Dragon Problems

[Andrew Thomas]

Tidspunkt: Kl 10:15
Vejr: Stærk varme, meget solrigt
Deltager: Wyatt Barrett

Andrew var fuldt uddannet nu. Det eneste der manglede var, at han fik reel erfaring inden for erhvervet og til det havde han valgt at rejse til Rumænien, hvor en anden drageindfanger havde et ophold på en mindre periode. Det var ikke noget, han havde spurgt ind til, men Wyatt More skulle være hans mentor de næste par måneder af hans oplæring i selve faget. Nu havde Andrew godt nok haft arbejdet et par måneder i forvejen og han havde også fanget et par drager ind til videre. Så han var sikret et job i sin fremtid, men han havde selv valgt at han ville lære mere, og at han ville lære af nogen der var mere erfarne end han selv var. Så nu var han her, i Rumænien, starten af hans store, episke jordomrejse. Dagen var startet ved reservatet og så var han og Wyatt fløjet af sted på deres koste for at finde en drage der var sluppet væk fra reservatet for nogle dage siden. Det var en mindre dage - en peruvian vipertooth - så den havde været ret svær at finde før det, men den skulle tilbage til sikkerheden fordi en af dens bagben var malformet. Der var intet problemer for den i at flyve eller jage, men den havde smerte ved kløerne og derfor var den heller ikke lige så stærk som andre drager. Hvilket betød, at den helt sikkert ville dø i det frie liv.

Som de landede ved et skovområde og fandt dragens spor - de spiste og efterlod gerne halvspiste dyr og lignende - gik deres arbejde rigtigt i gang. De havde ikke rigtig snakket sammen før, så der var relativt stille mellem dem som de arbejdede sig gennem skoven. Et mindre område var sat i flammer og Andrew kiggede opmærksomt rundt. "Jeg tror sgu den er tæt på," konstaterede han en smule ivrigt - for han var stadig relativt ny - før han kiggede over mod Wyatt, der havde den del mere erfaring. Selv havde han aldrig skullet fange en Vipertooth, men han var godt klar over at deres bid var pissegiftige og at de normalt ikke satte ild til ting, med mindre de følte sig ekstremt truet! Så selvfølgelig kiggede han til sin mentor efter råd.

[Deleted]

Wyatt elskede sit arbejde, nok fordi at det var en af de eneste ting her i verden han rent faktisk var god til.
Han var ikke god til super mange ting, han var god til at damne sit liv op og nu skyldte han pludseligt også penge til mafiaen, som han havde brug for at få betalt ud. Han ville ikke have noget med Judas at gøre, han var kommet sig over alt det en gang.
Men en nat med en tøs, hvor han havde haft næsen (og andre dele) lidt for langt fremme, gjorde nu pludseligt at han var i gæld igen. Han nægtede at blive en del af det spil, og han havde derfor valgt at tage nogen ekstra vagter på arbejdet.
Selvom det betød der gik noget ekstra tid før han kom til at se sin søn Nohr.

Wyatt havde haft tid til at tænke lidt som de hang i luften, men som Andrew snakkede blev han revet ud af det - hvilket nok var fint, han havde brug for at have fuld fokus når han skulle have fat i en drage, han skulle helst ikke ende med at få bidt hovedet af.
Som de landede, kiggede han sig kort omkring som hans business look kom i hans øjne, og han forsøgte at opfange noget: "Det ser ud som om noget har bevæget sig igennem træerne derover" sagde han og pegede i mod nogen bøjede grene.
Så mange års erfaring havde han jo ikke mere end Andrew, men der var ingen tvivl om at Wyatt tog utrolig stor stolthed i sit arbejde.

[Andrew Thomas]

De havde virkelig ikke rigtig talt sammen under turen, men det var Andrew egentlig også okay med. Et arbejde krævede også fokus jo. Men det så ud til at bruddet af tavsheden havde fået Wyatt ud af en række af tanker der havde fyldt hans hoved. Om det var af den positive eller negative art kunne Andrew ikke svare på, så han vidste ikke om det var godt eller skidt at han havde afbrudt det. Men lige nu var vipertooth'en også en smule mere vigtig. Med det samme opdagede Wyatt flere spor og Andrew kiggede hvor hans kollega pegede, nikkende. Det var ret godt spottet og uden at tænke nærmere over det, bevægede Andrew sig over mod stedet. Der var flere grene der var knækkede fra det område, længere frem. Sporene var relativt nemme at følge, men samtidig var det også vigtigt at holde øje med mulige farer.

