Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Oct 23, 2019 22:17:45 GMT
Hun hadede så inderligt at han gik med tanker om at gøre noget så drastisk. Hun forstod godt den trang han måtte føle..eller for at forstå den hundrede procent skulle man nok have prøvet det, men hun kunne godt forstå meningen i det. Dog var selvtægt aldrig godt og det kunne -og sandsynligvis ville, ende med at få helt uoverskuelige konsekvenser for ham. Havde hun kunne gøre noget for ham ville hun have gjort det, og hun havde da også planer om at forsøge at tale ham fra det, men hun frygtede også at skubbe ham væk hvis hun pressede for meget på, det var jo ”så let for hende at sige”. Hun sendte ham et lille ”Hmm” efterfulgt af et skuldertræk, ”så må jeg vidst hellere øve mig i at lyde overbevisnede.” jokede hun videre. Han kunne virkelig få hendes humør op, og det var på trods af at han lige havde indrømmet overfor hende at han gik med planer om at myrde nogen. Det lidt drømmende blik efterfulgt at kommentaren fik hende til at blusse svagt i kinderne skønt hun forsøgte at holde det nede, ”jeg er slet ikke sikker på at jeg tør vide hvad du forstiller dig,” indrømmede hun med et glimt i øjet. Rødmen tog til da han alligevel afslørede sin tanke om hende som topløs danser. ”Så nu sidder du der og tænker på mig som topløs, jeg føler mig krænket.” Hun daskede let til ham. Det var en tydelig løgn, faktisk så hun det som et kæmpe kompliment, men ikke desto mindre gav det hende en underlig følelse af nøgenhed, som kunne hans øjne se gennem hendes skolekappe, bluse og bh. Hun troede selv at hun havde situationen under kontrol. At hun havde ham hvor hun gerne ville have ham, men som han havde gjort den aften i opholdsstuen, fik han lynhurtigt snurret brættet rundt så hun igen følte hun var på dybt vand. Hun sank som han på ny lænede sig ind over hende, hendes hjerte begyndte at slå en smule hurtigere. Hun blottede sin hals for ham skønt hans læber kun svagt kunne fornemmes langs hendes kæbelinje. Der var noget ufattelig intimt ved måden han hviskede i hendes øre, og hun tog sig selv i at holde vejret. Den varme ånde kildrede og sendte behagelige små kuldegysninger gennem hendes. Hendes hænder havde snoet sig omkring hans nakke og op i det mørke hår på ny. Inden hun nåede at sige noget var hans læber over hendes igen. Hun gengældte det uden tøven, imens hun i sit indre stillede sig selv det samme spørgsmål som hun havde gjort så mange gange før, hvordan var det sket at hun var blevet så vild med den fyr? Well det var som om at hele denne lille stund besvarede det spørgsmål. Hun stolede på ham. Hun troede på at det han sagde var sandt, der var noget i hans tonefald der bare ramte hende. Læberne skiltes ved berøringen af hans tungespids og hun mødte hans med sin. Den ene hånd fra nakken gled ned over hans stærke ryg og tilbage op i håret. Der var ingen vej tilbage, hun var hundrede procent, fuldkommen og aldeles forelsket i den fyr, og i sit stille sind besvarede hun hans ord. -Hun ville også gøre alt for ham.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Oct 25, 2019 0:29:53 GMT
Det var ikke et helt uskyldigt smil, ej grin, der forlod Tristans mund som Lillith lå der, under ham, og rødmede og dertil delte med ham at hun følte sig krænket - ikke at den ældre slange købte det overhovedet. ,,Hey!" Grinede han samtidigt som han i et elendigt forsøg forsøgte at undgå det lille dask, ikke at det lykkedes ham spor godt. ,,Bare for det, så kan jeg fortælle dig at det var et glimrende syn", informerede han derefter, ganske ærligt og med et tydeligt lumsk smil på læberne. Det var en kæmpe løgn hvis Tristan sagde at han ikke allerede havde leget med fantasien om hvordan og hvorledes Lillith's bryster mon så ud og føltes at røre ved - han havde jo sit ry fra skolen - og byen - om en enorm forkærlighed for hunkønnets krop - og intet mere. Men ved Lillith var det jo ikke kun kroppen, eller det faktum at hun hed Malfoy - selvom