Når brikkerne bliver samlet

[Deleted]

Outfit

Tråd til Judas O'Conall
September - 2056

---

Tiden med Matt var desværre forbi. Han havde besluttet at trække sig fordi der var kommet følelser i vejen. Følelser der desværre ikke blev delt imellem det. Det havde været svært for Millie, særligt fordi der havde virket som en støtte at have Matt og han havde virket så forstående. Heldigvis var de gået fra hinanden som venner og hun havde betalt hvad hun skulle for hans arbejde.
Næste skridt lå også ret tydeligt for hende, hvilket hun brugte som grund for hvorfor hun havde taget de mange ekstra vagter på kedlen. Gravede man dybere i det, skyldtes det nok også hjertesorger og det hun følte sig forladt og meget alene.

Men, hun havde søgt efter Judas og bedt ham nu af flere omgange om at opsøge hende på den utætte kedel, så hun håbede på at de ekstra vagter også ville give hende bedre mulighed for det. Hun måtte kende sandheden nu og der virkede som om alle veje stoppede ved Judas, så nu måtte hun få ham til at snakke. Hvordan vidste hun ikke, men i første omgang krævede det jo også at han dukkede op her. For hun ville ikke ane hvor hun skulle finde ham. 

Millie havde netop hentet en bakke med glas som skulle pudses, da døren gik op. Hun hørte klasen af klokker larme over døren og hun som hun så derhen fik hun øje på Judas. i rent refleks strøg en hånd op til ringen hun havde hængende i en kæde om halsen, og kom den indenfor blusens halsåbning, så den ikke var lige til at se. "Judas.. Kan jeg øhm byde på noget?" Hun prøvede at lyde helt roligt, selvom hun kunne mærke hænderne, ja faktisk hele kroppen ryste.

[Deleted]

Det var ikke med hans gode vilje at han mødtes med Millicent.
Faktisk måtte han indrømme at han var ved at være rimeligt træt af hende og hendes utrolig inviterede attitude, som om hun ikke helt havde fattet hvem han var. Men altså nu mødtes han med hende, forhåbenligt for sidste gang.
Trods alt var han en mand der faktisk havde ting at tage sig til - og desuden var han jo heller ikke en mand der var munter og positiv. Han havde ting at lave og han havde en indstilling til livet som skræmte de fleste.

Han bevægede sig ind på den utætte kedel. han havde taget Dean med for at sikre sig der ikke blev noget ballade, men Dean satte sig et stykke væk. han havde brug for lige at snakke med tøsen og få hende til at fatte en ting eller to.
"Bare kom til sagen" snærrede han og gad ikke have nogen drink eller andet, som han satte sig på barstolen og kiggede på hende med de mørke øjne. Judas var bare ikke nogen fed fyr at være omkring.
Det var det ihvertfald de færreste der mente.

[Deleted]

Millie kunne godt høre at det her ikke var var noget teselskab, men hun måtte vide besked. Hun stirrede ingående på ham, Dakota Dracia Azalera Azrael havde fortalt at Millie havde O'Conall øjnene, så Millie var nødt til at kigge efter hos Judas, får et eller andet bevis for om de faktisk kunne være i familie. Derefter løb blikket ned over hans ansigt og videre og fæstnede sig så på Judas' ring. Med begge sine hænder i nakken åbnede hun kæden, så hun kunne få den af og hold så Caspar O'Conalls ring i hånden, Ikke at hun vidste det var det manden hed, alt hun vidste var at den tilhørte hendes far. 
"Til sagen, ja..." Hun måtte tage nogle dybe indåndinger før hun følte sig klar til at sige noget. Blikket nåede da også lige fordi bodyguarden der var med. Mon overhovedet de ville tro på hende?
Hun holdt ringen tydeligt frem mod Judas, dog med kæden omkring hendes håndled, så judas ikke kunne tage den. "Denne ring har tilhørt min far. Min mor brugte den som betaling til det børnehjem jeg er vokset op på. Jeg var kun ganske få dage gammel, da jeg blev afleveret. Det var vigtigt for min mor, at jeg kom til at hedde Mayflower. Du har en ring magen til, og jeg så din søn også havde en, så mit spørgsmål til dig er nu; Hvem er du? Hvordan kender du mine forældre" 
Hun bad inderligt til at han ikke bare ville vende hende ryggen. Hun havde brug for det her. Hun måtte vide besked. Havde hun nu endelig fundet den familie hun havde ledt efter? Hun håbede det ikke, for hun ville ikke være en del af det Judas havde gang i, men inderst inde, var hun nok allerede overbevist om at det var sådan det var. Hun vidste bare ikke hvordan. Han kunne være en onkel eller en fætter eller noget. Men han måtte da kende til en kvinde der havde været gravid og ikke havde opfostret barnet. Særligt med alle de tegn der var.