"Yeah, det ligner ret meget dragespor. Lidt oppe i luften som noget der har fløjet i hvert fald og fugle er slet ikke så store," erklærede den lidt yngre drageindfanger, som han kiggede sig årvågent omkring, klar på at det værste kunne ske.

[Deleted]

Wyatt var glad for sit arbejde, nok fordi at når man arbejdede med drager var det vigtigt at man havde fuld fokus og det betød han ikke kunne gå i alle sine egne tanker. Derudover var han langt væk hjemmefra som oftest, så mafiaen og andet lort han måske havde rodet sig ind i, kunne ikke komme efter ham.
Han nikkede over Andrew's observationer.
På sådan nogen tidspunkter var det bare vigtigt at man havde en kollega man stolede på og havde det godt med, og der var ingen tvivl om at Wyatt syntes de to var et ganske godt makkerpar når det kom til arbejdet.
Andrew var da også super flink udover arbejdet, men det var jo ikke fordi at de var mega tætte.

"Lad os gå derind af..." sagde han og lagde sin kost som han trak sin stav.
"Den kan ikke være ret langt væk" sagde han roligt som han langsomt gik, han kunne allerede mærke at hans hjerte begyndte at slå en smule hurtigere, hvilket var en fantastisk fornemmelse.
Det var netop det Wyatt elskede ved arbejdet; spændingen.

[Andrew Thomas]

"Alright," Andrew kiggede kort mod Wyatt før han også selv lagde kosten fra sig. De kunne altid hente dem senere og lige nu var det mere vigtigt at være hurtig og mobil end at man kunne flyve. Især fordi Vipertooth drager var så små og så glade for at bruge deres giftige tænder frem for larmende ild, så brølede de heller ikke lige så meget. Så det var vigtigt at være oppe på dupperne. Den kunne være hvor som helst lige nu og det eneste der ville ville lade de to troldmænd opdage den ville være lyden af dens vingefang eller skyggen hvis den besluttede sig for at flyven hen over dem.

"Så hvor længe har du egentlig været i det her fag?" han nåede ikke at få Wyatts svar, for da han kiggede mod sin kollega, kom den sgu. Dragen. Flyvende, direkte mod ham. Andrew havde ikke meget tid til at reagere i, bestemt ikke til at lave noget som helst magi i hvert fald. Det bedste han kunne gøre var, at råbe og skubbe Wyatt væk. Og selv tage hvad end der kom. "damn! Pas på!" han brugte hele sin krops vægt på at skubbe Wyatt væk og resultatet var, at han fik en drage direkte i hovedet. Dens kløer skrabende mod hans tøj, men det værste var tænderne der gravede sig direkte ned i hans venstre skulder, gørende hans værste frygt reel. De tænder var giftige! Med et råb faldt Andrew bagefter med dragen oven på sig. Hans stav var knækket i faldet, så lige nu havde han kun sine hænderne at beskytte sig med. Og Wyatt, selvfølgelig.

[Deleted]

Wyatt var meget opmærksom og han prøvede virkeligt ikke at lade sine tanker få det bedste af ham lige nu.
Han var virkeligt begyndt at være ude i noget lort de sidste par måneder og nu skulle han bare få penge nok sammen til at betale Judas og komme ud af det her lort, det var jo også derfor han lige nu havde sagt ja til absolut alle ekstra vagter han kunne.
Han ville ikke ende med at der blev ballade i den på den ene eller den anden måde, han havde trods alt også en søn at tænke på og selvom hans x kone måske ikke mente han tænkte på sin søn, så tænkte han faktisk utroligt meget på ham.

Wyatt nåede ikke at sige noget før at han pludseligt mærkede et skub og han faldt til siden og landede på jorden som han så dragen lande ovenpå Andrew: "Kom væk!" råbte Wyatt, nok mere i panik end noget andet, for han kunne jo godt se at Andrew ikke rigtigt kunne komme nogen steder.
Han trak hurtigt sin stav: "Carpe Retractum" råbte han så et gyldent reb blev svunget fra hans stav og landede omkring dragens vinger og trak den bagud så den landede på ryggen, stadig med vingerne bundet sammen så den i det mindste ikke kunne flyve væk, og nu også var væk fra Andrew.
Dog gik der ikke mange sekunder før den var på benene igen og brølede i mod Wyatt så ild stod ud af munden på den, og Wyatt måtte dukke sig for ikke at ende med at blive ristet.

