Tænk På Det Bedste Du Ved

[Luke Lynch]

Mayson Carver og Sidney Lynch

Hjemme hos Mayson og Luke.

August 2056, omkring klokken 20.

---

Luke havde været tidligt oppe, da han havde haft dagsvagt i EB-Music, hvor han arbejdede. Han elskede arbejdet og tog hellere end gerne ekstra vagter og blev gerne for, at hjælpe i butikken, med andre ord, så arbejdede han virkelig meget, og havde egentlig gjort det siden han var gradueret fra Hogwarts, for snart et år siden. Det var utroligt, så hurtigt tiden gik nogen gange, for det betød også at han havde boet sammen med Mayson i - okay ikke helt et år endnu, men tæt på. 
Da han var kommet hjem fra arbejde, havde han været i bad, ryddet op, gjort rent som en anden lille husmor, for nej, han kunne ikke være i et hjem, hvor der var beskidt eller rod omkring ham, han fik så meget stress af det. Måske fordi der altid var rod og kaos i hans hoved, og det rod og kaos der så var fysisk omkring, var noget han kunne have kontrol over. 
Han havde fri i morgen, hvilket betød den stod på mandehygge med bedstevennen. Han greb et stykke pizza mere fra pizzabakken, som Mayson vandt kampen på playstationen, mens der blev mumlet noget utydeligt, men ikke pænt. Han drak det sidste der var i hans øl dåse, "Skal du ha' en med?" spurgte han, som han rejste sig og tog selvfølgelige den tomme dåse med ud, for at smide den ud, i prosessen om, at finde næste øl i køleskabet.

[Mayson Carver]

Mayson sad meget optaget af det spil de to unge fyre havde gang i på playstationent. Han halv lå, halvt sad i sofaen, med benene ud over det ene armlæn og ryggen ind mod midten af sofaen så han sad og vred overkroppen for at pege den mod tv'et. Stillingen generede dog ikke den elastiske dreng. Hans fingre manøvrede let over knapperne og han kunne godt fornemme at han var ved at hale sejren hjem. Dagen skulle gå med total mandehygge, hvilket var grunden til at aftensmadsmenuen stod på pizza. Her gjorde Mayson virkelig gavn af sin hale som holdt pizzastykket han var ved at fortære imens begge hænder var limet til controlleren. Desværre havde han ikke selv noget arbejde endnu, men han forsøgt at finde noget og havde da også sendt en del ansøgninger afsted, det var ikke dem som var problemet, han havde været til en del samtaler, men lige så snart de så ham, havde de ligesom allerede taget nejhatten på. Han havde vænnet sig til det, men håbede da på at det snart ville lykkedes for ham at få bare et eller andet.
"Mwahaha!" Udbrød han og flashede sine spidse hjørnetænder i et grin da han vandt over Luke. Normalt var Mayson hverken en dårlig vinder, eller en dårlig taber, men omkring Luke kunne han ikke lade være med at være lidt skadefro fordi vennen var elendig til både at vinde, men især også til at tabe.
Som Luke rejste sig gjorde Mayson klar til næste runde, han rettede de gyldne øjne imod køkkenet som Luke kaldte til ham, "bare en cola," annoncerede han. Han ville helst ikke drikke eftersom det ikke var lovligt for ham endnu skønt han godt vidste at det måske var lidt latterligt. Desuden var han egentlig ikke så glad for smagen af øl. "Sååh rematch?" Spurgte han som spillet var klar til atter at blive sat i gang.

[Luke Lynch]

Luke ville elske, at have Mayson som kollega også, men han havde ikke ville foreslå den blå ven, at søge job hos Evanna, da butikken godt nok lå i Skotland, men i mugglerbyen Dublin, så selv hvis Evanna ville ansætte ham på trods af hans udseende, ville det ikke kunne være til andet end lager ting og det ville måske ikke være det fedste, selvom et job selvfølgelig var et job. Måske han skulle foreslå sin ven det? Det værste der kunne ske, var vel endnu et nej? Tanken blev dog slået ud af den unge mands hoved igen, da den overlegende stemme lød og Luke virkelig måtte beherske sig for, ikke at kaste med kontroleneren. "Jaja, bare vent, jeg vinder næste runde," lød det sammenbidt fra ham, dog med et smil gemt af sin nedtur over at tabe igen. "Du har ligesom også en fordel i halen, ik? Snyder!" lød det videre fra ham ude fra køkkenet af, med hovedet nærmest begravet i køleskabet. "Seriøst? Er vi løbet tør for øl?" spurgte han og tog to sodavande med tilbage ind i stuen igen og kastede den ene til Mayson. Han gav sig til, at gnaske videre på sit pizzastykke og mumlede noget som skulle have været 'jeg skal lige spise det her stykke færdigt, det er ikke alle der er udstyret med en madholder' som hentydning til vennens hale. Han vendte blikket mod hoveddøren, som han hørte nogle låse døren op. Den eneste anden han vidste havde en nøgle, var Sid. "Mh, dude, det er min fætter, be cool okay?" bad han og kørte en hånd igennem sit hår, der efterhånden trængte til en klipning.

