It's come to an end

[Deleted]

Tiltænkt: @madeleine

Tid/Sted: De Tre Koste lørdag kl 15

vejr: Lidt køligt efteråret er på vej

Outfit uden taske

Efteråret var kommet, der var et såkaldt høstfest i gang, ikke at Ibrahiam havde overvejet at deltage i det. Der var for mange mennesker, og han gad faktisk ikke de unge mennesker der ville dukke op. Nej det var bedre at deltage lidt på afstand hvis han da skulle være med. Han var netop færdig på en date som var blevet sat op til ham. Ikke at daten var gået særlig godt. Hun havde da været sød nok det var slet ikke det, hun virkede bare så lige glad med troen, også selvom hun da gik i synagoge lige så meget som han gjorde. Måske var det bare hvad han mente men han var nok også lidt sær på det område. Egentlig var han ret sær på mange områder, men han tog det ikke så tungt. Det var noget tid siden han have mødt @stella1 og det var da gået glimrende. De havde da snakket om mange ting, dog havde hun fundet en at leve sit liv med. Det gjorde ham ikke noget, det stak dog bare lidt i hjertet på ham, for han kunne da også godt tænke sig en at leve livet med. Han var trods alt ved at være lidt gammel, så det med børn skulle jo snart komme. Måske skulle han få sine forældre til at vælge den helt rigtige kone til ham?

Vel ankommet til De Tre Koste efter daten have han faktisk brug for en kop kaffe. Det ville være lidt rart at få noget at varme sig på. Så han bevægede sig op mod baren og kiggede lidt rundt, her så lidt tomt ud på dette tidspunkt. Men det gjorde ham faktisk ikke noget. "En kop kaffe" kom det fra ham til bartenderen der stod der. Straks kom der en kop kaffe og han kunne ånde lettet op da den søde duft af kaffe fyldte hans næsebor.

[Deleted]

Der var nok at se til på De Tre Koste. Med høstfesten i gang, syntes byen at have fået noget ekstra liv. Maddie havde haft mange vagter på det seneste og hun tjente da også godt. – Nok til at hun i hvert fald ville kunne bygge en god opsparing op over længere sigt. Det mørke hår var blevet samlet i en lille hestehale bagved og udover sin kjole, bar hun et at de ikoniske forklæder der erklærede at hun arbejdede i krostuen. Hun stod netop og tørrede et par glas af, da en midaldrende herre trådte op til baren og bad om en kop kaffe. Hun nikkede anerkendende og kort tid efter, serverede hun så ellers en dampende kop for ham. ”Værsgo, Sir.” Bød hun høfligt.

[Deleted]

Sir så formel som hun var, men det gjorde ham faktisk ikke noget, det var lidt sødt. Han smilte lidt til hende og lod koppen gå op til næsen for at dufte til den. Han var alt for afhængig af kaffe, men duften af kaffe kunne få ham til at slappe af. Det var da kun en god ting var det ikke? Ikke at han ikke var afslappet i forvejen. Han havde trods alt lige afsluttet en date, ikke at det var en der skulle gentage sig hvis man spurgte ham. Han stirrede lidt rundt for at finde ud af om han skulle sætte sig et sted eller om han bare skulle blive ståenden. Nej der var faktisk ikke nogen grund til at sætte sig, så han kunne lige så godt blive stående her. Han tog endelig en tår af koppen med kaffen og kom med et tilfreds "Aaah" da han havde sunket kaffen. "Lige hvad der manglede."

[Deleted]

Høflig, som Maddie nu var, gengældte hun herrens smil. Hun nikkede en smule kort for hovedet, før hun greb det nærmeste viskestykke endnu engang og stille og roligt, gav hun sig så ellers til at pudse de resterende fugtige glas, som stod på disken. Gøres rent skulle der trods alt også og Maddie havde altid været pligtopfyldende. Hun brød sig ikke om bare at sidde og hænge eller blot at gøre en halv indsats for den løn hun nu engang fik. Nej…Det her var hendes første rigtige job, efter at hun og Morpheus var flyttet og som lokal tilflytter, ville hun trods alt gerne gøre et godt indtryk.

[Deleted]

Den søde duft af kaffe, så kunne det virkelig ikke blive meget bedre. Han tog en tår af den varme kaffe og dumpede ned i stolen ved bare. Så manglede han bare dagens nyheder og så var alt som det skulle være. Altså hvis man ikke lige tænkte på at han snart burde komme til træning. Han var sikker på at de nok snart skulle spille kamp. Han havde faktisk ikke helt styr på det mere. Han vendte blikket lidt rundt for at se om han kunne finde en avis. "Har i en avis liggende fra i dag?" spurgte han og kiggede på kvinden foran ham. Han nød at sidde og læse avis samtidig med at drikke kaffe, det gjorde han tit og han ville gøre det længe endnu.

[Deleted]

Maddie stod for en stund i tavshed og betragtede manden der stod i baren og drak sin kaffe. – Han virkede umiddelbart lettere bekendt…Og så alligevel ikke. Hun var overbevist om at de ikek havde krydset veje før…Men han lignede..”De er Ibrahim Brownstein…Ikke sandt?” Prøvede hun en smule tøvende, som hun satte sit nypudsede glas fra sig og stille bevægede sig over imod ham. Hun stoppede dog op, som han spurgte efter en avis og lidt febrilsk så hun sig omkring, før hun greb den der lå ved kasseapparatet go hun høfligt rakte ham den. ”Tilgiv mig…Jeg mente ikke…Ehmm…Jeg hedder Madeleine…” Introducerede hun sig selv, som hun tørrede en våd hånd af i forklædet og derefter rakte ham den. ”Jeg.. Ehm…Jeg er den nye søger på Det Engelske Landshold..” Prøvede hun forsigtigt.

