Du må ikke.. Jeg vil ikke miste dig!!

[Sky Wolfgang]

Outfit

Tråd til Mason Perez
September - 2056

---

Sky skulle op og sende et brev. Det var egentlig ikke noget vigtigt, det var bare en venlig anmodning til sin far om at hun havde brug for at han nu underskrev papiret om at hun måtte tage til Hogsmeade i weekenderne, en ting de ikke lige havde tænkt over, også skulle ordnes. Synet der mødte hende var dog ikke hvad hun havde forventen, der på gulvet sad hendes Slørugle med vingen vredet i en mærkelig stilling og skræppede op. Hurtig smed hun hvad hun havde i hænderne og tog forsigtigt fat om fuglen. Hun måtte finde hjælp med det samme! "Princess!" lød det fra hende. Uglen var modvillig men kom til sidst op i hende favn, før hun styrtede ned ad trapperne hun måtte finde hjælp et eller andet sted. Den virkede allerede afkraftet og til at have opgivet livet.

"Flyt jer! Jeg skal forbi!" lød det som hun farrede hen over græssede tårerne sveg i øjnene på hende. Hun måtte gøre et eller andet, men panikken var ved at indhente hende. Som hun nåede skolen stoppede hun op. Hvilken vej skulle hun. Hun endte med at gå i cirkler om sig selv og blive mere eller mindre fortabt. "Hjælp! min ugle er kommet til skade."

[Deleted]

Mason sad sammen med en gruppe elever fra Gryffindor, de grinte en smule over Sky der kom løbende over græsset med tårene trillende ned af kinderne. "Ej... der er sket et eller andet, jeg tjekker lige.." sagde han til de andre som hurtigt blev stille og nu grinte af Mason fordi han var naiv.

Kort efter mødte han Sky, som han kiggede dybt i øjnene. "Rolig nu. Hvad sker der?"

[Sky Wolfgang]

Sky så sig omkring men kunne ikke umiddelbart få øje på nogen af sine veninde, hun så kun folk der grinede og begyndte at hviske, men lige nu var hun ligeglad, Det galt hendes ugle og det var vigtigt for hende. Det overraskede hende dog at se Mason rejse sig og være på vej over imod hende. Hvad ville han nu? Den første tanke der skød hende var at han nok ville hovere og sige noget ubehjælpsom, men så huske hun deres tur i Den forburdte skov. Han havde virket så venlig omkring den lige ugleunge, måske han kunne gøre det samme for Princess. "Det Princess, hun..." Pludselig hadede hun sit engang 11-årige jeg, der havde ment at navnet Princess var ideelt til en ugle, men så måtte han vel grine af det også. "Min ugle, Noget har haft fat i den, og.. og vingen, jeg tror den er brækket." Den ellers pæne ugle så ret mørbanket ud, fjerene var helt pjuskede og der var blod nogle steder, den gispede lidt efter vejret og var meget stille. 

[Deleted]

Mason kiggede bekymret på uglen imens Sky fortalte. Han betragtede det lille dyr nærmere og nussede den stille på hovedet med sin pegefinger. "Den er okay, den er blot udmattet, men ja vingen ser brækket ud. Den skal nok tilses af professoren, jeg følger dig derned.." sagde han og vendte sig om og nikkede til sine venner som nikkede tilbage og begyndte at gå mod næste time.

Mason vendte sig mod Sky igen og smilede "Hvornår er det sket?"

[Sky Wolfgang]

Det var utroligt at se, hvordan Mason kunne være så sød når det kom til dyr. Men lige nu var hun også ligeglad. Hun havde fået princess af hendes mor og hun var ikke klar på at give afkald på hende. Derfor var det også en lettelse for hende, da Mason fortalte at det nok ikke var så slemt. Hun tørrede øjnene med bagsiden af den ene hånd og så over på ham. "Jeg ved ikke. Jeg kom op for at sende et brev til.. min far, da jeg så hun lå på gulvet og led." Sky havde røde kradsmærker på hænderne efter at have taget fuglen op, men det var ikke selv noget hun bemærkede, det var ikke vigtig for hende. Han skævede lidt flovt over til Mason. "Jeg... tak.. Jeg hørte jer godt grine. Tak fordi du vil hjælpe mig."

[Deleted]

Mason bed sig lidt i læben. "Vi grinte ikke af dig Sky, vi grinte af situationen." fastlagde han med en meget fast tone. Han ville aldrig grine af andres folk ulykke når det ikke var fortjent, og Sky havde jo ikke gjort noget udover den scene hun lavede i drivhuset.

