I drink.... And I know things.

[Deleted]

Denne tråd er tilegnet @leah1
Foregår i oktober, 2056 
13 grader, let overskyet. 

---

Jamie havde forberedt sig flere måneder til denne weekends event. Han havde glædet sig som et lille barn, og endelig som dagen var kommet, havde han brugt de tidlige morgentimer på at klargøre sig. Han var klædt som en af sine ynglingskarakterer fra den storslåede serie, Game of Thrones. Han havde også læst alle bøgerne og var gladere for dem end selve serien, men han vidste at de fleste nok kun havde set selve serien, så derfor havde han forberedt sig med begge dele. Karakteren han var klædt ud som var Jon Snow, da de venner han var kommet hermed havde besluttet sig for de skulle være Starks alle sammen. 

Han bevægede sig ind i selve centeret, det blev holdt i, sammen med de venner han var afsted med. Starks banner hang efter dem, som de bar den ind i march til titel melodien fra serien. Med det samme som han så al det middelalderlige pynt, husenes banner og jerntronen i centeret af det hele, ramte følelsen af spændning ham noget så klart. Han anede ikke hvor han skulle drage blikket hen. Der var mange mennesker - nogen klædt ud og andre ikke. Hans venner var dog hurtig om at beslutte sig - og de gik mod jerntronen der lige nu stod tomt. Som Jamie nåede den, lod han sin hånd glide ned langs tronen, som han beundrede det håndværk, der havde lagt bagud for den overhovedet kunne stå her. 

[Deleted]

Leah tog en dyb indånding og klappede lidt i hænderne for at få udløsning for den begejstring der havde ophobet sig i kroppen på hende. Endelig var hun her! Dette var et perfekt sted at møde nye levende mennekser som hun måske kunne skabe nogle relationer til. Efter hun var flyttet til US havde hun ikke været så god til at opsøge venskaber. Hun brugte næsten al sin tid på lighuset, og når ikke hun var der sad hun som regel hjemme på sofaen med en god bog og et glas vin.
Man kunne muligvis argumenterer for at det ikke var den sundeste måde at leve på, men hun havde bare altid været typen der tog det stille og roligt, derfor havde hun også et par flyttekasser stående derhjemme som endnu ikke var pakket ud. Det var dumt for hun var glad for sin lejlighed og for at bo her, men på trods af dette var det som om at hun ikke helt kunne etablerer sig. Det skulle nok komme! I dag var første skridt. Hun var mødt op til denne convention, her kunne hun i det mindste ikke være den mærkeligste tilstedeværende, for man skulle nok være af en speciel kaliber for at gå så højt op i noget at man gad betale en mindre formue for at deltage i noget så fjollet som en bogserie slash tv-show. Og det var jo det hele dette her repræsenterede.
Hun var derfor klædt i et smukt hjemmelavet kostume, Deanerys lyseblå kjole, med en lyshåret paryk og med en lille livagtig dragefigur syet på de ene skulder. Det kunne have været blæret hvis hun kunne have medbragt en af de små prototyper af drager som man kunne fremskaffe ved hjælp af magi, men det måtte hun ikke efter som denne convention primært bestod af mugglere....eller no-maj som hun havde lært de blev kaldt herovre.
Hendes blik fangede tronen i center som lige nu stod omsværmet af en flok Starks. Hun tøvede. Måske skulle hun vente med at gå derover til de var færdige, men det var selvfølgelig ikke på den måde man fik nye venner.
Derfor hankede hun let op i kjolen og spadserede elegant over mod flokken. Hun lagde forsigtigt hånden på tronens ene armlæn og vendte sig imod dem. ”Hvem vover at bestige min trone?” Spurgte hun med højtidelig stemme, men lod hurtigt et smil bryde frem, ”dav. Jeg elsker jeres kostumer.” Hun så fra den ene til den anden. Der var noget bekendt ved den ene fyr, ham der lignede John Snow, men hun var ikke sikker på hvor hun havde set ham før, eller om hendes hjerne bare spillede hende puds.