[Deleted]

Han kiggede afventede i mod hende, lige nu følte han faktisk allerede lidt at han spildte sin tid, men nu var Judas jo heller ikke kendt for hverken at være et særligt sympatisk elelr opmuntrende menneske.
Han vidste hvad han ville have ud af folk og hvis det ikke var noget der ville falde ud til hans fordel i sidste ende, så var han som oftest ikke interesseret.
Men sådan var det nok når man i mange år nemt havde kunne slippe afsted med at være en idiot, han var opvokset sådan - hans far havde været sådan, og Judas kunne jo kun sige at han selv mente han levede et godt liv.

”Og hvad får dig helt præcist til at tro at jeg vil give dig den information gratis, bare fordi at du sender mig et eller andet tude brev?” spurgte han.
Sidste gang de havde mødt hinanden havde han trods alt sagt at det kostede penge og han forstod ikke helt hvorfor hun pludseligt mente at han ville give hende den information anden gang de mødte hinanden.
Trods alt gjorde Judas aldrig noget ud af godhed, han gjorde noget når at han selv mente han fik noget ud af det.

[Deleted]

Millie forsøgte at holde godt øje med ham, han måtte på en eller anden måde afsløre et eller andet om, hvad han tænkte om det hele. Men nej, ingenting. Intet! Hvordan kunne nogen være så rolig, så følelseskold? Hun kiggede ned på ringe. Hun havde været så sikker i sin sag, men hvad hvis hun tog fejl? Hun var nødt til at vide noget, men kunne altså stadig ikke betale. Hun tøvede om kom så med det vildeste skud i tågen som hun kunne hitte på. "Fordi jeg tror på du er en del af min familie. Jeg vedikke hvordan endnu, måskemin onkel eller min fætter, men det er ikke tilfældigt med de ring, ligesom det heller ikke er tilfældigt, at du har en klub der hedder Mayflower og mit efternavn, skænket af min mor, er Mayflower!" Hun tøvede kort og lod øjnene hvile på ham nogle minutter. Hvorfor kunne han ikke bare fortælle det, var det da så hemmeligt. "Desuden siger hende Dakota Dracia Azalera Azrael, at jeg har de typsike O'Conall øjne. Hvad skal det betyde? Du kan i det mindste give mig navnet på min far!" Lød det bestemt fra hende, skønt usikkerheden havde sin undertone i ordene. Hun måtte vide det og var klar til at bruge alle midler. Hvis Matt ikke ville hjælpe hende mere måtte hun jo gøre hvad hun kunne selv. "Jeg prøver bare at finde ud af hvem jeg er, hverken mere eller mindre. Men hvis ikke du vil hjælpe mig, så må jeg jo gå til ministeriet, hvor jeg ved der er andre der er ude efter samme ring." Det lød meget hen af en tussel, selvom det ikke helt havde været sådan det skulle lyde. Millie ville bare gerne have svar.

[Deleted]

"Og hvad så om du er en del af min familie? Undskyld men hvad fanden rager det mig? Jeg har 25 børn! jeg har 4 brødre jeg ikke taler med, hvad fanden skal jeg med det?" snærrede han i mod hende.
Judas var da ligeglad med hvem hun var, han var totalt uinteresseret og som altid skænkede han det ikke en tanke at det jo kunne være fordi at hun gerne ville vide det, tværtimod så tænkte han kun på sig selv og hvad han kunne få ud af det.
Hvilket han hurtigt kunne konstaterer var absolut ingenting.

