Tre minutter for sent

[Noah Lynch]

Kysset blev gjort dybere og han mærkede maven slå en lille koldbøtte at ren og skær velbehag. Den efterhånden lidt mere velkendte pulserende følelse begyndte at brede sig i kroppen og det var næsten umuligt at ignorerer eller tilsidesætte.
Virkede han for desperat? Det håbede han virkelig ikke, det var bare så svært at holde igen. Det føltes bare så meget bedre at kysse hende end han havde husket. Deres læber mødtes igen og igen og han havde allermest lyst til at trække blusen af hende skønt hun lige havde fået taget den på. Hvad i alverden var det hun havde gjort ved ham. Ham der ellers altid var så uskyldig og respektfuld omkring kvinder og bestemt ikke ønskede at være den type der kun tænkte på samleje. På den anden side var det bare som om at der var blevet åbnet op for en hel ny dør i hans sin, og den lukkede ikke bare lige i igen. I stedet mærkede han det infiltrerer mere og mere af hans hverdag.
Det var da også til hans store ærgelse at hun brød kysset. De brune øjne løb hurtigt over hendes ansigt i et forsøg på at tyde årsagen til at hun stoppede. Måske ønskede hun ikke at det skulle gå som sidst. Han ville da også gerne være moden og sige at den tanke da slet heller ikke havde strejfet ham, men det ville den langsomt voksende bule i bukserne nok modsige ham. Hvorfor skulle det også være så svært at kontrollerer?!
Han bed sig i læben i et håbløst forsøg på at få styr på sin egen vejrtrækning. "Mhm?" Hold fokus, hold fokus. Skreg den indre stemme imens han forsøgte at modstå trangen til at gribe den nærmeste pude og smide over skødet for at skjule hans stigende begejstring. Heldigvis var det ikke voldsomt tydeligt, men altså det kunne desværre godt anes. Det var bare så svært at fokuserer når hendes varme fingre hvinede imod hans brystkasse og de sad så tæt begge hivende en smule efter vejret.
Han tog et par dybe indåndinger og nikkede en smule, skønt det var meget svagt grundet deres pander var presset imod hinanden, "jah det..burde vi nok.." Var hans svar som han kort brød øjenkontakten for at kaste et nyt glimt mod det indbydende læber.
Som havde hun læst hans tanker lukkede hun atter afstanden imellem dem og deres læber mødtes på ny og før han vidste af det sad hun over ham som hun havde gjort den aften i badekaret. Han var ikke sikker på om hun kunne mærke hans reaktion gennem deres beklædning, men det havde han en lille ide om at hun nok godt kunne. Som hendes arme faldt omkring hans skuldre gled hans omkring hendes hofte hvor han trak hende frem mod sig. Følelsen af at mærke hendes varme over ham igen var nok til at vække hans nedre yderligere op. En lille del af ham var faktisk lidt flov over hvor lidt selvkontrol han havde i det henseende, men han forsøgte ikke at tænke over det. Han gjorde kysset dybere og strammede grebet om hende en smule mere om hende.

// FADE OUT //

[Noah Lynch]

