Just fix it!

[Deleted]

ministeriet for magi
Auror kontoret

@ryan

Formiddag, regnen piskede ned i London, men inde for i varmen, på auror kontoret. Var der en en anden form for piskning. 

,,Ana! Jeg har brug for den fil på mit skrivebord indenfor de næste ti minutter! 

,,Depraysie der er opkald til dig på linje to!"

,,kan du lige underskrive det her?" 

Det ville være mildt og sige hvis dette var en hektisk dag. Det var en fuldkommen kaotisk dag. Alle syntes at have brug for hende. Sekretæren for drabsafdelingen havde meldt sig syg. Og nu rente Ana frem og tilbage fra den ene afdeling til den anden, for at sørget for alle havde hvad de skulle bruge. De rigtige mapper til de rigtige sager, faktisk følte hun det som om hun var ved at blive kvælt i arbejde. Hun havde arbejdet nu otte dage i træk, det ville være en skam at sige, at hun var udhvilet. Og når hun endelig fandt sig i deres lille pause rum, formåede de rigtigt personer altid at fange hende og bede om noget nyt hun skulle gøre. 

Men endelig følte hun at der var en lille pause til at få vejret igen. Hun satte sig ned på en af de små stole og trak den højhælet sko af foden. Et stille suk af velbehag forlod hendes læber, mens hun lige så stille begyndte at massere den brugte fod. Endelig en lille tænke pause, hvor hun bare kunne side, bare to sekunder uden at der var nogen som råbte ad hende eller efter hende. Hvordan at hun overhoved havde overlevet disse sidste par dage, var hende et vidunder. Forhåbentlig ville den anden sekretær snart komme tilbage fra hendes sygdom, så hun kunne komme tilbage til hendes egentlige job. 

Lige som hun skulle til at rejse sig op igen for at lave en kop varm te, stak hendes chef hoved ind i rummet. 

,,Ana når du er færdig her, har jeg en ny opgave til dig, kan du befinde dig i mit kontor om tyve minutter?" Taknemmelige for, af han faktisk havde lagt mærke til at hun havde brug for en pause nikkede hun kort og gav ham et selvsikker smil. 

,,tyve minutter, selvfølgelig" manden i døren nikkede kort til hende, inden han igen var væk. Ana sukkede dybt, inden hun satte sig ned med en varm kop te mellem hænderne. Endnu en opgave? Hvilken umulig opgave, ville de nu havde hende til at fuldføre?

[Deleted]

Ryan havde været færdiguddannet et par år efterhånden og han var bestemt ikke noget håbløst auror tilfælde, hans største drøm var at blive en af de dygtigste og måske en dag bliver leder for sit eget team, men så gammel var Ryan jo heller ikke og han vidste der stadig var tid til at få tingene gjort, efter han havde været i Azkaban var han jo kommet tilbage på rigtigt mange ting.
Ryan havde netop afsluttet dagens papir arbejd,e det var det han hadede mest ved at være auror når der skulle ordnes papirer og Ryan håbede bare at der snart ville komme opgaver hvor han kunne være en smule mere fysisk aktiv.

Ryan gik langsomt ned af gangen som han netop hørte hvordan at der blev hundset med Anastasia som var hun askepot. Det var ikke fordi at Ryan kendte hende, men han hilste på alle han så på sin vej og eftersom han ofte mødte hende på sit arbejde, så hilste han da også pænt på hende, selvom de ikke kendte hinanden specielt godt.
"Er de hårde ved dig idag?" spurgte han i en venlig og charmerende tone, som han tippede hovedet let på skrå, og stoppede foran hendes skrivebord: "Har du ikke pause nu?" spurgte han undrende og kiggede på klokken, det var jo nu de fleste gik til frokost.