han sikkert godt kunne havde fundet på at vælge en pige grundet hendes sociale arv - men ved Lillith var det bare det hele. Ufatteligt nok havde Tristan heller ikke været interesseret i andre hunkøn i hele ferien fordi blondinen havde fyldt så meget i hans tanker. Under slangens lille akt med halvmumlende ærlige hviskerier og kælerier mod blondinens ansigt, kunne Tristan ikke undgå at mærke et mindre og indre triumferende smil overtage over hendes så tydelige reaktion. Han følte sig ærligtalt som slangen fra Paradiset, der kom og forgiftede Evas sind, men i det mindste løj han ikke, hverken om sine følelser eller andet. Kysset blev dybdegjort som Lillith imødekom Tristans forespørgsel. Glædeligt lagde han hovedet på skrå, så deres tunger derfra og helt naturligt kunne møde hinanden i en næsten pirrelig dans. Selvom slangen oprindeligt ikke havde planer om at noget seksuelt skulle ske, så kunne han dog alligevel ikke undgå at mærke den lyst der ligeså stille trappede op i ham. Voldsomt sagt kunne man næsten sige at han havde et problem, som var han alkoholiker eller stofmisbruger, ja rent ud sagt; samlejeafhængig.. Forsat støttende på den ene arm, brugte han derfor i stedet den anden frie, som endnu lå oppe omkring hendes ansigt, hvor hånden var i fuld gang med at kærtegne hende blidt over kinden, lige indtil fingrene stoppede kærtegnene og i stedet blev vejledt ned af hendes hals, for så videre henover hendes kraveben. Det var helt ubevidst, måske endda et lille uheld, at fingrene fik skubbet sig ind under kappen og der kom i kontakt med det sølle stykke hud der blev blottet omkring den nederste del af hendes hals. Og det var her at han huskede det og der, selvom han oprindeligt ikke havde lyst, trak hovedet en anelse tilbage for at bryde kysset. ,,Det her.. Er måske lidt plat", mumlede han og rettede sig derefter op, for til sidst at sidde helt rank igen. ,, - Men. Jeg har noget til dig. - Og lov mig, at du ikke tager den af, okay?" Som han forklarede, blev armene løftet op så hænderne derefter kunne nå om i nakken, og der, under blusen, fangede han en kæde i det skjulte. Tydeligvis alt for stor, trak han den let over hovedet, hvorefter han viste den til Lillith. Kæden var simpel, tynd og næsten ikke eksisterende hvorpå et simpelt lille rundt men pænt guld vedhæng kom til syne.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Oct 25, 2019 6:58:31 GMT
Hun kunne ikke lade være med at grine sammen med ham. Han var bare så forbandet charmerende. Rødmen tog lidt til, skønt hun forsøgte at lægge ansigtet i de helt rette casual folder. "Ja det var det sikkert." Svarede hun ham, smilet var desværre lidt for stort på hendes læber til at kunne spille fornærmet. Hun tog sig selv i at overveje om han overhovedet havde tænkt på hende på den måde. Det havde han jo nok, ellers ville de vel ikke ligge her? Almindelige venner kyssede jo ikke hinanden, i hvert fald ikke på den måde. Der var unægtelig noget tiltrækning, og selvom hun havde forsøgt at kæmpe imod herskede der ingen tvivl om at den var gengældt. Hvad den unge heks dog ikke var klart over, var at hun havde været årsagen til at den største player på Hogwarts, faktisk havde holdt sig i skindet over sommeren. Hun havde ikke bedt ham om det, ej heller forventet det. Men det var nok primært også fordi hun faktisk ikke havde forventet at se ham igen når han forlod skolen. Det havde været en fase hun bare lige skulle igennem, havde hun fortalt sig selv, men nu hvor de lå sammen her, under stjernehimmelen var det gået op for hende hvor lettet hun var over at det ikke var tilfældet. Hvor var hun dog inderligt glad for at han var kommet tilbage. Berøringen var ikke meget gennem hendes lag af tøj, men det fik hende alligevel til at reagerer med et nydende suk, især da hans fingre sneg sig ind under kappen. Ubevidst rundede hun ryggen en smule og skød dermed brystet fremad mod ham på trods af at han ikke rigtigt var nær hendes bryst. Hun