engang syntes som værende en blanding af angst og udmattelse og som hun nu ynkeligt stod og småhulkede, lod hun tårerne få frit løb, som hun betragtede ulven foran sig. Hun følte hun skulle kaste op. At hun blev dårlig alene ved synet af ham og tanken om, hvordan han havde gjort hende fortræd. – Om han ville det eller ej, var healeren trods alt bevidst om at hun ikke havde været langt fra at forbløde, havde hun ikke selv ligget og holdt om sin egen arm og presset såret sammen i løbet af natten. – Ikke nok med at det nu var beskidt, men det sved også. Alt syntes i øjeblikket at gøre ondt og vaklende, vendte hun så ellers ryggen til Diego i endnu et forsøg på at forlade lejligheden og bevæge sig imod døren. ”Du..du skal bare holde dig, langt væk fra mig..” Gentog hun lavt, som hun snøftende tørrede næsen lidt af i sin raske arm. Bevidst om at hun måtte se rædsom ud, betragtede hun ham som hun atter havde vendt sig om på halvvejen hen imod døren. ”Jeg…Jeg troede vi havde noget specielt sammen, Diego..At…At du..holdte af mig.” Mumlede hun spædt, som om han lige så godt kunne have givet hende endnu et slag midt i ansigtet.

[Deleted]

Sjældent lyttede Diego, sjældent tog han imod ordre fra andre, men på nuværende tidspunkt blev han stående som Ayla for anden gang bad ham om at blive væk. Han havde ingen intentioner om at lade hende gå, i så fald ikke alene, da hun oprindeligt lignede en der kunne falde om når som helst. Ulven ville være sikker, sikker på at hun kom hen til et sikkert sted og hvor hendes sår kunne blive behandlet, om hun så ville ha' det eller ej.
Forsat med rynkede bryn og forsat med de mørke øjne fastlåst på hende, mærkede han den lille følelse af tusindvis af knivstik i brystkassen som hendes ord lød. Hun troede? De havde, ikke at Diego ønskede at indrømme det, han havde trods alt levet ene og alene de sidste mange år. Tanken om en fast partner, fast mage, havde aldrig været i hans tanker, men efter deres såkaldte date var Ayla dukket op i hans tanker i tide og utide. ,,Det gør jeg. Det… har vi." Han sank en anelse. ,,Hvad ville du have mig til at gøre? Efter din tilståelse, så kunne jeg ikke fortælle dig min hemmelighed", indrømmede han. Han var ikke og ønskede ikke at være offeret, men kunne hun slet ikke se det fra hans side af? Det var måske også bare naivt at ulven havde troet de bare kunne forsætte, men det havde aldrig forvoldt ham problemer, så hvorfor ikke?

[Deleted]

Diegos ord ramte Ayla som endnu en knytnæve i mellemgulvet. En mavepuster, der slog al luft ud af hende. Hun tog en dyb indånding, som hun stod og lukkede øjnene et par sekunder i et forsøg på at samle sig og forvirret, tog hun sig en smule til panden med håndryggen, selvom hun med et svagt gisp måtte give efter for den smerte, som glassplinterne i hendes hænder forvoldte. Hun bed sig selv ganske let i læben, for at undertykke sin hulken og ganske stille, vendte hun hovedet en smule i et forsøg på at gemme ansigtet væk ved skulderen, som læberne hvilede direkte imod den ene skulder nu. Hun kunne ikke længere finde hoved og hale i det der foregik mellem hende og ulven. I hvad der var løgn og hvad der havde været ærligt imellem dem. – For hvad hvis der var andet han også havde løjet om? Hvis han bare havde udnyttet hende til sin egen fordel? Hun frygtede det sådan. Frygtede at han igen stod og løj hende direkte op i ansigtet. Hun snøftede igen, som hun forsøgte at tørre tårerne væk i det blodige skjorteærme og forsigtigt, rettede hun så atter de grågrønne øjne imod Diego. ”Jeg…Jeg er bange for dig.” Erklærede hun så. ”Jeg er skideangst, for…Det der, du var i går….Det…Du kan ikke være…Diego det ene øjeblik, der sidder og kærtegner mig i badekarret og en ulv, som forsøger at flå mig det næste..” Forsøgte hun at forklare.

[Deleted]

Magteløs betragtede Diego hvordan Ayla lignede en der kæmpede med sine indre tanker og der de dæmoner der langsomt fulgte trop. Forsigtigt tog han et skridt tættere på hende som hun i et udtryk atter gav til kende at smerten var ulidelig, hvilket ligeledes formåede at plante en anden form for smerte hos ulven. Han ville jo bare hjælpe, men forstod samtidigt godt at Ayla var bange. Og dog, som hun sagde ordene højt, sank han endnu en gang og trak hovedet en anelse tilbage, tydeligvis i mangel på ord. Atter oplevede han følelsen af tusindvis af knive i hjertet. Hvad sagde man til sin elsker når hun erklærede sådan noget? Ingen ønskede den form for frygt hos en man holde af, selv ikke et uhyre som Diego. ,,Jeg forsøgte ikke at skade dig. Det var et uheld", forklarede han og håbede at hun troede på ham. ,,Det er første gang at jeg er uopmærksom, normalt plejer jeg altid at have styr på fuldmånen", bekendtgjorde han i en mumlen. ,,Det er først efter at du…" Han stoppede sig selv, men sætningen kunne alle gættes. Ayla var ikke problemet, det var ikke Aylas skyld, men det var alligevel hende der havde forstyrret hans indre ur, fordi hun havde fyldt så forbandet meget i hans tanker den sidste måneds tid.

