Woe is me!

[Deleted]

Tiltænkt @tracy
Aften, Rebeccas lejlighed i London.

Rebecca havde efterhånden haft en fod i begge verdner i nogle måneder nu, hvor hun havde sørget for at gøre alt for at holde Judas glad, samtidigt med at hun havde knoklet for at holde sine kollegaer tilfredse. Det havde ikke været nemt, og på det sidste havde Rebecca faktisk haft svært ved at sove uden at græde først. Ud over hver dag at være i livsfare, så føltes det også som om hendes forhold til Tracy var dødsdømt, for de så næsten aldrig hinanden, og hun manglede virkelig det nærvær, der burde være, i et nyt forhold. Hele hendes fremtid var ved at ryge lige ned i vasken… Men hun elskede simpelthen Tracy alt for meget til at hun kunne stoppe med at gøre det hun gjorde, for at holde dem begge i live, nu hvor de var i kløerne på mafiaen.
For nogle dage siden havde hun sendt en ugle til Tracy, om at de snart blev nødt til at ses igen… Beskeden havde været meget kort og kontant, og i den tid Rebecca havde ventet, havde hun mest af alt bare ligget på sin sofa og prøvet at lytte efter om nogen var på trapperne, på vej mod hendes lejlighed.

[Deleted]

Outfit

Den seneste tid havde været meget kaotisk for Tracy. Hun var gået fra at tro hun måske var på vej tilbage på ret kurs med en uddannelse, til både at møde sin ældste storebror Sebastian Monroe og endnu værre sin far Harold Monroe. De 8 halvcirklede sår i hænderne mindede hende om mødet med sin far. De ville nemt kunne fjernes med en helbredelse, men hun havde brug for tydelige tegn på hvad der var sket, for at minde sig selv om at hun ikke var i sikkerhed. 
Hun var flyttet ud fra Benedict Monroe, og tilbage ind i mafiaen og måtte så acceptere at hun skulle starte op nedefra igen. Men det gjorde hun gerne. Hun var mere tryg her end i sin egen familie. Om hun så skulle give sin krop til nogen i mafiaen så gjorde hun det, bare hun blev holdt i live og væk fra Harold og Sebastian. 
En aften, hvor hun netop havde lagt sig på sin maddres for at sove, havde en ugle fundet hende og som hun så skriften på brevet vidste hun hvem det var; Rebecca

Der måtte gå ydeligere to dage, før hun kunne slippe afsted for at besøge hende, men som hun nu nåede opgange løb hun op ad trapperne og bankede ivrigt på døren indtil den forhåbentlig ville blive åbnet.

[Deleted]

Rebecca blev en anelse forskrækket, da hun endelig hørte nogen banke på døren. Hun var faldet i søvn på sofaen og den hamren, der lød på døren, fik hende automatisk til at trække sin stav frem og fik hende til at rejse sig op meget hastigt. Langsomt fik hun listet sig hen til døren og kigget gennem 'smugkiggeren' i døren, som afslørede at det heldigvis var Tracy, og ikke en eller anden galning fra mafiaen. Hun åndede lettet op og gemte sin stav væk, før hun gav sig til at låse døren op. Hun åbnede den helt op og kiggede lettet på kvinden foran hende, som hun uden tøven trak ind i sin lejlighed og krammede ind til sig. Hun kæmpede hårdt for ikke at tude - Rebecca nægtede at vise sig svag... Ikke foran Tracy af alle mennesker. "Tracy, tak fordi du kom...." 

[Deleted]

Der gik ikke længe før døren blev åbnet og Tracy så til sin glæde Rebecca stå i døren. Hun søgte imod kvindens favn og gav hende her et kys på hver kind og til sidst et på munden. Hvor havde hun dog savnet hende. Derefter sørgede hun for at lukke døren udtil og vendte så igen blikket mod Rebecca. "Undskyld Becs, der har været en hel masse rod, jeg skulle have styr på. Men hvad med dig. Hvordan har du det? klare du det?" Tracy vidste godt det sikkert var hårdt for Rebecca den position hun sad i og Tracy tog da også det fulde ansvar for det. ogsåselvom hun nu havde både bror og far at slås med. Det måtte vente, for nu havde Rebecca brug for hende og intet andet var vigtigere.