havde ikke planer om at gå hele vejen, ikke her. For det første var det køligt og for det andet kunne nogen jo komme forbi og se dem, men altså det betød jo ikke at de ike kunne hygge sig lidt, han satte i hvert fald gang i nogle ting indeni hende gennem det lidenskabelige kys. Hun blev da også lidt forvirret som han lidt pludselig lod til at ombestemme sig. De blågrå øjne der var gledet i under kysset blev atter åbnet og hun sendte ham et lidt spørgende blik. Dog var der noget i hans tone der fik de lidt for livlige fantasier til at dysse lidt ned igen. "Hvad er det?" Hun rettede sig også selv op efter ham og så så til som han trak den lille guldkæde over hovedet. Han gjorde virkelig bare alt rigtigt, havde hun ikke allerede været vild med ham før havde hun da været solgt nu. En hånd blev rakt frem mod ham så det lille vedhæng for enden af kæden kunne hvile der, "Tristan.." Begyndte hun, men vidste egenlig ikke helt hvad hun skulle sige. Hun studerede først vedhænget i hendes hånd før blikket blev flyttet op til hans, hun slap det igen så det atter hang frit i den tynde guldkæde i hans hænder. "er du sikker?" Den måtte have betydning for ham eftersom han selv gik med den, og hun ville ikke have at han kom til at fortryde.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Oct 30, 2019 1:02:28 GMT
Det måtte være den første gave Tristan nogensinde havde givet til nogen, i hvert fald hvor der var følelser i det. Selv ikke Joanne havde han købt en rigtig gave til, den eneste rigtige gave hun havde fået måtte næsten være hans fantastiske selskab - ifølge ham selv. Jovist havde han forkælet Joanne, ved at købe og betale nogle enkle ting til hende, og andre ting…, men han havde aldrig brugt tiden på at gå ud og lede efter noget han oprindeligt mente hun ville blive glad for. Chokoladefrøer og nørdede troldmandskort var en ting, men et smykke, med betydning, var noget andet. Halskæden havde en kortere men dybere historie, hvor lillesøsteren Emma var indblandet, hvor en helvedes dag i sidste ende var endt ud med at slutte rigtig godt. Efter den dag havde han aldrig taget den af, i form af et løfte til den savnede lillesøster, ikke før nu. Han betragtede Lillith, hendes reaktion og hvordan hun studerede den, det hele foregik så nænsomt, som virkede det som om at hun frygtede for at ødelægge den, hvilket vel også var det sidste afgørende valg til at han mente at hun skulle have den. ,,Hundrende procent", svarede han. ,,Kom her", tilføjede han sekunder efter og gjorde tegn til at hun skulle komme til tættere på, hvorefter han fik den guidet op og der, let som ingenting, lod halskæden glide nedover hendes kønne lille hoved. Vedhænget blev rettet og grundet den lange længde på kæden, kom vedhænget til at hænge nede omkring hendes bryster. ,,Perfekt", lød det i et mindre drillende grin, med en henvisning til placeringen, hvorefter han lænede sig en anelse tilbage for at få en helhed af det. ,, - Bedre end perfekt." Forsat med smilet på læberne, endte slangen med at støtte sig tilbage på den ene arm som han blev enig med sig selv om at sætte sig helt tilbage. Skulle sandheden frem, så kunne Tristan sidde og betragte Lillith i flere timer; selv i hendes nattøj. Der var noget ved hendes der gjorde at han blev helt tryllebundet, men hvad det helt præcist var, kunne han ikke sætte finger på. ,,Mmh, jeg ville ønske at jeg stadigvæk kunne gå og se på dig hver dag", bekendtgjorde han, som han ganske kort lænede sig frem, fangede hendes hånd, for så at roligt trække hende tilbage, i et forsøg på at guide hende tættere på, ja faktisk op på skødet af ham, hvis hun nu valgte at følge med.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Nov 1, 2019 9:19:38 GMT
