Andrew Thomas
•
Inaktiv Bruger
Posts: 151
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 12.10.2026
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Japan
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Ministeret for Magi
Afdeling: Dragehåndtering
Stilling: Drageindfanger
C-box navn: Dreamer
|
Post by Andrew Thomas on Sept 28, 2019 17:41:48 GMT
Tidspunkt: 28/09-2056 kl 00:30 Vejr: Silende regnvejr Deltager: @hailey1 Outfit: editorial01.shutterstock.com/wm-preview-450/9795811as/57b5f3ba/house-99-launch-west-hollywood-los-angeles-usa-shutterstock-editorial-9795811as.jpgTømmermænd og anden dårligdom var blevet erstattet med en forblivende, nagende følelse. Andrew vidste godt at følelsen var forkert, og det frustrerede ham endeløst og konstant. Han ville ikke have den følelse! Den skulle bare... Gå sin vej, skulle den! Så uden at tænke over det, blot to dage efter at have erkendt at der var noget mellem ham og Yules - som han aldrig kunne fortælle hende om - havde han valgt at tage i byen igen i et forsøg på at drikke det væk. Det plejede normalt at få ham i godt humør, men i aften var det bare det værste han overhovedet kunne gøre! Det var gået stille og roligt, indtil han var nået til den tredje pub og var blevet godt fordrukken i alkohol. Her havde han mødt nogle folk der havde pisset ham grundigt af og hvorfor ville han aldrig finde ud af. Om det var fordi de havde rakket ned på ham, fordi han havde rakket ned på dem eller om det var noget tredje eller endda helt fjerde, var ikke til at vide. Det eneste han vidste var, at han havde slået en mand der var dobbelt så stor og stærk som han var, og at det havde udviklet sig til et beskidt slagsmål med beskidte tricks involveret. Hans knæ havde mødt mandens nedre dele mindst tre gange, og til gengæld havde han selv fået en ordentlig én på kassen som helt sikkert ville efterlade et blåt mærke i tindingen senere. Det havde resulteret i at hans hoved var blevet rystet nok til at hans ømtålelige næse begyndte at bløde. Det var en bi-effekt af de mange gange han før havde slået hovedet. Hvad der ellers var af skader havde den sølle, fordrukne mand ikke rigtig styr på, kun at en dørmand havde smidt ham og den anden mand ud. Den anden man havde gået sin vej, ikke helt så fuld som Andrew. Selv forsøgte Andrew at finde hjem, men han endte med at gå i den modsatte retning og til sidst gav han bare op og satte sig på en tilfældig bænk. Det ledte til at han lagde sig ned. Han havde på en eller anden genial - og dum - måde formået at hive en flaske tequila med sig og den lå han så og drak af, ligeglad med om det regnede ned i lårfede stråler og at han efterhånden var helt gennemblødt. Blodet der før havde fosset ud af næsen på ham blev skyllet væk, ned i enten tøj eller på bænken han lå på og han lignede mest af alt noget katten havde slæbt ind. Men han var fuld og pisse ligeglad. Det hele skulle bare drikkes væk. Alt sammen. Som en fremmed, rødhåret mand var på vej forbi, tabte Andrew sin tequila-flaske og den klirrede mod asfalten, gået i stykker. "Neeej.. Tequila, for helvede altså!.." mumlede den tæskefulde mand, før han forsøgte at række ned mod den, kun for at vælte af bænken og skære din arm op på de glasskår der var efterladt. Dejlig pinligt. Men det var bare lige meget!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 11, 2019 0:32:44 GMT