Noah følte sig ufattelig veltilpas og afslappet som han lå her ved siden af hende og tegnede usynlige ringe på hendes nøgne hud med sin pegefinger. Ethel havde virkelig formået at krybe ind under huden på ham, det var måske ikke så underligt, hun var jo usigelig smuk og blid. Et lille smil meldte sig på hans læber ved hans egne tanker. Et smil der langsomt forsvandt som snakken begyndte. Ikke fordi han blev sur eller ked af det, men ganske simpelt fordi samtalen var af lidt mere seriøs kaliber, så det ville virke forkert hvis han bare lå og smilede fjoget, som en glad lille julegris.
Han nikkede som svar på hendes spørgsmål. Ja det havde han, og når han havde sagt "ret meget" havde det ikke været en overdrivelse. Hun havde strejfet hans tanker flere gange i løbet af dagene der gik og han havde kunne mærke en genert rødmen farve sine kinder hver gang han havde set hende i opholdsstuen, i klassen eller på gangene.
Endnu et forsigtigt smil meldte sig som hun forsatte. Øjnene blev dog hurtigt store og runde og munden gled let op ved afsløringen. "Det troede jeg ikke," sagde han hurtigt og tænke sig lidt om. "Men jeg-" Han tøvede, hvordan skulle han få det næste frem uden at lyde desperat eller klingy. "-jeg frygtede måske lidt...at det kunne ville være den ene gang." Indrømmede han så og igen blev det hans tur til at slå blikket ned. Det var næsten sjovt som de lå her og trådte så forsigtigt, som var de begge bange for at sige noget forkert der ville sende den anden skrigende væk. "Altså du må altid gerne sige hej til mig." Tilføjede han så og kunne godt selv høre at det lød lidt dumt så han tilføjede, imens hun lagde sig bedre til rette, "men altså, jeg kunne selvfølgelig også bare have sagt hej til dig. Jeg var bare lidt bange for om du måske...ikke var interesseret i at vi gjorde for stort et nummer ud af det." Han skar en let grimasse og hvinede hånden der før havde nusset hende, mod hendes side. Han havde ikke lyst til at slippe hende, og det at deres ansigter var så tæt, nu hvor de begge brugte hans arm som pude var bare dejlig beroligende.

[Ethel Emsworth]

Følelserne som Noah lå med var gensidigt; Ethel følte sig veltilpas og afslappet, ja næsten helt salig, både over det der lige var sket, men også som de begge nu lå i sengen, tæt op af hinanden og delte hinandens varme, og samtidigt sendte små rødmende smil i hinandens retninger.
Det bekræftende nik fra Noahs side medførte et ekstra lille træk i mundvigen til smilet og samtidigt dukkede der næsten små stjerner op i de blå øjne. Det betød så hamrende meget, meget mere end hvad Ethel lige selv havde regnet med at det ville. Men så igen, så kunne hun også nikke genkendende til det han lige havde sagt; Noah havde ligeså fyldt meget i blondinens tanker, fra morgen til aften, og selv om natten.
Lynhurtigt slog Ethel de blå øjne op i Noahs øjne som han selv lynhurtigt svarede tilbage. En lydløs nervøs klump blev sunket. Gjorde han ikke? Der hvilede noget næsten spørgende over blondinens blik, og det blev også kun hængende som han startede en ny sætning men lige så hurtigt stoppede sig selv en anelse tøvende. Heldigvis gik der ikke lang tid før Noah fandt frem til hvad han ville sige, og som hans ord lød, pressede Ethel blidt læberne sammen og mærkede samtidigt det mindre smil der langsomt overtog den spørgende mine. Det blev også kun sværere at holde det lille smil tilbage som Noah forsatte. Han var sød, og det virkede oprindeligt som om at man ikke kunne andet end at holde af ham, som en hundehvalp, en hundehvalp man bare havde lyst til at samle op og kramme og aldrig give slip på.
,,Så.… -" Lidt forsigtigt rykkede Ethel på sig, så deres ansigter kom millimeter tættere på hinanden, en handling der forhåbentligt også fik Noah til at slå blikket op i blondinens øjne igen. Ligeledes flyttede hun hænderne, som før havde lagt oppe foran brysterne i et semi forsøg på at skjule dem, så de i stedet blev placeret blidt på hans brystkasse. ,, -…vi begge var åbenbart bange for hvordan vi ville reagere?" Konstaterede blondinen med det forsat lille uskyldige men lidt underholdende smil der nu havde overtaget læberne. Forsigtigt begynde to fingre derefter at køre op og ned i kærtegnende strøg på brystkassen. ,,..Jeg vil rigtig gerne komme og sige hej til dig… og du må meget gerne komme og sige hej", det lød måske fjollet, men Ethel kunne godt lide det. Der var noget uskyldigt over det, men samtidigt besvarede det, på en hvis form, også at hun gerne ville se hvad det her kunne ende ud i.

