Hvad damen beder om, skal damen få

[Deleted]

Om det var fordi de var væk fra gadens mange øjne, eller fordi at ulven befandt sig i det han anså som hans værende habitat, så tænkte Diego ikke yderligere over det træk han lige havde foretaget. Desuden, så lod det ikke til at healeren havde noget imod det, faktisk overhovedet ikke, som han selv mærkede hendes arm snige sig rundt om livet på ham.
,,Aha", lød det fra ulven i et halvt fnys. Han klagede dog ikke, det at have denne ''forbandelse'', som Diego ærligtalt ikke anså sine varulve evner som, havde helt klart sine frynsegoder. ,,Nåmen.." Lød det svagt, som de kom på ''rette spor'' igen. ,,Hvad frygter du allermest?" Spurgte han lettere nysgerrigt og lod atter blikket hvile på den rødhårede kvinde.

[Deleted]

Som de gik der, tillod Ayla sig at putte sig tæt ind til Diego. Hun havde ikke i sinde at afslå hans søde gestus, når han sådan tilbød at varme hende og glad for, hvordan han alligevel åbnede lidt op for hende, tog hun imod hvad hun kunne få. Brynene rynkedes dog, som samtalen drejede sig ind på et nyt spørgsmål og lidt flov over det første svar der dukkede op i hendes hoved, skævede hun op imod ham, som smilet på hendes læber dog alligevel forsvandt. ”Du må ikke grine vel..?” Stemmen var tydeligvis en smule mere spinkel nu, som hun følte sig en smule pattebarnsagtig, men svaret kom alligevel ret så prompte derefter. ”Jeg…Jeg er skrækslagen for en dag at skulle rende ind i en varulv…- Modbydelige skabninger….Bare tanken om at skulle ende som aftensmad for sådan en, der ikke kunne styre sig…Kløerne..Tænderne…”

[Deleted]

,,Jeg lover ikke at grine", allerede dér, havde ulven svært ved at holde masken - men det lykkedes.
Edderkopper, slanger eller andre kryb, eller noget i den retning, det var hvad Diego regnede med at healeren ville sige, nu hvor Ayla sagde som hun gjorde. Men virkeligheden var anderledes. Idet Diego hørte ordet varulv, var det som om at han så sort og ikke hørte resten af hvad den rødhårede kvinde sagde. Han hørte ikke hendes såkaldte fornærmelser eller frygt for at ende som middag. Det løb ham ærligtalt koldt ned af ryggen. Han var ikke født varulv, men han var alligevel vokset op som var han.
Han sagde intet, ej reagerede, tværtimod stirrede han tavs ned i jorden. Og først som han mærkede Aylas øjne mod sig, fik han rystet sig tilbage til virkeligheden. ,,Eh ja.. Modbydelige.." Sagde han og påtvang et smil, hvorefter han rankede hovedet og så frem, fremfor at kikke på Ayla. Hun havde ikke trådt ham over følelserne, men… hvad skulle han dog stille op? 

[Deleted]

Som Ayla delte ud af sig selv og udleverede sin største frygt til Diego, havde hun vitterlig frygtet at han ville grine. – Ikke fordi hun regnede med at han ønskede at drille hende med det…Men fordi hun nok nærmere følte at det var en ’barnlig’ ting at blive bange for. Fordi hun frygtede at han ville dømme hende derpå. For ærligt, så vidste hun jo godt, at varulve også var individer der havde deres almene liv ud over den ’forbandelse’ der lå over dem..Frygten var bare større. Frygten for at blive flået levende…Trængt op i en krog af et rovdyr. Stille og roligt, bevægede hun sig fortsat fremad sammen med Diego, uden videre at bemærke at han undgik hendes blik. ”Og samtidig tror jeg også bare jeg ville frygte selv at skulle…blive involveret i den slags problemer…- Jeg ved det ikke..- Har du nogensinde mødt en?”

[Deleted]

Sjældent kunne Diego tie når nogle kommenterede på det, når der blev talt grimt om varulvene eller andet. Men som Ayla blev ved med at tale, mærkede ulven hvordan uroen fandt sted i maven som han overvejede at stoppe hende og fortælle at så slemt var det heller ikke. Han frygtede ikke for at miste besindelsen, at han ville kikke på hende og få de varulvelignende træk der kunne dukke op hvis man blev vred, det havde han trods alt lært at styre år tilbage. Men Ayla gjorde det ikke let… Og hvis hun bare vidste hvad hun allerede var i færd med at rode sig ud i, så ville hun nok ikke ane om hun skulle grine eller græde. ,,Hvad?" Spurgte han, selvom han uden problemer fik fat i hendes spørgsmål. Ja. Nej. Jo. Nej. Som svarerne blev sagt gentagende gange i hovedet på Diego, blev det til sidst for meget. ,,Jo", endte han ud med at svare, hvilket automatisk fik ulven til at klemme hånden i jakkelommen lidt hårdt sammen. For helvede..! ,,Min onkel er - var, en varulv", fortalte han. Og det var sandt. Men onklen levede stadigvæk dagen i dag, men det behøvede Ayla ikke at vide.