Hailey gik ned gennem den halvtomme gade. I hånden havde hun en rød paraply som hold det ravnsorte hår tørt. Desværre hjalp det ikke helt på hendes bare tær der efterhånden var godt våde og kolde. Men det var der ikke noget at gøre ved, Judas kunne godt lide at hun så godt ud, så det måtte hun efterkomme. På den måde slap hun for at få tæsk. Faktisk havde hun undgået tæsk i virkelig lang tid. Hun havde gennem årerne lært at efterkomme Judas' ønsker. På den måde blev han ikke sur og dermed slap hun for andet end en lussing i ny og næ. Til gengæld blev hun også belønnet for sin gode opførsel, som her til aften; hun havde være nede og besøge en af Judas mange barer fordi hun skulle hjælpe med at charme en eller anden gut til at gå med til en handel. Efter det havde hun fået lov til at gå tilbage til huset hvor alle pigerne holdt til uden opsyn. Hun var en af de mest priviligerede af pigerne, det var sjældent at hun blev tvunget ud i samleje med andre end Judas og hun havde efterhånden lært at accepterer at dette var hendes liv. Hun havde alligevel ingen steder at flygte hen, så Judas stolede på at hun blev. Hun havde ikke brudt hans tillid i mange år, det var langt lettere ikke at modarbejde ham. Så kunne man kalde hende broken, men i det mindste gave det hende tøj på kroppen, en varm seng at sove i og heldigvis oftes alene. Hun hankede lidt op i den sorte skuldertaske, et lyn lyste kortvarigt op og gav Hailey udsyn til en mand der lå på en bænk tæt på. Hun stoppede lidt op og kiggede, forskrækket fordi hun ikke havde bemærket ham før flasken var blevet smadret og det efterfølgende lyn. Planen var at hun ville forsætte forbi. Hun brød sig ikke rigtigt om fulde mennesker, men til trods for at hun i mange henseender var blevet hård og kold, takket være det kærlighedsløse liv hun levede, så havde hun alligevel en indre medfølelse som hun altid havde haft svært ved at slippe. Hun nærmede sig forsigtigt bænken og kiggede ned på manden der var faldet ned og nu lå og rodede rundt på den våde asfalt. Hun så sig kort over skulderen for at sikre sig hun ikke blev overvåget, hun havde virkelig paranoia når det kom til Judas for hun vidste at han havde spioner alle steder. Da hun var sikker på at der ikke var nogen som lyttede med, vendte opmærksomheden atter tilbage mod hende. ”E-er du okay?” Spurget hun forsigtigt og bukkede sig en smule ind over ham.
|
|
|
Andrew Thomas
•
Inaktiv Bruger
Posts: 151
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 12.10.2026
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Japan
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Ministeret for Magi
Afdeling: Dragehåndtering
Stilling: Drageindfanger
C-box navn: Dreamer
|
Post by Andrew Thomas on Oct 11, 2019 10:36:56 GMT
Der gik ikke meget længe fra at Andrew havde lavet sin ikke særlig superhelte agtige landing ned i den smadrede flaske til at han vagt kunne høre en lys stemme tæt på sig. Han fik på én eller anden måde sat sig op - uden at lægge mærke til sin blodige arm - og kiggede først lidt rundt efter stemmen, til han fik øje på en kvinde der så meget asiatisk ud. Yules? Var det Yules? Var hun kommet her for at skælde ham ud for at være fuld igen så kort tid efter at have været syg? Han kunne slet ikke snuppe det, at hun var her, hvis det rent faktisk var hende. Han havde ikke brug for at se Yules lige nu, han havde brug for afstand, så han kunne stoppe med at have de skide dumme følelser for hende! Men han kunne godt se at det var en anden efter at have blinket et par gange, tavs som graven, kiggende den fremmede kvinde i øjne. Hvad var det nu hun havde sagt? Havde hun spurgt? Hvad havde hun spurgt om? Andrew tog sig lidt til hovedet, forvirret og blæst fra sans og samling.