[Deleted]

Jamie havde ikke rigtigt brugt tid på at tænke den dag, han havde været forbi lighuset i New York for at udpege en John Doe – der skulle have været en, han kendte, men overhovedet ikke var det. Selvfølgelig havde det været mærkeligt, men hverdagen havde efterhånden taget over igen med undervisning, planlægning af dette event i forhold til udklædning, eksaminer og hvad der nu ellers var i den unge professors liv. Han forventede derfor heller ikke, at det var i dag han skulle møde den unge kvinde, der havde stået for ligsynet og obduktionen af den stakkels afdøde mand. ”Jamie, havde det været bedre for dig vi var Lannisters?” lød det morende fra en af hans venner, som var klædt ud som Ned selvfølgelig med henblik på, at Jamie var opkaldt efter Jamie Lannister. Til en Star Wars convention havde joken altid været, han skulle være Anakin, fordi hans forældre selvfølgelig ikke kunne slippe ved det første, og også havde opkaldt ham efter Anakin Skywalker. Jamie smilede kort til sin ven og rystede på hovedet. ”Så havde min første befaling i hvert fald været, du måtte lade hovedet,” svarede han drilsk igen, inden deres korte samtale blev afbrudt af en kvindestemme, som på en eller anden måde virkede bekendt. Han lod blikket hvile på hende, som hun som en ægte dronning stod lænet over armlænet. Han sank en klump, der efterhånden var ved at opbygge sig i hans svælg. Han havde aldrig haft spidskompetencer i at snakke med piger, og da slet ikke en der var så smuk som hende. Hans ven, som var klædt ud som Ned, var hurtig på aftrækkeren. ”Teknisk set..” lød hans nørdede stemme, inden han påpegede videre. ”Så kommer den trone jo egentlig til at tilhøre min søn,” belærte han, inden han gav hende et thumbs up for at sige i lige måde. Jamies brune øjne hvilede på kvinden foran ham. ”I lige måde,” svarede han en smule forlegent inden han så ned i gulvet og kløede sig på nakken. En anden af hans venner, klædt ud som Robb var dog også hurtig til at skubbe Jamie i ryggen med det resultat Jamie måtte afværge ved at tage fat om den ukendtes kvindes liv, hvilket fik ham til at rødme umådeligt meget.

[Deleted]

Hvor var det dog dejlig livsbekræftende at møde folk der var lige så nørdet som hende selv. Hun smilede til Stark-vennerne og kunne ikke lade være med at le kort da han påpegede at tronen ville ende med at tilhøre hans søn. ”Jah...vi to går vidst ikke så heldige skæbner i møde.” Erkendte hun med et lettere dramatisk suk, ”heldigvis for mig har jeg et par sæsonner mere at løbe på.” Hun blinkede til ham og vendte så sin opmærksomhed tilbage imod Jamie.
Et mindre gisp undslap hende som han blev skubbet frem mod hende og endte med en arm omkring livet på hende.. Istedet for at beklage sig eller skælde ud over det lille optrin, lod hun i stedet hovedet glide let på skrå og lod de brune undrende øjne søge ind i hans. Han virkede altså meget bekendt. ”Har jeg...set dig før?” Spurgte hun lidt undrende og uden at gøre antydning til at flytte sig, Det havde ikke været meningen at det skulle være sagt højt, men al den tid hvor hun gik i lighuset og snakkede med de døde, gjorde at hun sommetider ikke tænkte over når hun sagde tingene højt, hvilket godt kunne give nogle temmlig akavet situationer sommetider. Det gik op for hende at hun havde tænkt højt og hun rømmede sig let, ”altså ikke din karakter, men dig. Har vi mødt hinanden før?” Det kunne jo godt være at fyrene troede at hun lavede sjov og mente hans ”John Snow” karakter. Det var dog ikke tilfældet. Hans hånd føltes ru og varm mod hendes bare ryg, men det var ikke ubehageligt. Faktisk var det næsten rart at mærke et levenede menneske frem for de kolde afdøde hun omgik til daglig.
”Så skal I være her hele weekenden?” Spurgte hun ind. Hun havde selv leget sin ind på selve hotellet for at få hele oplevelsen med og ikke gå glip af noget.