[Andrew Thomas]

Bag i sit hoved kunne Andrew godt opfange at Wyatt råbte at han skulle komme væk. Det var ærligt talt også det han prøvede på, men dragen havde bare sine tænker langt ind i hans skulder. Sammen med dens dyriske snerren lød der en underlig knasen og han vidste ikke helt om det var knogler der gav op under presset eller om det var noget andet. Men det varede heldigvis ikke længe, før et blændende lys sammen med en besværgelse blev rettet mod dragen, hvis vinger effektivt blev bundet på dens ryg. Den fløj af ham i et snuptag, rivende mere op i hans efterhånden ubrugelige skulder og Andrews hånd greb omgående op om det nu smertefulde sted mens han lå der, helt tavs og stivnet i en halvvejs chokeret tilstand. Han havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende, selv alle de gange han havde fået en bold i hovedet under Quidditch var barnemad i forhold til det her.

Et brøl og flammer der slikkede sig hen af jorden lidt for tæt på hans fødder fik dog Andrews opmærksomhed tilbage på øjeblikket foran sig. Dragen var der stadig og nu ville den sgu også æde Wyatt! Eller, det ville den så fra starten, men den havde i det mindste ikke bidt i ham endnu.
Det vigtige var dog ikke hvad dragen ville lige nu. Det vigtige var, at den ikke fik sin vilje og at de fik indfanget den så den ikke var en fare for andre eller sig selv. Så Andrew fik sat sig op med en større kraftanstrengelse, kiggende sig rundt efter tryllestaven. Nåh ja, den var knækket. Det var noget værre lort!
Men Andrew havde et sidste es i ærmet: Hans træning uden brug af staven. Pegende mod dragen formåede han at sende en lammer af sted mod den. Det virkede ikke helt første gang, men i det mindste sløvede det dragen ned en smule, nok til at Andrew kunne få lov at kæmpe sig på benene, armen hængende slasket ned langs siden på ham. Okay, det hjalp så også at der var et træ i nærheden som han kunne læne sig op af som hans hjerte bankede af sted, skydende adrenalin ud i hele hans krop.

"Wyatt! Få den til at sove! Et eller andet!" råbte han over til kollegaen, for han ville gerne selv have gjort præcis det, men han havde ikke sin stav, så det var virkelig kun de simple, mere basale besværgelser og forhekselser han selv var i stand til at benytte sig af. I mens skød han flere lammere efter den, for at få dens opmærksomhed mod sig selv. Den vendte sig også mod ham, skydende mere ild ud fra sit gab, nok til at han var nødt til at kaste sig væk fra træet for at undgå at blive til dens lækre barbeque-middag.

[Deleted]

Wyatt kunne mærke at hans hjerte med det samme var helt oppe i halsen, det var der vel heller ikke rigtigt noget at sige til eftersom der stod en levende og ganske vågen drage foran ham. Han trak vejret hurtigt og havde fat i sin stav som han pegede i mod dragen.
Nu var han jo heldigvis ikke ny i faget, men han kunne godt fornemme at denne her fyr ikke ligefrem var særlig positiv, drager var smukke dyr og de var da på sin vis også ganske fantastiske, dog primært når de var på afstand.
Wyatt kunne mærke at han blev brændt, men i adrenalinens sus kunne han ikke helt finde ud af hvor slemt det var, og hvis han ikke ville dø så skulle han nok også hellere bare vente lidt.

Wyatt svang sin stav i mod den endnu engang og fik dragen til at falde bagud på ryggen, hvilket fik Wyatt til at gentage den første besværgelse og binde dens ben sammen.
Han løb frem i mod den som den lå nogenlunde pacificeret på jorden med benene i luften, og han stak den så med den lille nål han havde i lommen, men en eliksir i der fik den til at sove og efter ganske få sekunder lå den helt stille og faldt i søvn.
"Shit man, den havde jeg fandeme ikke set komme" sagde han og stod et øjeblik bare og pustede.
"Er du okay, ven?" spurgte han og kiggede over i mod Andrew, kun for at opdage at han ikke så specielt godt ud.

