Hvad damen beder om, skal damen få

[Deleted]

Ayla blev tavst stående, som Diego instruerede servitricen og derefter betalte. Det var tydeligt at kvinde var interesseret i den saftige samtale de lod til have gang i, men ærligtalt rørte det ikke Ayla det mindste. Tværtimod, var healeren mere optaget af, at Diego ikke lod til at komme med den mindste reaktion på hvad hun lige havde sagt til ham, i et forsøg på at åbne en smule op og hun måtte således se sig skuffet, som han i stedet blot førte hende ud af caféen for derefter at forsøge at springe over hvor gærdet var lavest, som om hun var idiot og ikke ville bemærke hans afvigende manøvre. De grå øjne flakkede en smule, som hun stod der med sin is i hånden og for et sekund gled blikket imod jorden, før hun så ellers rakte sin is til Diego og trådte to skridt væk fra ham i samme nu, som hun rankede sig en smule, klart utilfreds med det faktum at hun følte hun blev trådt lidt på, som han ignorerede hende. – For var det virkelig kun den fysiske tiltrækning, der var afgørende for ham? Var det virkelig alt, hvad folk..- Mænd lod til at kunne se i hende? ”Jeg syntes ikke det her er en god idé Diego.” Pointerede hun så, hentydende til deres date, før stilheden indfandt sig for et kort øjeblik.

[Deleted]

Forvirret - og så alligevel ikke helt, forsvandt smilet delvist som Ayla rakte Diego hendes is, og som hendes ord lød, forsvandt det helt. Ikke en god idé? De var jo kun lige begyndt.. Ulven sank en lydløs klump som han lod de kulsorte betragte den tydeligt påvirkede healer. Han var ikke god med ord, og heller ikke i handling, i hvert fald ikke når det handlede om lige netop det det nu handlede om. ,,Jeg er.. Ikke god med ord. Og jeg er bestemt ikke godt opdraget..", afslørede han og mærkede samtidigt et lille træk i mundvigen. Diego vidste godt at han ikke var perfekt, hvordan han måske burde være mere gentleman end dyr, såsom at åbne og holde døren for sin kvinde, eller trække stolen ud når hun skulle sætte sig ned, for derefter at skubbe hende ind til bordet… men der hvor han kom fra, og under de omstændigheder han var vokset op, så havde alle de ting ikke været relevante . ,,Jeg er ikke kun interesseret i dit udseende, jeg vil gerne vide mere om dig - selvom det måske ikke altid virker sådan. Så lad os se hvordan det ender, okay?" Forsat med det lille smil på læberne, rakte han isen tilbage mod hende.

[Deleted]

Som tavsheden for en kort stund overtog, stod Ayla og krympede sig en smule. Blikket gled ned mod brostenene under dem, som et lille suk gled over hendes læber og eftertænksomt, kløede hun sig lidt i nakken. Et lille suk gled over hendes læber, som øjnene atter gled op og omkring, men hun nikkede så atter til sidst og lidt tøvende, tog hun så ellers imod sin is, som han rakte den tilbage imod hende. Hun forsøgte sig med et lille smil, selvom det tydeligvis ikke var helt overbevisende og stille tog hun så ellers en bid af sin is, før hun gjorde mine til at gå lidt videre. ”Hvor er du vokset op?” Forsøgte hun så.

[Deleted]

Ikke et sekund for sent, satte Diego den ene fod foran den anden, så de side om side kunne følges ned af gaden. Vejen var tilfældig, hvilkede det også lod til at den kommende rute blev - ikke at ulven forinden havde haft planlagt det helt store. ,,Det er kompliceret", svarede han som det første, hvilket var ulvens typiske svar når nogen forsøgte at komme tæt på - og som han kom i tanke om det, pustede han svagt ud. ,, - Jeeg voksede op i Deiá, en lille kystlandsby i Spanien." Skyndte han at tilføje, inden healeren kunne nå at kommentere på hans første svar. ,,Jeg flyttede derfra da jeg var 16." - ,,Er det så nu hvor jeg stiller dig et spørgsmål?" Spurgte han og sendte hende et mindre drillende smil.