[Noah Lynch]

Med hånden på hjertet kunne Noah uden tvivl sige, at han aldrig før havde haft det på denne måde med nogen før. Det havde sneget sig ind på ham, og derfra havde det ligesom fået et godt solidt greb i ham. Det crush som kun nogle måneder forinden var blevet opstartet, ved et næsten tilfældigt møde på badeværelset, var ved at udvikle sig til noget mere.
Det var en skræmmende og behagelig følelse på samme tid. Tankerne blev dog brudt lidt op som han deres blikke mødtes. Han fik lidt akavet mumlet sig igennem resten af sin forklaring, og heldigvis -at dømme efter det lille smil der trak sig frem på hendes læber, lod hun ikke til at tage hans ord forkert.
Hun rykkede på sig og Noahs øjne, gled hurtig tilbage til hendes. -Præcis som blondinen havde ønsket. ”Så..?” Gentog han, stadigvæk med en let klump i halsen. Hans brystkasse hævede og sænkede sig en smule hurtigere end før, i takt med at nervøsiteten atter skyllede igennem ham.
Smilet blev gengældt, skønt de brune øjne stadigvæk havde det nervøse skær bag. ”Ja..det er næsten lidt fjollet,” erkendte han og forsøgte at lyde mere afslappet omkring det end han egentlig var.
Hendes fingres vandring over hans overkrop fik ham til at sukke blidt og en smule længselsfuldt, som han huskede de kærtegn hun havde tildelt ham for kort tid siden, øjnene gled kort i som hjernen sendte små varme impulser gennem kroppen. Ikke tilnærmelsesvis så store at det kunne udvikle sig til en ny omgang, -det var han for træt til, men bare nydelsen i hendes nærhed.
Ørnen åbnede atter øjnene som hun snakkede og mødte hendes blik på ny. ”Jeg vil også meget gerne sige hej til dig,” Besvarede han, som var de et par børnehavebørn der var ved at lave en best-friends-aftale på legepladsen. Blikket fladt kort til hendes røde læber og han tyggede let på sin egen, før han lukkede afstanden imellem dem med et nyt blidt kys.

[Ethel Emsworth]

Det var ikke lidt fjollet, det var /meget/ fjollet, hvis Ethel selv skulle sige det. Den unge heks kunne i hvert fald ikke skjule det mindre voksende smil eller den dæmpende latter der lød efter medørnens ord, en handling hvor Noah forhåbentligt hurtigt regnede ud at blondinen ikke grinte af ham, men rent faktisk med ham over hele situationen.
Der var op til flere gange hvor Ethel fangede sig selv i at tænke tanken om, hvad Noah mon gjorde ved hende. Hun følte at hun kunne ligge her, dagen og natten lang, og bare kikke og snakke med Noah, om alt og intet, om ham, om hende, om fortiden og fremtiden. Selv nød hun godt af de forsigtige kærtegn han tildelte hende og skulle sandheden frem var hun næsten sikker på, at hun kunne ende med at falde i søvn grundet behaget det sendte gennem hendes krop. Det var dog langt fra planen! I stedet vågnede blondinens indre og smilet blev større som Noah svarede tilbage i samme uskyldighed facon. Det varmede, ualmindeligt meget, men ikke nær så meget som Noahs næste træk, hvorpå Ethel glædeligt lod ham lukke afstanden, om end ikke imødekom ham, som det blide kys blev påstartet. Der gik heller ikke mange sekunder før kysset blev gjort en tand dybere. Uden bagtanker om at der skulle køres mere op - det var de begge sikkert alligevel også alt for trætte til, blev Noah guidet tilbage og ned på ryggen at ligge hvorefter Ethel fulgte med, så hendes overkrop havnede halvt oppe og ind over hans. Kysset blev på intet tidspunkt brudt og til sidst virkede det næsten umuligt for de to ørne at komme tættere på hinanden, nu hvor den unge heks arme også blev viklet rundt om nakken på Noah.
Kysset blev noget tid efter brudt, men blondinen blev forsat liggende og det samme gjaldt hovedet, så deres pander og næser hvilede mod hinanden. ,,Jeg bliver nødt til at spørge dig om noget.." Allerede der kunne det mindre drillende smil der prydede hendes læber høres i tonelejen, også selvom den var hviskende og blid. ,,Trak du nogensinde point fra?" Ikke at det gjorde Ethel noget hvis Noah havde gjort det, han var trods alt vejleder og det var hans job, men en regelrytter, som Noah i sandheden var efter rygterne, kunne vel også lave upsere? Spørgsmålet havde bare hjemsøgt hende i så lang tid og nu havde hun mulighed for at få svar på det.