[Deleted]

Den Ned-udklædte smilede ved Leahs ord. ”Det er desværre meget sandfærdigt, Khaleesi,” påpegede han med en højtidlig stemme, og nikkede til hun i det mindste holdt længere end ham. ”Men min dreng her, han dræber dig,” svarede han mens klappede Jamie på skulderen.
Jamies grænsestreng blev hyperaktiv med det resultat blodet i hans krop løb til hans ansigt, og efterlod en svag rødmen hen over næsen på ham. Han fjernede ikke de hænder, han havde pareret med ved hendes liv. Han var paralyseret – og det var nok det tætteste han havde været på en af de modsatte køn i næsten 2 år. Han så ind i hendes brune øjne og lod blikket falde, som hun spurgte om hun havde set ham før. Han kløede sig ængsteligt i nakken. Han kunne vælge at forblive i karakter og være sjov eller han kunne være hans normale selv. Han kunne slet ikke tænke sig til at være sjov lige nu, omvendt kunne han heller ikke tænke sig til at svare med en hel sætning, hvilket fik ind af hans venner til at bryde ind med et grin. Samme ven, som før havde skubbet ham. ”Det burde du ha!” grinte han. Jamie ignorerede sin ven, og synes egentlig ikke han var sjov lige nu. Han var nøjagtig klar over, at alt det her var for at drille ham. Jamie flyttede sig heller ikke selv, og han kunne ikke helt forklare hvorfor. Der var også noget bekendt med hende, men han kunne ikke placere hende. Kvinden i lighuset havde han set så kort … det havde ikke været noget, han behøvede at huske. I dagligdagen var der så mange ansigter og det var de færreste, man nogensinde så igen. ”Nej.. D..det.. tr…tror jeg ikke,” fremstammede han og lod blikket falde forlegent til gulvet. ”J..Jamie…. York..” præsenterede han sig og lod de brune øjne hvile på hende på ny, om end de flakkede en smule da situationen på mange måder var uvant for ham.
Jamie nikkede kort til de skulle være der hele weekenden. ”Og… d..dig?” stemmen var forsigtig og øjnene var faldet til gulvet på ny.

[Deleted]

Leah kunne ikke lade være med at grine lidt over “Neds” ord. Skønt det jo sådan set på ingen måder var sjovt. ”Jah han kunne måske lige have prøvet at snakket med mig først.” Sagde hun og sendte Jamie et underholdt smil.
Brunetten -som lige nu var blond, gjorde stadigvæk intet for at flytte mandens hænder. Hun forblev tavs hvilket blot gjorde hele situationen så meget mere akavet.
Som “Ned” valgte at svare på det spørgsmål hun havde stillet blinkede hun lidt overrasket med øjnene et par gange og smilede så bredt. ”Ja selvfølgelig,” svarede hun en anelse tøvende. De ville nok bare ikke breake character, hvilket hun gerne ville respekterer skønt det nok ville holde hende vågen i nat.
Heldigvis lod han til at overtage spørgsmålet med et svar, som desværre ikke tilfredsstillede hendes overbevisning. ”Hmm. Okay, det er nok bare kostumet der gør det.” Sagde hun lidt henastet.
Alle andre omkring dem måtte nok tænke at dette her var den mest akavede samtale ever. De stod her akavet i hiandnens arme og snakkede uden at flytte sig, skønt de ikke kendte hinanden og skønt de burde have trådt tilbage for lang tid siden.
Desværre sagde navnet hende heller ikke det store, hun mente at have hørt det før, men som alt andet lige nu, kunne hun ikke placerer det i nogen fornuftig sammenhæng. ”Leah Payne.” Præsenterede hun sig tilbage. Det var svært at holde øjenkontakten med ham da han hele tiden slog blikket ned, men hun tog det som at han nok var lidt genert. ”og jeg skal også være her hele weekenden.” Et nyt opløftende smil blev sendt i hans retning.

[Deleted]

Den Ned udklædte grinte ganske let. ”Ja, det kunne måske være løst med en samtale,” påpegede han og blinkede en enkelt gang til Leah. Jamie kløede sig let i nakken ved Leahs underholdte smil. ”Jaah…” svarede han nervøst med et smil som matchede.