Og så ramte dårligheden ham ellers, det var næsten som om at et spørgsmål om at han var okay, fik det til at ramle sammen. Hans øjne var let blanke og han ville bare gerne hjem og sove det hele væk. Men han var her, midt i en ødelagt tequilaflaske, med en fremmed stående bøjet ind over sig. Selv i sin fulde tilstand kunne han stadig ikke byde den fremmede at belemre hende med sine problemer, så han nikkede et par gange. "Eeehja.. Jorden er bare lidt mer' behagelig," løj han, meget lidt overbevisende, før han forsøgte at komme op derfra, kun for at vælte tilbage ned igen. "Okay... Okay, jeg er ik' okay, men.." Jeg klarer mig? Er det hvad du ønsker at sige, lille Andrew? Du klarer dig jo ikke en skid. han tog sig lidt til ørerne ved den fornuftige vrede stemme i sin beduggede hjerne og rystede gentagne gange på hovedet. "Jeg.. Jeg vil ik' være.. Til besvær," mumlede han til sidst i en meget lille, meget fuld og meget skamfuld stemme, der overhovedet ikke passede til den normale Andrew. Men det her var ynke-fuld Andrew versionen og den version var altså lille og ret patetisk. Og bare en anelse pinlig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 12, 2019 22:38:26 GMT
Hun var ikke altid så tryg ved mænd. De kunne være nogle særdeles store røvhuller til tider, men hun havde heller ikke hjerte til bare at gå videre hvis nogen havde brug for hjælp. Hun tog et skridt mere frem mod ham, som hun så vagtsomt ned på ham. Hun ville være klar til at sprinte afsted hvis det skulle blive nødvendigt. Hailey tippede hovedet let på skrå så det sorte hår faldt frem over hendes skulder. Hun havde ingen anelse om hvor meget hun lignede sin kusine Yules. Faktisk huskede hun kun ganske små glimt fra sin fortid før Judas, men hun havde jo også været så ung. I mange år havde hun holdt fast i minderne, men med tiden var de gledet længere og længere væk fra hende, som nogle svage billeder i hendes sind, lige udenfor hendes rækkevidde. ”Behagelig? Det har jeg svært ved at forstille mig.” Kommenterede hun stille. Hun vidste desværre hvad hun snakkede om. Før hun havde lært spillereglerne at kende, eller rettere sagt; imens hun stadigvæk havde modsat sig spillereglerne, havde hun sovet en del ubehagelige steder. Hun bemærkede godt de blanke øjne, det skar let i hendes hjerte. Igen dristede hendes paranoia hende til at se sig over skulderen. Bare lige for at være sikker. Tungespidsen løb let henover de rødopmalede læber. ”Her lad mig hjælpe dig op.” Hun tilbød ham en hånd. ”Hvorfor er du ikke okay?” Egentlig havde hun ikke rigtigt tid til dette her. Hvis ikke hun dukkede op derhjemme indenfor tidsfristen var det ikke godt at vide hvad straffen ville være. Heldigvis var Judas der ikke, så hun havde da lidt tid at løbe på.
|
|
|
Andrew Thomas
•
Inaktiv Bruger
Posts: 151
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 12.10.2026
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Japan
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Ministeret for Magi
Afdeling: Dragehåndtering
Stilling: Drageindfanger
C-box navn: Dreamer
|
Post by Andrew Thomas on Oct 14, 2019 12:58:29 GMT
Kvinden kom tættere på og hendes kommentar om at hun næppe kunne forestille sig jorden være behagelig at ligge på fik Andrew til at ryste forvirret på hovedet. Selvfølgelig var den ikke det. Var den? Det forvirrede ham mere end hvad godt var, så han forsøgte at lade være med at tænke mere over det og i stedet fokusere på kvinden, fuldt ud. Hun lignede altså virkelig Yules. Virkelig, virkelig meget. Men til trods for Andrews fuldskab, kendte han Yules' udseende og hende her havde det ikke helt. Men hun mindede om. Hendes udrakte hånd fik Andrew til at blive lidt mere jordnær og han tog imod den. Med hendes hjælp kom han på benene, men han var på ingen måder stabilt stående. Der skulle meget lidt til før han ville vælte igen. "Tak.. Øhm.." han vidste ikke helt hvad han skulle sige og til sidst gentog han bare sit tak og gloede ned i jorden til hun spurgte ham hvorfor han ikke var okay og han kiggede op på hende, rystede gentagne gange på hovedet.