[Sidney Lynch]

Sid havde været hjemme i huset for at pakke de sidste ting. Han havde omsider sagt ja til at lade sig indlægge for at få styr på sit alkohol og stofmisbrug, som folk åbenbart mente var ved at blive et problem for ham. Sjovt at alle andre mente at vide hvad der var bedst for ham.
Han havde dog lovet at give det en chance. Eftersom Sid både havde ting i huset og i lejligheden var han nu lige kommet herop for lige at hente den anden af sine guitarer (for ja selvfølgelig havde han to, og ja selvfølgelig skulle de begge med ham). Han håbede nok lidt på at Luke ville være hjemme så han lige kunne sige hej til ham.
Rocksangeren fandt sin nøgle frem og låste sig ind, "Luke hvis du ligger og knalder, så få lige bukser på, jeg kommer lige ind." Kaldte han højt, uden tvivl ret underholdt over niveauet at sin egen humor.
Han gik ind i gangen og stak hovedet ind i stuen hvor et yderst mærkeligt syn mødte ham, måske var der noget om at han skulle skære lidt ned på de stoffer der, for nu var han da begyndt at se blå mænd. "Hvad helvede er dét der?" Udbrød han uden videre betænkning med de brune øjne rettet imod Mayson.

[Luke Lynch]

Luke anede intet om, hvad der skulle ske med Sid. Han snakkede egentlig heller ikke højt om, at hans fætter var verdens kendt rockstjerne. Både fordi det anyway ville være de færreste der ville tro på ham, men også fordi han ikke ville risikere, at få en masse falske venner, som kun ville ham netop fordi han var Sidneys fætter. Han grinte let ved fætterens ord, "Der er fri bane," kaldte han tilbage, da det reelt set, kunne have været et syn Sid kunne risikere at komme ind til, så det var vel kun fair.
Han sendte sin fætter et roligt smil og skulle lige til, at spørger om han ville have et stykke pizza, da han så hvordan fætteren kiggede på Mayson. Han vendte selv blikket mod Mayson, derefter tilbage på Sid. "Det er Mayson, min bro slash roomie," svarede han og mærkede lidt en deja vu oplevelse, bare fra den anden side af, fra første gang han selv havde set Mayson. Han rettet sig lidt op i sofaen, "Mayson, Sidney. Sidney, Mayson. Pizza?" præsenterede han dem kort for hinanden og i samme omgang fik han tilbudt sin fætter et stykke pizza.

[Mayson Carver]

Mayson hørte godt at der blev fumlet med låsen og rettede sig op i sofaen. Han anede ikke at der var andre end dem som havde nøgler til lejligheden, men Lukas komplette afslappethed fik ham blot til at stirre på ham med store øjne. "Øh Luke, hvem har du givet nøgler til?" Spurgte han lidt forvirret. Mest fordi han ikke selv var interesseret i at skræmme livet af nogen med sit blå udseende.
Han nåede dog ikke at få svar før en sandelig stemme lød. Mayson rettede sig yderligere op i sofaen og lagde både pizza og remote fra sig som hans opmærksomhed nu var fuldt rettet imod gangen.
Det ansigt der kiggede frem var dog på ingen måder hvad han havde forventet, og han var ærlig talt ikke sikker på hvem af ham selv og manden i døren der så mest overrasket ud. "D-Det er Sid!" Hviskede han først for sig selv, så stirrede han på Luke, der eller så ret uanfægtet ud over situationen. "Det er Sindey var Yellow Fever!" Gentog Mayson lidt højere rettet imod Luke, "Han står i vores stue! Luke!" De gule øjne flakkede mellem Sid og Luke i pendulfart.
"K-kender du ham?" Mayson have opgivet at være diskret, han stemme var en anelse skinger i hans forsøg på at tilbage holde et fan-girlish udbrud -han ville trods alt helst ikke gøre sig selv helt til grin. Mayson var bare så forvirret lige nu, som om at hans øjne ikke helt ville arbejde sammen med hans fornuft.
Han havde slet ikke opfattet at han lige var blevet kaldt en "det der". Mayson var nærmest fløjet op af sofaen og stod nu og stirrede på manden i døren som om han ikke var helt sikker på om han skulle købe over og bede om en autograf, eller springe ud af det nærmeste vindue.