[Deleted]

Ayla fortsatte stille og roligt med at gå, som samtalen skred frem. – Uvidende om, at hun netop gik og holdt en af de skabninger i hånden, som hun frygtede så umådeligt. De grågrønne øjne hvilede på brostenene foran hende, men de gled alligevel op på Diego, som han alligevel kom med et overraskende svar. Uden egentlig at tænke over det, stoppede healeren op derved og en smule omtumlet, slap hun sit tag i ham, som hun gøs. ”Mhmm..Det…det må have været langt ude….Lidt underligt at forholde sig til, huh..?” Prøvede hun lidt at redde den, om end hun følte, at hun havde klokket i det. – Men hvad kunne hun ellers sige? For Diego var tydeligvis ikke som sin onkel. Diego var bare…Diego. Sød…Charmerende…Robust, med sin trang til at skride ind og beskytte hende…Og alligevel var han også…Varm. Varm at putte sig op af….Hvordan skulle hun dog nogensinde kunne forestille sig at han kunne være ligesådan? Tanken var bare absurd i hendes hoved. Umulig at forholde sig til, selvom hun ikke helt kunne ignorere at chancen var der for at nogle gener kunne være gået i arv og at han principielt kunne stå og lyve hende direkte op i ansigtet.

[Deleted]

Øjnene gled hårdt i samtidigt som Diego skar en grimasse der tydeligt afslørede at han fortrød sit svar - dog uden at Ayla kunne nå at bemærke noget. Selvom han havde forsøgt at tænke over sit svar, selvom han rent faktisk havde haft et stjerneklart ''Nej'' i tankerne, havde han i stedet sagt ja. Det handlede ikke om at være ærlig, tværtimod, hans hjerne og mund havde bare ikke samarbejdet i det split sekund det havde taget..
Han stoppede i samme sekund som Ayla slap ham og lidt overrasket røg blikket over på hende. De sorte øjne flakkede op og ned af den rødhårede kvinde. Skulle der ikke mere til? - nåede han at tænke, hvorefter hun forklarede sig. Han sank og påtvang et smil. I denne her situation kunne han ikke skjule det, at hendes lille gysen gjorde ondt, selv ikke overfor sig selv. Men det handlede ikke om Diego, hvilket han fik sig selv overbevist om, men om Ayla og hvad hun troede, og forhåbnetligt troede hun at hun havde jokket i det ved at træde Diegos ''døde'' onkel over poterne - hvor hun komisk nok i stedet ramte Diego. ,,Det var det… Han… Han var ikke en god mand." - ,,Han var grunden til at jeg forlod Spanien." Sandt, men med et mindre twist.

[Deleted]

Ayla lod de grågrønne øjne iagttage Diego lidt, som de stod der. Som de var stoppet op, midt på gaden, blot for tilsyneladende at lade sig betage lidt af hinanden. På en eller anden måde, syntes noget at forandre sig omkring Diegos attitude, men hvad det helt var, syntes Ayla alligevel ikke at kunne blive klog på. Hun sendte ham således blot et varmt og forsikrende smil, idet hun trådte lidt tættere på og prøvende, lod hun sine arme snige sig omkring livet på hende, i håb om at han ville tilgive hendes måske lidt hårde ord. Det havde trods alt ikke været hendes mening at få ham til at føle sig utilstrækkelig eller for den sags skyld en skurk, fordi han havde haft en onkel der i Ayla’s øjne virkede…næsten frygtindgydende. ”Mhmm…Men så er der jo så den gode side af det, at det har bragt dig her til London…Og i armene på mig…Hvis jeg altså er nok for dig og du ikke hellere vil have en mørkhåret spansk kvinde..” Drillede hun, som hun nussede hans mørke lokker omkring øret en smule og kærtegnede hans kindben og maskuline kæbelinje.