Jamie kunne helt vurdere om det her var akavet eller ej – eller om han kunne redde den, hvis den nu var. Selvfølgelig vidste han at han lige nu rørte ved en fremmed kvinde, som ikke havde bedt om hans berøring. Han havde jo heller ikke bedt om at familien Stark skulle skubbe ham ind i Daenerys Targaryen, blot fordi de to karakterer havde en ting for hinanden i serien. Ned karaktereren nikkede en enkelt gang til hendes selvfølgelig, mens Jamie blandede langt væk at de synes det var sjovt at forblive i karakter. Lige nu kunne han slet ikke samle sig om overhovedet at skulle foregive at være Jon Snow. Som hun svarede ham henkastet, trak han lidt på skulderen. ”Det er det måske..” svarede han med et par nik. Hans venner morede sig stadig over hele dette optrin. De vidste godt, Jamie blot på et eller andet tidspunkt ville gøre situationen mere akavet – og de fik ganske vist også ret. Som Leah nævnte sit navn, skød han øjenbrynene sammen. Det sagde ham et eller andet. Mentalt gik han tilbage i alle navne han kendte – og trods for hans møde med hende havde været under en af de korte, havde det også været et, som sad sig fast. Hans hukommelse var dog også en ting, han brillerede i. ”Leah Payne… arbejder du som patolog?” spurgte han direkte – ingen indikation eller gestus til han ville flytte hænderne, mens de brune øjne prøvede at finde tegn i hendes ansigt han kunne genkende. Det var dog svært uden de brune lokker, han tydeligt huskede hun havde. Han nikkede til hendes ord med et opløftet smil fra hendes side. ”Så ingen døde mennesker denne weekend eller kommer det an på hvad dragen laver?” spurgte han i et forsøg på at være sjov – men med nærmere eftertanke var han nok alt andet end.

[Deleted]

Hun fastholdt det blide smil på læberne ved “Neds” kommentar. Det havde været lidt af en skuffende sæsonafslutning, men sådan var det jo med serier, man invasterede så meget tid i dem og hvis så man ikke følte de sluttede “rigtigt” kunne man godt gå hen og føle sig lidt snydt. Men så, på den anden side, så kunna man jo ikke altid blive enige om hvordan “den korrekte slutning” burde have været.
Situationen var uden tvivl akavet, men altså, Leah var ofte blevet taget i at danse rundt nede i lighuset, imens hun skrålede med på et eller andet sommerhit -og hun ejede hverken rytmesans eller sangstemme, derudover snakkede hun med døde folk -hvilket hun også var blevet taget i et par gange, så dette her hørte til en af de mindre akavet ting hun havde været udsat for.
Overrakset over han lod til at vide hvem hun var blinkede hun kort, imens hjernen racede afsted i et forsøg på at finde ud af om hvor hun kunne kende ham fra? Havde de gået på skole sammen? Så slog det hende. Det var ham fyren der havde identificeret det forkerte lig. Eller liget var rigtigt nok, det var ham som ikke havde været den han skulle have været….eller hvad man nu sagde.
”Du er ham med liget!” Udbrød hun begejstret over at komme i tanke om hvor hun havde set ham før -og nok lidt for højt, for et par forbipasserende kiggede en smule chokeret imod dem før de skyndte sig videre. Leah bed sig en smule forlegent i underlæben, ”det sagde jeg lidt for højt og lidt for begejstret.” Erkendte hun med en mild rødmen,
Skønt hans joke måske var temmelig morbid og ikke særlig sjov set med andres øjne, kunne hun ikke lade være med at le. ”Nej, de må altså lige blive hængende lidt endnu. Men nu er det jo heller ikke fordi de løber så langt.” Jokede hun ubekymret videre.
Han venner måtte synes de var de mærkeligeste mennesker på planeten, og dét var endda skønt de selv var iført kostumer fra en populær tv-serie.

[Deleted]

Jamie var også akavet overfor sine elever og kollegaer. Han forstod ikke altid deres hentydninger eller deres blide drilleri. Han var også nørdet og dårlig til at snakke med folk han ikke rigtigt kendte. Han forventede egentig ikke, hun ville kunne huske ham. Han havde vel bare været en af mange, som havde været forbi hende for at identificere et lig. Han regnede heller ikke med, han var den eneste der var kommet ind for at identificere nogen, han ikke kendte. Nej, han var vel næppe et unikt tilfælde. Han spærrede dog de brune øjne en smule op – en blanding af, han var overrasket over hendes udbrud, men også hun rent faktisk kunne huske ham. Han rømmede sig lidt over hendes begejstring, inden han nikkede. Ja, han var den fyr. Vennerne bag ham, sendte da også ’blikket’, som Jamie næsten kunne mærke til trods for han stod med ryggen til. Blikket der betød, at nu blev det mærkeligt og det betød meget, når det kom fra dem. De var mærkelige – men nok bedre fungerende end han selv var. Jamie bemærkede hendes rødme, og lod hovedet glide på sned. Havde han været en mand med de rigtige ord og med en eller anden form for charme, så havde han nok kunne sige et eller andet, der gjorde hun følte sig godt tilpas. Den mand var han ikke, og derfor sagde han også blot det første, som faldt ham ind. ”Det er en Game of Thrones convention… Såeh.. Døde mennesker er de vel vant til,” påpegede han med hans blide stemme. Han smilede kort, som hun rent faktisk lod til at le oprigtigt af hans joke, som han ellers sekundet efter, havde fortrudt. ”Man ved aldrig… Det kan være den snyder,” jokede han videre.