"Jeg.. Er fuld," erklærede han, selvom det var fuldstændig åbenlyst, før han også løftede sin blødende arm let. "Og min arm bløder.. Og jeg er træt... Og.. Og jeg har været en dum, dum mand," han havde forelsket sig i en person, han aldrig kunne opnå at være sammen med på sådan en måde, han havde løjet og han havde gjort dumme, dumme ting og han kunne slet ikke lyve mere om det. Han kunne bare stå her og tale sandhed til en vidt fremmed. "Og jeg kan ikke finde hjem.. Jeg prøvede, men jeg gik forkert," Andrew sukkede lavt og nedslået, mens han snublede let på stedet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 16, 2019 22:14:42 GMT
Hun betragtede ham lidt igen igen og bed sig hårdt i underlæben. Hun burde ikke hjælpe ham. Hvis det blev opdaget ville hun komme i problemer. Nogen kunne tro at hun prøvede at flygte, men hun havde med tiden lært at dette her var hendes liv. Alting var bare lettere hvis hun accepterede det. ”Velbekommen.” Mumlede hun og støttede ham lidt før hun turde slippe ham. Hans kommentar fik hende blot til at se lidt op og ned af ham, ”tydeligvis,” konkluderede hun, ”Lad mig se din arm.” Bad hun og holdt en hånd frem. Desværre kunne hun ikke gøre det store, hun havde ingen tryllestav og havde aldrig lært at bruge en, så selv hvis hun havde ville det nok ikke gøre den store forskel. Dog havde hun lært at forbinde sår, desværre var det hverdagskost. Hun så op på ham igen med sine mørke øjne, ”jaså? Hvad har du da gjort?” Spurgte hun blot ind, mest for at distraherer ham så hun måske kunne få lov til at kigge på såret. ”Bor du i nærheden?” Igen flakkede hendes blik rundt som paranoiaen tog over. Igen blev en lok af det ravnsorte hår ført bag øret og hun gav sig til at rode i sin taske hvor hun fandt et kommetørklæde. Det var ikke meget, men det måtte fungerer, hvis altså han lod hende kigge på hans sår.
|
|
|
Andrew Thomas
•
Inaktiv Bruger
Posts: 151
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 12.10.2026
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Japan
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Ministeret for Magi
Afdeling: Dragehåndtering
Stilling: Drageindfanger
C-box navn: Dreamer
|
Post by Andrew Thomas on Oct 19, 2019 13:14:21 GMT
Den fremmedes kvindes støttende greb i Andrew var nok til at han forblev stående og ikke bare faldt på røven igen. Han lænede sig dog ikke vildt meget op af ham, for selv når han var ved at være helt væk i alkohol, så havde han stadig en lille smule høflighed tilbage i hjernen. Det var en del af ham, så integreret at selv hvis han slog hovedet og glemte alt andet om sig selv, ville det sikkert være det eneste der ville forblive tilbage. Han snøftede let og lod kvinden få lov at se hans arm, hvor blod rendte ud fra et sår, hvor et glas havde revet sig gennem huden. Heldigvis for ham sad glasstykket da i det mindste ikke i armen. Der var bare blod og en arm der rystede let i en blanding af kulde, træthed og fuldskab. "Okay, her," han lod kvinden få fuld råderum over sin arm og stod selv lidt og kiggede på hendes ansigt. Hun mindede altså bare virkelig om Yules, men han blev ved med at fortælle sig selv inden i sit lille, fordrukne hoved, at det altså ikke kunne passe.
