Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 17, 2019 11:37:54 GMT
Maddox var kommet direkte fra time, og var nu i opholdsstuen, hvor han hang ud, og forsøgte at læse sine lektier. Han havde skubbet en opgave foran sig den sidste uge, og vidste at skulle han nå den, så skulle det være nu.
Han endte dog alligevel med at sidde og tænke på sin tvilling, Math. Han havde irriteret ham i noget tid nu, efter de var blevet uvenner over nærmest ingenting, og han håbede ikke, at han mødte ham i nærmere fremtid, for så kunne han måske godt finde på at slå på tæven.
Men han havde også mødt den her vidunderlige fyr, for nogle dage siden, som han havde svært ved at tage øjnene fra... |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 17, 2019 12:12:00 GMT
Math havde selv prøvet at undgå sin bror, trods det havde været lidt svært da de sov på samme sovesal og havde timer sammen. Math var gået direkte fra time. Hvor at han havde retning mod sovesalen, hvor at han blot ville have fat på sin guitar og sine lektier. Sådan at det var muligt for ham at komme væk fra hans bror. Math havde ikke været i særlig god humør denne dag og derfor gad han heller ikke at se særlig meget på Maddox. Han var gået direkte op efter sine ting. Før han gik ned i Opholdstuen, direkte forbi Maddox. Siden at Math ikke rigtigt gad ham. Efter at ha lagt nogle lektier ud og siddet og kiggede på dem besluttet han sig for at åbne sin guitar taske, som var hans kæreste eje. Da han så at nogen havde smadret den, ved at knække den, hans første mistanke var hans bror. “Maddox!” Råbte han imens han kørte hånden igennem det farvet blonde hår. Før han gik direkte han mod sin bror med sin guitar. “Hvor lavt kan du synke? At smadre min akustiske guitar? Du ved det er mit kæreste eje!” Det var tydeligt at Math var sur, han vidste godt han let kunne fixe den med magi, men samtidig var han træt af at nogle skulle smadre hans kæreste eje.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 17, 2019 13:56:29 GMT
Maddox så op, da døren til opholdsstuen gik op. Det var Math, så han sænkede hurtigt blikket igen. Han gad ikke diskutere med ham. Ikke lige nu i hvert fald. Men Math forlod opholdsstuen til fordel for sovesalen, og Maddox faldt tilbage til lektierne.
Kort efter kom han dog ned igen, og lagde lektierne ud foran sig. Dog ikke særlig tæt på Maddox selv, selvom det ville være smartere at lave dem sammen - og hurtigere.
Men han blev irriteret, da Math henvendte sig til ham, vredt. Det fik Maddox til at løfte det ene øjenbryn, og smile overlegent til ham. Han var ret ligeglad med Maths guitar, men det var faktisk ikke ham der havde smadret ham. Han tog dog gerne skylden eller lod Math blive i troen om det.
"Mig? Hvad snakker du om? Hvad skulle jeg dog gøre det for?" Han blottede tænderne i et skævt smil, og så nærmest underholdt ud. |
|