[Noah Lynch]

Noah kunne ikke lade være med at grine lidt sammen med hende. Hvor var det dog åndsvagt. Forhåbentlig ville de begge være lidt mere modige til at tage fat i hinanden for fremtiden, for han havde vitterlig aldrig følt sådan her for nogen før, og han havde virkelig lyst til at udforske det nærmere. Finde lidt ud af hvilke døre det måske ville kunne åbne.
Som kysset blev dybere lod han sig villigt presse tilbage i sengen. Han kunne mærke den milde kriblen sætte igang igen, men ikke i så stort et omfang som tidligere. Mere som en slags behagelige sommerfugle i maven. Han lod armene glide omkring hendes nøgne skikkelse som hendes arme gled om i hans nakke og hun næsten lå ovenpå ham. Varmen fra hendes krop føltes rar og beroligende. Kysset blev brudt og hans blik mødtes hendes, en behagelig stilhed passerede, som en af de øjeblikke hvor tusind ord blev sagt uden lyd. Så snakkede hun og han så spørgende på hende, ”spørg bare løs,” opfordrede han med bankende hjerte. Det spørgsmål der så fulgte fik ham omgående til at rødme dybt, Han vidste at an var en regelrytter og han havde måske lidt håbet på at dette her aldrig ville blive bragt op, fordi han på sin vis var en smule flov over det, ”jah...5 point….” han tøvede lidt som var der mere til historien, han fortsatte uopfordret, ”jeg trak også 5 point fra mig selv...” Indrømmede han så med blikket flakkende i alle andre retninger end hende. Det var så typisk ham. Alle andre vejledere ville i en given situation, nok havde ladet det passerer, men Noah gik så meget op i at være fair, at han ikke kun havde trukket point fra hende, men også for sit eget natterend.

[Ethel Emsworth]

Glæden voksede, både inden i og uden på - hvilket også kom en anelse til kende i det lille smil der prydede læberne under kysset, som Ethel mærkede Noahs arme snige sig om hende. I øjeblikket føltes det som om at det kun var dem to og inden andre i den store hvide verden, og i så fald, dem to mod alle sammen.
Selv fangede den unge heks sig selv i at nyde den stilhed der passerede som de begge lå og kikkede hinanden i øjnene. Hun følte at hun svævede på en sky, en lyserød sky, blandt hundredevis af andre lyserøde skyer, hvor Noah samtidigt fyldte det meste af billedet. Hvordan kunne en person, som Ethel knap nok kendte, formå at gøre hende så glad?
Smilet var stort som den unge heks lå spændt og ventede på hvad hun næsten ville beskrive som dommens time. Havde Noah trukket point fra eller ej? Lidt overrasket, kombineret med et meget underholdt udtryk, måbede hun som han indrømmede det. Det blev selvfølgelig også kun bedre som Noah derefter yderligere afslørede at han havde trukket point fra ham selv. En sød lille latter forlod hendes læber som hun forblev tæt på ham, om end ikke pressede næsen og panden svagt tættere på hans, samtidigt som øjnene lukkede sig lidt drømmende i. ,,Åh Noah… Du er så… så…" Hvordan skulle hun beskrive ham? Vidunderlig? Elskværdig? Perfekt? ,..,Man kan ikke andet end at holde af dig", lød det til sidst i en mild hvisken imens smilet forsat blev hængende. Herefter trak hun hovedet lidt tilbage, åbnede øjnene og fik et bedre billede af ham. ,,Du må aldrig ændre det… lov mig det", hviskede hun samtidigt som den ene hånd langsomt begyndte at nulre hans nakkehår. ,, - Også selvom det betyder at jeg fremadrettet skal vide hvornår du patruljerer, så jeg ved hvornår jeg skal gå på natterend", kunne hun ikke dy sig som et drillende smil gled over læberne.