[Deleted]

Den avis lod sig vente det var jo bare et simpelt spørgsmål han havde stillet. Ja eller nej det var vel egentlig ikke så svært? Dog nævnte hun hans navn og han måtte løfte det ene øjenbryn. Kendte han hende? Nej ikke sådan lige på stående fod hvis han selv skulle sige det. Havde han måske været på date med hende? Bestemt ikke, så hvor kendte hun hans navn fra. "Ja det er mig?" kom det fra ham og kiggede lidt spørgende på hende. Hun kom nærmere ham og lagde endelig en avis foran ham. Dog præsenterede hun sig for ham. "Madelaine.." navnet var bestemt ikke noget der sagde ham noget. Han var blank dog tog han hendes hånd og trykkede den. "Du kender mig altså" kom det fra ham og tog hånden til sig. Da hun nævnte at hun var den nye søger på landsholdet faldt en klokke for ham. "Så du har fået pladsen som søger. Det var da en pragtfuld sammentræf at du så er her." kom det roligt fra ham og løftede koppen med kaffe op til munden. Han tog en tår af den og kiggede på hende. "Det er hårdt men det ved du sikkert allerede godt." han nikkede lidt for sig selv, og overvejede et kort øjeblik om hun ville kunne klare mosten, der blev godt nok ikke spillet så tit, men træningen i sig selv var ganske hård.

[Deleted]

Madeleine trak hånden til sig efter at have trykket Mr. Brownsteins ganske kort. Hun nikkede anerkendende og ganske neutralt, stod hun så ellers og lænede sig en smule op af bardisken. ”Mhmm…Man kalder det vist et fritidsjob.” Erklærede hun stille, før hun lod en hånd passere igennem de mørke lokker og hun atter stod og betragtede den mørkhårede herre en smule. – Han virkede umiddelbart ikke imponeret over hvad han så. – Og dog så mente Maddie at huske at Brownstein-familien skulle have været noget…konservativ… - Så måske bundede det ganske enkelt i hendes køn? At han ikke lod til at tro på at en kvinde ville kunne gøre det godt i et sportsfelt? Hun rynkede brynene lidt irritabelt af hans kommentar og armene blev nu lagt over kors. ”Jeg har spillet Qudditch siden jeg var 11…Jeg er ikke ligefrem grøn, Sir.”

[Deleted]

Han var ikke sikker på at hun ville kunne klare sig i en sportsgren som denne. Det var jo heller ikke helt ufarligt at spille Quidditch. Så at hun nærmest virkede fornærmet over hvad han sagde kom ikke bag på ham. Han ville bare gerne have at hun klarede sig fint i en gren som denne. "Fritidsarbejde.. Javel ja." det var jo hver sin smag, men han ønskede ikke at arbejde mere end han gjorde nu. Desuden så tjente han jo også fint på det han gjorde nu. Måske lidt for godt ville nogen påstå, men han var lige glad. Han klarede hver måned ganske fint, godt nok drak han for meget kaffe, men det var hans last. "Nå ja bevars, det var nu heller ikke for at fornærme dem eller noget. Det var blot for at sige det var hårdt." kom det fra ham, desuden så så hun heller ikke ud til at kunne klare en takling, men det måtte han jo se under trænings kampen, eller under en kamp mellem andre spillere.

[Deleted]

”Mhm..Men De sagde det også som om De tydeligvis ikke forventer Dem det store.” Erklærede hun køligt, før hun skubbede avisen lidt længere over imod ham henover disken og hun så ellers gjorde mine til at pudse videre på sine glas. – Trods alt, gad hun ikke spilde sin tid unødigt på denne Mr. Brownstein, hvis han havde tænkt sig fortsat at sidde der og tydeligt give udtryk for sin skepsis. – Magen til arrogance skulle man vist lede længe efter. Én ting var at han lod til at syntes hun var fjollet fordi hun ønskede noget beskæftigelse ud over Quidditch..En anden var at han lod til at tro at hun ikke kunne klare mosten. – Og dét på trods af at hun var blevet tilbudt en umådeligt pæn og rundhåndet løn.

[Deleted]

Han havde vidst trådt forkert over den forkerte fod. For dette her var virkelig noget han ikke satte pris på. Nu mødte han en ny kollega som kendte ham, og han kendte ikke hende. Men at hun lige frem var fornærmet over det han havde sagt virkede lidt langt ude. Han ville jo bare sige sandheden til hende, og for at sige det mildt så så hun lidt spinkel ud. Han havde arbejdet længe på sin karriere og var kommet langt, han vidste hvad det indebar og han vidste hvad det krævede. Bare fordi man var ny på et Quidditch hold behøvede man jo ikke at vide hvor hårdt det ville være at være i. "Du virker bare så spinkel, og det er lidt hårdere på Landsholdet end det er i en liga. Der er langt tungere at bærer på ens skulder. Det er trods alt et helt land man spiller for." han løftede det ene øjenbryn og kiggede på hende. "Men siden du er blevet søger må du have mosten, og kan klare spillets gang. Jeg skal ikke stritte imod hvad der er besluttet." kom det fra ham og kiggede på avisen der blev skubbet over til ham.