Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 1, 2019 5:06:55 GMT
Somme tider var verden et mærkeligt sted, ikke at Corbin var utilfreds med dette der var ved at ske. hun var jo super fantastisk! han smilede som en lille julegris og kiggede på hende. "hele aftenen? det er cool med mig." Han var så klar på altid med hende lige nu, og det blev kun bedre da hun snakkede om hans krop. Hun sagde dog det stik modsatte af hvad hans far råbte hele sommeren, det fik han kun til at grine og klø sig i nakken. "Min far ville være meget uenig med dig. Jeg er ude af form og egner mig slet ikke til at blive quidditchspiller.. jeg er en skændsel imod familien." Egentlig var han lidt ligeglad quidditch var en fin sport, men han ville ikke spille. Det var farens drøm ikke hans. Han ville meget hellere designe tøj som sin mor. Særligt fordi der var så lidt tøj at vælge imellem som fyr. "Jeg tror jeg tager kappen ja, og så er jeg meget spændt på hvad du har i tankerne af uartige ting."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 1, 2019 10:36:15 GMT
”Sejt, så er det dét vi gør...” hun trak på skuldrene, for at signalere en afslappet attitude til den aftale de lige havde lavet. Måske kunne de kissemisse lidt på et tag senere, hvis han fortsatte med at virke cool... Selene havde ikke gjort sig nogen bestemte forventninger, men hun glædede sig til at se hvor det hele førte hen. Imens hun kiggede videre på noget tøj, fortalte han om sin far og det fik hende til at skære en grimasse ”forældre forstår virkelig at sige det rigtige til deres børn...” hun kiggede hen på ham igen, med et lettere empatisk udtryk i øjnene ”det er jeg ked af at høre, Corbin. Jeg synes du har en fantastisk krop.. selvom jeg kun har set den dækket til med en masse tøj.” ved de sidste ord smilte hun igen.
Da han erklærede at han havde fundet sin kappe, besluttede hun sig at hun lige så godt kunne komme hen og betale for sin egen, så de snart kunne komme videre. ”Godt valg... så går jeg op og betaler for den her.” hun viste kort den kappe hun havde i hænderne, som Corbin tidligere havde hjulpet hende med at finde, og så skippede hun ellers hen til kassen for at betale.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2019 9:28:43 GMT
Hvad foregik der lige? Han skævede til pigen og kunne nærmest ikke vente med at fortælle @finn om denne oplevelse. For det var da virkelighed ikke? Han havde lyst til at nive sig selv i armen for lige at tjekke efter, mens følte heller ikke rigtig at han kunne gøre det uden, at der blev lagt mærke til det. “Så du.. du mener det helt alvorligt? Det med is og at bruge aftenen sammen?” Corbin lyste helt op ved tanken om det. Tænk sig hvilken god aften han ville få sig og så lige op til skolestart. De andre drenge på sovesalen ville aldrig tro ham, men det var sandt! Han havde faktisk fået sig en date. som hun gik op for at betale dansede han en hurtig sejrsdans, for at fejre det, men blev hurtig cool igen og gik efter hende. “Altså min far så helst at jeg kommer på quidditchholdet jo, men det siger mig virkelig ingenting. Han har simpelthen trænet med mig hver dag i ferien. Det er tosset. Men altså... du.. du kan altså lide min krop? Er det meningen jeg skal forstå det sådan og at du gerne vil se mere af den?” Han forsøgte at lyde cool og afslappet, men sandheden var at han slet ikke kunne få armene ned.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2019 11:24:49 GMT
