Bats wings and flora scent.

[Deleted]

Forbeholdt til @ezra.

Dato :: 26. september 2051
Tid :: 12:32
Sted :: Den magiske planteskole - Afdeling for Eliksirforskning(Frankrig).
Påklædning: Blå jeans sat sammen med en løs-siddende langmærket bluse i en mørkegrå farve og et par almindelige fladesko

________________________________


Det var en ganske udmærket dag. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det eneste tegn på at efteråret var begyndt, var den lidt køligere vind, der hærgede i krogene. Det var så småt blevet rent rutine for Rolo at begive sig mod den magiske planteskole i Frankrig. Et godt stykke fra hendes lille hjem i de britiske sletter, men med de rette midler blev det aldrig en længere tur for hende. En ting hun var yderst taknemmelig for. Og glæden var ikke svær at genkende i hendes ansigt. De bedste ting ved, disse små turer, var at de fik hende til at føle sig brugbar. Aktiv. Hun fik lov til at hjælpe til, hvor det var nødvendigt. Det var meget muligt også derfor, at hun kom så tit. Godt og vel hver tredje måned.
Med en lille papkasse under armen, bevægede hun sig mod hoveddøren og videre igennem den for så at ankomme i indgangshallen. Hun fangede sig tit i at overveje, hvordan det ville være, at arbejde sådan et sted, men hun sprang altid fra det igen. Hun ville aldrig kunne opgive, hvad hun gjorde nu, for noget andet. Hun nød friheden, hun havde. Hun stoppede ikke engang op, men spadserede blot videre i et muntert tempo. Det eneste der manglede var, at hun begyndte at fløjte og lave gadedrengehop hele vejen ned ad gangen.

Der gik heldigvis ikke lang tid, før hun havde fundet vejen til hendes endelige mål - afdelingen for eliksirforskningen. Hun bragte hovedsageligt sine egne planteprøver til den botaniske afdelingen, men til tider, havde hun ting, hun selv mente der kunne være interessante for dem, der stod blandt kedler og diverse mærkværdige ingredienser. I dag var deres heldige dag.
Normalt blev hun taget imod, af den overordnede, men denne gang syntes der stille. Måske fordi det var frokost tid, og hun blot havde valgt et dumt tidspunkt. Men i det mindste var hun ikke fuldstændig alene. Der var stadig et par bryggere til stede i netop det lokale, hun befandt sig i. Der lugtede altid underligt. Ikke en fæl lugt, men mere bare noget der forvirrede hendes lugtesans. Hun stod et øjeblik og vippede frem og tilbage men kassen i sine arme, før hun besluttede sig for at stille den på det nærmeste bord, der ikke var fyldt ud med små krukker og glas. Og før hun opdagede det, havde hun bevæget sig videre til personen tættest på sig. Ung mand. Meget muligt omkring samme alder som hende selv.
Nysgerrighed havde det med at sparke hende ind i ringen af og til, om hun ønskede det eller ej. Eliksir havde ikke været hendes stærke side i skolen. Eller jo - det teoretiske. Bare ikke det praktiske. Hvilket havde været tilfældet med mange af fagene. Det var nok derfor, at hun pludselig fangede sig selv i at stå og se denne unge mand over skulderen for at se ham arbejde. Også selvom hun endte med at forstyrre ham blot få sekunder efter: ”Jeg gætter på, at det ikke er kaffe, du står og brygger.” Ikke den meste metode at bryde isen, men ordene var kommet ud, og det var umuligt at trække dem tilbage igen.

[Deleted]

Ezra stod i dyb koncentration som han altid gjorde når han sod og blandede. Det store projekt han arbejdede på lige pt var at bruge varulve bid til noget fornuftigt. Finde ud af hvilke bakterier der gjorde biddet smittede, men endnu vigtigere hvad der gav disse "væsner" mulighed for at heale hurtigere end andre.
Det måtte da på en eller anden måde kunne blandes op i en eliksir så man kunne heale patienter med det det, men uden at smitte dem med selve forbandelsen.
Han fugtede sine læber som han med aller største forsigtighed fyldte et par dråber af en violet eliksir ned i den i forvejen gullige væske. Dette skulle gøres med allerstørste forsigtighed, bare en lille dråbe for meget kunne ødelægge hele blandingen.

