Say something!! Oh you cant?

[Deleted]

Tiltænkt: @themadhatterwasher26

Tid/Sted: Høstfesten Kl 18

Vejr: Solen er på vej ned

Outfit

Så var det tid til endnu en fest, og hvad var bedre end at man nu kunne drikke sig fuld for hvad anden gang denne dag? Det var i hvert fald en chance for at drikke noget mere! Han havde ikke behov for at minde sig om fortiden, og det hjalp da en smule at drikke hjernen lidt ud. End at det lige var at få skæld ud af sin storebror. Han håbede lidt på ikke at se sin storebror her til høstfesten, men hvem vidste?

Han sad på en af de mange bænke der var sat op i nærheden af en scene, og det gjorde ham faktisk ikke noget. Der var et eller andet stort band der skulle spille, han kunne bare ikke huske hvem det var. De var da populære var de ikke? Han anede ingen ting mere efter at have været kidnappet i 5 år. Heldigvis var det et overstået kapittel, men det var det bare ikke hos ham. Dog sad han her på en bænk og der stod 6 tomme glas foran ham, og han var gået i gang med den 7. Gad vide om der løb stoffer rundt omkring her? Nej det kunne der vel ikke gøre, der var jo allerede begyndt at komme skole elever. Så dumme var folk vel ikke. Men så igen, tænk nu HVIS der var nogle der solgte stoffer, som hende der Dakota Dracia Azalera Azrael.

[Deleted]

Påklædning

// Der slettede jeg så lige det her svar --' //

♡

[Deleted]

Okey bandet havde et navn, men hvad det havde han virkelig INGEN ide om. De var sikkert populære for flere sad da og sang med på sangene, og han kunne ikke et eneste nummer. Sangene var da fine det var slet ikke det. Det var bare... Det var så længe siden han havde hørt musik. Han tømte det sidste i glasset og kiggede lidt rundt. Han skulle finde sig en ny øl, det manglede der. Musik og øl det hørte da sammen gjorde det ikke? Måske han hellere måtte tage to bare for en sikkerheds skyld? Han rejste sig op og bed sig i læben. Han bevægede sig over til et af stederne der solgte øl og fik straks to nye udleveret. Men inden han nåede over til sin plads igen var den optaget. Han satte glassene lidt hårdt ned på bordet så noget af øllet røg ud over kanterne på glasset. "Smut pomfrit dette her er MIN plads!" kom det fra ham og kiggede lidt hårdt på personen. Hvorfor skulle der også være så mange mennesker? Kunne de ikke bare gå hjem alle sammen. "Jeg sagde smut!" kom det fra ham igen og tog fat i kraven på drengen der sad på hans plads. Drengen skyndte sig væk og Valentine kunne sætte sig ned igen. Han tog en tår af øllen og stirrede på hende der sad næsten lige over for ham. Skulle hun ikke have noget at drikke? Han stirrede lidt på sin øl og så på hende. Skulle han give hende den?

[Deleted]

Påklædning

Antoniya så til, mens fyren med de mange øl rejste sig op: sikkert for at hente en øl mere. Hun så også til, som en ung knøs satte sig der hvor fyren havde siddet. Men hun kunne ikke lade vær med at måbe lidt over fyrens aggressive tone og hans tydelige ejerskab over den plads, som han ellers havde forladt.

Knøsen flyttede sig dog, og det endte ikke i slåskamp. Fyren faldt lidt ned igen, for så at nærmest stirre på hende. Det gjorde hende lidt utilpas, men hun fandt sig selv løfte den ene hånd og kort vinke af ham - bare for at være venlig.

♡

[Deleted]

Kvinden foran ham havde nok set alt hvad der var forgået, men hvad gjorde det? Han skulle alligevel ikke nogen steder hen lige forløbig, og han kunne da også passe sig selv. Men dog så vinkede hun til ham som om hun kendte ham. Han knep øjnene lidt sammen for at tænke tilbage, kendte han hende? Han var ikke sikker, der var så meget der ikke virkede rigtit efter han var kommet tilbage. Han vendte sig lidt om for at se om der var nogen bag ham der vinkede tilbage, men dog det var der ikke. Så i stedet vendte han sig om imod hende igen pegede på sig selv og sagde. "Vinker du til mig?" han anede det ikke og måtte derfor tage en ny tår af sin øl. Han tog fat i det andet glas med øllen og skubbede over imod hende. "Du ser tørstig ud" kom det fra ham og kiggede på hende. Hun kunne jo altid tage øllen hvis hun ville, ellers kunne han bare drikke den selv, ingen problemer i det!

[Deleted]

Påklædning

Antoniya så fyren pege på sig selv, og så hans læber bevæge sig, men kunne ikke helt høre, hvad han sagde, så hun lænede sig frem i sin blomstrede kjole og smilede til ham, mens hun nikkede ivrigt.