"Jamen fint... Det er min fars ring... lader du mig være nu?" snærrede han irriteret og rakte kort sin hånd frem for at vise den han havde som var magen til: "Han havde mafiaen før mig, gå på biblioteket og lån en bog omkring det og drop dine spørgsmål" påpegede han.
Man kunne da sikkert finde information omkring familien på biblioteket, bare fordi at en mafia familie jo ikke var noget man så hver dag i den magiske verden og det var trods alt han far der havde grundlagt hele den mafia som Judas havde overtaget.
og som Abel forhåbenligt skulle overtage.

[Deleted]

Millie blev overrasket over Judas' udbrud, det var langt fra hvad hun havde regnet med. Faktisk var det overhovedet ikke hvad hun havde forventet. Drømmen om at finde sin familie og finde ud af hvem hun var brast på stedet. Hun stirrede måbende på Judas, 25 børn?! Hvem pokker havde 25 børn?? Så gammel så han da ikke ud. Men han havde også 4 brødre og... Hans far var hendes far. Hun stirrede næsten vantro på ham og sank en klump. "... Så... du er min bror... Jeg har... 5 brødre..?" Det var helt surrealistisk. Hun kiggede op og ned af Judas. Han var iskold og virkede ikke det mindste påvirket af at hun var en del af hans familie, men den var jo også kæmpe! OG så bad han hende lade ham være. Hun åbnede munden, men lukkede den så igen. Måske skulle hun forsøge at finde Mattheus (SLÆGT FJERNET) og snakke med ham i stedet. Mattheus som var søn af Judas, han måtte altså være hendes nevø så.
Millie så på Judas igen, hun havde tydeligvis taget fejl af ham den første gang det havde set hinanden. Hun havde troet at han var en fornem mand, men styr på tingene, magtfuld men alligevel menneskelig. Hun havde tydeligvis taget fejl. Så vendte hun ryggen til ham og gik hen og fandt en pose på en hylde under baren, den klirrede lidt som hun løftede den op, og igen da den blev lagt på bordet foran Judas. "46 galleoner. Du får resten når jeg har tjent dem ind." Pengene var egentlig nogen der var tiltænkt Matt, men han havde ikke villet tage imod dem. Nu kunne Judas lige så godt få dem. Hun ville ikke have noget med ham at gøre, og ville ikke stå pludselig i en situation hun ikke kunne være i. Måske var det derfor hendes mor havde efterladt hende på børnehjemmet dengang? For at give hende en tilværelse, som ikke var følelseskold og ensom, for Millie var sikker på at Judas måtte være ensom.

[Deleted]

Judas var ikke nogen behagelig mand og han var ikke engang ked af at han aldrig var vokset op til at blive et godt menneske.
han levede et liv somn han var helt sikker på at mange drømte om. Han havde penge, han havde magt - han kunne gøre mere eller mindre hvad der passede ham og han havde det super fint med det.
”Er vi færdige med denne her samtale nu eller hvad?” spurgte han i en kold stemme som hun begyndte at plapre om hvor mange brødre hun havde.
Judas var ikke noget familie menneske og han var fuldkommen ligeglad. Han talte ikke med nogen af sine brødre udover Leonardo, og det var kun fordi at de engang imellem kunne slå en god handel af.
Men nu var de jo heller ikke helsøskende.

”Behold dine penge… Jeg har ikke brug for dem” påpegede han og vendte ryggen til hende som han rejste sig for at gå.
Hun fik uden tvivl mere ud af at snakke med hans sønner, for Judas lukkede aldrig nogen ind og han var ikke interesseret i at snakke med nogen.
For tiden vvar hans fokus primært på at få fat i Elizabeth som var stukket af fra ham, og han var klar til at gøre hvad som helst for at få fat i hende: ”Men altså… Du kan gøre mig en tjeneste, hvis du ønsker vi skal til at være bror og søster” sagde han og vendte sig rundt igen som han pludseligt smilede i en mere venlig stemme.
Det var uden tvivl en del af hans manipulation.

