Honey I'm Home.

[Deleted]

Tid: 11:20

Sted: Lincoln og Chrystals lejlighed

Til: @lincoln

_____________________________________________________________________

"For helvede...! Chrystal bandede for halvtredstusinde gang. Hun havde ikke ligefrem tænkt på at det ville blive lidt af en udfordring at flytte hele vejen op på 4 sal. Man skulle jo tro at en stor stærk auror som hende var i god form, men med en flyttekasse i armene, sin stav og en anden flyttekasse svævende bagved hende, så var hendes stærke ved at være opbrudt. Hun fik kæmpet sig op af de sidste trin med prust og støn og havde mest lyst til bare at slå sig ned, men hun kunne ligeså godt for det overstået, desuden havde hun ikke særlig mange ting. 
Lincoln havde ikke tøvet med at sige ja til at give hende tag over hovedet, til hendes store lettelse, men hun var lidt spændt på hvordan det ville være at bo med en anden. En af de ravnsorte lokker, faldt ned i øjnene på hende, og gjorde hende lynhurtigt irriteret igen. Med et halvt sammenknebet øje, fik hun spottet sig frem til rette lejlighed og brugte foden til at banke på eftersom hendes hænder var rimelig meget optaget. 
"Vær sød at åbne," mumlede hun for sig selv, og så bedende op på loftet som om hun snakkede med nogle højere magter. Hendes håndflader var svedige, hun kunne mærke hvordan staven kæmpede for at glide ud af hånden på hende, og hun måtte stramme til for ikke at tillade den det. 
Indtil nu havde hun bare sovet på snuskede hoteller rundt omkring.. eller i ministeriet og ingen af de muligheder havde føltes særlig tiltrækkende på sigt. Det var overraskende svært at få en lejlighed i London og hun ville under ingen omstændigheder flytte til hverken Irland eller Skotland.. eller endnu værre - Wales. 
Hendes kinder var begyndt at blive røde af anstrengelse og hun svedte steder hun ikke anede det var muligt at svede.  "Ja du skal endelig ikke skynde dig for min skyld, jeg står jo fint her," mumlede hun videre stadig kun henvendt til sig selv. En nabo som var kommet ud fra nabolejligheden så dog ret skeptisk på hende. Hun sendte ham et lidt akavet smil i et forsøg på at afværge den, men han gjorde sig meget umage med at gå i en stor cirkel uden om hende. Typisk. 

[Deleted]

Lincoln havde omsider fået fundet sig sit eget sted, det havde taget ham noget tid hvor han havde boet på venner og bekendes sofaer. Historien havde lydt på at han ikke kunne finde noget eller ikke havde råd til noget, men det havde egentlig mest af alt nok været en undskydlning for at han ikke havde lyst til at bo alene. Efter Azkaban gjorde følelsen af ensomhed ham helt rundt på gulvet. Han havde brug for liv og mennesker omkring sig, helst hele tiden.
Bryce havde gennemskuet ham ret hurtigt, nen han havde jo også helt særlige evner til at gennemskue når Lincoln fyrede en løgn af, og efter han var blevet træt af at have Lincoln sovende i campingvognen -som indrømmet var alt for lille til to voksne mænd, havde han forslået hvorfor ikke Lincoln søgte om at få en roomie, naturligvis med et andet grundlag der ikke viste hvor stor en tøs han var blevet. Bryces ord, ikke hans egne.
Som det bankede på gik Lincoln roligt ud og åbnede, han havde haft lejligheden her i et par uger, men havde egentlig ikke boet i den, igen fordi han problem med at være alene sommetider gik lidt over stregen. Han kunne håndterer det når det var dag, men om natten...han havde i hvert fald taget så meget overarbejde som det havde været ham muligt siden han skrev under på lejekontrakten.
Et roligt smil gled over læberne på ham og han rakte nærmest per automatik frem for at tage kassen fra hende. "Hej Chrystal, velkommen til."

[Deleted]

