Long day but it will be better

[Christopher Antoney Halliewell]

Tiltænkt: Aaron Jacob Walker

Tid/sted: Aaron/Chris lejlighed September kl 15:30

Vejr: Solen skinner stadig 25 grader

Påklædning

Skolen var endelig startet efter en lang sommerferie. Eller det ville sige at den havde ikke rigtig været rolig for Christopher. Han havde taget lidt model arbejde i løbet af sommerferien. Han holdte stadig meget af at være model, men efter at han havde startet som professor på Universitetet havde han stoppet meget med det. Aaron var flyttet ind i lejligheden, og det gjorde ham faktisk ikke noget. Det var meget rart at der var nogen når han kom hjem. Desuden så havde Aaron jo også arbejdet på universitetet men var stoppet. Det var en skam men der var ikke noget at gøre ved det. Aaron skulle gøre hvad han følte for og det var det han havde gjort.

Chris kom ind af døren og bevægede sig direkte ud i køkkenet for at ligge en masse pergamenter på køkkenbordet. "Aaron er du hjemme?" kaldte han og åbnede køleskabet for at tage en øl ud. Han skulle have noget koldt, og hvad var bedre end en kold øl. Godt nok var skolen lige startet, men han havde altid en masse pergamenter med hjem. Han satte sig på højstolen til køkkenøen og stirrede lidt på pergamenterne. Egentlig burde han skrive en ugle til @naya det var jo noget tid siden de havde haft deres date, og den var da gået ganske udemærket. Eller det mente han da selv at den var.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron var lige kommet hjem. Han sad i sofaen og slappede af, da han hørte døren gå. Det var ikke længe siden, han var flyttet ind til Chris. Det var ikke fordi han havde pengeproblemer, men det var stadig en måde at spare penge på,og nu var de jo bedste venner. Chris var den, der kendte Aaron bedst, men han havde faktisk ikke fået helt så meget af Summer historien, men det var mest fordi Aaron ikke havde lyst til at tale om hende. Han var en player, og han havde aldrig lagt skjul på det overfor nogen. Pludselig havde denne russiske kvinde taget ham med storm og han kunne ikke forklare de følelser, han havde haft for hende. Han hadede sig selv for at have åbnet sig op for en kvinde på den måde og det ville ikke ske igen.
"Hey Chris." Sagde han og gik ud i køkkenet til vennen. Han sendte ham et stort smil og kiggede på øllen. "Der må vist være en mere derinde." Sagde han med et glimt i øjet. Nok forstid mænd ikke hentydninger, men det var noget andet med øl. Det forstod man altid. Aaron var utrolig træt. han havde været oppe siden i nat, da han havde haft vagt i Azkaban, men det havde ikke været hele natten.

[Christopher Antoney Halliewell]

Det var faktisk rart at der var nogen i hjemmet, han havde længe gået og været alene, så at Aaron ville flytte til ham var faktisk helt rart. Det gjorde gode ting for ham i sidste ende. Han var bare ikke helt sikker på at Aaron var hjemme, han havde ikke engang styr på hans vagt skema efter han var stoppet som professor.
Da Aaron rent faktisk var hjemme blev han noget overrasket, ikke at det gjorde ham noget det var kun en god ting i sidste ende. "Nå du er hjemme" kom det fra ham og rejste sig op. Han bevægede sig hen til køleskabet og tog en øl med det samme til Aaron som han havde sagt indirekte at han gerne ville have. Han åbnede den og rakte den til Aaron. "Skål" kom det fra ham og tog sin egen øl for at tage en tår af den. Han satte øllen på bordet og kiggede lidt på Aaron. "Burde du ikke sove? Du ligner noget der er løgn." kom det roligt fra ham og kiggede lidt på ham. Hvis nu bare han tog et par timer inden de skulle spise, det ville sikkert give ham ikke så trætte øjne.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron smilede til vennen, som han mere så som en bror. De havde været venner i en evighed, og Chris var den, der kendte ham allerbedst, selvom der stadig var ting, som Aaron ikke havde fortalt ham.
"Det er ikke længe siden, jeg kom hjem." Sagde han med et skuldertræk. Han takkede for øllen og tog en stor slurk af den. Det var nok ikke det smarteste, når han havde haft så lang en vagt, og det var længe siden, han havde spist. Han var dog ligeglad. Aaron var vandt til alkohol, hvor sørgeligt det end lød.
"1... " Sagde han og holdt en finger op. "tak for den kompliment... 2..sove? Pff nej da. Det er fint. Jeg har fri i morgen." Sagde han og slog ud med armene, hvorefter han tog en slurk mere. Sandheden var, at han var mega træt, men han kunne ikke sove. Han var stadig ved at vænne sig til dette arbejde igen.
"Har du haft en god dag, min skat?" Spurgte han lidt drillende. Chris var jo trods alt hans bedre halvdel, så lidt sweettalk skadede da ikke. Han satte sig på en stol og lænede sig tilbage. Åh den tilfredsstillelse der var i at sidde ned.