[Noah Lynch]

Noah havde aldrig før følt sig så godt tilpas omkring nogen som helst piger før. Hun gjorde det så let for ham at være sig selv, hvilket ellers ofte var noget han frygtede når han var omkring andre. Han var godt klar over at han kunne være lidt til den sære side sommetider, men Ethel lod til at være okay med hans nervøsitet og sommetider lidt random plabren.
Han havde nok altid bare været en lidt følsom fyr, og han havde lyst til at fortælle hende hvor glad hun gjorde ham, men var samtidig en smule bange for om det ville ødelægge noget imellem dem.
Det var nok også lidt fjollet at han gik så meget op i retfærdighed, at han var endt med at trække point. De kunne han ikke forstille sig andre ville have gjort, han kendte også sig selv godt nok til at vide hvor ondt han ville have i maven hvis ikke han havde gjort det.
Hendes klare milde latter fyldte rummet på ny, og Noah tog sig selv i at ånde lettet op. Hun blev altså ikke sur, det var en lettelse. Hendes efterfølgende ord fik ham til at møde hende i et smil, ”prøv du bare at overbevis min storebror om det.” Svarede han underholdt. Noah vidste at Luke elskede ham ubetinget, som Noah elskede ham, men Luke holdt nu heller aldrig igen med at fortælle sin mening når Noah gjorde dumme eller unødige ting. Såsom at være så retskaffen som han var.
Han blev atter mere seriøs, dog forlod smilet ikke læberne som han svarede et lavmeldt, ”Det lover jeg.” De følgene ord fik ham til at le og han kunne bare mærke hvor godt han havde det i hele kroppen i dette øjeblik. Følelsen af hendes nøgne hud mod sin, den blide kærtegn af hans nakke, hendes hviskende stemme og varme ånde så tæt ved hans læber. Han følte næsten at han måtte være i himmelen og han ønskede alrig at det skulle ende. Blidt strøg han hendes bare ryg med den ene hånd.

[Ethel Emsworth]

Lidt forsigtigt bed heksen sig svagt i underlæben som hun forsøgte at få styr på det voksende smil som Noah svarede hende. ,,Ja? Jeg må hellere have en snak med ham så..", lød det tilbage, i samme underholdende tone. Som storesøster vidste Ethel hvad Noah mente, også selvom hun ikke anede om Noah og hans storebror var tætte eller ej. Selv var hun ikke spor tæt på hendes lillebror, men det betød ikke at hun ikke holde af hendes lillebror; han betød meget, og knap så meget på de dage hvor de ikke kunne sammen.
Som Ethel lå og nød helheden af Noah, blev hun igen mindet om den behagelige fornemmelse og dertil varme følelse i maven. Betaget flakkede de blå øjne som hun betragtede hele hans ansigt. ,,Godt", kommenterede hun dæmpet, forsat med det varme smil hvilende på læberne. Efter hendes sidste drillende ord lød, trak blondinen sig herefter en anelse tilbage, dog med den intention om at lægge sig relativt hurtigt ned igen, hvilket resulterede i at de stadigvæk forblev tæt liggende op af hinanden. Lidt kluntet formåede Ethel derefter at få dynen halvt henover dem begge og lagde derfra hovedet og den ene hånd på Noahs brystkasse. ,,Mmh, jeg føler at jeg kunne ligge her for altid…" småmumlede hun, som øjnene helt afslappet gled i som hun nød lyden af hans hjerte slå. ,,Bare… os to", kørte hun videre, dog langt mere mumlende end før. Øjnene føltes pludseligt tungere og som den tanke strejfede hende, faldt hun helt hen til lyden af Noahs bankende hjerte.

Slut?