[Deleted]

Millie havde ikke haft nogen nem opvækst på børnehjemmet og skønt hun altid havde været bange for forstanderinden, så havde det også været med til at gøre hende robust. Nok havde hun altid drømt om en rigtig Potter eller Weasley familie med varme og kærlighed, men den drøm var slukket nu, og hun forstod måske lidt af hvorfor hun ikke var vokset op i mafiaen. Judas ville sikkert vinde over hende til enhver tid, men der var forskel på at lægge sig fladt ned eller vise hvor skålen skulle stå. "Vi er færdige ja, du er velkommen til at gå." Så langt nåede han dog ikke. Det regnede Millie heller ikke med, det ville på en eller anden måde være for let. "Så nu har du ikke brug for de penge, du efterspurgte flere gange, hm? Dit valg." Hun tog posen til sig igen og ville komme dem under bordet igen. Så havde de jo faktisk ikke mere at snakke om. Han ville ikke snakke familie og hun ville ikke tigge en som ham om mere information. Hun vidste hvem han var og vidste hvilken information hun nu kunne gå videre med til fx Mattheus (SLÆGT FJERNET). Hvor denne nye energi og selvsikkerhed kom fra vidste hun ikke helt, men det var som om den var nødvendig omkring Judas. - Måske det ganske enkelt lå til familien?
Hun lyttede til hans tilbud og lod så hænderne placeres i bordet lidt ud til siderne sådan så hende arme kombineret med bordpladen dannede en trekant. "Vi er bror og søster, lyder det til. Uanset om vi ønsker det eller ej, men hvorfor skulle jeg ønske at være søster til en der ikke er interesseret i at være min bror? Jeg har levet mit liv uden familie, nu ved jeg hvorfor."

[Deleted]

Judas havde fået en idé og det var udelukkende derfor at han var vendt rundt lige pludseligt.
Trods alt så gjorde han kun ting hvis han selv fik noget ud af det, og han var en mester til at manipulerer, hvis han kunne udnytte folk en smule så gjorde han det gerne og nu kom han pludseligt i tanke om hvordan millicent kunne passe helt perfekt ind i hans liv.
"Jamen jeg er gerne din bror..." sagde han og smilede til hende: "velkommen til familien... Den er lidt mærkelig, men jeg tænker at du vender dig til det" sagde han næsten en smule hjertevarmt.
Han var trods alt en mand på en mission.

"Men jeg tænker... Som min nye søster... Eller din nye bror... OM du måske ville gøre mig en tjeneste" sagde han i en helt rolig stemme og havde allerede sat sig ned igen som han sad og kiggede på hende.
Næsten ærgerligt de var i familie, for hun var sgu meget lækker, men Judas kendte sig selv og han var nu et svin nok til at han godt kunne knalde hende alligevel. Det skjulte han dog fint lige nu, for han havde en idé.
Som han ønskede hun gik med på.

[Deleted]

Det var næsten imponerende eller måske nærmere uhyggeligt, hvor hurtigt Judas kunne vende om. Nu var de pludselig søskende og lille happy family, problemet var bare at Millie simpelthen ikke kunne gennemskue ham. Hun forsøgte ellers, hvilket resulterede i at hun så meget ingående på ham, før hun så måtte give efter og acceptere hun ikke kunne være med. "En tjeneste? Hvilken tjeneste skulle jeg give dig, som har alt og nu end ikke ønsker det guld du tidligere spurgte efter?"  Det var egentlig mest for sin egen skyld, at hun sagde tingene højt. På den måde kunne hun også selv høre, hvad der foregik og det var lettere at høre om der var noget snyd i det, det troede hun hvert fald det var. "Så jeg gør dig en tjeneste og du anerkender dig så som min bror? Betyder det så jeg skal være med i din mafia også?" Det var et lukket område, den slags ville hun intet have med at gøre!