[Deleted]

Leah følte sig faktisk underlig veltilpas i hans selvskab. Måske skyldtes det at det var sjældent hun mødte en som kunne matche hende i hendes akavethed. Hun havde det med at sige de forkerte ting. Men med den joke han lige havde fyret af, følte hun sig en hel del bedre tilpas. ”Det er en uhyggelig god pointe! Men jeg siger dig, hvis folkene på mit bord begynder at vågne op med blå øjne, så siger jeg op.” Hun knipede en enkelt gang med fingeren ved den udtalelsen, som for at forstærke effekten af sine ord. I den forbindelse havde hun også taget et halvt skridt tilbage i den ellers så nære omfavnelse.
Han lod til at være en flink fyr og hun ville faktisk gerne bruge lidt mere tid sammen med ham, men ville heller ikke trænge sig på. Hans venner lod allerede til at finde deres mærkelig humor en tand for...underlig.
”Nå, John Snow, det lader til at dine venner venter på dig.” Konkluderede hun en smule ærgerlig og gjorde et nik med hovedet i retning af “Stark-familien”. Hun havde lyst til at spørge om han kunne have mod på at mødes igen senere, men måske hans venner ville synes at det ville være irriterende.

[Deleted]

Jamie var ikke sikker på, hvilken følelse det egentlig var han havde lige nu. Han morede sig vel, og uden at føle sig helt forkert til trods for han var blevet skubbet ud i en situation, han slet ikke havde ønsket. Hans venner havde en sjov idé med, altid at gøre ham til grin på en eller anden måde.Han bemærkede hendes knip med fingeren ved hendes udtalelse og grinte kortvarigt. "Hvem ved.... Jeg har hørt rygter om, det godt kan lade sig gøre," drillede han og rødmede kort over sig selv og situationen. Han havde officielt ført en samtale med en kvinde der var mere end 2 minutter, 34 sekunder og 13 millisekunder lang. En samtale der ikke omhandlede arbejde eller noget med at identificere et lig. Han bemærkede kort efter, hun var forsvundet lidt væk fra hans arme - men ikke nok til han havde givet slip. 
Jamie ville også gerne tilbringe tid med hende. Han var sammen med sine venner ved samtlige conventions som de i fællesskab gik til, og han vidste at de blot ville skubbe ham ind i den næste Khaleesi og håbe på, det var mindst lige så sjovt eller sjovere. Han kunne dog godt lide denne Khaleesi, og så behøvede han ikke støde ind i de 2991 der yderligere var klædt ud som hende. "Mmh, men som du ved følger jeg min dronning, så hvis du har..." han tav kort og så på sine venner, mest for at skjule sin rødme overfor hende, selvom det nok nærmere lignede han ledte efter deres accept. De grine lydløst ved det syn som mødte dem, og til trods for de fandt det hele underligt, så vidste de godt hvor det bar hen og det var fint. "M... må... må du d...da gerne gå... med os," 

[Deleted]

Hun gøs en smule ved tanken. "Om det er white walkers eller almindelige walkers fra The Walking Dead, så vil jeg helst være foruden." Indrømmede hun og skar en grimasse. Leah sendte ham et sødt smil, hun var bestemt ikke nogen ekspert i at flirte, hun endte som regel med at fremstå lidt creepy hvis hun forsøgte, så hun forsøgte at afholde sig fra den slags. I stedet bed hun sig kort i underlæben og så ned på hans arme der stadigvæk var låst omkring hende, skønt hun havde fået lidt mere plads nu.
Et slankt bryn blev skudt i vejret som han kommenterede på at han fulgte sin dronning. Det ville bestemt ikke gøre hende noget hvis hun kunne tagge along med ham og hans venner. Mest ham, Han virkede ikke helt så intimiderende som vennerne gjorde, og hun havde det med hurtigt at kunne blive lidt intimideret af store muskuløse mænd som spillede mere med musklerne end med knolden. Med andre ord blve hun nok mere tiltrukket af den spinke nørdede type, end muskelbundterne.
"Det vil være mig en udsøgt fornøjelse," med et beroligende smil, nejede hun elegant for ham. Han virkede nervøs, hvilket kun gjorde hende mere rolig. Der var noget nuttet over mænd der ikke havde den store selvtillid. Hun bed sig let i underlæben og mødte hans blik på ny. Hun skævede tilbage imod vennerne som for lige at checke at de også var okay med hans forspørgsel.