[Andrew Thomas]

Andrew følte sig ikke super behjælpsom, andet end at han da i det mindste havde hjulpet til at begynde med. Det vigtige var bare, at det så ud til at Wyatt var ved at få styr på sagerne, mens Andrew selv lige fik lidt tid til at rejse sig op igen og sunde sig lidt oven på det voldsomme angreb. Hele hans skulder værkede voldsomt og han stod blot og pustede, lige som Wyatt gjorde det, da dragen først lå og sov foran dem begge. Med en hånd plantet på et træt kunne Andrew næsten ikke gøre andet end at smile let. Var det ikke værre? Altså, hans skulder skulle vel nok blive god igen! Det var jo bare et let bid. Han kiggede ned mod skulderen og blev hurtigt opmærksom på hvor meget han tog fejl. Selv med al blodet var det tydeligt at der blevet bidt godt igennem både hud og kød og han var ærligt talt heldig at hans arm stadig var hvor den skulle være.

"Yeah, godt det ikke var værre," erklærede han, tydeligt lettet. Nu havde han så prøvet det! Det skræmte ham ikke væk fra jobbet dog, for han vidste godt hvor vigtigt det var at holde dragerne i live og væk fra fare, både mod dem selv og mod alt andet levende. "Jep, det er vist bare et lille bid, tror jeg," Andrew ville være til besvær, så selvfølgelig forsøgte han at underdrive lidt, men da han forsøgte at rette sig op, begyndte det at svimle for ham. Var der ikke noget med at den specifikke drage havde et ret giftigt bid? Andrew kunne allerede så småt mærke effekten. Det gjorde endnu mere ondt end det burde, han følte sig svimmel og omtåget og tung i kroppen. "Okay.. Giv mig lige.. To minutter, så er jeg klar," i stedet for at blive klar, dumpede Andrew bare ned at sidde i græsset og tog sig til den blødende skulder.

[Deleted]

Han kiggede i mod dragen.
Shit man, han kunne stadig mærke hans hjerte var på vej ud igennem brystet på sig og han prøvede virkeligt at holde sig selv i ro lige nu.
"Et lille bid? Vi er nødt til at have dig på Skt. Mungos" sagde han og trak vejret ind inden han langsomt pustede ud igen. Han kiggede over i mod dragen: "Ham der skal nok få sig en lang lur" sagde han og kiggede over i mod dragen.
Han kiggede i mod ham, og hen i mod dragen der lignede en der sov rigtigt dybt, hvilket var fint så Wyatt måske havde lidt en chance for at have fokus på Andrew der ikke helt så lige så frisk ud.

"Skal jeg ikke kalde nogen ud og hente dragen også vi tager på Mungos?" sagde han og satte sig på hug ned foran Andrew så han bedre kunne kigge på skaden, den så ikke skide godt ud men Wyatt turde ikke rigtigt bruge magi i mod det.
Han var jo ikke healer eller noget i den stil og han vidste ikke super meget om det. Det hørte jo desværre lidt med til branchen: "Så kan jeg også blive kigget på" sagde han og kunne stadig mærke det brændte over hans brystkasse.

[Andrew Thomas]

Det var så super tydeligt på Wyatts ord at han ikke troede en meter på hvad Andrew sagde. Han ville ellers så gerne bare fokusere på at få arbejdet overstået, få kigget på Wyatts skader - for han så heller ikke super godt ud -og så bare tage hjem og lappe sig selv sammen. Med muggler-metoden, for han fattede hat af healing-magi. Det var én af de emner han havde haft vildt svært ved at sætte sig ind i tilbage på Hogwarts. Men næh nej. Wyatt var observant nok til, ikke at give ham ret og til at begynde at snakke om Skt. Mungos. Et sted, Andrew ikke havde det vildt godt med at være, for én af hans største frygter i livet var, at ende som en krøbling der var blevet fast inventar på det magiske sygehus.
"Right.. Øh, ja, måske er det en god idé," han kløede sig lidt i nakken, lettere akavet, selvom det også betød at der kom blod derom. Men det var jo sådan set ligegyldigt, når blodet alligevel rendte fra skulderen og ned ad hans krop.

Det var satme heldigt, at Wyatt havde styr på sagerne. Tænk hvis Andrew havde været alene med den her opgave! Det ville være endt katastrofalt! Eller måske ikke? Det var ikke til at vide. Han kiggede lidt ned på sin hidsigt dunkende skulder og så tilbage på Wyatt. "Yeah, du burde virkelig også få set på dine skader," macho-manden var grundigt fremme i ham, for han brød sig ikke rigtig om at fremstå som svag over det her. Han havde det efterhånden ret elendigt. Det var næsten som om at det var ved at blive svært at stille skarpt med blikket. "Okay, deal. Hvordan kommer vi derhen?" koldsved var begyndt at pible frem i panden på ham, som han forsøgte at tænke sig frem til en løsning. Kunne man overhovedet spektral transferere fra Rumænien til Skt. Mungos? Var de nødt til at flyve noget af vejen for at finde et susenetværk? Wyatt måtte have styr på det. Han havde styr på shit.