Det var måske tamt og tøset, men hun kunne mærke en lille klump i halsen da han fastslog at hun skulle have smykket. De virkede ikke som et billigt trick for at charme sig ind på hende, og egentlig var hun nok efterhånden også ude ovre at tro den slags om ham. Eller hun troede stadigvæk på at han kunne finde på det, men bare ikke at det ville ske for hende. Slet ikke nu. Uden indvendinger gjorde hun som opfordret og kom tættere på ham. Hun holdt næsten vejret som den fine kæde gled over hendes hoved uden problemer og derefter faldt til rette omkring hendes hals. Blondinen gav et lille gisp fra sig ved det kolde metal, men det gjorde ikke noget. Hun var så inderligt glad og taknemmelig for hans gestus. Hun rankede ryggen en anelse og smilede lidt kækt til ham, ”nu har du da en undskyldning for at lure lidt,” sagde hun en smule drilagtigt, men blev hurtigt mere alvorlig igen, ”tusind tak, jeg lover at jeg nok skal passe godt på den.” Hun lod sine slanke fingre lukke sig omkring det lille vedhæng som hun så ham dybt i øjnene for at understrge at hun virkelig mente det. Der skulle ikke meget overtalelse til fra hans side før hun fulgte hans anvisning med tilbage, som han ønskede placerede hun sig sidelæns på hans skød. Hendes hoved lod hun kort hvile imod hans bryst. Dog varede det ikke mange sekunder før hun rettede sig en smule op og studerede hans kønne markante ansigt. En hånd fandt vej til hans kæbelinje og hun strakte sig lidt op for at placerer et let kys i hans ene mundvig. Hendes fingre sneg sig ned over hans hals og fandt så hvile mod hans bryst hvor hendes hoved havde hvilet kort forinden. ”Jeg kunne blive her for evigt.” hviskede hun så blidt og kyssede så blidt hans læber så godt som hun kunne nå fra sin position.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Nov 2, 2019 18:06:34 GMT
Det var held i ''uheld'' at kæden var så lang at Tristan nu havde en lovlig grund til at sidde og kikke på Lilliths barm. Den ældre slange klagede i hvert fald ikke, og ved hendes kommentar kunne han derfor heller ikke andet end trække en ekstra gang på smilebåndet så det noget mere drengede smil og den knap så uskyldige holdning kom til udtryk - han var jo trods alt stadigvæk Tristan Plainwood. Lige så hurtigt aftog det dog da den blonde heks gav hende ham sit ord om at passe på smykket. Han tvivlede ikke et sekund på at Lillith ikke mente det, hvilket smilet der både kunne ses på læberne og i de mørke øjne han sendte til hende også udstrålede. Helt automatisk gled den ene arm rundt om Lillith som hun heldigvis valgte at glide henover skødet på ham. Selvom han - de - havde været heldige med vejret, med en fornuftig nattetemperatur og ingen kold vind, så var det alligevel September måned og sad man stille alt for længe, selv med fornuftigt tøj på, kunne man let fryse. Det sidste Tristan ønskede var at Lillith blev syg, men til helvede med hans eget helbred. De stærke arme gjorde derfor også et ekstra forsøg på at trække den lille blonde heks ind i hans favn, alt imens han nød hvordan hun tog brug af hans overkrop i form af en pude. Ganske kort gled øjnene i, og han nød øjeblikket, hvorpå da han mærkede hvordan hun flyttede på sig, vendte tilbage til virkeligheden og samtidigt gjorde det muligt så de kunne se på hinanden igen. Lilliths ord varmede, mere end hun nok selv regnede med at de gjorde; havde han vidst hun ville reagere sådan her på hans ærlige ord, havde han næppe heller ikke trukket ventetiden så længe som han følte at han havde gjort. Tristan nåede dog ikke at sige noget før han mærkede hendes bløde læber mod hans i det blide kys. Det blev gengældt i samme forsigtige facon, alt imens hånden langsomt gled op af hendes ryg, indtil den havnede i baghovedet på hende og han der, brød kysset. Hovedet forblev tæt på hendes, øjnene forsat lukket og som han overvejede sit svar, trak han lidt på mundvigen og hørte sig selv komme med et lavmælt hmph i form af et grin over sine egne platte tanker. ,,Jeg er fristet til at sige at du bare kunne", hviskede han tilbage mod hendes læber, også selvom den mulighed ikke rigtig var mulig overhovedet - men det var okay at drømme. Selvom det blev koldere for hver dag, så virkede det på nuværende tidspunkt som om at Tristan ikke blev påvirket af det, ikke så længe han havde Lillith tæt på og kunne forestille hende ved hans side i fremtiden.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Nov 8, 2019 11:49:49 GMT