Det overraskede Selene at Corbin var overrasket, og det fik hende til igen at trække på skuldrene, før hun grinte af hans reaktion, ”Jeg mener det… Hvorfor skulle jeg ellers sige det?” Selene var ikke typen der løj, det var bestemt uvant for hende. Desværre fik hun ikke hans sejrsdans at se, da hun var i gang med at betale for kappen netop i det øjeblik Corbin var brudt ud i dans. Hun ville ellers have elsket at se det. ”Quidditch er meget sjovt… Det er en fed sport”…”betyder det at man absolut skal spille det? Det synes jeg ikke.” hun kiggede over på ham igen, nu med den betalte kappe i en lille stofpose. ”Hvad vil du gerne, Corbin?” hun prikkede ham blidt på brystet med en pegefinger og smilte så igen en smule bredt, ”og ja, jeg kan godt lide din krop…” forsikrede hun ham, nu hvor han virkede til at elske at hun fortalte ham det. Hun førte en lok hår bag sit øre og gjorde plads til ham ved kassen, så han kunne komme til at betale for sit eget tøj.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2019 17:19:51 GMT
Det var overraskende hvordan denne dag udviklede sig og Corbin nød det til fulde på alle tænkelige måder. Det var svært for ham helt at forstå, hvad der foregik, men han ville absolut ikke stille spørgsmålstegn ved det! Han ville bare nyde det uden at ende med at træde forkert og ødelægge det hele. Han skulle bare lige betale for kappen, så ville de kunne komme ud af butikken og virkelig sætte gang i denne date. Hans tanker kredsede om pigens ord om at lave noget uartigt, var det ikke sådan hun havde sagt? Havde hun måske tænkt sig at de skulle? sådan virkelig? sådan rigtigt? Man kunne da vel altid håbe. Tankerne havde lukket ham fuldstædig af for hvad hun havde stået og sagt til ham, men da hun så prikkede ham i brystet blev han hevet tilbage til virkeligheden. "Hva? øhm... Designer... Jeg vil gerne designe tøj" Kom det så fra ham. Alle vidste at hans mor var designer, så det var ikke fordi æblet faldt langt fra træet der. Hendes kompliment af hans krop fik ham til at rødme. "Jeg... jeg kan også godt lide din krop" Fik han så fremstammet. damn man! Hvad var det her? og hvem var hun? hvor havde hun gemt sig i al den tid??
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 3, 2019 10:35:08 GMT
Selene kunne tydeligt mærke en positiv energi omkring Corbin, hvilket smittede af på hendes eget humør. Hun elskede at omgås glade mennesker… Selene anede dog ikke at det var deres date, der havde givet ham så god en energi. Det var som om han først virkelig hørte hvad hun havde sagt til ham, efter hun havde prikket til ham, og det var der sandheden kom ud. Hendes ansigtsudtryk blev en anelse forbavset til først over at høre at han gerne ville være designer. Det skulle måske ikke være kommet bag på hende, nu hvor hans mor var så kendt en designer, men hun tænkte også at det var et stort spring fra Quidditchspiller. Inden hun fik overvejet et svar, komplimenterede han også hendes krop, hvilket fik hende til kort at le, uden egentlig at give et svar. Det var sødt af ham og i stedet for at sige noget sendte hun ham et taknemmeligt blik, før de sammen smuttede ud ad butikken sammen. Da de var ude fortsatte hun igen deres samtale om hans drømme og far. ”Og den drøm elsker din far vel helt sikkert?” hun havde ikke noget spil på læberne da hun sagde det og stemmen var en anelse tør, for hun havde en fornemmelse af at det slet ikke var tilfældet. Mens hun talte til ham og gik ved hans side svingede hun let med stofposen i hånden, for at få noget energi ud ad kroppen.