[Deleted]

Ayla bevægede sig stille og roligt ned af gaden sammen med Diego, som de begyndte at gå. Hun lod ham få hendes fulde fokus, om end stemningen syntes lettere akavet, efter hendes lille afvisning og nysgerrigt betragtede hun ham lidt, som han overraskede hende ved faktisk at uddybe end smule, selvom han først havde gjort mine til at feje hende af. Hun nikkede, som han spurgte om det nu var hans tur og hun nippede så ellers lidt mere til sin is. ”Hvis du har lyst.”

[Deleted]

Blikket flakkede, fra Ayla og frem, som de langsomt bevægede sig fremad. Diego nikkede svagt, og som fokusset faldt ned på isen, overvejede ulven hvad han ville vide. Han ville jo egentligt gerne vide det hele, men hvor begyndte man? Som han fik gravet en klump is op på den lille plastikske, skævede han atter ned på hende. ,,Hvorfor blev du healer?" Spurgte han og stak derefter skeen i munden for endelig at smage på den, alt imens han betragtede den rødhårede kvinde.

[Deleted]

Isen var god. Rigtig god, som man nu kunne forvente det fra Floridors. Ayla besøgte til tider selv iscaféen idet hun boede tæt derved, men om ikke andet, så lod hende og Diego da til alligevel at kunne få en lille tur ud af det. De havde muligheden for at gå hele London rundt hvis de ville og umiddelbart, havde Ayla ikke travlt, som hun for nu bare ønskede, at komme lidt mere ind på livet af den mørkhårede mand der havde tryllebundet hende. Hans spørgsmål kom dog tydeligvis en smule bag på ham og med rynket pande mødte hun hans blik, før hun bed sig lidt eftertænksomt i læben. ”Hmm..” En brummen forlod hende og usikkert spekulerede hun lidt. ”Jeg tror det lå lidt lige for…Mine forældre driver et selvstændigt apotek. – Jeg har altid hjulpet min mor med hvad jeg kunne…Og alligevel så har jeg nok bare altid villet noget mere. Hjælpe andre…Vise at jeg er en selvstændig kvinde der godt kan selv, selvom jeg er den mindste i min søskendeflok.” Forsøgte hun at forklare, som hun tog en bid mere af sin is. ”…At jeg ikke er så fintfølende, som de måske ville have troet ellers…Vise at jeg havde lidt ambition. – Det og så kan jeg godt lide at gøre en forskel..”

[Deleted]

Endnu en skefuld blev proppet i munden, alt imens Diego lyttede opmærksomt til healerens ord. Af en eller anden grund så kom det ikke helt bag på ulven, at Ayla var ''født'' ind i det. Han havde nærmest også følt det, fra starten af deres møde, også selvom han lige de første par minutter havde været så betaget af willien i hende; det lå til hendes natur, at ville hjælpe andre. Hun virkede så uselvisk, og så ren, selv efter Diego havde formørket både hendes krop og sind med hans seksuelle fantasier.. Han nikkede et par gange som hun blev færdig. ,,Det kommer ikke bag på mig..", tænkte aka sagde han højt, med et skævt smil over læberne, hvilket ikke helt havde været meningen. Han rømmede sig, ,,Du har intet at bevise overfor dine søskende. Jeg er sikker på at de allerede ved det", skyndte han i stedet at sige.

[Deleted]

Ayla kunne ikke hjælpe det men sende Diego et lille smil ved hans ord. Trods alt, tog hun alligevel hans ord til sig som en kompliment. – For det kunne vel næsten ikke være andet…Vel? At hendes brødre allerede vidste at hun godt kunne være en selvstændig dame med ben i næsen, tvivlede hun dog indimellem på. Hun skrabede de sidste bidder is ud af sit isbæger og som hun gik forbi en skraldespand, smed hun så ellers resten af bægeret ud. ”Mhmm…Det vil jeg tage som en kompliment.”