[Deleted]

Det var Tracys kys, der gjorde Rebecca overvældet, og det var hendes spørgsmål, der skubbede hende ud over kanten. Rebecca begyndte at få tårer i øjnene. Fordi hun ikke brød sig om at græde foran andre, søgte hun hen til sin sofa, hvor hun dumpede ned og begravede sit ansigt i sine hænder. "Tracy, jeg er så bange..." indrømmede hun endelig. Der var en grund til at hun havde fået så mange låse på sin dør - hun vidste at mafiaen nemt kunne komme igennem døren alligevel, men det var en form for falsk sikkerhed. "Jeg bliver ved med at frygte, at de kommer brasende gennem min dør for at fortælle mig at de sidste informationer jeg gav dem ikke var nok - eller at de ikke har brug for min hjælp mere..." hun rystede på hovedet. Det var meget at smide over på Tracy, især nu hvor de ikke havde snakket sammen så længe, men Rebecca kunne ikke bære det længere. 

[Deleted]

Det var tydeligt for Tracy at se hvor bange Rebecca var, men Tracy var også vant til at leve med frygten hængende over hovedet, og for hende var der værre ting end Judas og mafiaen, skønt det var svært at tro på. Det betød dog ikke at hun ikke selv havde været påvirket at det helved de var endt i, hendes var bare så meget mere indviklede end som så. De personlige ting blev dog lagt tid side, som hun mærkede at Rebecca havde brug for hende. Hun skulle nok være der, det var helt sikkert! Derfor gik hun nu hen og satte sig i sofaen, hvor hun roligt strøg Rebecca over håret. "Jeg er så ked af, at jeg har udsat dig for dette her. Jeg burde have været mere forsigtig, men jeg lover dig at der ikke vil ske dig noget." Hun bøjede sig ned og gav Rebecca et kys på hovedet og strøg hende så hen over ryggen. Hun så mod døren og de mange låse. Det måtte stå skidt til med hende. Det fik TRacy til at sukke, hun ville gerne være der for kvinden hun elskede. "De kommer ikke her Becs. Det er vi heldigvis ikke vigtige nok til, så længe... så længe vi begge gøre som Judas siger, så går det nok. Jeg skal nok prøve at snakke med ham. Jeg har alligevel andre ting at snakke med ham om." Hun måtte bide sig i kinden og virkelig være opmærksom på sin vejrtrækning for ikke at afsløre overfor Rebecca, hvor bange hun selv var, men det var grundet familie. "Hvis du føler dig mere tryg ved det, så kan jeg blive her og sove i nat."

[Deleted]

Da Tracy satte sig ved siden af Rebecca og begyndte at stryge hende hen over håret, var det første instinkt i hende at hun skulle trække sig væk - men hun fulgte ikke dette instinkt, men derimod i stedet hendes næste, som fortalte hende at det var okay at vise sig sårbar over for folk man elskede. Derfor pressede hun sig en smule tættere på Tracy og hvilede sit hoved imod hendes bløde skulder. Duften af Tracy gjorde hende omgående mere afslappet og hun lukkede derfor øjnene.

”Vi bliver nødt til at finde en måde at komme ud af det her rod på...” sukkede hun opgivende, for hun vidste godt at det var nemmere sagt end gjort. Judas havde dem virkelig hvor han ville have dem.
Hun mærkede kysset mod sit hoved og hun sukkede lidt mere afslappet. Rebecca åbnede sine øjne for at kigge over på Tracy - hun ville helst ikke gå glip af muligheden for at se på hende, nu hvor hun var her. Det fik hende til at smile for første gang, da hun fik øjenkontakt med Tracy. ”Det ville jeg være... rigtig glad for.” hun rømmede sig, for at fjerne den klump der havde samlet sig i halsen. Hun strakte sin ene arm ud og lagde en hånd mod Tracys kind ”Jeg har virkelig savnet dig, Trace...”

[Deleted]

Blidt fortsatte Tracy med at trøste Rebecca, hun havde aldrig ønsket at trække hende med ind i alt dette og det gjorde ondt på Tracy at se, hvad det havde gjort ved Rebecca. Hun kiggede over imod de mange ekstra låse på døren, det ville ikke holde mafiaen tilbage hvis det endelig var, men det kunne vel håbe på at mafiaen fik bedre ting at give sig til i fremtiden og derfor glemte Rebecca lidt. 
Tracy tøvede, som Rebecca bad dem finde en udvej. "Becs, jeg... Grunden til jeg er i mafiaen er... Er for at være i sikkerhed. Tror det eller ej, så har jeg folk efter mig, som er værre end Judas." Det virkede helt dumt lige nu at sige. Hvordan kunne noget være værre end døden? Men Harold Monroe var værre end døden. Det var Tracy ikke et øjeblik i tvivl om. 