Her ude i lyset var det nemmere at se Corbin. For hendes øjne var han høj og spinkel, men ikke så spinkel som en kvist, nærmere en god tyk gren, der var klar til at bære sine egne mindre grene. Han så godt ud og hans hår lignede noget man fik lyst til at føre nogle fingre igennem, hvilket kort fik Selene til at køre fingrene igennem sit eget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 8:00:45 GMT
Det var en helt fantastisk pige, som Corbin var stødt på. han var spændt på hvad dagen ville byde på og var komplet ligeglad med hvad familien ville sige om at han kom sent hjem. Faktisk tænkte han overhovedet ikke på andet end Selene lige nu. På det punkt havde han en rigtig drengehjerne. Ikke fordi han havde direkte beskidte tanker i hovedet, men han tænkte bare ikke på andet end at have en date med hende, for i hans hoved var det en date. Da hun så kom med en konklusion om hans far, kom han til at grine kort. "Stod det til min far ville alle tre børn ende på quidditchhold rundt omkring i storbritanien, og da gerne på landsholdet også. Faktisk har vi ikke rigtig noget valg, men jeg er så sønnen der skuffer, fordi jeg ikke engang kan få en plads på skolens quidditchhold." Han ville da gerne gøre sin far glad og stolt, men skulle det gå ud over hvem han følte han var som person? Han var hans mors søn og elskede alt der havde med tøj og stof at gøre. Ikke sport og fysisk aktivitet. Det vare bare ikke ham. Han skævede lidt til pigen. "Hvad med dig? Er dine forældre lige så strikse?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 7, 2019 17:28:21 GMT
Mens de gik side om side udenfor, lyttede hun til hvad han havde at fortælle om sin far. Han havde en masse at fortælle, og det stod virkelig klart for Selene, at Corbin og hans far nok ville have en stor konflikt mellem dem i fremtiden. Hun tog hans hånd og holdte den i sin, mens de gik, for at mærke hans energi. Det hun mærkede føltes meget kaotisk... det var ikke decideret fordi hun kunne se fremtiden, men hun kunne mærke en energi, der lurede rundt om hjørnet... lige rundt om hjørnet... en meget voldsom energi. ”Er det noget du føler du kan tale med din far om? At du vil designe tøj? spurgte hun kærligt og roligt, før hun så igen slap hans hånd og fortsatte med at gå. Hun trak på skuldrene over hans spørgsmål ”Mine forældre er meget afslappede... de er ikke så strikse.” hun sendte ham et venligt smil. Nej, hendes forældre havde hun stort set aldrig problemer med... kun da hun var meget ung og brugte falske syn, som undskyldning for ikke at stå op og gå uden for døren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 9, 2019 14:46:31 GMT
Det var nemmere sagt end gjort bare sådan at snakke med sin far om det. Nok var hans søster kommet på et quidditchhold, men det var stadig ikke noget. Det forventedes stadig at Corbin også skulle klare sig godt, og med to storesøstre var der måske endda højere krav til ham. Han håbede inderligt, at han ville få plads på skolens quidditchhold, ikke fordi han nød spillet men for at få sin far til at holde mund. Det måtte tiden dog vise, træning var der hvertfald nok af. Corbins hjerte sprang næsten et slag over, da han mærkede Selenes hånd i sin. Hvad foregik der og hvorfor var han så heldig? Han skævede dog smilende til hende, men måtte så ryste på hovedet. "Min far ville aldrig lytte til det. Ifølge ham skal vi alle tre fortsætte var han slap." Det var en kendsgerning som han vidste han ville fejle i, men han gjorde sit bedste, bare for at se om han kunne nå farens ønske om ikke andet indtil han blev myndig og kunne bestemme selv. "Mine forældre er ikke direkte strikse, de er bare... ambitiøse..." Nej det lød ikke helt så overbevisende, som det havde lydt i hans hoved. hmmm
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 15, 2019 17:36:40 GMT
"Åh, så din far har selv spillet Quidditch engang? Og nu vil han have at du bliver en stjerne, ligesom ham?" hun anede intet om hans far, det var nærmere hans mor hun havde hørt om... måske var han ikke så stor en stjerne, som man kunne forvente af en mand, der pressede sine børn i retningen af en Quidditch verden. Imens de gik holdte hun alligevel blikket på ham, for at få alt med, og hendes blik var fyldt med undren, fordi hun ikke selv var vokset op i sådan en verden, hvor folk havde haft så høje forventninger til en. "Wow, det lyder næsten som om at striks og ambitiøs går hånd i hånd i det her tilfælde," svarede hun ham og smilede derefter til ham en smule opmuntrende. Hun rettede blikket fremad og trak let på skuldrene, "Heldigvis kan de ikke blive ved med at bestemme over dig... der kommer en dag, hvor de er nødt til at acceptere, at du selv bestemmer over din skæbne."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 16, 2019 14:10:37 GMT