[Deleted]

Det var med et skævt smil på læberne at Diego lod Ayla træde tættere på. Han sagde intet til de små hænder der sneg sig rundt om livet på ham, tværtimod, så reagerede han nærmest automatisk som hans egne arme tog den frihed og gled rundt om Ayla, og hvor hænderne der låste sig fast i hinanden, så hun var fanget i hans favn. Det skæve smil blev derefter lynhurtigt erstattet i et lille grin og de hvide tænder blottet. ,,Du er langt mere interessant end en spansk kvinde", sagde han, hvorefter han sænkede hovedet en anelse ned mod hendes. ,,- Og smukkere", afslørede han i en mere dæmpet tone da deres ansigter til sidst var så tæt på hinanden at andet ikke var nødvendigt. Det var vel også hans måde at sige til Ayla på, at det ikke gjorde ham noget, at han var havnet her, i London, og nu stod med hende i hans arme - og omvendt. Sekunder efter der, lænede han sig de sidste centimeter ned mod hendes ansigt og lod der hans læber prøvende ramme hendes i et kys.

[Deleted]

Som Diego gengældte hendes kærtegn, syntes andet ikke muligt for Ayla end at smile. Hun lod fortsat sin hånd kærtegne hans fine ansigtstræk og som hun netop stod og beundrede hans læber…De fine hvide tænder og de dybe mørkebrune øjne, mærkede hun atter varme følelser og hengivenhed fylde hende, som et smil gled over hendes læber. Hun lod hans mund forene sig med hendes og glædeligt, lod hun ham kysse hende, som hun med den ene hånd trak hans hoved lidt tættere end imod hendes, som hun måtte stå på tæer, for overhovedet at nå ham. Hun lod sig selv fordybe i det øjeblik de delte og kærligt, nappede hun ham derved en smule i underlæben.

[Deleted]

Frivilligt lod Diego hovedet sænke sig en anelse mere som kysset langsomt blev gengældt og mere passioneret. Selvom de stod midt på stien og fyldte og muligvis gav mulige forbipasserende et mindre show, så kunne ulven ikke være mere ligeglad i det enkle øjeblik. Det måtte ligne noget taget ud fra en romantisk kliche film. Han hengav sig, på en måde han aldrig havde gjort, lige indtil han langsomt og helt naturligt afsluttede kysset og der trak hovedet en anelse tilbage for så at betragte det feminine og pæne ansigt Ayla havde. Smilet var ikke til at tage fejl af, ej de mørke øjne som måtte havde fået en tand mere varme end de nogensinde havde haft; Diego nød oprindeligt denne date, hvor absurd det end lød, han nød at lære healeren at kende og at dele noget om sig selv, også selvom det ikke var helt korrekt. Ganske forsigtigt lod han to fingre kærtegne hende langs kæbelinjen, hvorefter han fjernede hånden fra hendes ansigt og i stedet fik lagt armen langs hendes skulder. ,,Så, er der mere du vil vide?" Spurgte han lettere drillende og skævede samtidigt ned på hende.

[Deleted]

Selvom Ayla havde været småirriteret på Diego for blot få minutter siden, syntes hun ikke at kunne være gal på ham længere tid af gangen. – Ikke når han så sødt stod og kærtegnede hende og hviskede søde ord i øret på hende. Det var rart…Rart at stå der og føle sig speciel, selvom det selvsagt også kun kunne være for et øjeblik. Et svagt suk gled således over hendes læber, som han trak hende en smule mere ind til sig og glædeligt fordybede hun sig i deres lille særlige stund, før hun atter lod ham trække sig og hun så ellers selv bukkede hovedet en smule. Øjnene åbnede sig igen, som han kærtegnede hendes kæbelinje og forsigtigt, rystede hun så ellers på hovedet. ”Nej..Jeg tror jeg har, lige hvad jeg skal bruge.” Erklærede hun stille.

[Deleted]

Smilet forblev på ulvens læber som den rødhårede heks bekendtgjorde at hun ikke havde flere spørgsmål. Det var gået smertefrit og Diego måtte indrømme at det havde været… ok at åbne op. Nej, nok nærmere rart - også selvom han kun havde fortalt kvinden den halve sandhed. Det var tæt nok på.
I stedet hvilede han hovedet mod håret og gjorde et tamt forsøg på at skjule ansigtet, ja smilet, som de, en anelse nyforelsket set udefra, bevægede sig videre langs stien og ind i parken. - Ikke at det hjalp, overhovedet faktisk, men indbildningen var nok til at ulven ikke tænkte yderligere over det som de passerede nogle andre og derfra ellers smalltalkede og grinede.

//Out