[Deleted]

Jamie skar en grimasse ved hendes ord – han var nødsaget til at give hende fuldstændig ret. ”Vi er helt enige,” påpegede han med et par nik – og så på det søde smil, som han ikke lagde noget i. Han var ikke god til at flirte og han kendte slet ikke til de små gestusser folk lavede, når de flirtede. Han lod hovedet glide på sned ved det søde smil, og det efterfølgende bid i hendes underlæbe. Han var også bange for, han havde sagt noget fuldstændig forkert ved at sige han altid fulgte sin dronning, som hun løftede sit øjenbryn. Han var bare ikke charmerende nok til at bortforklare sine ord, så han måtte tage hvad end hendes svar til ham nu ville være. Han blev dog overrasket, som hun indvilgede i at følge med ham. Han mærkede en glæde over, det i dag var lykkedes til ham over at snakke med en fra det modsatte køn uden at virke al for mærkelig eller uhyggelig. Han smilede som hun nejede, og bukkede selv. ”Det ville også være mig en fornøjelse,” svarede han med et venligt smil over sine læber. ”Har du noget, du gerne vil se?”

[Deleted]

Leah var ret betaget af fyren. Én ting var at han virkede ufattelig sød, men at han oveni købet lod til at synes godt om hendes dårlige humor, det var bare et kæmpe plus. Hun var i hvert fald solgt til den charme, som han ikke selv mente han besad.
Hun samlede op i kanten af sin kjole og fulgte med den lille gruppe af “Starks”, ”Jeg har hørt at de skulle have lavet en full-size Drogo et sted, den må være et must see.” Svarede hun og kiggede på nogle af de boder der var stillet op. ”Og så kommer der noget kostume fremvisning senere. Har I meldt jer til det?” Hun så fra den ene til den anden. Hun havde ikke selv tilmeldt sig. Hendes kostume var godt, men selve ideen om at skulle stå på en scene med alles blikket rettet imod sig, gav hende næsten trang til at besvime af frygt.
”Hvad med dig..jer?” Hun rettede sig selv, dette her var jo ikke en date med ham, hun havde fået lov til at følges med dem som en gruppe, så hun måtte huske også at snakke med de andre.

[Deleted]

Jamie var også betaget af hende og han ville ønske han kunne vise det på en måde, der ikke fremstod som værende creepy eller udspørgende. Han vidste det var bedst for ham at lade være med at prøve på at flirte – det var en af de sociale evner, han bare aldrig havde lært. ”Åh ja.. Det skal vi se,” svarede Jamie med et varmt smil over læberne, mens han godt kunne se det ikke ligefrem huede hans venner – men de sagde ingenting. Jamie rystede på hovedet. ”Jeg har ikke…. Men tror de andre har… De vil gerne vise det frem, men de synes det var bedre som en gruppe….” han trak lidt på skulderen. Han ville ikke stå på en scene og have alles opmærksomhed. Han kunne når han underviste, men det var også noget helt andet. Når han undervidste, havde han 100 procent styr på det. Han havde dog også ved flere lejligheder, når han undervidste, oplevede hvor uretfærdige teenagepiger kunne være. Ikke at forsamlingen her var teenagepiger, men han skulle stadig ikke nyde noget af det. Jamie trak på skulderen. ”Der kommer en Q&A, vi alle er ret interesseret i… og nå ja, så er der det der med dragerne, hvor man kan få en flyvetur,” påpegede han, mens vennerne nikkede. ”Og så er der nogle ting, vi vil hver for sig…” han rødmede lidt, da han følte han snakkede for meget, mens hans venner ikke gjorde ret meget for at hjælpe ham lige nu.