I det sekundt han hældte var det så at stemmen lød bag ham. Fordi han havde været så koncentreret havde han slet ikke bemærket at der var andre i rummet, denne pludselige overraskelse gav et gib i ham der resulterede at mængden i flasken blev alt for stor. Den antog en rød og derefter en meget mørkelilla farve hvorefter den begyndte at ryge svagt.
Ezra mumlede noget uforstående under åndedrættet, frustreret over at hans eksperiment var gået op i røg, -bogstavelig talt. Han vendte sig mod kvinden og flyttede de beskyttelsesbrillene op i panden, hvilket med det sorte hår strittende ud til siderne og den lyse kittleligende kappe, fik ham til at fremstå lidt som en gal videnskabsmand. "Se nu der..." Beklagede han sig en smule irriteret og alligevel i den blide tone der altid lå til ham.

[Deleted]

Det sendte et mindre chok igennem Rolo i det øjeblik, at en reaktion kom fra den unge mand. Automatisk trådte hun selv et par skridt væk fra ham, som for at give ham sin private plads tilbage. Også selvom det tydeligvis var for sent nu. Begge hænder var denne gang blevet ført op foran hendes mund for at fremhæve den skammende følelse, der hurtigt spredte sig i hendes krop. Hun havde ikke set frem på hvilke konsekvenser, der kunne ske ved hendes pludselige tilstedeværelse. Hun var ikke en forsker ligesom ham, men nu hvor hun stod i den pinlige situation, kunne hun ikke lade være med at tænke tilbage på de gange, hvor hun selv var i dyb koncentration. En tanke der egentlig bare fik hende til at få det endnu værre.
”Det… Det må du virkelig undskylde..!” mumlede hun under hænderne, mens hun panisk så frem og tilbage mod ham og tilbage ned i den rygende gryde. Endte til slut med at have de grønne øjne rettet mere eller mindre permanent mod manden foran hende. Langsomt lod hun sine hænder falde ned langs siden, og hun forsøgte ihærdigt at slappe af i skulderne. Et forsigtigt og undskyldende smil kæmpede sin vej frem på hendes læber, som umuligt kunne resultere i meget andet end en akavet trækning på smilebåndet. Hun var rådvild over, hvad hun skulle gøre. Eller sige for den sags skyld. Det værste var nok at hun udgjorde det langt mere alvorligt, end det måske var.

”Ehm…” Hun sank tungt og så atter væk fra ham. I en hurtig bevægelse fik hun gang i benene igen, og stillede sig et øjeblik ved hans side. Blot for at rakke ud efter, det der lignede mest et låg og lagde det med det samme henover gryden for at kvæle røgen. Det kunne umuligt være helt sundt at inhalere. Derefter vendte opmærksomheden tilbage til den gale videnskabsmand. Hun pustede lettet ud, og det lykkedes hende faktisk at frembringe et mere oprigtigt smil denne gang. ”Det gav ikke det bedste førstehåndsindtryk, kan jeg forstå. Men..!” Med ét syntes der at blive tændt op for en mere munter udgave end før. Hun følte sig stadig en smule flov, men gemte det godt komme bag i hovedet. ”Jeg kan måske gøre det godt igen.”
Hun trådte endnu en gang væk fra ham og luntede de sidste skridt hen til sin kasse. ”Mit navn er Rolo Harminn. Jeg er en mere selvstændig leverandør her hos planeskolen.” forklarede hun, stadig med ryggen mere eller mindre til ham. Det var nok mest for at forsikre ham i, at hun ikke bare var en eller anden passerende, der havde valgt at forstyrre de hårdtarbejdende. ”Jeg vil tro, at du nok vil være interesseret noget af det jeg har med i dag.” Hun kiggede sig over skulderen, inden kassen blev løftet op, og hun hurtigt var henne med ham endnu en gang. ”Her er blandt andet en god portion thestral vingeskæld og havsyltet djævleslyngel. Og en enkel tørret flyvende søhest.” Hun løftede så hovedet og så for en gangs skyld lidt mere direkte mod forskeren.

