Post by Deleted on Sept 13, 2015 18:34:17 GMT
@rhys
Outfit
Caféen var ikke ret stor, men det var derfor hun godt kunne lide den. Så kunne man sidde i ro og mag i det veloplyste lokale uden at blive forstyrret. Vinduerne var store og lukkede efterårssolen ind, samtidig med at regnen slog mod ruderne. Hvis hun ikke havde siddet så langt inde i caféen man kunne ville hun nok have kigget efter regnbuer. Det var weekend og der var ingen skole, så hun havde inviteret sin tætteste veninde gennem mange år på frokost. Hun havde snart ikke snakket med and
Henrietta sad tilbagelænet på en lysebrun træstol, havde hevet sin hue af hovedet og lagt den på bordet hun sad ved. Hendes kinder var røde, hendes hænder lige så og hun var i færd med at sætte sit lange, blonde hår op i en hestehale bagerst på hovedet. Hendes øjne flakkede fra sin pebermyntete med ingefær (der smagte forfærdeligt men alligevel formåede at holde hendes kvalme på et minimum) og indgangen. Lige meget hvor mange gange hun kiggede derhen, stod den mørkhårede kvinde ikke i døren. Var Henrietta tidligt på den? Det kunne sagtens være, for hun havde slet ingen tidsfornemmelse.
Outfit
Caféen var ikke ret stor, men det var derfor hun godt kunne lide den. Så kunne man sidde i ro og mag i det veloplyste lokale uden at blive forstyrret. Vinduerne var store og lukkede efterårssolen ind, samtidig med at regnen slog mod ruderne. Hvis hun ikke havde siddet så langt inde i caféen man kunne ville hun nok have kigget efter regnbuer. Det var weekend og der var ingen skole, så hun havde inviteret sin tætteste veninde gennem mange år på frokost. Hun havde snart ikke snakket med and
Henrietta sad tilbagelænet på en lysebrun træstol, havde hevet sin hue af hovedet og lagt den på bordet hun sad ved. Hendes kinder var røde, hendes hænder lige så og hun var i færd med at sætte sit lange, blonde hår op i en hestehale bagerst på hovedet. Hendes øjne flakkede fra sin pebermyntete med ingefær (der smagte forfærdeligt men alligevel formåede at holde hendes kvalme på et minimum) og indgangen. Lige meget hvor mange gange hun kiggede derhen, stod den mørkhårede kvinde ikke i døren. Var Henrietta tidligt på den? Det kunne sagtens være, for hun havde slet ingen tidsfornemmelse.