Corbin så kort på hende før han drejede blikket og så frem for sig, mens han trak på skuldrene. "Min far fik plads på et quidditchhold efter Hogwarts, men var desværre ude for en ulykke for nogle år siden. Ikke noget alvorligt, men nok til at han ikke længere kan spille professionelt. Derfor håber han vi kan. Min søster er da også på et quidditchhold nu, men det er åbenbart ikke nok." Forklarede han så tydeligvis lidt opgivende over for hele situationen. Han havde forsøgt de fleste veje til hvordan han kunne forklare sin far at han altid ikke var den sporty typen som ville spille Quidditch, men uanset hvad var det ikke til at forstå for faren. Det var selvfølgelig altid en skuffelse, når Corbin ikke kom på kollegieholdet, men efterfølgende, så vidste han at han kunne slappe af det næste år frem og bare holde fokus på sin designer-interesser. Det var til gengæld noget han gik op i og det var super fedt at holde styr på hvad der var in og hvad der ikke var. Han savnede en bredere herre-mode og det var netop derudaf han drøm sprang om at blive designer og skabe sit eget til mænd. "ambistiøs ja." Han nikkede lidt med hovedet og smilede så til hende."Men det er også godt nok. Jeg er ikke nogen dagdriver der ligger i et hjørne alligevel. Det er fedt at drømme og have ambitioner."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2019 16:11:24 GMT
Selene nikkede forstående, mens han fortalte om sin far og den mislykkede karriere han havde haft inden for Quidditch verden. Det gav dog ikke faderen en undskyldning for at tvinge sine børn til at lave noget, de ikke var passionerede inden for. Af ren medlidenhed sukkede Selene over Corbins situation, "Åh Corbin, det er jeg ked af at høre... Det lyder ikke helt nemt." hun lagde en arm om hans liv, for at vise ham lidt omsorg. "Er der noget jeg kan gøre for at opmuntre dig lidt?" spurgte hun ham og vendte sit blik imod ham, mens de gik side om side. "Jeg har det..." hun stoppede op og fik ham også stoppet, "hvad med et lille kys? Det kan nogen gange gøre en i bedre humør," hun smilede bredt til ham, og uden at vente på at svar pressede hun sine læber imod hans, i et håb om at opmuntre ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2019 18:34:00 GMT
Hvem pokker var den her pige? Hvor kom hun fra? Alle andre ville for længst have ladet ham riste, men ikke hende, hun holdt ved uanset hvad han næsten fortalte. Det var simpelthen ufatteligt. Han skulle lige til at sige noget, da hun så forslog at kysse ham, noget der kom helt bag på ham, for han havde aldrig mødt en pige med det syn på livet. Han nåede end ikke at sige noget, før han mærkede hendes læbe imod sine. I ren overraskelse stivnede han, men så lagde han sin fulde opmærksomhed i kysset og lod forsigtigt sine arme lægge sig omkring hendes krop så han kunne holde hende tæt ind til sig. Wauw! Det her var faktistisk! Efter noget tid måtte han dog bryde kysset for at trække vejret. "Wauw. Selene. Du er jo helt... wauw." Derefter lagde han an til at nyt kys, han var slet ikke færdig her. Nu havde han fået smag for sagerne, så ville han gerne have mere også.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2019 19:36:32 GMT
De havde fortsat kysset, blødt og forsigtigt i et par sekunder, før Corbin brød det for at trække vejret. Selene havde kysset før, så det var blevet nemmere for hende med de lange kys og teknikken omkring hvordan man kunne trække vejret og kysse samtidigt, så hun var ikke lige så åndeløs, som han var. Hun lagde sine arme om nakken på ham "Jeg er helt hvad?" spurgte hun, mens hun med et charmerende smil skiftede mellem at kigge mellem hans øjne og hans læber, som han lagde an til endnu et kys. Det skulle han have lov til... Så hun lænede sig ind imod hans bryst og lod deres læber mødes igen i et mere eksperimenterende kys. At kysse var bestemt ikke noget hun var genert over for, men hun gik ud fra at de nok snart ville høre en voksen råbe efter dem, hvis de begyndte at blive for hede ude på den åbne gade.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2019 20:02:13 GMT
Corbin grinede lykkeligt over han held denne dag. Det var jo helt uventet, men nogengange fald den slags altså bare ned fra himlen så. Han tog glædeligt deltagelse i det nye kys også og en nysgerrig hånd kørte forsigtigt ned over hendes side, helt ned og lagde sig på pigens hofte. Det her var himmerige jo, og så stod de endda ude mit på gaden. Corbin havde set de første voksne sende dem blikke og det kunne da godt være de skulle finde et andet sted at fortsætte. "Du er vildt vildt fantastisk, og jeg vil gerne have mere." Lød det så fra ham, mens han kiggede lidt til siderne, hvor kunne de mon tage hen for at få bare lidt privatliv?
|
|
|