Det var ikke fordi Lillith havde en stor fyldig barm som et par af de mere populære piger, men hun var godt tilfreds med hvad hun havde. Især når det ikke lod til at generer Tristan. Eller det håbede hun i hvert fald ikke at det ville gøre. Nu havde han jo ikke set hende uden tøj på, men igen stolede hun på at det hun havde var godt nok. Hun elskede bare at være så tæt på ham, selv med de forurolige ting han havde sagt for lidt siden. Hun burde måske reagerer på det. Forsøge at tale ham fra det, måske endda sige det til nogen før han gjorde alvor af det, men noget holdt hende tilbage. Hun ønskede ikke at bryde den tillid han havde udvist hende og så håbede hun nok på at han ville komme til fornuft og droppe sin plan. Det kunne kun gå en vej og det var galt, og det ønskede hun ikke for ham. Hans varme overkrop gjorde det lettere for hende at holde varmen, det var ikke direkte koldt, men det var heller ikke ligefrem bikinivejr. Deres læber mødtes og hun nød at mærke den varme der flugtede med Tristans hånd op langs ryggen til hendes nakke. Kysset blev brudt og hun så op på ham, et sødt smil gled over læberne ved hans ord og hendes hånd fandt vej til hans kæbelinje, hun strøg en tommel over hans kind et par gange før hun kyssede hans læber kort og forsigtigt. ”Der er sikkert ingen som ville bemærke det,” hviskede hun blot tilbage, velvidende om at himmel og jord ville blive sat i i bevægelse hvis ikke hun var tilbage i sin seng inden den følgende morgen. Måske også før, men det havde hun ikke lyst til at bekymre sig om nu. Hånden gled ned langs hans hals til hans bryst hvor den fandt hvile. Det føltes fast og varmt under hendes let kølige fingrespidser. Hun lod et mildt tilfreds suk undslippe sine læber. ”Du lokker mig vidst i unoder Mr. Plainwood.” Kommenterede hun underholdt, stadigvæk tæt ved hans læber og stadigvæk i en from hvisken, men med et drilagtigt smil på læberne. Selv det at hun overvejede at blive der med ham var stort i sig selv for en lille mønsterelev som hende. Og så selvfølgelig den fact at hun var ude af sengen nu hvor hun burde ligge og sove. Men det gjorde hende ingenting, hun nød hvert sekund.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Nov 16, 2019 6:20:09 GMT
Det var ønsketænkning, hvilket det lille smil som Tristan også sendte tilbage til Lillith tydeligt afslørede. Han ønskede intet mere end bare kunne at tage hendes hånd og stikke af, glemme alt, alt om de uhyggelige ting han lige havde delt med hende, om hans forældre og deres kommende fremtid. Smilet blev en tand større som Lilliths drillende ord lød. ,, Jaså?" Lød det, en anelse overrasket - ikke at han var spor overrasket. Samtidigt skævede han lidt på hovedet, men uden helt at fjerne afstanden mellem deres ansigter, hvilket gav slangen muligheden for at se Lillith fra en anden vinkel, nærmest som havde han lignet en der oprindeligt ledte efter noget, hvilket vel ikke var helt ukorrekt. ,,Du ligner ellers ikke en der er utilfreds, hvis jeg skal være ærlig", forsatte han i den lettere drillende tone og strakte sig så de sidste millimeter for at plante et kort kys på hendes bløde læber. ,,Hvad kan jeg mon ellers lokke dig til?" Spurgte han mod hendes læber, for så at tydeligt lade hende mærke hvordan smilet voksede. Ufatteligt gennemskuelig, og ikke spor imellem linjerne, burde Lillith også hurtigt kunne regne ud hvorhen Tristans tankegang bevægede sig hen med det spørgsmål. Det var dog ment i sjov, da den unge slange oprindeligt ikke havde skænket det en tanke at dette møde skulle ende ud i noget seksuelt. - Men, når det så var sagt, så sagde han heller aldrig nej, hvis Lillith nu ville prøve at forsætte fra hvor de sidst slap. Normalt gik han heller ikke op i det, men lige ved Lillith var Tristan ikke sit normale jeg: hun var jomfru og han ønskede ikke bare at tage den, tværtimod, skulle han rent faktisk ende ud med at være den heldige der tog hendes mødom så ville han gerne have at hun følte sig klar, og at det var ''helt perfekt''.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Nov 18, 2019 0:15:18 GMT