[Deleted]

Efter ti minutter hvor hun havde siddet for sig selv og tænkt i pauserummet, havde hun bevæget sig tilbage til hendes skrivebord, sammen med den dampende kop i hendes højre hånd. Det ville gøre godt at komme hjem og få er langt karbad, som forhåbentlig ville tage det værste af de spændinger og ømme muskler. Hun satte sig ned, satte koppen fra sig og begyndte at sortere igennem papiret der lå på bordet. Måske hun kunne nå at gøre dette færdig inden at hun skulle ind til chefen, kort undrede hun sig over hvad det dog kunne være han ville med hende. Et lille sug i maven fandt sted, da en par paranoide tanker rullede igennem hendes hoved. Men hun skubbede dem hurtigt væk, da han jo havde udtrykt at han havde en opgave til hende, ikke at det var et møde.

Mens hun var fuldt optaget af at gøre sit arbejde, lagde hun ikke mærke til Ryan som havde nærmet sig hendes bord. Da hans stemme lød, bare nogle få meter fra hende, fløj hendes hoved op, mens der i kort tid var et meget forvirret udtryk i hendes ansigt.
,,Ryan! Hey" hun smilede venligt til ham, lige som ham prøvede hun også til en hvis grad at holde et venligt toneleje over for alle hendes kollegaer. Ryan var dog en af dem som hun brød sig mere om end andre. Han havde altid tid til at være høflig, lige sige godmorgen og farvel når han gik. Mange andre af dem som der arbejde på kontoret havde mere travlt med at gøre et godt indtryk på de rigtige mennesker. Den kategori var hun ikke.
,,det er til at holde ud, men kan godt mærke at der er ekstra pres på i denne uge." Hun gav ham et træt smil, inden hun rejste sig op og puttede de sidste papirer i de rigtige bunker.
,,pause?" Hun grinte og sende ham et charmerede smil, med et hint af irritation. ,,pause er når jeg går her fra kontoret i aften. Nu skal jeg ind til chefen og finde ud af hvad han vil med mig" hun sukkede kort og vidste godt hun havde været lidt for kort for hoved. Han havde jo bare prøvet at være venlig.
,,undskyld, det har været nogle hektiske dage.." Mumlede hun stille som sin undskyldning, mere noget hun dog ikke at sige før at chefen stak hoved ud af døren.
,,Ana mit kontor nu!" Inden han trak hoved tilbage, var det tydeligt at han lagde mærke til Ryan og hans ansigt ændrede fuldkommen karakter. Fantastisk, der var så tydeligt at Ryan var alles favorit. Han var venlig, charmerende og helt fantastisk til sit job. Ana var ikke i tvivl om at han inde for nogle år ville arbejde sammen med de store drenge.
,,Ryan kan du også komme med ind på mig kontor. Er sikker på du lige er manden til denne opgave"

Ana sukkede kort og kiggede hen på manden ved hendes side.
,,nå vi må hellere finde ud af hvad han vel.." Med dette lavede hun en gestus med hånden, for at indikere at han skulle gå først.

[Deleted]

Ryan var eng anske afslappet fyr og det sseneste års tid havde han nok også været lidt for flittig med pigerne i byen. Men for dælen, Ryan havde altid været en sød og afslappet fyr der aldrig gjorde nogen ondt og til tider blev det altså bare en smule for kedeligt, han havde brug for at komme lidt ud og have det sjovt. Ryan havde altid haft den samme kæreste, han havde været i faste forhold og efter at ham og Adriela havde gået fra hinanden havde han bare haft brug for at gå i byen og se hvordan det var at være single.

"Pause er til at spise i" rettede Ryan hende i et lille grin, han kunne ikke holde en hel dag uden pause og lidt mad, men nu havde han jo også været på aurorkontoret siden hanv ar 18 år gammel, han var gået direkte på uddannelsen efter Hogwarts, og han kunne slet ikke forestille sig at have noget andet arbejde.
"Selvfølgelig" sagde Ryan og fulgte med ind på kontoret. Ryan havde nok altid været en populær fyr, på Hogwarts ville pigerne ikke lade ham være, men han havde aldrig udnyttet det, han var en utroligt afslappet fyr på mange punkter.
Ryan gik først som hun bød op til det: "Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han i mod chefen, og lukkede roligt døren efter at Ana også var gået igennem den.