Det havde ikke været så nemt at flytte tilbage til England, som Chrystal først havde antaget. Hun havde solgt sin gamle lejlighed et års tid efter hun var flyttet til Norge, og hendes stilling havde også været besat. Til gengæld havde hun fået et bedre tilbud. Chris havde sat hende op med Lincoln, der virkede til at være en helt okay fyr - og helt okay lækker, men det var vel bare en bonus?
Hendes tanker blev afbrudt da døren gik op, og hun mærkede vægten forsvinde fra hendes arme før hun overhovedet kunne se Lincoln. Hun lod armene falde slap ned langs siden med et lettet suk. "Tak skal du have," sagde hun taknemmeligt. Hendes ravnsorte hår var ofte tyk og umuligt, og som alle andre dage sat op i en hestehale så hun kunne prøve at styre det. Hendes makeup var mørk og virkede utrolig tungt i hendes blege ansigt. "Og endnu engang tak for at lade mig bo her," tilføjede hun og pegede staven ind mod stuen, så kassen bag hende fløj ind mellem dørsprækken og landede blødt på gulvet.
CHrystal pakkede staven væk, ned i buksekanten og gik inden for. Det tog hende et øjeblik før hun havde fået pusten rigtigt igen. Med hænderne plantet på hofterne vendte hun sig mod ham. Lejligheden var i ret fin stand, hendes værelse var ikke det største men det var funktionelt, og hun var ærlig talt desperat efter at komme væk fra de snuskede moteller rundt omkring. "Jeg har heldigvis ikke så mange ting. Det var for besværligt at flytte med fra Norge." hun så mellem de to kasser og tilbage på ham, og pustede en sort hårtot, der var faldet ned, væk fra ansigtet.

[Deleted]

Skønt Lincoln var ved at få sat muskler igen efter hans lange fravær i et træningscenter, kunne han godt mærke at kassen han havde fritaget hende for, var en del tungere end han først lige havde antaget. Hun måtte have en god styrke. Han slog tanken lidt ud af hovedet og fulgte efter den sværende kasse ind i stuen hvor han stillede den anden fra sig på gulvet ved siden af.
Han rettede sig op og rakte sin hånd frem mod hende, "Intet problem, jeg bruger alligevel ikke al den plads til noget." Han smilede venligt skønt det ikke faldt ham helt så naturligt som det havde gjort før hans tid i Azkaban.
"Det er måske kun godt, værelset er ikke det største." Indrømmede han med en afmålt håndbevæegsle imod det lille rum. "Jeg ville have tilbudt dig mit, men det er ærlig talt ikke meget større." Hans ansigt faldt i en undskyldende grimasse som han stak en hånd i den ene bukselomme. De blå øjne vandrede lidt rundt langs væggene, lejligheden manglede helt sikkert noget der gjorde den mere hjemlig. Hans tid i Azkaban havde gjort at han var taknemmelig selv for et sølle genbrugsreolsystem han havde klunset fra en af naboerne. Hylderne var stadigvæk tomme. Faktisk var der intet hjemligt over lejligheden, men orhåbentlig kunne hun sætte et bedre præg på den triste auror der lå som en dyne over den sørgelige stue. "Du har frit slag med indretningen by the way, så længe det ikke bliver alt for "tøset" med lyserøde vægge og den slags." Dette blev sagt med et smil i den ene mundvig, heldigvis slog hun ham ikke lige som typen der ville hænge enhjørningeplakater op på væggene. Men var hun ikke også lesbisk? Det mente han helt sikkert, så skulle han ikke bekymre sig om alle de ting der hørte med til at bo med en kvinde. Ikke sådan rigtigt i hvert fald.

[Deleted]

Der var lidt risky at flytte ind hos en kollega, oven i købet end der kendte hendes ekskæreste, men det var stadig bedre end alternativet og Lincoln slog hende faktisk som en helt fin fyr. Hun havde naturligvis taget fejl før.
Hun tog imod hans hånd og gav den et fast klem. Det satte sit præg at arbejde sammen med mænd i så mange år. "Det skal du virkelig ikke tænke på. I det mindste er det tag over hovedet. Tro mig Londons gader, udgøre ikke et hverken varmt eller særlig trygt hjem," hun smilede skævt. Åh jo hun talte er erfaring. Som teenager havde hun haft sine problemer, og hendes forældre havde været magtesløse og smidt hende ud, så hun havde brugt et par år på at sove rusen ud i Londons stræder. Hun foldede armene hen over brystet og studerede stuen lidt. Den havde intet personligt præg, faktisk lignede det mest at hjemmet var klargjort til at han hurtigt kunne forlade det igen.
Selvfølgelig ville hun ikke trænge sig på, men det lettede hende alligevel lidt da han nævnte at hun havde lidt frihed med indretningen. "Slår jeg dig som typen der er til glimmer og pink?" spurgte hun med et lille grin. Chrystal var vant til at folk dømte hende på hendes udseende, men det afslørede i det mindste at hun ikke var en eller anden prinsesse. "Men det lyder godt. Uden at fornærme din indretningsstil, så ligner det lidt et fængsel," indrømmede hun. Hun vidste alt om at han havde været i Azkaban, det gjorde de fleste, men modsat mange andre havde hun ikke tænkt sig at gå på listetæer omkring det. Den slags skabte bare akavet stemning.