Deres blikke fandt atter hinandens og selvom hun forsøgte at opretholde det lettere trodsige skær, smeltede det lidt væk under hans søgende blik. Hun mærkede hjertet slå en smule hurtigere og hun sendte ham et lidt skævt smil, hun kunne ikke benægte at han havde ret desværre, end ikke om hun prøvede. Hun sukkede let og lod en hånd stryge blidt gennem hans hår. ”Jeg er ikke helt sikker på dit ego ville kunne håndterer hvis jeg gav dig ret.” Drillede hun blidt. Deres læber mødtes på ny og den behagelige varme spredte sig atter i kroppen. Smilet blev gengældt og hvortil hun tog sig lidt mod og nappede ham blidt i underlæben ganske kort, ”så så, nu skal du ikke sidde der og få en masse gode ideer.” Drillede hun. Sandheden var jo at hun selv havde lyst til at genoptage hvad det havde påbegyndte sidst, men hun ønskede trods alt heller ikke bare at smide alle hæmninger og være sammen med ham her og nu. Eller gjorde hun? Hun havde lidt en indre battle kørende imellem hvad hun havde lyst til og hvad hun måske ikke burde gøre. Hun blev dog enig med sig selv om at hun ville prøve at lade hjertet styre det lidt, bare lytte til sin mavefornemmelse. Roligt fangede hun hans læber endnu engang. Det var bare så..ja, fortryllende at sidde herude sammen med ham. Skønt det var blevet en smule køligere frøs hun ikke rigtigt. Hun ville sådan ønske at hun ikke behøvede at gå tilbage til sovesalen. Ikke fordi hun havde tænkt sig at gøre det lige nu, men på et eller andet tidspunk måtte den hyggelige lille stund jo desværre ophøre.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Nov 18, 2019 0:37:16 GMT
Et let lille grin lød som hun omtalte hans diva ego - hvad fablede hun dog om? Tydeligt velvidende om det, kunne han ikke andet end forsat at sende et mere eller mindre drillende smil i hendes retning. Lillith havde nok ret, hans ego flød let over fordi han var så selvfed, men det var ikke altid nødvendigvis en dårlig ting, ikke ifølge slangen selv i hvert fald ,,Pff.…" Beklagede han sig lettere dovent, samtidigt som han fik trukket halvhjertet på skulderne. ,, - Det er umuligt ikke at få alt for gode idéer når jeg ser dig i den her slags outfit", påpegede han lettere drillende, hvorefter han glædeligt tog imod hendes bløde og alt for velsmagende læber. Samtidigt lod han hånden glide ned af hendes ryg, hvorefter han lidt vovende lod den glide ind under kappen for så at glide forsigtigt op af hendes former. Allerede dér føltes det langt bedre, også selvom der forsat var stof imellem hånden og hendes krop. Hånden var kold, så det faldt måske næppe så meget i Lilliths smag som det gjorde hos Tristan. Derfor kunne han heller ikke undgå at smile svagt under kysset som han tog skridtet videre og atter lod hånden glide ned af hendes krop og der inviterede sig selv ind under natblusen(?) for der at lade den kolde hånd glide kærtegnende op af den varme kvindelige figur.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Nov 22, 2019 22:20:56 GMT
Det at han ikke benægtede fik hende blot til at sende ham et yderst veltilfreds blik. Hun kunne godt lide at få ret, ikke ubetinget, men når hun vidste at der var sandhed i det hun sagde. Hans ego gjorde hende nu ingenting, der var noget ufattelig charmerende over det. Hele den der bad-boy persona som hun ellers havde svoret hun aldrig ville falde for, havde alligevel endt med at feje benene væk under hende. En let fnisen kunne høres fra hende ved hans ord. ”ja for jeg rocker stilen ret godt ikke sandt?” Hun rankede ryggen en smule for at strike a pose fra hendes siddende position. Ikke at det gik specielt godt, men det var også