Hun rystede de mørke tanker ud af hovedet og bøjede sig ned for at kysse Rebecca på hovedet. "Jeg bliver her så længe du har brug for det. Det lover jeg dig. Ingen skal få lov at gøre dig ondt." Derpå rettede hun sig lidt op igen og bad til at hun kunne holde det løfte. Hun kunne ikke bære at der skulle ske Rebecca noget. Rebecca var noget særligt at Tracy havde brug for hende. Måske hun også snart skulle introduksere Benedict Monroe rigtigt for Rebecca? "Jeg har også savnet dig Becs." 

[Deleted]

"Bare fordi andre er værre, gør det ikke Judas mindre farlig at omgives... Det kan ikke fortsætte, og vi er nødt til at finde en udvej," insisterede hun i en nu lidt hårdere tone. Hun var udmattet og træt af at rende rundt i frygten for at der skulle ske nogen af dem noget. Alligevel blev hun lidt mere afslappet igen, da hun mærkede Tracys læber mod sit hoved og hun lukkede øjnene i og åndede træt ud. Rebecca trak benene op under sig og lagde en hånd på Tracys lår, for blidt at kærtegne hende. 

"Tak, Tracy... Det ville i hvert fald være dejligt, hvis du blev her i nat... Måske kunne vi finde på en løsning i morgen?" hun skævede op på sin Tracy, med et spinkelt håb i blikket. Det var begrænset hvor meget tid Rebecca ville have til at snakke om løsninger, siden hun skulle være ved ministeriet rimelig tidligt. Alligevel håbede hun på det bedste. 

[Deleted]

Tracy så ned på Rebecca og lod så blikket falde over lejligheden. Den så hyggelig ud, bortset fra de mange låse ved døren, som slet ikke passede ind og som var en evig reminder om hvad de stod i. Dog fandt Tracy så et smile og strøg Rebecca over håret. "Jeg mødte forresten en kvinde for noget tid siden. Hun arbejder på Mungos... Jeg tror... hvis jeg kunne, så ville jeg elske at komme til at arbejde der." Det lød næsten drømmende og en smule naivt af Tracy, men det var jo nok også alt det blev til.. en drøm. "Fri fra Mafiaens klør fri for at give mig hen til mænd hver aften. Men... Det kræver en uddannelse. Jeg har ikke engang en eksamen fra Hogwarts...." Humøret sank igen. Det havde egentlig været meningen det skulle lyde som et håb for dem, til at slippe fri af mafiaen, men lyspunktet kom ikke rigtig. Nu lød det bare som om hun havde forsøgt at skifte emne, hvilket ikke havde været intentionen med det. Der var nok kun en ting at gøre, det skulle bare gøres rigtigt. "Jeg prøver at snakke med Abel O'Conall, når jeg ser ham. Vi har ikke rigtig snakket efter jeg fortalte at jeg havde forelsket mig i en aurolærling, men måske jeg kan snakke med ham alligevel og se om han kan komme med nogle fif." Foreslog hun så, det bedste ville helt klart være at få Judas O'Conall til at tro, at det var han ide at lade dem slippe, men det var omtrent lige så let som at få en elefant til at flyve. - med andre ord, ret umuligt.
Hun smilede til Rebecca. "Jeg skal nok blive her. Du skal ikke føle dig ensom, når jeg er her. Det lover jeg dig. Og vi skal nok finde en løsning. Er der nogen i ministeriet du kan betro dig til?"

[Deleted]

Fortsat med blikket hvilende på Tracy, lyttede hun mere afslappet til hvad hun havde at fortælle. Hun hørte hende fortælle om den kvinde hun havde mødt og om muligheden for at arbejde ved Skt Mungos... eller i hvert fald ønsket, som desværre var tæt på umuligt uden en uddannelse. Rebecca puffede blidt til hende og smilede et kærligt smil ”Måske skulle vi få Judas til at skaffe dig et forfalsket eksamensbevis.. man kan vel lige så godt hoppe helt ud på dybt vand, nu hvor man alligevel er gået ud til over navlen.” det blev sagt i en drillende tone i et forsøg på at gøre mafiaen til et mere sjovt emne, end hvad det i virkeligheden var. Det fik Rebecca til at blive en smule mere afslappet.

Derefter rystede hun på hovedet. Der var ikke nogen hun følte hun kunne betro sig til... det virkede i hvert fald ikke muligt. ”Jeg bliver nødt til at passe på med hvor meget jeg siger og hvem jeg siger det til... lige nu er det nok bedst at jeg intet siger.” hun var ikke ligefrem populær på sin uddannelse lige nu, fordi hun havde været så distræt.

