So much to talk about

[Jukumo Faa]

Tiltænkt: @themadhatterwasher28

Tid/sted: Faa Manor lørdag kl 11

Vejr: Regnen slår mod ruderne

Outfit

(Uden computer på bordet)

Der var ingen tvivl om at det havde været nogle travle måneder. Ikke bare med at Yulansquin skulle giftes bort, der var meget at se til. Men også på arbejdet. Et nyt produkt var ved at forme sig så der var nok at se til. Han havde ikke rigtigt fået snakket med sin kære kone i noget tid. De havde da udviklet ord, men hun havde jo også haft travlt med sit. Der var så meget bryllupsplanlægning at klare at han ikke engang havde været med til det. Hellere lade kvinderne klare ærterne, det havde de mere styr på. Han skulle bare betale og så var alt skam fint for ham.

Han sad ved sit skrivebord med nogle pergamenter og stirrede på dem. Der var så meget han skulle klare og alligevel havde han så lidt tid. Han lænede sig tilbage i stolen og lagde fjerpennen på bordet. Han rejste sig op og bevægede sig over til et akvarie som der lå en slange i. "Du får mad i morgen" kom det fra ham i slangehvisken og han åbnede akvariet for at rette lidt på skålen med vand. Der blev svaret ham og endnu engang vandrede slanghvisken over tungen på ham. "KÆRESTE?" kaldte han højt på Julie. Nu hvor han havde lidt tid kunne de da lige snakke sammen. Der var så mange ting han gerne ville vide, og så mange ting han ikke havde hørt noget om. Så det kunne da være meget rart lige at få snakket lidt med sin kære kone. De havde været sammen siden Hogwarts og han elskede hende mere end noget andet her i livet. Selvom Jacob var død og sorgen stadig kunne spores i hende og ham var det ikke noget de talte om. De havde fået Jiro og Yuri lidt sent i livet, men Jiro kunne nu føre familie navnet videre. Det var i sandhed en god ting der var kommet ud af at have fået tvillingerne. "JULIE KOM LIGE" kaldte han igen da han ikke var sikker på at hun havde hørt ham. Det var jo et stort hus, og hun kunne være hvor som helst. Godt nok havde de en husalf, men hun lavede sikkert andre ting han ikke lige havde styr på.

[Deleted]

Påklædning + forklæde

Julie stod ude i køkkenet sammen med Tricia. De stod og kokkererede, som de tit gjorde. Hun måtte indrømme, at hun ikke rigtig så ned på familiens husalf. De havde nogle hyggelige stunder, når hendes mand, Jukumo, havde travlt. Desuden var Tricia en dygtig kok, og Julie havde til hensigt at lære at lave mad på de mere komplicerede måder også.

Så nu stod hun og forsøgte at lave Crepe Suzette. Det var ikke så let, men Tricia var en god læremester. Lige nu havde de crepen på panden og skulle sætte ild til det. Heldigvis var den del ret nem med magi, fordi flammen var meget kontrolleret.

"Incendio," sagde hun og pegede på panden, en lille flamme dukkede op og brændte 'pandekagen' rigtig fint.

Hun havde dog nær tabt både pande og tryllestav, da hun hørte nogen kalde på hende. Det var i hvert fald ikke en af ungerne, for de var på Hogwarts, så der var kun en mulighed tilbage: hendes kære husbond Jukumo.

"JEG KOMMER!" råbte hun tilbage, og vendte sig mod Tricia: "Hold lige skansen her."

Hun trippede gennem stuen og mod Jukumos kontor i sin sorte kjole med de blå ærmer. Hun bar også et hæsligt blomstret forklæde, som hun havde fået af Jukumos mor. Ak ja, hvad man ikke gjorde for kærligheden...

"Ja, Darling?" sagde hun roligt, som hun trådte ind på kontoret.