[Deleted]

Var der noget Ezra hadede så var det at blive afbrudt i sit arbejde. Han koncentrerede sig altid så dybt at han nærmest sank ind i sin egen verden, når nogen så brød ind til ham på den måde, kunne en lignede situation nok ikke helt undgås. Dog var han på ingen måde en hård mand, og hendes undskyldning og forskræmte ansigtsudtryk gav ham øjblikkelig dårlig samvittighed over at have snerret af hende. De blå øjne mildnedes som havde man slukket for "vrede-kontakten". "Nej det..det er okay, undskyld, det var ikke min mening at bide af dig, jeg er bare ikke så god til at blive afbrudt når jeg arbejder." Svarede han og skar en mild grimasse.
Prøven her kunne han lige så godt stritte ud, men heldigvis lavede han jo mange reserver da det ganske ofte gik galt, sådan var det jo når man skulle forsøge sig frem med blanding af miksturer og eliksirer.
Først nu skubbede han sikkerhedsbrillerne op i det sorte går hvor de forvildede sig ind i krøllerne og gav ham - om muligt - et endnu mere skørt udseende end før. Han lod hende lægge låg på gryden uden at sige noget og trak så den hvide kittelligende kappe af imens hun præsenterede sig selv.

Så hun var leverandør. Det var da altid noget for det ville ikke være første gang at en civil fik forvildet sig ned i forskningsafdelingen selv på trods af skiltene der strengt påbød uvedkommende om at blive ude. Planteskolens botaniske have var tilgængelig for magikere da det var et utroligt smukt sted og det blev da også rigt benyttet, men det betød ikke at resten af faciliteterne stod til fri skue for gæster.
"Ezra Hale," Præsenterede han sig og stak hånden frem mod hende efter at have tørret den lidt af i bukserne. Ikke at den var beskidt eller noget, men når han lige havde stået med eliksirer fortrak hun det måske på den måde. Med nysgerrigte øjne kiggede han med ned i kassen som hun fik slæbt den over på bordet. "Perfekt!" udbrød han og holdt den halvsyltede djævleslynge frem. Perfekt. "Vil det være muligt at skaffe noget drageblod fra en Norsk Takhale?" Spurgte han uden at fjerne blikket fra glasset. Det lød altid så makabert når man snakkede om den slags.
Han stillede atter glasset fra sig og mødte hendes blik, det dirrede helt i ham for at få lov til at prøve de nye ting af.

[Deleted]