[Luke Lynch]

Luke skulle lige til, at svare Mayson, da Sids stemme allerede havde afbrudt, før han var kommet i gang med sin sætning. Han opgav derfor, at give vennen et svar på hans spørgsmål, da han antog, at han ville finde ud af det tids nok.
Han elskede Yellow Fevers musik, men han fangirlede ikke over sin egen fætter, som han mere eller mindre så som en bror, fordi ham og Noah var blevet adopteret af Sidney og Octavias forældre, da deres far var død og deres mor var kommet på det psykiatriske center. "Ja, det kan jeg godt se," svarede han roligt, mens han inden i gnubbede sine hænder lidt i morskab. Han var underholdt. "Mayson, hvad hedder Sidney til efternavn?" spurgte han roligt, da Mayson spurgte om Luke kendte Sidney. Han vidste godt Lynch var et meget almindeligt efternavn, men det var sjovere. "Og hvad hedder jeg til efternavn?" spurgte han efter han havde givet Mayson tid til at svare, på det første spørgsmål. "Han er min fætter," svarede han så og smilede, før han rejste sig fra sofaen, klappede Mayson et par gange på skuldrene med et nærmest djævelsk smil legende på sine læber, før han slap ham igen og gav Sid et kram, klappede hans ryg to gange og slap igen - ægte bro maner. "Hvad skyldes æren, Rockstjerne?" spurgte han og gjorde en gestus mod stuen, hvorefter han så mod Mayson igen, "Kan du holde til det eller skal du ha' et glas vand eller noget?" spurgte han drillende.

[Sidney Lynch]

Sid så overrasket fra fætteren til den blå pelsede....var det en dreng? Der gik et øjeblik så snakkede han og begyndte at freake ud. Den effekt havde Sid på de fleste – eller i hvert fald dem som lyttede til deres musik. Sidney mødte Luke i det broderlige kram, og gav også ham et par klap på ryggen hvorefter de brune øjne igen blev rettet imod den blå fyr og så tilbage på Luke, ”ja for hvem kan dog ikke lægge dét sammen, der er jo kun omtrent 2-3 millioner mennekser der hedder det på verdenstal.” Svarede han som hentydning til at han måske godt forstod at pelsklumpen ikke lige havde gennemskuet forbindelsen.
”Anyway, jeg kom faktisk bare for...” han stoppede sin egent sætning som hans blik faldt på drengens viftende hale, ”hold up, har du seriøst en hale?” Udbrød han og gik frem mod den blå dreng med et nysgerrigt blik, ”altså enten er det der det bedste halloweenkostume jeg nogensinde har set -det ville dog frembringe en del og langt mere foruroligende spørgsmål, som hvorfor du har det på nu, eller også...ja så bliver jeg nødt til at spørge, hvad i alverden er du?” Han var en dreng, det var han ikke helt i tvivl om..og så alligevel, han havde menneskelige træk, men lignede mest af alt en polyjuice eliksir der var gået galt.

[Luke Lynch]

Luke så bebrejende på sin fætter, "Lyseslukker," responderende han med med et blik der tydeligt fortalt, at syntes Sid ødelagde hans sjov lige nu. Han så spændt på Sid, som han endelig skulle til at afslører, hvorfor han var der. Han slog ud med begge arme, "Seriøst? Jaja, Mayson har en hale, han er blå, har pels, spidse tænder og ører og et hjerte som en bedstemor, kan vi komme til sagen nu? Hvorfor er du her?" spurgte han utålmodigt, men alle der kendte Luke, vidste nok også godt, at tålmodighed aldrig havde været hans stærkeste side.
Han kunne godt mærke, at den her samtale ikke ville komme videre, før Sid havde fået svar på sine spørgsmål, han åbnede derfor sin sodavand og tog en tår af den, før han flyttede sig lidt, så der også var plads til Sidney i sofaen, hvis han ville sidde lidt. "Og han fælder af helvedes til, så det er på eget ansvar til sidde," drillede han og klappede på sofaen ved siden af sig.