"Så har den sikkert været op og slås over mad eller andet.." sagde han med et smil og løftede forsigtigt Princess ud af hendes hænder, så hun selv kunne se til sine sår

[Sky Wolfgang]

Hun så op på ham, lagde hovedet lidt på skrå og så så ned på fuglen igen. "Jeg ser intet morsomt ved situationen." Lød det så fra hende. På nogen punkter forstod hun virkelig ikke fyre og på andre, så skulle der ikke mere end en samtale til før hun forelskede sig. Hun havde så meget brug for sin mor til at snakke med drenge om, men det var ikke rigtig en mulighed. Jo hun kunne da fortælle sin mor hvad der foregik, men hun ville ikke kunne å svar. Hun ville aldrig igen kunne have en samtale med sin mor. De havde været tætte altid fordi det bare havde været hende og hendes mor.
Som Mason gjorde tegn til at ville tage Princess strittede hun først lidt imod, men overgav sig så og slap fuglen. "Forsigtig, pas på hendes vinge. " lød det bekymret fra hende. Det var tydeligt at høre at fuglen betød meget for hende. Da hun havde hænderne fri kiggede hun på skræmmerne men virkede ikke til at pive over det. DEt var trods alt bare skræmmer. "Tak Mason. Jeg skylder dig virkelig for din hjælp"

[Deleted]

Mason vidste præcis hvad han foretog sig så han var bestemt slet ikke bekymret over fuglen. Han var heller ikke bekymret over Sky, hun virkede blot til at være ked af det situationen hvilket også var fuldt forståeligt. "Det er også ligemeget nu" sagde han uden at fokusere på Sky, men nærmere på at holde fuglen stille og sendte ham et par enkelte blikke før den lukkede øjnene og slappede af

[Sky Wolfgang]

Det overraskede virkelig Sky at se Mason med et dyr. Han virkede altid så cool, så smart så... overlegen, men med et dyr i hænderne, Princess eller ugleungen sidst, så blev han en helt andet. Han virkede rolig, kærlig og meget dybere. Det var underligt at se. Hun sad og kom til at stirre på ham, men hun prøvede at finde ud af ham. Hvad var han for en. Det måtte have noget med hans forældre at gøre også. Noget af det han havde fortalt i skolen den dag efter botanik. Hvordan kunne en så stor nar, vise sig at have lige så stort hjerte? Hun forstod det ikke. det var en af de gåder der hvilede over ham. Egentlig sagde hun ikke noget, holde bare øje med sin ugle og stirrede på ham.

[Deleted]

Mason bevarede fokuset på uglen indtil de fandt professoren som tog imod uglen. Han smilede til Sky kort. "Nu er hun i gode hænder" han havde ikke så meget andet at sige, det var svært at have en samtale med Sky uden den skulle handle om det drama de havde sidst, selvom det var et overstået kapitel for ham

[Sky Wolfgang]

Hun så i retningen af hvor professoren var gået med hendes fugl. Det var svært bare at sidde stille og hun begyndte at sno en rød lok om sin finger. Det var ikke noget hun tænkte videre over, men hun måtte bare gøre et aller andet. "Mason...?" Kom det så fraværrende fra hende, uden at kigge rigtig på ham. "Du er god med dyr." kom det så fra hende. Det var ment som en kompliment. Om det var sådan Mason ville tage det vidste hun ikke, men hun måtte vel prøve at møde ham på ny efter deres sidste måde. "Vil du arbejde med dyr efter Hogwarts?" Spurgte hun så stadig uden rigtig at se på ham, men hun måtte på en eller anden måde starte en samtale så han ikke gik, hun ønskede ikke være alene lige nu.

[Deleted]

Mason trak en smule på skuldrene over Sky og puttede sine hænder ned i lommen og sparkede til en sten. "Dyr kan ikke snakke. Vi er tvunget til at bruge vores moral for at tage en beslutning omkring dem. Udover det så er de der altid til at lytte, selvom de måske ikke forstår en" sagde han nærmest poetisk ud i luften mens hans stadig kiggede ned efter den sten han sparkede efter.

"Nej jeg skal ikke arbejde med dyr" sagde han hårdt og koldt. Mest fordi det var et ømt emne for ham

[Sky Wolfgang]

Sky smilede lidt for sig selv. Alt hvad Mason sagde var præcis grunden til at hun var så glad for Princess. Særligt i den tid efter hun havde mistet sin mor. Det havde været virkelig hårdt, at holde ferie hos sin far, som hun aldrig havde mødt før og som knap nok ville anerkende at hun var hans barn. Det var dog ikke noget hun ville nævne for Mason, det fik man nok ikke meget ud af. "Jeg ved hvad du mener. Jeg er helt enig." Fortalte hun så blot og smilede lidt. Det overraskede hende dog hvordan han så kort tid efter lukkede fuldstændig i igen. Som om hun havde sagt noget forkert. "Javel så." blev hendes svar derfor bare før hun satte sig til at pille lidt ved kanten af sit tøj.