Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 12, 2015 18:07:51 GMT
@trevor 23. september - Årgang 2051
Hemmelig og hemmelig. Angela bekendt, så var der en del elever, der kendte til den såkaldt hemmelige passage fra Hogwarts, der førte direkte til Kandisbaronens kælder. En perfekt smutvej, hvis man fik lyst til at tage til Hogsmeade uden for de reglementerede tidspunkter! Helt ærligt, de gik jo også på syvende årgang nu. En stor del af dem var fyldt 17 og dermed blevet myndige for flere måneder siden, så det var da komplet latterligt, at de ikke selv måtte bestemme, hvornår de tog til byen. Og hvor længe, de blev der. Angela himlede med øjnene over reglerne og løftede tryllestaven foran sig, så gangen blev lyst op. I sit eget selskab havde hun rigelig med mulighed for at fundere over alle uretfærdighederne, der var forbundet med at gå på Hogwarts, og hun gjorde det i stor stil. Og så ham Muggleren, der var begyndt at undervise i Magiens Historie. Altså, Angela opførte sig naturligvis ordentligt, også i hans timer, men hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at han var udmærket klar over, hun ikke brød sig en tøddel om ham. Hun fnøs umærkeligt i mørket og dukkede sig for et edderkoppespind, der hang tværs over gangen. At ansætte en Muggler på Hogwarts… Og magi-fri mandage? Hogwarts var ved at få et dårligt ry. Hvis Angela havde haft mere end et år tilbage, ville hendes forældre have flyttet hende til Durmstrang, men sådan var det desværre ikke gået. Heldigvis var Lora der til at forsøde tiden. Angela var ganske kræsen med sit valg af veninder, men Lora var den bedste. Hun havde skullet et eller andet i aften… Angela havde ikke helt fået fat i, hvad det var, men det var netop derfor, hun nu var på vej til Hogsmeade. Det var jo dræbende kedsommeligt at skulle spendere tiden nede i Opholdsstuen og på Sovesalen, hvor det var umuligt at foretage sig noget som helst produktivt. Angela forsvarede sig med, at hun jo ikke sådan rigtigt brød nogle regler. Endnu. Det var Hogsmeade-weekend og klokken var endnu ikke over otte, så udgangsforbuddet var endnu ikke gældende. At klokken så ville være langt over 20 og sikkert også 21, inden hun vendte snuden mod Hogwarts igen, det var en anden sag. Og hvad så, hvis jeg kommer for sent tilbage? Som om, der sker noget ved det… Normalt sendte de hende blot op til Overhovedet. Tanken fik det til at sitre i hendes mundvig. Hidtil havde hun ikke hørt om nogle Slytherinelever, der var blevet sådan rigtigt straffet af deres Overhoved. Det var ikke første gang, Angela benyttede smutvejen til Hogsmeade, det kom derfor heller ikke bag på hende, da hun nåede enden og trådte op af trapperne for at skubbe gulvflisen til side. Det, der kom bag på hende, var, at flisen i første omgang ikke rokkede sig. ” Hvad i…?” Hun lagde kræfterne i og formåede derpå at skubbe flisen op. Rabalderet, der fulgte, efterfulgt af lyden af ting, der rullede og hoppede larmende hen over gulvet, fortalte hende, at hvad, der end havde stået oven på, var væltet med et brag, og indholdet var spredt over gulvet. Angela blev grebet af en ustyrlig trang til at le, da hun omsider stod på gulvet og omhyggeligt kunne børste sig fri for støv. De ved da godt, at de ikke skal stille noget på det sted… Atter rystede hun på hovedet, inden hun trådte væk fra rodet og gik imod trappen, der førte oven på.
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 14, 2015 6:35:45 GMT
”Hmm.. Vent her i et øjeblik. Jeg smutter lige ned og tjekker om, vi ikke har nogle flere liggende i kælderen.” Det var weekend, hvilket betød at Trevors arbejdsdage automatisk blev langt mere stressende. Han havde igennem årene blevet en del bedre til at håndtere kunder, men det gjorde ikke, at han blev mindre udmattet, når han så havde fyraften. Han slæbte sig stadig hjemad efter en weekendsvagt. Det var også utroligt, hvor kaotisk som forretningen blev. Det var heldigvis begyndt at falde ned igen. For en gangs skyld kunne han faktisk bevæge sig mere eller mindre frit omkring for at nå fra den ene side af butikken til den anden. Han veg knap så elegant udenom fra en sukkerhøj dreng, der nær havde brast ind i alt, hvis ikke hans mor havde nået at få fat på ham. Han sneg sig tilbage om på den anden side af betjeningsdisken og passerede roligt igennem døren bag. Lukkede den selvfølgelig i igen efter sig. Det gik ikke at kunderne kunne stå og kigge ned. Det tog ham et par hurtige skridt ned ad trappen, før han fik løftet hovedet og justeret blikket mod den bevægende skikkelse foran ham. Han stoppede brat på trinet og stirrede et øjeblik bare på hende med et noget overrasket udtryk malet i hans ansigt. Der var helt stille. Lydene fra selve butikken var som altid blevet isoleret, som døren blev lukket. Det eneste der manglede var et par effektlyde så som dam dam dammm. Det var i hvert fald sådan han følte situationen.
”Oh, you’ve got to be damning kidding me!” udbrød han så med fuldt ud frustration i stemmen. Overraskelsen, der havde hængt over ham, blev hurtigt ændre til irritation. Og den facade han altid holdt oppe foran kunder smeltede på et splitsekund. Han trampede videre ned ad trappen. Fortsatte direkte mod den uvelkomne gæst. Det var også lige hvad han manglede. Han stoppede ikke bare op, da han nåede hende. Han langede også ud og greb fat i kraven på hendes beklædning. ”Det var dog utroligt, hvordan I røvhuller ikke forstår konceptet bag en hovedindgang. Man burde virkelig tro, at I blev lært op i den slags på Hogwarts.” Han formåede i hvert fald, at denne blonde tøs var fra Hogwarts. Så vidt han huskede, var det det eneste sted, hvor tunnelen ført hen til. Han havde ikke prøvet den endnu. Han havde ikke haft grund til. Han gav ikke slip på hende. Tvært imod greb han hårdere fast og trak hende nærmest tættere på sig. Selv var han nød til at bøje sig en smule fremover med deres højdeforskelle. Det var ikke meget, men nok. Nok til at han kunne udstråle en truende adfærd. Han havde trods alt altid forsaget til vold før så meget andet. Specielt i øjeblikke som disse. ”Tunnelen er ikke beregnet til jeres små julelege og lyster. Det er en nød-vej, hvis et eller anden shit opstår.” vrissende han, inden han endelig fjernede sit borende blik fra hende også hen over hendes skulder. Blot for at blive mødt af et syn, han helst ville have undgået. ”Come on!” Han slap hende med et og kastede armene op, som gav han fuldkommen op på livet. ”Hvem damn..” Kasser lå væltet og diverse typer af slik lå spredt på gulvet. Selv et par chokoladefrøer var sluppet løs - hvordan det så end var sket. Han pressede sine læber sammen og inhalerede dybt igennem næsen for at blive lidt mere roligt. Han var stadig på arbejde. En hånd blev kørt igennem håret og ruskede lidt i det, hvilket blot gjorde den sjuskede opsætning værre, før han atter lagde øjnene mod fremmede pige. ”Du havde vel ikke tænkt dig, at gå videre med din dag, uden at samle alt det lort op, vel?”
|
|