Hun var godt nok ikke kommet her for at drikke, men venner kunne hun velsagtens godt lave et par stykker af, når nu han sad og så så fredelig ud. Han så i hvert fald helt anderledes ud, end da han havde snerret af den stakkels knøs. Men nu hvor hun så nærmere på ham, så så han også sådan lidt småfuld ud.

Igen nikkede hun, da han tilbød hende sin øl. Hun vidste da godt, at man skulle være forsigtig med at modtage drikkevarer fra andre, men nu havde han jo selv drukket af den, så den måtte være sikker nok. Hun løftede øllen op til læberne, og tog en tår.

Et 'mmh' forlod hendes læber, men det var ikke sikkert, at han kunne høre det over musikken.

♡

[Deleted]

Hun tog da imod øllen det var altid noget. "Skål" kom det fra ham og løftede glasset højt. Han stirrede lidt på hende og håbede på at han kunne høre hvad hun sagde. Men musikken var så høj at han var ved at rejse sig op og råbe af dem alle sammen. Han var slet ikke vant til at lyde kunne være så høje. Han havde jo været nedlagt til stilhed i fem år, ud over at han kunne høre sin egen stemme, og Alexander O'Brien . Det var alt hvad han hørt, så bare det at nogen faktisk talte nu om dage kunne lyde højt i hans øre. Det var som om de ikke kunne høre hvilket nivue de snakkede i. Han tog en tår af glasset og satte det på bordet. "God musik var?" spurgte han lidt højere i håb om at hun kunne høre ham

[Deleted]

Påklædning

Antoniya sad og trampede lidt med foden i takt til musikken. Så hørte hun et eller andet. Fyren løftede sit krus mod hende, og hun tænkte, at han nok havde sagt 'skål'. Derfor løftede hun sit eget glas som modsvar, og formede 'skål' med læberne.

Hun kiggede lidt mere på musikken, men drejede så hovedet mod fyren igen, da han snakkede til hende, igen. Hun nikkede ivrigt til ham, formende ordet 'meget' med læberne.

Hun havde det egentlig ok med den høje musik. Hun sagde jo alligevel aldrig noget selv, så på den måde generede det ikke hende, også selvom det kunne være svært at høre hvad modparten sagde. Men ja. Musikken var jo god, så det gjorde måske ikke så meget.

♡

[Deleted]

Hvorfor svarede hun ham ikke? Eller kunne han faktisk ikke høre hende for musiken? "Jeg kan ikke høre dig." kom det fra ham og lænede sig lidt tættere på hende for at finde ud af om hun sagde noget. Han ville virkelig gerne snakke med nogen, ikke at han stolede på nogen, og slet ikke et sted som dette. Hvem sagde ikke at nogen blev kidnappet? Godt nok havde det været en stor ting da han blev kidnappet, men han ønskede ikke for nogen at de skulle opleve det samme som ham. Det havde været en voldsom episode og det var noget han aldrig ville glemme. Måske ville han aldrig blive normal igen. Sådan som han var i gamle dage. "Hvem spiller?" spurgte han lidt højere for at være sikker på hun kunne høre ham. Tænk at man skulle sidde her og råbe til hinanden for at føre en samtale, det var sku lidt for dårligt.

[Deleted]

Påklædning

Antoniyas smil faldt, da han sagde, at han ikke kunne høre hende. Selvfølgelig kunne han ikke det, for hun havde ikke sagt noget. Hun havde bare formet ordet med læberne, og det var ligesom det.

Det var ikke fordi hun ikke ville svare ham, slet ikke. Problemet var bare... hun er stum. Hun talte ikke. Hun havde altid været stum. Eller nej, det var ikke rigtigt, men hun var født med en rigtig slem stammen, som med tiden havde fået hende til at droppe at tale fuldstændig. Hun havde været fem dengang.

Hendes øjenbryn gled sammen og mødtes i en tænksom mine. Det bliver jeg nok nødt til at skrive ned, ellers fatter han det ikke. Tænkte hun med et lidt trist ansigtsudtryk, før hun begyndte at rode i den lille skuldertaske som hun bare. Snart efter hev hun en lille bunke post-its op, og begyndte at skrible på den.

De hedder 'No Rest for Romance', skrev hun, og skubbede sedlen over til ham.

♡

[Deleted]

Det var virkelig underligt at hun ikke snakkede, eller hun havde da snakket han havde da selv set det! Eller var det noget helt andet? Nu blev han faktisk lidt i tvivl når alt kom til alt. Han måtte bide sig i læben og kiggede sig lidt omkring. Der var alt for mange mennesker til hans smag, men han kunne da ikke bare gå nu. Alt ham skreg at han skulle løbe langt væk og bare stikke af. Finde et roligt sted og bare drikke hjernen ud præcis som han plejede at gøre. Det ville ikke gøre noget hvis det skete. Men han ville ikke kunne få fred fra noget her. Det var en fest og der ville være mennesker alle steder. Tanken strejfede ham om han skulle gå hjem og bare drikke der, men hvad ville han få ud af det der? Ud over ballade fra sin storebror.