♡

[Jukumo Faa]

Egentlig burde de snart tage på ferie til Japan igen, Julie var ved at være ret god til det Japaske og han elskede at hun var så arrangeret i at lærer om hvor han kom fra lige fra starten af. Han havde stadig ikke fortalt Julie hvorfor Haru var kommet hjem til dem fra Japan af, måske han burde åbne munden nu hvor han havde chancen for at gøre det? Der var jo ingen børn hjemme, og når det kun var de to der var her ud over Tricia kunne han da godt lige snakke med hende om det. Det ville være pænt af ham at gøre, også så Julie vidste hvorfor Haru skulle bo hos dem i noget tid. Haru havde jo vanæret familien på det groveste, og det skulle der rettes op på. Hvilket han håbede på kunne ske.

Han skulle lige til at kalde på Julie igen da han hørte hendes stemme et eller andet sted fra i huset. Så var hun på vej. En hvislen fra slangen lød og Jukumo måtte bide sig lidt i læben. "Ti stille eller du ryger et andet sted hen!" kom det tilbage fra ham på slangehvisken. Der var ingen i familien ud over Julie der vidste han var slangehvisker. Det var en mørk ting at have, og han ville ikke gå ned af den mørke vej. Han ville hade at gå den vej. Hvorfor skulle han overhovedet have den åndssvage slange, det var jo ikke fordi han ville forbindes med den mørke magi der nu fandtes. Han lukkede låget til akvariet og vendte sig om mod Julie da hun dukkede op på kontoret. Han bevægede sig direkte over til hende og gav hende et lidenskabeligt kys inden han brød det. Det havde været et stykke tid siden han havde givet hende sådan et kys, men han ville ikke slippe hende for noget i verden.

"Der er nogle ting jeg gerne ville snakke med dig om" kom det fra ham og satte sig over i sofaen og klappede på den i håb om at hun ville sætte sig ved siden af ham. Han anede ikke hvor han skulle starte eller slutte. Der var så mange ting de kunne snakke om og alligevel havde han ikke haft tiden eller overskudet til at snakke med hende. Arbejdet havde trukket for meget i ham det sidste stykke tid, og nu hvor han lige havde noget tid han kunne slippe arbejdet, ville han hellere end gerne snakke med sin kone. Så længe det ikke omhandlede Jacob. Det var stadig et ømt punkt at snakke om, selvom det var så lang tid siden det var sket.

[Deleted]

Påklædning + forklæde

Julie mmh'ede ind i kysset, lidt overrasket over sin husbonds pludselige lidenskab. Jovist var de tætte, og jovist havde de haft travlt på det sidste, men det var ikke lige det hun havde tænkt var det første han ville gøre. Men hun var bestemt heller ikke imod det!

Hun svang armene om hans nakke i kysset, men slap ham igen, da kysset var slut.

Hun havde godt set hans alvorlige mine, men vidste ikke hvad den gik ud på: endnu. Hun anlagde selv en lettere bekymret mine, da han sagde, at der var nogle ting, som han gerne ville tale med hende om. Det lød meget... seriøst? Det kunne nemt være noget skidt.

Da han klappede på sofaen, satte hun sig ved siden af ham, dog med passende afstand til en alvorlig samtale.

"Ja? Hvad sker der, Jukumo?" svarede hun og lagde hovedet let på skrå.

♡

[Jukumo Faa]

Han havde virkelig savnet at give hende sådan nogle kys dagligt. Men tiden havde ikke været til det, det skulle virkelig ændres. Så han nød bare kysset fuldt ud og han nød at hun lagde armene omkring ham. Det var det kærlighed handlede om, og han håbede at Yules ville opleve det samme nu hvor hun blev gift med Matthew.

Da Julie satte sig på sofaen ved siden af ham i en passende afstand stirrede han lidt på hende og smilte. "Ser du.." startede han og vidste ikke rigtig hvor han faktisk skulle starte henne. "Haru er her af en grund som kun jeg ved. Det er vidst på tide at jeg deler det med dig også..." kom det fra ham og stirrede lidt ned i skødet. Han skammede sig over Haru lige som hans bror gjorde. "Haru har vanæret familien ved at finde sammen med en fyr. Det blev opdaget og Haru skulle have en anden opvækst end han hidtil har fået. Min bror mener at det ville være bedst hvis jeg lærte Haru et par ting eller to om hvad det ville sige ikke at vanære sin familie." kom det fra ham og vendte blikket op på sin kone.