[Deleted]

Det var egentlig sjovt, Ryan og hende havde været et år fra hinanden på Hogwarts, selvfølgelig han på Gryffindor og hun Slytherin, men stadig, hun mente ikke at hun havde set ham eller mødt ham, før at hun var blevet sekretær for Auror kontoret. Men dette bevidste vel også bare hvor stor en skole det egentlig var man havde gået på, trods for at man følte sig så få, når man altid havde de bestemte mennesker man gik rundt med.

Hendes tankestrøm stoppede dog brat, da hun havde lukket døren og vent sin fulde opmærksomhed på manden der sad bag sit skrivebord. Der var en tydelig fuge i panden, som indikerede at det måske ikke var så lige frem, en opgave som hun først havde regnet med? Hvad kunne det dog være som der var sket, der behøvede dem begge.



,,Jeg ville bare have sendt dig afsted Ana, jeg ved du har haft erfaring inde for at snakke og kommunikere med familier, efter at de har gået igennem noget traumatisk. Denne gang, er det en familie som har kontakte os omkring at der sker mærkelige ting i børneværelset, muligvis mørk magi. De er ret rystede over hvad dette kunne betyde for deres fremtid, hvis de ikke kan blive boende, derfor vil jeg gerne sende dig afsted til at snakke med dem’’ før Ana kunne nå at indvende at dette altså ikke havde været noget hun havde gået særlig meget i dybden med, da hun hurtigt havde fundet ud af at Auror jobbet bestemt ikke var for hende. Så derfor havde hun valgt at blive en sekretær i stedet, så hun ikke skulle ud i felten. Havde han vent sin opmærksomhed tilbage imod Ryan, som havde været den første til at træde ind i rummet.

,,Men da vi ikke er sikker på om der er tale om mørk magi eller ej, og frøken Depraysie her aldrig har haft særlig meget erfaring i at have noget med disse opgaver at gøre, tænkte jeg at du muligvis kunne tage hende med som en assistance, så kunne du tjekke op på rummet, mens hun snakker med familien?’’ den middelaldrene mand, løftede et øjenbryn, man kunne tydelig se at de mange ting som han havde set, præget hans ansigt. Hun var ret sikker på at hun aldrig havde set ham smile før. Og trods for at hun ikke helt følte at hun var egnet til det job han sendte hende afsted på, vidste hun at de var i underskud af agenter og generelt bare at folk for tiden. Så hun ville hellere ikke modsige ham.



Ana tog en dyb indånding mens hun nikkede forstående, for at give hendes koncept at hun var klar over opgavens alvor og hun ikke havde noget modsigende, til hvad der var blevet bedt af hende. Hendes brune øjne flugtede dog hurtigt hen imod den unge mand ved hendes side, hvad ville han sige til at pludselig skulle have en sekretær på slæb? Som hun forstod så var de normalt to Aurors der ville tage af sted til dette her, ikke en uerfaren kvinde, som ingen anelse havde omkring hvordan hun skulle håndtere, hvis der faktisk var tale omkring mørkegenstande eller mørk magi.

Hun kunne mærke en panik der langsomt blomstrede i hendes mave, som gav hende et kort surt opstod. Hun gemte det dog hurtigt, ved ikke at give nogen former for ansigts træk, at hun bestemt ikke følte sig komfortabel i denne situation. Men nu havde hun tilkendegivet at hun ville hjælpe hvor der var brug for det og hvis det galt, at hun var nød til at tage med ud og snakke med familier. Så ville hun også gøre det, ingen problem.

//OOG Du kommer bare selv med input, og mulige scenarier som de skal gå igennem. Hvis det er ^^  

[Deleted]

Ryan var altid klar på en ny opgave. Han elskede sit job som auror, men han måtte dog indrømme at der var en del mere papir arbejde i det end hvad han lige først havde antaget. Dog skulle det ikke stoppe ham fra at være en dygtig auror og han håbede da også at han en dag kunne få sit eget team, men nu var Ryan jo stadig ung og han vidste godt at han endnu havde meget at lære.
Som han kom ind i rummet og denne mand begyndte at tale, stod Ryan en smule afventende. Han havde været på mange opgaver efterhånden, for det meste sammen med andre, men han var også begyndt at få opgaver hvor han var den eneste auror, hvilket faktisk var ganske behageligt, han kunne godt lide at være chefen, også selvom han jo endnu ikke havde erfaring nok til helt at være det.