[Deleted]

Han sukkede let.
Det var da ikke fordi at Wyatt ikke havde været ude for lignede situationer før, men han ville da alligevel sige at dette her ikke var noget han lige sådan gjorde hver dag: "Jeg tror vidst dine er noget værre" sagde han go rystede på hovedet.
Forbrændinger havde alle der arbejdede med drager vidst fået en del af, og Wyatt havde da også flere ar rundt omkring på kroppen fra forskellige missioner, men selvom det var farligt og nogengange noget rigtigt lort - så ville han ville lave noget om.
Han elskede virkeligt sit arbejde.

"Kan du flyve?" spurgte Wyatt en smule forsigtigt.
Han kunne jo godt gætte sig til at det måske ikke ville være det letteste: "Jeg ved hvor den nærmest transitnøgle er.. Men der er altså lige nogen kilometer derhen" sagde han, og at gå var jo nok endnu mindre en mulighed.
Især nu hvor de var nødt til at handle lidt hurtigt: "Så må du sgu flyve tæt op af mig" sagde Wyatt, så måtte han jo om ikke andet støtte ham så godt han nu engang kunne.

[Andrew Thomas]

Det lette suk fra Wyatt gjorde det tydeligt, at han nok havde set gennem macho-løgnen. Det fik også Andrew til at sukke lavt, for selvom han ikke gad lyve så var det også bare virkelig ikke sjovt at have det sådan her: At være det svage led i kæden. Han måtte vel bare mande sig op? Det var dog lidt mere svært sagt end gjort, for hver gang Andrew overvejede at rejse sig, blev svimmelheden kun værre. Han rystede let på hovedet, men da Wyatt spurgte om han kunne flyve, var han overraskende hurtig til at nikke. Selvølgelig kunne han da det! Det var jo bare at ligge hen over en kost, ikke? Ikke så svært. Og kun risikoen for flere skader hvis nogen af de to skulle gå hen at falde af deres kost. Men det var der ikke tid til at overveje, for blodet rendte stadig lidt for hurtigt ud af ham og Wyatt's brandskader var heller ikke ligefrem noget, at råbe hurra over.

"Jeg burde godt kunne," Andrew skar en grimasse, som han begyndte at rejse sig fra jorden, der ellers var så rar at sidde på. Balancen var fuldstændig ødelagt, men på én eller anden måde formåede den unge drageindfanger at forblive stående på sine rystende ben. Han var dog meget hurtig med at tage fat i Wyatts skulder da det begyndte at knibe endnu mere med at holde sig oprejst. "Øh.. Hvor var vores koste nu?" han huskede godt svagt at de havde smidt kostene fra sig længere tilbage, men hvor vidste han ærligt talt ikke længere. Med et kig hen over skulderen på Wyatt fik han dog øje på dem, liggende nogle meter længere henne og han begyndte selv at gå derhen, snublende og vaklende. Han lignede næsten én der havde dukket for meget, hvis man så bort fra al blodet.

[Deleted]

Wyatt prøvede at holde hovedet koldt.
Det nyttede jo ikke rigtigt noget at han bare gik i panik og ikke rigtigt kunne gøre noget. Han måtte lige prøve at holde fokus: "Andrew. Bare du lige holder fokus!" sagde han i en lidt hård stemme, han var ikke bange for at Andrew lige sådan ville dø.
Men på den anden side, så kunne man jo heler ikke altid se alle skader med det blotte øje.

Wyatt tog fat omkring ham.
Wyatt gjorde alt for at hjælpe sine venner og da især i sådan en skod situation her: "jeg tror de er cirka 300 meter i den retning" sagde han og nikkede fremad, han syntes det var virkeligt svært det hele lige nu.
"Vi må bare flyve på samme kost så jeg kan holde fat i dig" sagde han roligt: "Jeg håber vi kommer hurtigt tilbage... Vi tager direkte på Skt. Mungos... Du skal nok klare den, Buddy" sagde han opmundrnede som de gik (eller retter Wyatt slæbte Andrew) igennem skoven.
Han vidste da ikke om han klarede den, men han kunne jo ikke bare smide ham på jorden og give op.