[Deleted]

Påklædning + forklæde

Julie nikkede langsomt. Hun måtte indrømme, at selvom det ikke havde holdt hende vågen om natten, så var hun alligevel lidt nysgerrig på, hvad Haru i virkeligheden lavede her i hendes og Jukumos hus.

"Så han har vanæret din familie, vores familie, ved at være homoseksuel?" svarede hun langsomt og lidt uforstående, mens hun forsøgte at forstå hvad hendes husbond lige havde sagt.

Hun var ikke ligefrem direkte imod homoseksualitet, det var bare et aspekt af livet, som hun virkelig ikke forstod. Mænd og mænd kunne jo ikke få børn sammen, så hvad var formålet med, at de var sammen?

Hun havde personligt ikke noget imod hvis Haru var sammen med en anden dreng, men det havde Jukumo og hans side af familien jo, så det måtte hun vel støtte op om, ikke? Måske kunne hun gøre begge dele samtidig. Støtte Jukumo OG Haru.

Det kunne man vel godt, hvis man holdt det hemmeligt for Jukumo ikke? Hvis man ellers 'måtte' holde den slags hemmeligt for sin husbond.

♡

[Jukumo Faa]

Selvom han var sikker på at hans kone ville kunne forstå ham, vidste han faktisk ikke hvad hendes holdning ville være til alt dette her. "Desværre ja. Det er selvfølgelig ikke noget vi kan acceptere. Haru skal lære at han ikke bare kan være sammen med hvem som helst. Der er ting han skal tage sig af, og der er ting som han bliver nød til at forstå." der var ingen grund til at pakke tingene ind foran sin kone. Haru havde gjort noget der var uacceptabelt og der havde konsekvenser, det var bare sådan det skulle være nu. Haru skulle lære at elske en kvinde, og hvis ikke ja så måtte han jo blive giftet bort, præcis som Yules blev nu. "Jeg har forbudt ham om at skrive til denne fyr han havde noget sammen med hvad det så end var han hed... Haru skal bo her så længe som muligt indtil han lærer at alt har en konsekvens. Især når man vanære en familie som vores." og så havde han ikke engang fortalt Julie om alle de gange han havde måtte hjælpe sin søster @aimi med alle de penge hun lånte. Det var en hemmelighed han bar selv. Nogle ting skulle bare ikke nævnes, også selvom han elskede sin kone og hans søster.

[Deleted]

Påklædning + forklæde

Julie glattede forklædet, som hvilede i hendes skød lige nu. Hun havde nemlig taget det af. Det var jo kun til når hun lavede mad, ikke til når hun havde alvorlige samtaler med sin husbond. Og den her samtale var mere alvorlig end hvad hun havde forventet den ville være.

"Okay. Så det er grunden til, at han er her hos os," lød det opklarende fra hende, som hun sad og tænkte, hvad hun egentlig syntes om emnet.

Det var jo ikke fordi hun direkte var imod homoseksualitet, men selvfølgelig kunne Haru ikke gifte sig med en mand. Det kom der ikke børn udaf, så det duede ligesom ikke. Men at han havde en mand på sidelinjen, mens han var gift med en kvinde, kunne hun egentlig ikke se problemet i. Så længe han lavede nogle børn, som kunne videreføre familiens arv.

"Så det du siger er, at vi skal have fundet ham en pige. Det kan vi jo sagtens. Der må da være en sød pige derude et sted til ham," fortsatte hun med et nik, og så tænksom ud, mens hun forsøgte at komme i tanke om hvilke ledige piger der var derude, hvis mødre hun kendte.