ligemeget. Hun faldt dog hurtigt tilbage mod hans bryst da hun kyssede ham. Hun kunne mærke den kølige hånd komme tættere på sig, ikke i direkte kontakt med den lyse hud, men nok til at hun sukkede en smule længselsfuldt. Hun mærkede smilet mod sine læber sekunder før hånden så søgte helt ind til det bare hud, dette fik hende til at gispe let mod hans læber og suge maven ind da hånden føltes kold, dog ikke ubehagelig. Kulden blev dog hurtigt glemt som de kolde fingre arbejdede sig op over hendes krop. Hun genoptog kysset med armene slynget omkring hans nakke og den ene hånd begravet i de mørke lokker. Hvordan kunne noget føles så godt? Hele kroppen kriblede nærmest.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Nov 26, 2019 19:46:03 GMT
Hænderne forsatte langsomt den pirrende færd op af hendes former, lige indtil hver tommel kom i kontakt med bh'ens bøjler. Oprindeligt havde slangen lyst til at forsætte eventyret med hænderne, mærke endnu mere af den bløde hud og de former der blev dækket af endnu et stykke stof, men ærligtalt så formåede den blonde heks at putte en følelse af usikkerhed i maven på Tristan, samt tonsvis af tanker han ikke havde haft siden han var… 11 til 12 år. Oprindeligt fejlede hans ego og selvtillid intet, det havde han trods alt lige demonstreret blot sekunder forinden, men når den unge troldmand samtidigt sad der, med Lillith på skødet og tænkte på hvad hun mon tænkte på, og frygtede for at hun ville føle sig presset, noget han oprindeligt ikke ønskede at hun skulle føle, blev han som Bambi på glat is. Lillith lod dog ikke til at have noget imod det, tværtimod virkede det lille gisp mod Tristans læber som et positivt tegn. Men ville hun stoppe ham, om end ikke bide hovedet af ham, hvis han forsatte? Som han glædeligt gengælde kysset, blev det mere forsigtigt som han samtidigt let sneg enkle fingre ind under bh'ens stof på siderne, samtidigt som de to tommelfingre fulgte trop, men i stedet fulgte bh'ens ydre form og over hendes bryst.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Dec 5, 2019 23:45:56 GMT
Hans kølige fingre sneg sig op langs hendes bløde hud og hun sukkede længselsfuldt som hendes krop automatisk reagerede på den blide berøring. Ryggen svajede en smule sådan at brystet blev skudt lidt op. Hendes fokus var ret fastlåst på hvordan hans fingre nåede kanten af hendes bh. Hun tog sig selv i næsten at holde vejret. Imens hun afventede hans næste træk. Tøvede han? Det virkede lidt sådan. Hun var ikke sikker på hvorfor, men det passede hende nu ret godt. Hun var ikke sikker på om hun var klar til at gå hele vejen med ham i aften, men hun havde da i hvert fald mod på at mærke lidt mere til de behagelige følelse han havde sat i hende den aften i opholdsstuen. Det var nok også derfor at hun ikke sagde noget til at hans fingre sneg sig ind under stoffet i siden af bh’en. Hun sukkede mod hans læber og gjorde kysset en smule mere passioneret for at understrege at hun var okay, med det han lavede. Alligevel frøs hun i et splitsekund som tommelfingrene strøg over hendes bryst -godt nok uden på stoffet, men følelsen det satte i hende var bestemt mærkbar. Hendes krop reagerede på ham. Kysset blev kort brudt og hun søgte hans blik med let rødmosede kinder, ”Tristan..” hendes stemme var svag, men blidt, ”jeg er ikke sikker på at jeg er helt klar til at gå hele vejen..” Endnu en kort pause, det var kun fair at hun sagde det fra starten af så han ikke satte forventningerne for højt. ”Men dét der, må du gerne gøre igen.” Hun smilede lidt forsigtigt og prøvede at ignorerer rødmen der bredte sig til resten af ansigtet. Hun forsøgte at skjule det ved at give ham endnu et længselsfuldt kys. Denne gang tillod hun sig også selv at udforske hans overkrop en smule. Som den ene hånd stadigvæk var omkring hans nakke, lod hun den anden glide ned over hans faste brystkasse og hun tog sig selv i at tænke på hvordan det mon ville føles at berøre ham indenunder hans bluse.