"Den skal vi nok klare" sagde Ryan bestemt og kiggede i mod Anastasia, naturligvis skulle de det, og desude så sagde Ryan aldrig nej til en opgave, han stolede nok på sin chef og på sine egne evner til at han kunne klare de ting han nu engang fik stillet for dagen.
"Men hvad er det helt præcist i ønsker? At den mørke magi bliver fjernet eller at familien bliver erklæret utilregnelige?" sagde han blot og var ikke helt sikker på om de mon mistænkte familien for at se syner eller opleve ting der ikke var der, og om de var grunden til at hun skulle med, for hun var vel ikke uddannet auror?

[Deleted]

Et lille smil krøb frem på Ana’s læber, da den noget mere selvsikre Ryan, uden at tøve sagde at det skulle de nok klare. Som var der ingen diskussion omkring, at de ville fejle. Det gjorde at bekymringen, som der havde manifisterede sig i hendes krop, dødet en smule hen. At hun stadig ikke forstod hvorfor hun skulle med, var så en anden side af sagen, som sagt hun var ikke udannet til disse opgaver.

Chefen tog en dyb indånding og det gik op for Ana, at der nok stak mere under at hun skulle med en bare sådan. ’’På nuværende tidspunkt kan vi ikke med sikkerhed sige, om der er noget i familiens påstand. Men hvis der findes en mørk artefakt skal denne selvfølgelig fjernes. Hvis dette ikke er tilfældet, må der så findes beviser på, om familien muligvis kunne være utilregnelige.’’ Chefen betragtede dem begge, inden han fortsatte.

’’Familien befinder sig i Godric dalen, jeg vil gerne bede jer om at tage af sted med det samme.’’ hvad der, derefter blev snakket om og gået i detaljerne med, hørte hun ikke helt efter. Kun brok dele, omkring familien bestod af et nygift par og det drejede sig omkring deres nyfødte datters rum. Men hendes tanker var mere på, at hun havde så meget andet arbejde hun skulle klare, hvilket nok ville resultere i endnu en over arbejdsdag.

Da de stod ude for kontoret igen, tog Ana en dyb indånding. Mens hun stirrede lidt frem for sig. Dette var bestemt ikke en opgave hun følte sig særlig godt tilpas med. Hun brød sig ikke om at være ude i felten, hvorfor vælger man ellers at blive sekretær, når man ellers havde redskaberne til at blive det mere? Hun bed sig lidt i læben, inden hun valgte at vænne sig imod sin, midlertidige partner.
’’Jamen, så må vi jo hellere komme afsted?’’

[Deleted]

Ryan var nok bare flirtende af natur, det var ikke fordi at han overhovedet var en type der legede med folks følelser, faktisk mente han selv at han var utroligt fair: "Så hvad er det helt præcist du ønsker jeg skal gøre?" spurgte Ryan en smule undrende.
Som oftest var det kun Trescott der gav ham ordre, så at der stod en anden mand, som Ryan jo dog kendte ganske godt og havde stor respekt for, og sagde noget, det prøvede Ryan lige at sluge, mest for at finde ud af hvordan han lige skulle tale til ham og i et forsøg på lige at føle det an.

Han kunne ikke finde ud af om de skulle tage familien med sig, men han måtte måske bare se det an når de kom frem og Ryan endte derfor bare med at nikke: "Jamen fint nok... Giv os adressen så ser vi på det" sagde han i et smil og nikkede i mod chefen, som han alligevel valgte blot at kigge i mod Anastasia.
"Jah det må vi nok hellere... Noget fortrukkende transportmiddel?" sagde han, nu kunne man jo komme rundti verden på mange smarte måder når man var magiker, så det var jo som oftest bare at vælge en.