♡

[Jukumo Faa]

Det var egentlig ret dejligt at sidde her og snakke med hans kone. Det havde været et godt stykke tid siden, og han elskede at snakke med hende. Hun var hans livs kærlighed, og de havde været sammen i så mange år, og det kunne kun blive bedre med tiden! Han ville gøre alt for hende, bortset fra den gang han lige havde haft en upser i Japan på en forretnings rejse, men det var ikke noget han kunne sige til hende. Det var også så længe siden, og han havde SÅ dårlig samvittighed over det. Han nikkede til hendes ord. Det var derfor han var her og det kunne han ikke laves om nu.

Han overvejede hendes næste ord. Der kunne da godt være noget om at de kunne finde en pige til ham. Det kunne måske få det hele til at være lidt mere overskueligt. "En pige siger du.." kom det fra ham og kiggede på hende. "Muligheden er der, spørgsmålet er bare om Haru ville acceptere det, men egentlig har han heller ikke noget valg så længe han er her" kom det fra ham og kløede sig lidt på sit nybarberet ansigt.

[Deleted]

Påklædning

Julie lagde forklædet over ryggen på sofaen, og så indgående på sin mand, som om hun forsøgte at læse hans tanker eller sådan noget. De havde haft en del non-verbal kommunikation gennem årene, hvor alt de havde brugt var ansigtsudtryk.

Hun kunne godt se, at det her bekymrede ham dybt, og at han var meget fast omkring sin holdning til dette emne. Men hun havde da også sin egen holdning. For hende var kærlighed kærlighed, også selvom hun ønskede det bedst mulige parti for sine børn. Så måtte kærligheden altså nogen gange ignoreres og pakkes væk.

Og Haru Faa's kærlighed til drengen var altså noget, som han måtte lære at pakke væk og så ellers komme igang med at elske sin kommende kone.

Hun nikkede da til ham. Ikke at hun var helt enig i, at Haru skulle tvinges til det, men der skulle jo ske noget, så han fik øjnene op overfor piger.

"Jeg går igang med at spørge mig for, blandt de andre mødre, så jeg kan finde ham en pige. Så han kan komme tilbage på sporet igen," erklærede hun og rejste sig fra sofaen, men satte sig så ned igen med ordene: "Var det det eneste du ville snakke om, eller var der mere?"

♡

[Jukumo Faa]

Han vidste at Julie havde smag for det at finde den rette. Hun havde trods alt været med til at finde frem til familien Price, at det havde været ham der trak stikket og sagde at Yules skulle giftes bort var en anden sag. Men hvis Julie kunne finde en pige til Haru så skulle alt nok gå ganske udemærket, og ellers kunne Haru altid gifte sig med Yuri. Det skulle nok gå alt sammen alligevel.
"Du spørg og fortæller mig det. Så skal Haru nok finde den rigtige vej at gå." kom det fra ham og så lidt betænktsom ud. Det bekymrede ham at Haru fandt drenge interessant. Den dreng skulle finde på andre ting at forholde sig til og det var piger. Nu var han da kommet på Quidditch holdet, og det var da en start til at han kunne fokusere på noget andet. "Nu du spørg så ja." kom det fra ham og rejste sig op for at bevæge sig hen til sit skrivebord. "Jeg har fået en ugle af Price, jeg går ud fra at alt er i skønneste orden til brylluppet?" spurgte han og kiggede på hende.

[Deleted]

Påklædning

"Ja, det vil jeg gøre. Jeg har allerede en idé til en pige, men jeg siger ikke noget, før jeg har snakket med hendes mor. Hun er af en fuldblodsfamilie, så hun burde kunne fungere for Haru. Men jeg er sikker på, at han nok skal følge den rette sti, når vi viser ham den," svarede hun med et courtly nik.

Hun sad kort og så tænksom ud, indtil Jukumon bekendtgjorde, at han havde mere at tale med hende om. Hmm... brylluppet. Ja, det var sin helt egen sag. Hun håbede bare, at Yulansquin Faa kunne tage sig sammen, og få gennemført det. Men det sagde hun selvfølgelig ikke til Jukumo.