[Deleted]

En dæmpet latter lød ved healerens ord samtidigt som smilet voksede et par centimeter, alt imens han rystede svagt på hovedet af Aylas skøre idéer. Det var ikke helt løgn, at det var en kompliment, men han var trods alt Diego, og Diego åbnede sig ikke op, ikke som han gjorde nu her i hvert fald. Ligesom Ayla, færddige han isen og smed bægeret ud, hvorefter turen forsatte ned af gaden, og som muligheden dukkede op, drejede ulven til venstre og vejledte dem ind i en af de mindre parker. ,,Det er din tur til at spørge", pointerede han som hænderne samtidigt blev pakket ned i jakkens lommer.

[Deleted]

Ayla fulgte stille og roligt Diego, som han tydeligvis overtog føringen og guidede dem ind i parken der lå nær ved. De slanke hænder blev begravet i jakkelommerne ligesom Diegos og stille ganske let, knyttede Ayla hænderne lidt, som hun følte at fingrene var blevet kolde i den friske efterårsluft. ”Hmm…Hvad vil du mene er din bedste kvalitet?” Spurgte hun nysgerrigt.

[Deleted]

Parken, eller nærmere naturen, var Diegos andet hjem. I flere år havde han boet i vildmarken. Det primitive liv tiltalte ham, og selvom han var ganske social anlagt, så så han oftest sig selv bo ude ingenting, i en hytte med kun det mest nødvendige. Som duften af parkens friske efterårs græs blev stærkere som de bevægede sig ind i parken, mærkede han en mindre ro overtage hans indre. ,,Hmm", brummede han noget overvejende til hendes spørgsmål. ,,.. Jeg er positivt indstillet." Svaret gav nok ikke helt mening, specielt ikke hvis man ikke kendte til hans fortid. Han havde været udsat for en masse lort, særdeles i hans ungdom, med en familie der havde prioriteret overlevelse fremfor kærlighed. Han var ikke naiv, tværtimod, men i selv de værste situationer var han god til at holde hovedet koldt og tænke positivt, om end ikke fyre en ringe joke af bare for at løfte humøret.

[Deleted]

Det var nysgerrige øjne der betragtede Diego, som han tog sig tid til at overveje hendes spørgsmål. Hun nærstuderede ham diskret, som de gik tæt og stille gik healeren alt imens og sparkede lidt til en lille sten på grusstien. Hvad Diego ville svare, havde hun trods alt ikke den ringeste idé om og hun afventede således i spænding. ”Aha…Diego den fødte optimist, hm?” Hun puffede lidt drilagtigt til ham med albuen og med et lille smil på læben, rettede hun så ellers lidt på kraven af sin jakke, som hun ønskede at lukke lidt mere af den kølige luft ude.

[Deleted]

,,Ha!"
Med tandpasta smilet gjorde Diego sit for at undgå pufferiet, men uden held. ,,Så sandt som det tør siges", vovede han at påstå, forsat med smilet på læberne, som han samtidigt fandt ordentligt tilbage på stien, alt imens de kulsorte øjne fangede de små hints og læste Aylas kropsprog som var hun en åben bog. Selv gik han med jakken åben og blev ikke påvirket af den sølle men køllige luft der af og til ramte dem. ,,- Men du er måske ikke enig?" Spurgte han og både så og tog muligheden, som han trådte et skridt til siden og dermed tættere på den lavere kvinde, og der, der lod han armen glide over skulderen på hende og trak hende de sidste centimeter ind til sig, så hun forhåbentligt kunne varme sig op af ham.

[Deleted]

En let klukken forlod Ayla som Diego veg en smule fra stien, men atter lo. Hun lod sig trække ind til ham, som han lagde armen om hende og for at kunne bevæge sig ordentlig i takt med ham, lagde hun lidt prøvende en arm omkring livet på ham. Ikke nok med at Diegos robuste figur formåede at indgyde en eller anden form for tryghed hos healeren, så besad han også en varme som ingen anden hun før havde mødt. En kvalitet hun bestemt allerede holdt en smule af, nu hvor hun gik og frøs. – For hvor praktisk var det ikke lige at have sin egen personlige varmedunk? Ganske let, smilte hun op til ham, før hun så ellers rettede blikket frem for sig igen. ”Hmm…Tjo, til dels måske? Du fungerer i hvert fald godt som varmedunk…Men det har jeg også erfaret tidligere..” Klukkede hun lidt kækt, med hentydning til da han sov hos hende.