[Christopher Antoney Halliewell]

Selvom han kendte Aaron godt så var det bare ikke alt han skulle vide. Men for det meste sagde Chris hvad han havde på hjertet. Det var jo ikke fordi at han ikke ville. Han var bare ikke så god til at holde ting inde længere. Hellere sige ting end at holde munden lukket, sådan så han på det. Så kunne han egentlig var lige glad med om andre brød sig om det eller hvad de gjorde. Han nikkede lidt til Aaron, han skulle lige vende sig til Aaron's nye arbejdstider. Det var jo ikke fordi de var samme sted længere, så nu skulle han lige vende sig til noget nyt.
Dog kunne han ikke lade vær med at ryste på hovedet og komme med et lille grin. "Du bliver aldrig bedre." kom det fra ham og rystede på hovedet på ny. Han var ikke engang sikker på at Aaron nogen sinde ville ændre sig, men det gjorde han vel på et tidspunkt. "Du ligner udskidt æblegrød. Pil i seng og sov et par timer, du vil have godt af det." han vidste at Aaron aldrig ville gøre det. Men hva fanden han sagde jo bare sin mening. Desuden så var der en chance for at se på Aaron smide tøjet, han ville aldrig tage skridtet videre med Aaron, han havde ikke engang overvejet det. Måske i sine yngre dage, men nu? Nej aldrig! "Stressende. Men ellers nogle dejlige undervisnings timer." han lavede et håndtegn ned til alle de pergamenter han havde med hjem. "Skole opgave der skal rettes, savner du det ikke bare honey?" han smilte lidt til ham og tog en ny tår af sin øl.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron grinede lidt til Chris og lænede sig godt tilbage i sofaen, imens han tog endnu en slurk af sin øl, som han nød til fulde.
"Det er jo også umuligt at blive bedre, når man er perfekt. Det burde du jo vide, professor." Sagde han og smilede stort til vennen. Chris var den, der kendte Aaron bedst. Det eneste, han ikke rigtigt havde fortalt Chris, var hvor ødelagt han egentligt var omkring Summer, og hvorfor han havde skiftet job. Bevares, han elskede jobbet i Azkaban, og han forstod faktisk ikke, hvorfor han nogensinde var blevet professor.
Aaron lignede en, der blev fornærmet, men det var han ikke.
"Hey hey! Nu synes jeg, du skal tale pænt. Jeg synes mere, at jeg ligner en udtørret græskartærte!" Sagde han i forsvar. "Jeg skal nok lægge mig til at sove.. Senere." Kommenterede han og legede lidt med papiret på flasken, hvilket jo nogle steder betød, at man ikke fik nok, men det var ikke tilfældet med Aaron.

Aaron grinede lidt og kiggede hen på stakken med papirer.
"To be honest, så savner jeg det lidt. Men det ændrer sig hurtigt, når jeg ser stakken med opgaver." Han smilede stort. "Det var et godt job, men det var bare ikke mig. Jeg er bedre rustet til Azkaban." Sagde han med et skuldertræk. Der havde han også i forvejen et netværk, og han havde endda tidligere fået venner blandt fangerne, hvilket var underligt.

[Christopher Antoney Halliewell]

Chris var sikker på at Aaron nok skulle klare sig på den ene eller den anden måde. Men nogen gange havde kammeraten bare lidt høje tanker om sig selv. Ikke at han bebrejde vennen eller noget. Det var bare sådan Aaron var, og det undrede egentlig ikke nogen. "Ja ja så siger vi det" kom det fra ham og grinte lidt. Han lænede sig lidt ind over bordet med ryggen for at knække den en enkelt gang. Og han kiggede lidt ned på flasken han havde i hånden. Han havde aldrig fortalt Aaron at han havde haft et godt øje til ham en gang, men det kom heller ikke på tale. Det var noget af det han gerne ville holde for sig selv, for tænk hvis Aaron så valgte at flytte. Han nød faktisk at komme hjem til en der gad snakke med ham. Ikke at han ikke fandt nogen at snakke med, men det virkede bare rigtigt at have en samtale med en og vende sine tanker med når det kom til stykket. Han lyttede til Aaron's ord og kunne ikke lade vær med at le. Aaron havde virkelig ikke tænkt sig at smide sig selv i seng, og lige meget hvad Chris ville sige kom det ikke på tale. Han vidste det og Aaron vidste det. Han var nok bare en smule stædig når det kom til stykket. "Æblegrød, græskartærte, same same. Du burde stadig sove. Men uanset hvad jeg siger kommer det ikke på tale, og jeg ved det, og du ved det." kom det fra ham og kiggede lidt på ham inden han rystede på hovedet af Aaron.

Det var ikke lige frem fordi han så frem til at rette de mange opgaver, og til tider savnede han da også sit fuldtids arbejde som model, men det var bedre sådan her. Han skulle gerne kunne lide at arbejde, og det havde han da også kunne med sit model job. Det var bare ikke længere det samme. Han var også ved at være for gammel og der kunne være langt mellem jobbene. Så det var bedre at han havde et job han også kunne lide, også selvom det betød at han var blevet professor, noget han aldrig havde forstillet sig selv gøre. Han vendte blikket ned mod opgaverne og trak lidt på skuldrende. "Det kan være et helved, men de skulle jo gerne bestå. Så de må rettes. Men det bliver ikke lige nu." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. "Uanset hvad du tager dig til Aaron, så er du glad for det du laver, og det er sådan set det vigtigste at kunne gøre." kom det fra ham og trak lidt i et smil. Uanset hvad Aaron tog sig til i sit liv, så havde han altid været glad, også selvom at han var tidligere professor havde han altid kunne smile af sit arbejde.