[Deleted]

Tracy smilede og lyttede som Rebecca forsøgte at lette stemningen lidt. Det var rart nok, selvom det var virkelig svært med alt det der foregik omkring dem. Hvordan de nogensinde skulle kunne komme ud af det, det vidste Tracy ikke, og helt ærligt så lige i aften var hun ret ligeglad. Hun ville meget hellere bruge sin til på Rebecca, som hun havde savnet noget så grusomt. 
"Måske, vi kan jo spørge næste gang vi ser ham." Jokede hun dog med, og smilede til Rebecca. På en måde gjorde det alligevel situationen nemmere, at de snakkede om Judas i den forstand. 

Det var hårdt at høre hvor svært det var blevet for Rebecca og Tracy blev strakt oversvømmet af dårlig samvittighed. "Jeg er virkelig ked af hvad jeg har trukket dig med ud i. Det var ikke ligefrem min mening, da jeg... forelskede mig i dag på Heaven." Forklarede hun så med et lille smil og strøg lidt hår væk fra Rebeccas ansigt.

[Deleted]

”Måske… Det ville han sikkert elske.” grinte Rebecca, og følte pludselig en mere let stemning overtage hendes lejlighed. Det gav hende lyst til at lave mad og gøre rent, når Tracy var her. Det var så hurtigt et skift i Beccas psyke, at det næsten var overraskende for hende selv. Alligevel blev hun her, sammen med Tracy.

”Du skal ikke være ked af det – det er ikke din skyld. Det kunne aldrig være din skyld. Jeg vidste hvad risikoen var, da jeg valgte at ses med dig efter vores første møde. Der er bare nogen følelser man ikke kan undertrykke, lige meget hvor hårdt man prøver,” hun bed sig i underlæben, og så en anelse alvorlig ud, hvorefter hun kiggede over på Tracy igen. Hendes blik blev langsomt mere kærligt, nu hvor hun kiggede på Tracy, og hun lænede sig ind for at plante et kys på hendes læber.

[Deleted]

Faktisk var der måske alligevel en ide i det Rebecca sagde om Judas. Måske hvis det blev solgt rigtigt kunne det faktisk lade sig gøre. "Hvis nu at jeg kunne blive en god helbreder på Mungos, tror du så ikke Judas ville få mere brug for mig, end hvis jeg bare stod på en bar og smed tøjet." Øjnene glimtede lidt som hun spillede med på legen, men der var da et håb i om det faktisk var en mulighed for hende. Hun overvejede reel at prøve det. Det var vel bare at sælge den rigtigt.

Rebeccas ord fyldte i hende og hun kunne ikke lade være med at smile. Hendes følelser var gengældt og hun elskede det. Endnu bedre var det, da Rebecca så gjorde anledning til at kys og Tracy trak hende dermed tættere på, så hun kunne lægge armene omkring Rebecca. Pigen var smuk og virkelig dejlig og lige nu ville hun bare gerne glemme hele verdenen udenfor og så kun tænke på Rebecca som hun elskede højt. "Måske vi kunne tage en pause fra virkeligheden og bare nyde hinanden i aften?" foreslog hun så med et skævt smil.

[Deleted]

Det var selvfølgelig en interessant tanke, for det ville helt sikkert være mere sikkert at arbejde på Mungos, frem for på en stripklub. Dog ønskede Rebecca slet ikke at Tracy skulle være en del af mafiaen, så hun havde svært ved at formulere et positivt svar lige nu. Heldigvis virkede det heller ikke til at Tracy ønskede at tænke meget mere over det, og kysset måtte have distraheret hende en smule. "Mhmm, det ville virkelig være dejligt," svarede hun en anelse udmattet, hvorefter hun plantede endnu et kys på sin kærestes læber. De var vel kærester? De kunne umuligt være andet nu, med alt det de havde været igennem. I armene på hendes kære Tracy, lod hun sin hånd glide op på hendes kind for at kærtegne den. Det skulle være slut med at være så trist - og al den her kaos måtte simpelthen stoppe, så de bare kunne være to unge kvinder igen. 
"Måske kunne jeg lave noget mad til os senere? Senere..." hun tilføjede det sidste for at indikere at hun under ingen omstændigheder havde tænkt sig at flytte sig fra Tracys arme lige nu, og det blev sagt med et let grin. Det skulle understreges.