[Deleted]

Aylas grågrønne øjne flakkede, som Diego talte. De flakkede henover hans ansigt, de bløde øjne..Den spidse næse og det markerede kæbeparti, før de atter fandt et samlet indtryk af ham, som han stod og lignede et vrag, præcis som hun selv. Han var tydeligvis lige så ulækker og ødelagt, som hende lige nu, om hun ville det heller ej. – faktum var bare, at han havde gjort hende fortræd. Om det så havde været med vilje eller ej. Øjnene vandrede hen over Diegos fedtede krøller, som han blev stående, som hun havde bedt ham om og stille, sank øjnene så ellers imod gulvet, før hun atter så op, som han stoppede sig selv midt i sine ord. – Sagde han virkelig det? Før hun..? Læberne adskilte sig ganske lidt i chok og uforstående, betragtede hun ham. ”Efter at jeg? – Skal det forstås, som om det er min skyld?” Spurgte hun tøvende, som hun ganske let, trådte et skridt tættere på ham, imens hun pegede på sig selv. ”At det er min skyld at du ikke kan holde styr på din indre…..hund?” Ordene kom ud på….mærkværdig vis. – Som om hun ikke vidste, hvilket andet ord, hun skulle bruge for det.

[Deleted]

En anelse sammenbidt hævede Diego hagen som han betragtede kvinden der trådte et skridt nærmere og der spurgte om det åbenlyste, hvor han derefter rynkede på brynene over måden hun så nedværdigende fik det hele formuleret. Hans indrehund.. I et kort øjeblik skævede ulven væk, småirriteret, og Diego kunne ikke andet end tænke at det var typisk kvinder, at de enten tog og omformulerede hvad man sagde eller også puttede de ord i munden på en. Set mellem linjerne havde det været en kompliment, en ringe én muligvis, men betød det ikke stadigvæk noget? ,,Ja, det er præcis det jeg siger", svarede han uden tøven og fastlåste atter de mørke øjne på hende. ,,Forventer du at jeg har styr på dagene nu hvor du er i mine tanker konstant? Jeg kan ikke gøre for at jeg er ved at få føl…" Diego sank som han stoppede sig selv. Irritationen havde været tydelig og som han havde talt havde han hævet stemmen, lige indtil han havde hørt hvad han havde været på vej til at sige.

[Deleted]

Ayla følte sig svimmel, som hun stod der og betragtede Diego. Svimmel og dårlig, som hun med sine glaspolstrede hænder stod og knugede den flængede arm. Hun følte sig malplaceret…Forvirret, vred..Og ikke mindst ked af det. – Og samtidig, vidste hun godt med sin fornuft at Diego med al sandsynlighed ikke havde været ved sine fulde fem aftenen forinden. Hans ord kom dog alligevel bag på hende og brynene hævede sig således i forundring, som hun lod de grågrønne øjne hvile fast på ham. ”Føl? Følelser?” Hun rystede på hovedet, som om hun tydeligvis ikke helt forstod og hun skævede så lidt ned imod sin arm. ”At du er ved at få følelser for mig?” Mumlede hun spørgende. "Eller er det bare noget du siger nu, for at få mig til at blive?"

[Deleted]

Med tænderne forsat sammenbidt, håbede Diego at hans ord ikke havde været alt for afslørende, men som den rødhårede heks åbnede munden, blev han klar over at det havde været naivt at tænke. Istedet havde han sunket en lydløs men bemærkesværdig klump som Ayla havde spurgt direkte om han var ved at få følelser for hende, hvor han, en smule ude af sig selv havde skævet væk som hun havde tilføjet det andet, om hans valg af ord blot var blevet sagt i håbet om at hun ville blive. Han forblev tavs som de mørke øjne søgte væk for en kort stund. ,,Gør det nogen forskel?" Spurgte han til sidst, som han igen vendte fokusset om på hende. ,,Du vil ligemeget hvad altid anse mig som et… som en modbydelig skabning", lød det fra ham, en præcis beskrivelse af hvad hun havde beskrevet en varulv som dengang de havde gået i parken.

[Deleted]

Ayla iagttog vagtsomt Diego, som han stod der, foran hende. De mørke øjne hvilede roligt på ham, imens hun fortsat stod og knugede sin arm, men alligevel, herskede der ikke tvivl om, hvor hendes fokus lå. Hans ord ramte hende som et slag lige i ansigtet og for et øjeblik, faldt blikket imod gulvet, før hun atter rankede sig en smule. Set i bagklogskabens lys, var det nok ikke det smarteste hun kunne have sagt, men samtidig bevidnede hendes arm også til dels om at hun måtte have haft ret. At han kunne være farlig og utilregnelig. Hun rystede derfor bare svagt på hoved og hun vendte så om på hælen, for at bevæge sig i retning mod døren. Hvad ellers kunne hun gøre? Sige?