Han var rimelig passiv indtil kvinden spurgte hvad han havde gjort. Det satte spark i hans ekstremt dårlige samvittighed på ny og han kørte sin fri hånd ned over ansigtet, derefter gennem sit sjaskvåde, rodede og lettere krøllende hår. "Jeg... Jeg har været verdens værste ven," han kunne aldrig forklare det til nogen, hvorfor han havde været det. At han havde tænkt på Yules som mere end en ven, mens hun skulle giftes. At han havde været alt, alt for tæt på at kysse hende. At han havde været egoistisk. Aldrig. "Jeg bor ret tæt på.. Tror jeg," Andrew kiggede sig lidt omkring, til han fik øje på en lukket tech-support butik, som han godt genkendte. Længere nede ad gaderne boede han i sin pæne, rene lejlighed. "D-den vej? Ja, jeg tror det er den vej," han udpegede vejen og snublede let på fødderne, heldigvis stadig uden at falde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 21, 2019 10:25:39 GMT
Hailey havde ikke voldsomt meget tid til at hjælpe ham. Judas ville flippe hvis han fandt ud af at hun gjorde, men hendes hjerte stod bare ikke til andet. Det var den eneste del hun følte at hun havde tilbage af sig selv. Hun kunne godt mærke at han stod lidt imod for ikke at læne sig for meget op af hende. Det var en betryggende oplevekse da mange fulde mænd ville have udnyttet situationen. Eller det var i hvert fald hendes erfaring. Da han rakte armen frem imod hende kune hun give sig til at se lidt nærmere på den. Nu var hun ikke mester på området, men igen havde hun da lappet et par unge piger sammen når de kom tilbage efter en lidt for voldsom kunde. Hun rodede lidt videre i tasken og fandt en håndsprit og en hvid stropbluse som hun havde med i tilfælde af at hun skulle bruge skiftetøj. Igen i hendes hverdag måtte hun være forberedt på lidt af hvert. Den måtte ofte sig for dette "projekt" men det var da bedre end en eller anden liderbuk rev den i stykker for at blive opstemt. Håndspritte blev hældt ud i lommetørklædet og hun så op på ham med en mere alvorlig mine. Deres blikke mødtes og det gik op for hende at han havde kigget på hende. Hun rømmede sig lidt. "Det her kommer nok til at svie," sagde hun undskyldende og begyndte så at tørre blodet væk, hendes mørke øjne søgte atter hans, "Du anslår mig ellers ikke som værende en skidt person," Hun burde vide det, hun havde mødt virkelig mange skidte typer, "-så hvad får dig til at tro at du er den værste ven?" spurgte hun for at holde hans fokus væk fra såret hun var ved at rense.. Da hun var tilfreds rev hun den hvide stopbluse i stykker og forbandt såret med den. Da hun var tilfreds med sit arbejde så hun op på ham igen. "Jeg ville nok gå til lægen med armen så der ikke går betændelse i, måske den også skal have et par sting." Skønt hun var magiker var meget af hendes omgang med mugglere så det var helt normalt for hende at antage at han var muggler. Hun så i den retning han pegede og kunne godt fornemme at han nok ikke ville nå langt på egne ben. "Okay, jeg følger dig hjem, men vi bliver nødt til at skynde os, ellers får jeg problemer." Sagde hun så. Hun hankede lidt op i ham og begyndte at gå i den pågældende retning.
|
|
|
Andrew Thomas
•
Inaktiv Bruger
Posts: 151
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 12.10.2026
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Japan
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Ministeret for Magi
Afdeling: Dragehåndtering
Stilling: Drageindfanger
C-box navn: Dreamer
|
Post by Andrew Thomas on Nov 14, 2019 19:48:28 GMT
Kvinden begyndte at gennemse hvordan såret så ud og mens stod Andrew stadig noget vaklende på sine dumme, dumme ben og kiggede på hendes hænder. Det var bedre at kigge på hendes hænder. Så blev han ikke forvirret. Han bemærkede knap nok smerten da hun begyndte at tørre blod væk - men han var også rigtig, rigtig fuld og det ville nok først være noget, han ville opdage når han vågnede op i morgen. Allerede nu gruede han næsten for det. "Det... Det' okay," mumlede han lettere utydeligt mens han lod hende arbejde videre. Han holdt sin arm så stille som han kunne, også selvom han slet ingen sans for balance havde. Han snøftede let over at kvinden sagde at han ikke virkede som en skidt person. Som hun spurgte videre ind til det, rystede han let på hovedet. "Det' bare... Jeg har dumme tanker, der ikke vil gå væk.. Og... Og så har jeg ikke været der ordentligt.. Du ved... Jeg skulle have sagt ja til alle de invitationer.. Ikke bare være blevet væk," han var virkelig på grænsen til at græde igen, øjnene var spejlblanke, men på én eller anden måde formåede han at holde det inde. Her var alt for koldt herude til at begynde at græde.
