Raysal Fox og Flugten fra Azkaban

[Deleted]

Raysal Andrew Fox

Klokken havde slået 1 om natten og 'Raven' havde vandret rundt i Azkabans kolde gange, stilheden i det store fængsel var fantastisk, og blev kun afløst af de enkle skrig. Aften var blevet brugt til at lede efter fangernes genstande, mere præcis én af fangernes stav. De små skridt blev hurtigere til lange skridt, og en lille flaske med en sort klumpet væske blev drukket. Flasken blev erstattet af en 10,5 tommer lang stav, som blev svunget foran et værelse. Døren gik op og skikkelsen i sort kjole, med det blå hår gik ind og fandt nogle klæder frem samt en tryllestav frem.
Skridt efter skridt kom 'Raven' hen til det mest bevogtede område, hvor hun så over på de to vagter.
"vi har da ikke vagtskifte før om urg.."
Han blev afbrudt da en total kropslås besværgelse ramte ham. Den anden fangevogter begyndte at råbe.
Skikkelsen løftede sin stav og pegede på fangevogteren.
"Avada Kedavra"
Et grønt lysglimt, og fangevogteren faldt til jorden. Stilheden var der endnu engang, men blev hurtigt afløst af en masse bevægelse.
'Raven' vendte svang igen sin tryllestav denne gang med reducto, og døren sprang op.
"så skal vi smutte" lød en forvrænget pigestemme, imens personen smed en tøjet og en stav på jorden.

[Deleted]

Raysal sad og døsede. Det var det tætteste hun kunne komme på at sove. Hun turde ikke sove, i frygt for hvad hun kunne risikere at drømme, hvilket irriterede hende. Hun hadet, at hun ikke selv kunne styre sine drømme, ligesom hun kunne styre sine tanker fra at tænke på hendes minder, og andre ting, som ville få hendes minder frem. 

Hendes øjne sprang op, og hun lyttede som en hø, da hun hørte vagterne tale. Det var ikke den sædvandelige procedure, med monotomt udveksling af ord. Det var overraskelse, før stemmen døde hen, og der gik hellere ikke længe, før den anden stemme også var væk. Raysals øjne var spærret op, og hun var lys vågen. Hvad var det der skete? Og var der virkelig nogen, der brugte dræberforbansenleden, lige i hjertet af Azkaban? 

Hun nåede ikke at tænke mere over det, før døren til hendes celle sprang op. "Ra..." Hun stoppede op midt i det hele, fordi hendes hals var så tør, at det gjorde ondt at tale, og fordi hendes øjne nu var fastlås på hendes ynglings ting i verden. Var det virkeligt? Det var for godt til at være sandt. Uden tøven, greb hun ud efter sin stav, lukkede hånden omkring den, og mærkede med det samme, den følelse hun fik når hun havde sin stav i hånden. En lille glædes tåre trillede ufrivilligt over hendes kind, før hun med et let sving, fik kæderne sprunget fri for muren. Hun rejste sig, og kiggede først nu rigtig på Raven med et smil. Det første rigtige smil hun havde haft, i sin tid i Azkaban.

[Deleted]

Et smil bredte sig på 'Ravens' læber og nikkede til Raysal, hvorefter nogle fangevogtere kastede to besværgelser som dog ramte væggen. Staven blev svunget imod dem og den blev skudt tilbage, hvorefter den blev svunget igen og den anden fangevogter fløj igennem.
'Raven' svang igen staven mod loftet og sagde med en skæv pigestemme.
"Reducto"
Loftet sprang i luften og murstykkerne faldt ned over fangevogterne.
'Raven' vendte sig imod Sal og nikkede, hvorefter hun bevægede sig for enden af gangen, og tog pose op af kappen, som indholdet en lille blå plys pony, som landet på jorden.
"sig farvel til Azkabans Raysal" sagde hun og grinte. 'Raven' så først op på Raysal og derefter ned på transitnøglen.
"3. 2. 1. Nu" sagde den skingre stemme, hvorefter 'Raven' tog fat i ponyen.