En note blev skubbet over til ham og han læste den. Bandet havde han vidst nok hørt om, han var bare ikke sikker på sangene var noget han havde hørt før. Alt virkede jo så nyt siden han var kommet tilbage. Han skulle lære at finde en vej tilbage til livet igen, og det skammede han sig faktisk lidt over.
"Åh.. Dem har jeg vidst nok hørt om før.. Tror jeg nok." han var langt fra sikker på at han havde hørt om dem. Faktisk anede han ingen ting. Musikken virkede lidt genkendeligt men det var vidst også det. Når han sådan lyttede lidt efter havde han måske hørt en af sangene et par gange før, men det var ikke lige noget der stod helt fast i ham. "Kan du ikke snakke?" spurgte han og tog en ordentligt tår af øllen.

[Deleted]

Påklædning

Antoniya sad lidt og rokkede med til musikken. Lige nu spillede de 'Spider in the Roses'. Den kunne hun godt lide. Hun nikkede med hovedet, mens hun lyttede. Det var en virkelig fed sang, hvis man spurgte Antoniya. Hun mimede endda med på ordene.

Hun drejede hovedet, da hun hørte hans stemme igen. Han fortalte, at han vidst havde hørt om dem. Troede han i hvert fald. Det fik hende til at løfte et øjenbryn. Hvordan han ikke kunne have hørt dem var en gåde. De havde trods alt været fremme de sidste 20 år, plus minus. Men hun endte med bare at smile til ham.

Men da han spurgte om hun ikke kunne snakke, så faldt hendes smil og morfede til et frown. Hun rystede på hovedet, let, og begyndte at skrible på en ny seddel.

Kan, men gør ikke. Stammer, skrev hun og skubbede sedlen over til ham.

♡

[Deleted]

Ja det var måske lidt mærkeligt at han ikke kunne genkende musikken, men når man havde oplevet et sådan trauma som han havde var det virkelig svært ikke at minde sig om de sidste 5 års kamp han havde haft. Det hele havde handlet om at overleve og intet andet. Det handlede om at han skulle give sig i kast med et nyt liv nu, og han skulle lære lidt af sit gamle liv og kende. Om end der var ting han fortrængte.

Da hun på ny begyndte at skrive noget ned og skubbet over til ham stirrede han på sedlen og så på hende. Den høje musik gjorde ham en anelse nervøs, og det samme gjorde alle de mennesker der var der. Tænk hvis han blev kidnappet på nu! Det ville være en skam, et ville virkelig være et dilemma han ikke ville kunne holde ud. Han nikkede lidt til hende og vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Det var lidt svært at føre en samtale med en man ikke rigtig kunne snakke med.

[Deleted]

Påklædning

Antoniya sad lidt og lyttede til musikken, mens hun betragtede fyren. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige nu. Mest fordi de færreste vidste, hvordan de skulle håntere, at hun ikke talte.

Men hun havde vidst efterhånden bevist, at hun sagtens kunne kommunikere fint på papir. Der var ikke behov for at bruge ens stemmer for at tale med andre. Det havde hun da lært efterhånden. Desuden ville de alligevel ikke kunne høre hinanden over musikken anyways.

Hun begyndte at skrive på en ny seddel, og skubbede den over til fyren: Jeg hedder Antoniya Krum, hvad hedder du?

Hun tog en tår af sin øl. Øllen som han havde givet hende.

♡

[Deleted]

Valentine var lidt usikker på sig selv og hvad han skulle stille op med sig selv. Han var ikke sikker på at dette her var det rigtige at gøre. Måske han skulle gå hjem hvor der var lidt mere ro, og hvor han rent faktisk kunne drikke. Dette her rævepis var ikke til at bide skeer med, man kunne jo dårligt nok blive fuld af det! Dog skrev hun en ny sedl og han kiggede lidt på den. Det var først da han så hvad der egentlig stod at han begyndte at smile "Valentine De Fowl" kom det højt fra ham. Ja det var et stærkt navn efter hans kidnapning havde været i alle aviser. Han havde vist stor potentiale som Auror studerende men det havde ændret sig nu. Han hadet at blive mindet om hvad han var gået igennem. Men han vidste at det kunne ende galt hvis der kom meget mere larm og mange flere mennesker. Det havde virkelig været en dum ide at tage ud til denne her fest.

Han rakte hånden frem imod hende så hun kunne tage imod den. "Hyggeligt at møde dig Antoniya" kom det fra ham og kiggede lidt på hende. Han havde hørt navnet Krum før, men ikke sådan på noget vildt farligt. Det var bare et navn der gik igennem hans hukommelse som så meget andet.