Andrew nikkede langsomt. Det ville kun give mening at tage til lægen med det. Men sting var nok ikke hvad han ville ende med at få, men han vidste ikke om det var noget, han burde fortælle hende, for han vidste ikke om hun var en magiker eller en muggler, eller en drage i forklædning. Hun kunne sagtens være en drage i forklædning. Eller.. Kunne hun? Ting gav ikke så meget mening. Han skævede mod hende, som hun nævnte at hun ville hjælpe ham hjem. Men at det skulle gå hurtigt. Og hun ville komme i problemer? Hvorfor ville hun komme i problemer? "O-Okay.. Tak.. Hvad hedder du? Jeg hedder Andrew," han kunne lide at han ikke vidste hvad kvinden hed, for hun mindede alt for meget om Yules. Det var så underligt. Som hun begyndte at gå, kæmpede han for at følge med til trods for at verden snurrede rundt for hans øjne. En fod foran den anden. Det var bare at gå. Det burde jo være nemt. Han var ikke en baby, han var bare fuld, det burde være skide nemt! Men det var det bare desværre ikke. Han snublede en del, men de fleste af gangene formåede han selv at finde tilbage på benene igen, fordi han ikke ville overbelaste kvinden der hjalp ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 17, 2019 16:54:57 GMT
Hailey vidste godt at hun ikke havde tilladelse til at snakke med folk Judas ikke havde godkendt, lige så vel som hun ikke havde tilladelse til at sige sit rigtige navn. Men hun kunne ikke bare gå videres uden lige at sikre sig at han var okay. Hun sendte ham et skeptisk blik da han sagde at det var okay, primært fordi det slet ikke så okay ud. Eller det kunne sagtens ordnes, men han burde nok få det tilset af en læge eller en healer. ”Dumme tanker?” Hun blev en smule alarmeret, hun havde set mænd agerer deres “dumme tanker” og det var bestemt ikke nogen fornøjelse. De slanke bryn formede sig dog i undren som han snakkede videre om steder han burde have været. ”Invitationer til hvad?” Spurgte hun blot for at fastholde hans koncentration. Endnu et lidt bekymret blik blev sendt imod ham da han præsenterede sig. Hun vidste ikke hvad der fik hende til at gøre det, måske var det et fjernt naivt håb om at nogen en skønne dag ville kunne hjælpe hende væk fra det mareridt hun kaldte sit liv. Eller måske var det bare en fortalelse. Hun var ikke sikker. Men hun tog sig selv i at sige roligt. ”Mit navn er Hailey.” Sagde hun meget forsigtigt. Hun var allerede på røven hvis Judas så hende nu, så måske hvis hun en dag blev skaffet af vejen, ville han kunne genkende hendes billede i tv’et og fortælle folk hvem hun var. Tanken gav hende kuldegysninger, men det var desværre en realistisk side af at være en af Judas’ folk. Ikke at hun var det af fri vilje, hun havde intet valg. Skønt han var en smule tung lykkedes det for hende at få bakset ham ned af gaden i den retning hans lejlighed efter sigende skulle være.
|
|
|
Andrew Thomas
•
Inaktiv Bruger
Posts: 151
Likes: 1
Gender: Male
Fødselsdag: 12.10.2026
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Biseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Japan
Bosat: England, London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Ministeret for Magi
Afdeling: Dragehåndtering
Stilling: Drageindfanger
C-box navn: Dreamer
|
Post by Andrew Thomas on Dec 24, 2019 2:07:30 GMT
//Grundet sletning af Hailey, afslutter jeg denne tråd <3
|
|
|