[Deleted]

Da fangerne kastede besværgelser efter dem, skulle Raysal lige til selv at gøre det af med dem, da Raven kom hende i forkøbet. Hun kiggede lidt irriterede på sin søster, men ignorerede hurtigt den irritation over, ikke selv få lov til at kaste en besværgelse eller to efter de fanger, som havde holdt hende med "selskab," i 2 års tid hun havde siddet inde. 

Hun fulgte Raven ned ad gangen, da hun troede fuldt og fast på, at hun vidste hvor de skulle hen. For selvom Raysal havde været i Azkaban i lang tid, vidste hun ikke hvordan man kom fra hendes celle til udgangen. 

Hun stoppede op, før hun gik ind i Raven, og kiggede mærkelig på hende. Hendes stemme? Hvad havde hun dog lavet ved hendes stemme? Var hun blevet syg? Eller havde hun eksperimenterede med noget, som var gået galt? Hun vidste det ikke, men det var også ligegyldig nu. Nu var det en bamse, formet som en pony, der var det vigtige. I en normal situation, ville Raysal stoppe op og tænke over hvad pokker det var for en bamse, men da Raven begyndte at tælle, vidste hun med det samme, at det var en transitnøgle, og greb også omkring bamsen, da Raven sagde; nu.

[Deleted]

Da de begge greb fat i transitnøglen begyndte alting at snurre, og det føltes som om de blev revet ud af tid og sted. Der gik meget lidt tid, hvorefter 'Raven' så på Sal og nikkede til hende og slap så transitnøglen. Den snurrende følelse stoppede brat, og 'Raven' svævede ned fra himlen og landte på jorden.
En hånd kørte igennem det blå hår, og hun vendte sig over imod Raysal som landte. Nu stod de begge midt på en mark, midt i England, midt om natten. 'Raven' smilte og var ret godt tilfreds med flugtplanen, og dementorerne havde ikke fanget dem.
Hun smilte høflig over imod Raysal og tog sin tryllestav frem igen. Svingede den og sagde incendio lavt, hvorefter bamsen gik op i flammer.
Et kort blik op på stjerne og igen på Raysal, nu var det tid til at forsvinde.
Skikkelsen af Raven blev trukket sammen og forsvandt. For at ville dukke op et andet sted, 'Raven' var ikke et sekund i tvivl om at Raysal kunne klare sig selv nu.
//out

[Deleted]

Da transitnøglen begynde at transportere dem, gik det op for Raysal, hvor meget Azkaban rent faktisk havde taget på hendes kræfter. Hun havde rejst med transitnøgle før, og havde ikke haft problemer med det. Denne gang var dog anderledes, da hun fik en utrolig kvalme. Det skyldtes nok en dårlig kombination af mangle på mad og drikke, og det faktum, at hun havde levet helt umenneskeligt i så lang tid. Så ligepludselig at være meget aktiv, og rejse med transitnøgle, var noget der tog lidt hårde på hende, end normalt. 

Det var med et lettere sløret blik, at Raysal kiggede på Raven, som de nu stod der på en mark. Hun tog en dyb indånding, og nød den friske luft, imens hun prøvede på at komme mere til sig selv efter rejsen med transitnøglen. "Tak," mumlede hun til Raven, og præsenterede det bedste smil hun nu kunne, da hun stadig kunne mærke kvalmen. Den var dog ikke så slem, og Raysal vidste, at når hun fik lidt mad og drikke, ville den være hel væk. 

Hun skulle lige til at spørger Raven om hvor Delaine var, da hun forsvandt. Det fik Raysal til at tænke, at det nok var bedst for nu, at de holde lidt afstand, på grund af det stund. For som det så ud nu, stod Raven nu til selv at ryge i Azkaban, for at have hjulpet Raysal fri. Med den tanke, begyndte Raysal at forlade marken.

//Out