[Deleted]

Der var noget over hendes persona som Lincoln fandt tiltalende, ikke tiltrækkende, men tiltalende. Eller jovist var hun da en flot kvinde, men igen havde han fået indtrykket af at hun ikke spillede på hans team, om man så kunne sige. Udover det var de kollegaer og nu roomies, så det var et must at holde det professionelt. ”Tro mig, der er steder der er værre en Londons gader.” Svarede han sandfærdigt som tanken om Azkaban sneg sig op bagerst i hans erindring.
”Men du lyder næsten som om du taler af erfaring.” Tilføjede han så for at vise interesse for det hun have sagt -og fordi en del af ham var nysgerrig.
Den blonde mand lod de blå øjne løbe kort op og ned over hende i en vurderende mine. ”Nej egentlig ikke.” Måtte han til sidste erkende. ”Men man kan jo aldrig vide.” Et sjældent smil legede kortvarigt i den ene mundvig. Hun så ufattelig hårdført ud, en type som man bestemt ikke ønskede at lægge sig ud med.
Sammenligningen hun fyrede af, ramte nok lidt tættere på ”hjem” end hun nok var klar over. Uden at fortrække en mine kiggede han rundt i det intetsigende rum. Han tog en dyb indånding, ”ja...det har du egentlig ret i.” Hvad pokker skulle han ellers sige, hun havde en fandens god pointe. Det var som om at han havde taget en lille smule af Azkaban med sig hjem. Han var dog ikke sikker på om hun havde hentydet til hans tid i troldmandsfængslet eller om hun ikke vidste det. På den anden side skulle man nok have levet under en sten for ikke at kende til hans mørke baggrundshistorie. Eller rettere kende til den mørke baggrundshistorie som folk mente han havde, men som de i virkeligheden ikke vidste noget som helst om.

[Deleted]

Chrystal var ret vant til at folk tog fejl af hende. Hun var en kvinde fanget i en mandsdomirende verden, så hun havde været nødt til at finde en måde at spille op til dem på. Lincoln ville forhåbentligt snart vide at hun ikke var så hård som hun så ud. En af hendes største forcer havde altid været hendes årvågenhed, så hun lagde udmærket mærke til hvordan hans blik gled vurderende ned over hende, hvilket kun fik hende til at trække skævt på smilebåndet. Det var aldrig mædns om Lincoln der sendte hende den slags blikke. ”Jeg har haft min gang omkring,” indrømmede hun og foldede armene hen over brystet. Selvfølgelig ville hun ikke flytte sammen med nogen hun ikke først havde undersøgt, så hun vidste alt om Lincolns tvivlsomme baggrund, men eftersom han var blevet frigivet, så måtte hun stole på systemet, nok til at stole på ham. ”Hvordan har det været for dig at komme ud?” spurgte hun bramfrit, dels for at lade ham vide at hun vidste det, og dels fordi hun kun kunne forestille sig de problemer der fulgte med, og de kunne jo ligeså godt lærer at vise hinanden lidt tillid. Hun lod hånden løbe gennem sit sorte hår hvorefter hun gjorde tegn til at han skulle sætte sig med hende i sofaen så de kunne lærer hinanden lidt bedre at kende.
Hun dumpede selv ned i den ene side af sofaen og lænede albuen på sofaryggen uden at tage blikket fra ham.

[Deleted]

Han nikkede blot. Det var ikke fordi han ikke var nysgerrig nok til at spørge ind, men samtidig ville han ikke snage for meget. Han havde virkelig brug for en roomie og honestly var de ikke nemme at finde med hans baggrund. Der lå jo altid tvivlen i "hvad nu hvis han var skyldig." Han nåede da også kun lige at tænke om hun mon havde undersøgt noget omkring ham, som hun selv bragte det op. Lincoln betragtede den sorthårede kvinde i nogle lange sekunder før han responderede. "Det er underligt at blive mindet om hvor mange gode ting i livet man ellers tager for givet."
Det at være kommet ud var så stor en gave at det ikke kunne beskrives med ord, han brød ud af tankestrømmen og slog sig ned i den anden ende af sofaen. Han satte sig på samme måde som hende, blot spejlvendt. "Så jeg kan fornemme du har læst op på mig?" Der var intet bebrejdende i hans stemme, han havde trods alt gjort det samme og han forventede intet mindre fra en auror. Eller rettere adfærdsanalytiker. Han trak det ene ben lidt op i sofaen så han bedre kunne sidde rettet imod hende.