"Alt er i skønneste orden. Vi skal have valgt blomsternes farve, men ellers er næsten alt ved at være på plads," svarede hun lidt stift, men lod sig ellers ikke mærke af sin besværlige datter.

♡

[Jukumo Faa]

Han lyttede til hendes ord og han nikkede lidt. Alt skulle nok blive godt igen, det var an sikker på. Haru skulle bare vide hvad der var det rigtige, og hvad der var det forkerte. Så kunne han komme hjem til sin familie igen.. Hvis de da ville have ham der. Det var noget han måtte snakke med sin bror om. "Godt.. Godt.. Det er godt, lad mig endelig høre hvad der bliver sagt." han nikkede lidt for sig selv og vendte blikket ned i gulvet. Han savnede sådan at snakke med sin kone, der var så meget han kunne fortælle, og alligevel var det som om der var så lidt tid til at kunne nå der. Der var alt for meget arbejde, og for lidt timer i døgnet til også at kunne klare familie livet. Men han var glad for at have noget at tage fat i. Han nød det fuldt ud at give sig i kast med en ny opgave, selvom det tog livet af ham en gang i mellem.
"Blomsternes farve? Nå ja, men det er vel også en kompliceret ting at tage sig af." han havde virkelig ingen ide om hvad det ville sige at vælge blomster. Alt hvad der skulle ordnes til det bryllup var noget som han lod Julie klare. Han skulle nok betale regningen i sidste ende. Så skulle alt nok være i den skønneste orden til sidst.

[Deleted]

Julie smilede fondly til sin mand og nikkede.

"Selvfølgelig, kære. Jeg vil lade dig høre, når jeg har snakket med pigens mor. Jeg er sikker på, at hun vil finde Haru Faa et godt parti. Han er trods alt en køn, ung mand." Hun sagde det næsten kærligt, for hun var begyndt at holde af drengen, hvordan kunne man også andet? Han var en sød dreng, en god dreng, han skulle bare hjælpes tilbage på den rette sti, så skulle det nok gå.

"Ja, jeg overvejer at inddrage Yules lidt mere i det. Måske hun ville være glad for at have lidt mere medbestemmelse, tænker du ikke, kære? Jeg tror det vil gøre hende glad," sagde hun, men hendes næsebor vibrerede let, hun var stadigvæk rasende over Yules optrin, når det handlede om den der kjole. Hun vidste godt, at Jukumo ikke havde de store holdninger til blomster, men hun regnede da med, at han kunne se fordelen i at inddrage Yules lidt mere. Gøre pigen lidt gladere, og få hende til at gennemføre brylluppet.

[Jukumo Faa]

"Fremragende!" kom det fra ham, så skulle Haru bare lige informeres også. Det måtte han blive når han kom hjem på juleferie eller sådan noget. Der var sådan set heller ikke noget at rafle om Haru skulle lære at elske piger og ikke sætte sig fast på en eller anden dreng han aldrig ville kunne bringe familie blodet videre med. Nej han skulle videreføre generne og hjælpe hans forældre når de blev gamle og ikke kunne arbejde mere. Præcis som han selv havde gjort, og det han stadig gjorde den dag i dag. "Haru skal bare lige lærer at være sammen med de rigtige." kom det fra ham og kiggede på hende. Han vidste at det ville være vigtigt for ham at Haru kunne videre føre familiens blod, og det var vigtigt at lade ham finde en han kunne lide, og hvis ikke ja så var der jo altid Yuri han kunne gifte sig med. Dog var det ikke lige den ting han satte mest pris på.

For en gangs skyld sagde Julie noget af det rigtige inden han overhovedet havde bedt hende om det. "Fremragende, det tror jeg hun vil blive glad for. Det kan måske få hende lidt på andre tanker med den kjole." kom det fra ham og nikkede lidt. Han var sikker på at Yules ville blive glad for at blive indraget lidt i det her bryllup, det var jo også hendes bryllup og ikke kun deres og deres holdninger og meninger.