[Deleted]

Judas havde det godt med sig selv og han havde et ganske godt selvværd.
Der var ikke mange ting der havde stået i vejen for ham i hans liv, altså jo - han havde da fået nogen bank igennem årene af folk der ikke kunne li ham, folk der havde forrådt ham og været idioter - men han havde måske ikke været så langt ude som han kunne komme.
Det nyeste var jo at han havde været kidnappet som en del af hele den åndsvage Virus, også sammen med Ministeren for magi, dødgarde lederen og varulve lederen - alle folk som han hadede. MEst de to første, varulvene havde han ingen holdning til, han syntes måske mest bare de var lidt tilgris.

"Ork ja... Jeg ser dig da allerede som en søster, hvad får dig til at tro andet?" sagde han og smilede så varmt til hende som det var muligt: "Altså det er fordi at min kone... Elizabeth... Hun bor ved en anden mand lige nu og jeg er bange for at hun er mig utro. Så jeg tænkte om du måske kunne tage over og snakke med hende? Se om hun er okay?" sagde han i en rolig stemme, Elizabeth McNamara var stukket af fra ham fornyligt og han havde en god ide om hvor hun befandt sig henne.
Men han vidste at hun ville forsvinde hvis han dukkede op, så han måtte hellere tjekke først, og her var Millicent jo perfekt eftersom ELizabeth ikke kendte hende.

[Deleted]

Millie så skeptisk på ham. Han var svær at finde ud af og det hele lød meget kryptisk, hun kunne bare ikke finde ud af hvordan eller hvorfor. Det var måske heller ikke rimeligt at dømme ham for tidligt. Han havde bare lige virket så ligeglad med hende. “En søster du ikke vil kendes ved? Eller som du bare er ligeglad med?” Han havde ikke på noget tidspunkt virket flad for hende. Han havde snare fået hende til at føle sig forkert. “Hvem er min mor så? Fortæl om min familie og jeg snakker med din kone” hun ville jo gerne vide hvad hun kom fra. “Men jeg vil ikke være del af nogen mafia eller gøre noget ulovligt” hun følte det var nødvendigt at slå fast tydeligt. 

[Deleted]

"Jeg ved da ikke hvem din mor er, Millecent? Du har jo ikke fortalt mig det... Jeg ved ikke ret meget om hvad min far rendte og lavede, vi talte ikke meget" sagde han, altså jo noget gjorde de da.
Han havde jo trods alt været leder af mafiaen før Judas, men det var ikke det samme som at Judas havde haft et tæt forhold til ham og de havde ikke helt talt så meget om hvilke kvinder han ellers så havde rendt og knaldet.
"Nej nej du behøver ikke været medlem" sagde han roligt og rystede på hovedet.

"Såååh er du frisk?" spurgte han og smilede til hende.
Han håbede han kunne få hende med på idéen, som altid var Judas jo kun interesseret i ting hvor at det var ham selv der kom til gode, og han måtte jo sige at dette her fint kunne være et af de tidspunkter.
Derudover ville hun jo gerne have en bror.
Det kunne han da godt lege lidt hvis det skulle være.

[Deleted]

Milliiecent kløede sig lidt på siden af hagen og så på ham igen. Havde han da ingenting forstået af det? "Men Judas, jeg ved jo ikke hvem hun er. Jeg ved kun hun afleverede mig på børnehjem da jeg var spæd, med ringen her og ønsket om at jeg skulle hedde Mayflower. Du må da vide hvem vores mor er? Jeg ved kun hun gik i fornemt tøj og havde hat på og høje stilletter den dag hun afleverede mig." Det var ikke noget Millicent selv huskede, men hun kunne huske fortællingerne fra de andre børn der havde set den smukke kvinde gå derfra efter at have efterladt et barn (hende) på dørtrinet. Det var underligt, Judas måtte da vel vide hvem deres mor var? Kendte han hende ikke? så slog en tanke hende. "Hun lever ikke længere gør hun?" Måske var det derfor han ikke ville fortælle noget?

"Jeg skal nok hjælpe dig med din kone. Men jeg vil ikke love noget." Det virkede som en lidt voldsom ting at blande sig i. Det var vel mellem ham og konen? Men hvis han gerne ville have hjælp til lige at tjekke om hun var ok så gjorde hun det gerne.