[Mayson Carver]

Mayson var ikke helt sikker på hvad han skulle svare til Sids spørgsmål. Det var vildt nok i sig selv at Sidney Lynch stod i deres stue, men nu spurgte han ind til ham. Mayson havde fortalt folk gang på gang hvorfor han så ud som han gjorde, men det føltes bare langt mere intimiderende når det var Sidney der spurgte. Han rømmede sig hæst og skulle til at svare, men Luke kom ham utålmodigt i forkøbet.
Den blå dreng rømmede sig igen og smilede imod rockstjernen. ”Øhm ja..det er en forbandelse...Altså jeg fik kastet en forbandelse ove mig, det er derfor jeg ser sådan ud.” Forklarede han hurtigt og slog et par nervøse slag med de muskuløse hale. Der var noget andet der fangede ham og han rettede de gule øjne imod Luke uden helt at vide om han skulle tage vennens ord som en fornærmelse. ”hjerte som en bedstemor? Hvad mener du med det?” Tonen var skeptisk, men tydelig underholdt. De havde de med at være lidt efter hinanden for sjov og Mayson var helt cool med det, for han vidste at han og Luke var bedste venner og skønt de mobbede hinanden sommetider, var det aldrig ondt ment.
”Hey! Jeg fælder ikke!” Han sendte Luke et olmt blik og børstede lidt løs pels fra sin arm. ”Ikke så meget i hvert fald.” Mumlede han og rømmede sig en smule. ”Men du kan da også bare lade være med at gå helt i baglås over der ligger et enkelt hår på sofapuden, ik fru husmor.” Gav han igen og blottede de spidse hjørnetænder i et bredt smil.

[Luke Lynch]

Luke mærkede hvordan nysgerrigheden omkring, hvorfor Sidney overhovedet var der, snart ikke var til at holde ud mere. Det fyldte virkelig alt for meget i ham lige nu. "Yeah, forbandelse, meget trist historie - seriøst dude, det er det, men kan vi komme videre til, hvorfor er du her Sid?" spurgte han og så fra vennen til fætteren, som han slog ud med hænderne. Han trak dog hurtigt sin hånd som var tætteste mod Mayson til sig, da den ramte den viftende blå hale.
Det genkendelige kække smil meldte sig på hans læber, som han så mod Mayson, "At du bager nogle fantastiske småkager," svarede han med et lettere flabet glimt i sine øjne, før han gav Maysons lår et par klap. Han rejste sig og stillede sig i altandøren, for at ryge. Han elskede nu også det venskab han havde fået udvilket til Mayson. Mayson var uden tvivl den bedste ven, som Luke nogensinde havde haft og han håbede de ville holde venskabet i mange år tier, men selvfølgelig helst for evigt.
Luke mærkede hvordan han øje trak sig sammen ved synet, af Maysons blå hår som dryssede fra hans arm og ned på sofaen, "Du fæller af helvedes til," lød den nærmest toneløst fra ham, mens hans brune øjne stadig stirrede på de blå hår, som han selvfølgelig kunne spotte fra sin plads på altanen. Magen til ordensmenneske, skulle man nok lede længe efter. "Et par er to hår, lige nu ville jeg kunne samle de hår på sofaen og lave min egen pixiegnom bamse ud af dem, Fluffy," svarede han retur og tvang sit blik fra de få hår og tilbage på vennen og smilede, selvom det stadig trikkede alt i ham.

[Sidney Lynch]

Sid så stadigvæk med fascination på Maysons mærkværdige udseende, men nikkede så blot og snappede lidt tilbare til virkeligheden ved hans utålmodiges fætters opfordring. ”Woah chill Luke,” sagde han med hænderne holdt let op foran sig. Ikke at an selv var bedre, han havde selv damp og ufattelig svært ved at tingene tog for lang tid. Derudover blev han virkelig hurtigt distraheret af alt muligt andet. Som nu. Selvom en blå gut med en hale nok ville distraherer de fleste.
Han sagde ikke så meget til deres lille samtale, men fik kort efter rystet sig selv på plads igen. Sid sendte Luke et flabet smil da han blev kladt “fru husmor” for hvor var det dog sandt. Luke havde virkelig OCD når det kom til rengøring. Sid havde aldrig set din lejlighed her så pæn i hvert fald. ”I sender lige en invitation til brylluppet ik?” Spurget han flabet og så fra den ene til den anden. De opførte sig seriøst som et kærestepar lige nu. Han rømmede sig let, ”nåh men, jeg har snakket med Justin, han er blevet enig om at det er bedst jeg lige får styr på mit shit inden vi ansætter nye medlemmer i bandet, sååh..” han rankede ryggen og holdt en kunstnerisk pause, ”så jeg kommer nok til at være væk i noget tid, men altså I to lovebirds nyder selvfølgelig bare lejligheden, som I hele tiden har gjort, med eller uden pels, der er intet ændret der, jeg har alligevel ikke planer om at jeg skal bruge den igen.” Forklarede han med et skuldertræk.