[Deleted]

Chrystal trak på skuldrene. "Jeg er auror. Sikkerhed frem for alt, det ved du nok. Du har sikkert også læst alt hvad der er fedt at vide om mig." Konkluderede hun og virkede ikke spor bekymret omkring det. "Lige fra min romantiske affærer med en gammel chef, til mit norske eventyr. Desværre var ingen af delene i virkeligheden ligeså spændende eller dramatisk som det står i filen." hun sukkede nærmest ærgrende, mest for at gøre det klart at hun var en åben bog. Chrystal havde aldrig gjort noget hun direkte havde skammet sig over, og hun havde ikke tænkt sig at begynde deres liv som samboer med at prøve at lyve. Han var jo auror ligesom hende.
"Din journal var ærlig talt lidt mere spændende. Altså ikke den del med Azkaban, og fejldom og alt det der. Jeg ved at du er auror, men din egentlig titel er hemmelighedsstempel, og selvom der står at du er ansat, er der ingen papirer efter din ansættelse, så hvad handler det om?" spurgte hun nysgerrigt, uden helt at vide om han havde tænkt sig at svare. Desuden var der jo nok en grund til at det var hemmelighedsstemplet, hun havde før arbejdet undercover selv på en del opgaver og vidste hvordan det var. På den måde var hun bare lidt ligefrem nogle gange.

[Deleted]

Lincoln kunne ikke bebrejde hende, for hun havde en forbandet god pointe. Hendes ord fik et smil til at bryde det ellers så alvorlige ansigt. "Æergerligt, det kunne ellers være blvet en fed film." Konkluderede han uden at tænke over hvor stor kendskab hun måtte have til muggernes verden.
Hun virkede nu som en ret cool type og han kunne god se sig selv komme hjem efter en lang arbejdsdag og måske tage en øl med hende. Hun virkede som en person der i hvert fald ikke ville have noget imod en slags. Indskydelden byggede han udelukkende på hele hendes persona, han var ret god til at læse folk, det lå i han træning, men selvfølgelig var han lidt rusten efter at have været "gemt væk" i så lang tid. "Tro mig, min historie er nok os langt mere spændende at læse om end den var at udleve." Han så lidt frem for sig som tanken om Azkaban ramte ham og han følte kulden skylle ind over sig, som havde tanken til stedet en evne til at genkalde de kolde celler og den klamme lugt.
Hendes ord drev ham dog tilbage i det varme lys fra stuen og han så på hende med et skævt smil, "deraf hemmelighedsstemplet." Konkluderede han blot. Det var ikke tilladt for ham at snakke om delingen eller deres missioner, så han lod det være ved det og håbede at hun gjorde det samme.
"Nå, men altså, jeg har ærlig talt ikke udtænkt så mange husregler, jeg er mere fan af vi sætter nogen i fællesskab som vi begge kan leve under." Forklarede han og fugtede kort sine læber.

[Deleted]

Chrystal nikkede efter kort overvejelse. "Sådan som det er blevet fremstillet kunne det," medgav hun. I virkeligheden var hun ikke meget for at snakke om sig selv, så hun lod ham gladeligt give hende en undskyldning for at snakke om ham. Hun nikkede igen, denne gang forstående. "Det tror jeg gerne." hun så ham glide væk.Som profilerings ekspert, var det hendes job altid at analyserer andre, hun tog ofte sig selv i at gøre det i privaten også, men lige nu kendte hun ham ikke godt nok til at sige de ting der faldt hende ind.
"Hvordan har du det nu? Jeg mener, Azkaban ville nok give enhver mareridt," tilføjede hun for at få det til at lyde som hvad det var - et nysgerrigt spørgsmål fra en der snart ville lære hans bedste og værste sider at kende.
At han ikke ville fortælle hende om hans arbejde, fik hende bare til at himle smilende med øjnene. Det kom ikke bag på hende. Så godt kendte han jo heller ikke hende endnu. "Jeg skulle jo prøve," sagde hun og trak på skuldrene.
Hele idéen om husregler virkede en anelse underlidt. Selvfølgelig skulle de have dem. "Altså jeg er ret svær at generer, desuden opholder jeg mig en del i ministeriet, så jeg ved ikke hvor meget behov der er for mange regler." indrømmede hun og begyndte at grave i sin lomme. Den var begyndt at blive varm. Hun havde en mamorkugle på størrelse med en æggeblomme, der var begyndt at lyse. Den blinkede i røde farver og oplyste stuen. "Beklager. Det lader til vi må sludre videre senere. Arbejdet kalder." hun puttede stenen tilbage i sin lomme og rejste sig. "Vi ses senere.. roomie." hun blinkede drillende, før hun drejede om på hælen og transfererede sig væk.

//Out