|
|
|
Tristan Plainwood
•
Magiker
Posts: 204
Likes: 9
Gender: Male
Fødselsdag: 03.12.2038
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Lillith Malfoy
Oprindelse: England, London
Bosat: Hos Kimberly
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Stilling: Arbejdsløs
C-box navn: Aniight
|
Post by Tristan Plainwood on Dec 17, 2019 22:59:52 GMT
Det føltes som på kanten af ren tortur: Lilliths bløde figur og varme nøgne hud i Tristans ru håndflader plus den varme ånde han i ny og næ mærkede mod sine læber som hun tillod at holde de små pauser. Det hele gav lidt til fantasierne, og ikke mindst fodrede det også den langsomt voksende lyst til meget mere. Tydeligt opmærksomt mærkede han hvordan hun frøs som fingrene gled over der hvor han gættede på hendes brystvorter måtte være. Blot centimeter over stoppede han og åbnede derefter øjnene som hun brød kysset. Hurtigt fandt de mørke øjne hvile i hendes og som hun luftede hvad hun havde i tankerne sank han en lille lydløst klump. Normalvis havde han opgivet, udtryk skuffelse eller endda irritation, men ikke her. Endnu en klump blev sunket som hun åbnede munden og lod de svage ord forlade hendes læber, hvilket fik ham til at trække lidt på mundvigen til et smil. ,,Vi har al tid i verdenen", hviskede han ærligt mod hendes læber, hvorefter han glædelig genoptog kysset hun igen påbegyndte, hvorefter han sekunder efter mærkede hvordan hendes hånd selv begyndte at på opdagelse på hans krop, hvilket helt automatisk fik slangen til at spænde en anelse op i musklerne. Selv tillod han atter at lade fingrene stryge videre, ned igen, en anelse hårdere end før, for så atter op over der hvor han langsomt fornemmede hvor brystvorterne var. Samtidigt kunne det ikke undgås at hænderne som befandt sig under stoffet på siderne fik flyttet lidt på hele bh'en.
|
|
|
Lillith Malfoy
•
Elev
Posts: 140
Likes: 5
Gender: Female
Fødselsdag: 20.01.2040
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Tristan Plainwood
Oprindelse: England
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Årgang: 7. årgang
|
Post by Lillith Malfoy on Dec 28, 2019 22:30:11 GMT
Lillith havde intet imod at mærke hans hænder kærtegne hendes krop. Det føltes så varmt og velkomment også selvom hun ikke ville gå hele vejen i aften. Hun havde bare haft brug for at fortælle ham det fra starten så han ikke satte sine forventninger for højt. Indrømmet havde hun i et kort sekund frygtet hans svar som deres blikke mødtes, til hendes store lettelse accepterede han det og et stort taknemmeligt smil formede sig på de røde læber. Kort efter var hans læber mod hendes igen. Den ene hånd snoede sig ind i hans mørke hår imens den anden nu havde fundet kanten af hans bluse. En kort tøven, men så valgte hun alligevel at snige den ind under hans bluse. Hans maveskind føltes blødt og varmt mod hendes kølige fingre og hun undslap et blidt suk som hans hånd strøg over hendes bh og strejfede den følsomme brystvorte. Hun kunne godt mærke at bh’en havde flyttet sig en kende, men hun beklagede sig ikke. Hendes nysgerrige fingre fik i stedet lov til at glide op over hans velformede mave og brystkasse og hun mærkede hvordan det kriblede i hele kroppen. Det var bestemt ikke lysten til at fortsætte der manglede, men fornuften holdt hende trods alt tilbage. Den anden hånd gled ud af hans hår og søgte ind under blusen for at slutte sig til den de allrede dansede legende henover hans bryst. Begge hænder gled om bagpå og ned langs hans stærke ryg. Dette her føltes helt fantastisk.
|
|
|