[Luke Lynch]

Luke havde ingen diagnoser som Sidney havde, men tålmodighed havde aldrig været hans stærkeste side og ville nok heller aldrig blive det. "Jamen så kom dog til sagen," lød det forsat utålmodigt fra den afbleget unge mand. Han ville nok aldrig rigtigt indrømme det, men når det kom til rengøring, havde Luke nok en lille smule OCD, bare lidt. Okay, lidt meget. Ja, okay, han havde virkelig meget OCD omkring rengøring, men der var altså heller ikke noget klammere end at finde en nullermand i et hjørne, under en seng, som havde ligget der i mere end to dage. Luke skar en grimmasse, "Pff, selvfølgelig, du skal være min best man," svarede han drilllende retur. Han ville aldrig kalde sig selv homofob og det var han sådan set heller ikke, så længe der ikke var nogen af hans eget køn, der prøvede at røre seksuelt ved ham. Han kunne sagtens joke med det som nu, men aldrig i livet om han ville kysse en anden fyr eller noget som helst andet i den dur.
Han rynkede på panden, da fætteren begyndte at snakke. Okay, han vidste godt Sidney havde en forkærlighed for stoffer og alkohol, men han vidste faktisk ikke hvor slemt det egentlig var. "Hvor skal du hen?" spurgte han ind og rykkede tættere ud på kanten af sofaen, mens hans brune øjne blev en del mere alvorlige at se på. "Men tak, Sid, det sætter vi pris på," tilføjede han og sendte et let smil afsted til fætteren.

[Mayson Carver]

Mayson fulgte lidt med i samtalen, men kunne godt lidt mærke at det begyndte at bevæge sig ind på et område hvor han måske ikke var ment til at høre med. Han smilede lidt over Sid der jokede med at Luke og Mayson opførte sig som et kærestepar. Mayson var godt klar over at han fældede lidt mere end han selv gav udtryk for, men bestemt ikke så meget som Luke påstod heller. ”Men så er det jo godt at du sleeeet ikke har OCD når det kommer tilrengøring,” påpegede den blå dreng. Han havde godt bemærket hvordan Luke nærmest fik tic når Mayson forlod badeværelset. ”For altså, så ville dét her generer dig helt vildt,” han fik et djævelsk smil på læberne og børstede lidt mere løs pels ned over sofaen.
Igen rømmede den blå fyr sig en lille smule, ”nå, men øh...jeg har også nogle ting jeg lige skulle have styr på, så-øh..” Han så lidt imod døren ind til sit værelse og smilede derefter venligt imod fætrene. ”Det var virkelig cool at møde sig Sidney,” sagde han og kunne næsten ikke tro sit eget held i den forbindelse. Tænk først at møde Tatianna Mary Maximorff og nu også Sindet Lynch, hvor heldig havde man lige lov til at være?! Især taget i betragtning af at Mayson ikke havde så mange steder at opholde sig.
Han vinkede en enkelt gang og bakkede så ind på sit værelse, og efter nær at være gået ind i dørkarmen fik han lukket døren efter sig så de to kunne snakke i fred og ro.

// out

[Luke Lynch]

"Pff! Mig? OCD? Nope, arharh, slet ikke, nix," benægtede Luke på næsten alle tænklige måder, mens armene blev lagt over kors i en barnlig opførelse, før et drillende smil brød hans læber. Hans ene øje trak sig lidt sammen i de små nervebaner omkring øjet, "Mmmh. Det er rigtigt godt," lød det sammenbidt fra ham, mens han virkelig beherskede sig, for ikke at rejse sig og hente fnugrullen. Bare fordi Mayson ikke skulle have ret. Stolthed før noget andet jo.
Han så lidt efter Mayson, som han rejste sig og begyndte, at gå mod sit værelse. Han strakte sig let og nikkede til sin ven, et vaske ægte 'tak bro' nik. Ikke fordi Luke havde noget imod Mayson var en del af samtalen, men han var omvendt ikke helt sikker på om Sidney havde det på samme måde. "Pas på.. Nevermind," han prøvede da at advarede sin ven fra at gå ind i dørkarmen, bare ikke hurtigt nok, hvilket fik ham til at skære en let grimmasse, og ryste morende på hovedet af ham, da han lukkede døren. Han indrømmede gerne at han var møg misundlig over, at Mayson havde mødt Tatianna, hun var en af tiden hotteste kvinder, hvis man spurgte Luke og han fulgte - ligesom Mayson - med på hendes youtube kanal, selvfølgelig hver gang i et sølle håb om, at hun ville gå modeshow i undertøj eller bare bikini.
Han vendte sin opmærksomhed tilbage på fætteren, "Der står cola i køleskabet, hvis det er? Men hvor skal du hen?" spurgte han.