Det var noget af en lettelse, idet der kom en mere positiv reaktion fra ham. Spændingen i luften blev med det samme løftet og hendes skulder faldt afslappet ned igen. En svag overraskelse fra hendes side, som ellers havde troet, at hun i forvejen slappede så meget af, som hun nu kunne. Samtidig gav det hende en varm følelse, da ordet ’perfekt’ pludselig brød igennem hans læber. Med det samme strømmede følelsen af at hun faktisk havde gjort noget korrekt for en gangs skyld ind over hende. Det havde virket.
”Drageblod?” Det burde nok ikke have kommet bag på hende, men tanken havde slet ikke strejfet hende. Det var trods alt ikke noget, hun havde med at gøre. Drager var ikke hendes ekspertise. Alligevel ville det ikke være underligt for en som ham at have interesse i. ”Jeg er desværre ikke sådan en udbredt leverandør, at jeg lige har drageblod på lager.” forklarede hun med en undskyldende tone. ”Beklager.” Hun havde det lidt som om, at hun havde svigtet ham. Også selvom hun overhoved ikke kendte ham udover hans navn. Og han profession. ”Det du ser her er blot noget medbragt hjemmefra.” Hun sænkede blikket ned i kassen og begyndte at tygge sig selv i kinden. ”Og jeg har ikke lige e-…” Hun stoppede brat. Hun havde måske ikke en drage hjemme i baghaven. Men kendte hun ikke nogen der havde? Hun løftede med ét sit hoved igen. Så lidt ud i luften, mens hjernen søgte ihærdigt efter et svar. Og det samme øjeblik frem til den rette folder i hendes personlige arkiv blev de grønne øjne rettet tilbage mod denne Ezra Hale foran hende.
”Faktisk…” startede hun ud, mens et stolt smil lyste hendes ansigt op, som hun holdt den kort kunstpause. ”Jeg har måske ikke direkte adgang til drageblod, men jeg vil nok kunne få fat i noget alligevel. Jeg kender en der arbejder med fabeldyrene. Lige om det involvere Norske Takhaler, kan jeg dog ikke lige sige.” Hun trak overvejende på skulderne. ”Jeg kan ikke love dig noget hundred procent, men jeg vil se, hvad jeg kan gøre.” Hun forstod, hvordan det var ikke at have de præcise ting, man havde brug for. Selv den mindste ting kunne gøre en forskel. Om det var det helt samme når det kom til lavning af tryllestav og eliksirbrygning, kunne hun så ikke sige. ”Så du må ikke hænge mig op på det, hvis det ikke er muligt, okay?”

Det var først nu, at Rolo rigtig fik taget ham i ordentligt øjensyn. Hun havde haft travlt med at redde situationen til at få studere ham nærmere. Og af en eller anden grund landede hendes opmærksomhed med det samme henover det krøllede hår. Hun nåede lige akkurat at kvæle sin latter, så det kun kom ud som et fnis, da hun lagde mærke til de strikkende totter. Det var nok rimelig barnlig af hende at finde det morsomt, men det virkede bare så typisk. Det mindede hende så meget om hendes barnesyn af en forsker.
”Nåh men..” Hun trak sig ud af den lille boble af komik, stadig med latteren siddende på læberne. ”Kan jeg tillade mig at spørge om, hvad du arbejdede med, inden jeg kom og ødelagde det hele?”

[Deleted]

Det var meget forskellige personer der kom og leverede vare hertil. Sommetider var det større leverandører og andre gang var det bare en privatperson der havde noget 'et eller andet' i overskud. Hendes beklagelse gjorde ham hurtigt opmærksom på hvilken en af disse to kategorier hun tilhørte. Nu var det måske heller ikke voldsomt normalt at bede om drageblod på en planteskole, men Ezra havde fået rimelig grønt lys til at bestille hvad han skulle bruge i sin forsking.
Lige for tiden arbejdede han med halende eliksirer, hvilket var en af årsagerne til at han skulle bruge drageblodet, derudover havde han en ret stor interesse i varulve spyt og blod. Hvad var det der gjorde at spyttet kunne bære smitten? Og hvad var det der gjorde at det havde en healende effekt, og endnu vigtigere, kunne man trække denne healende effekt ud af spyttet uden at smitte folk med forbandelsen.
Det gik op for ham at han nok selv havde stået og sumpet lidt over sine egne tanker han smilede til hende, "Det er helt okay, det kan du selvfølgelig ikke gøre for," beroligede han hende i en venlig tone.

Da hun så pludselig lod til at have ændret mening fik han et måske lidt for begejstret udtryk i ansigtet, han havde svært ved at styre sig når det kom til hans forskning, det var mere eller mindre alt han levede og åndede for. "Nej nej, selvfølgelig ikke," sagde han i midten af hendes sætning og måtte tage sig selv i at have lyst til at klappe begejstret i hænderne, hvilket nok ville være en kende uprofessionelt af ham. "Men altså det må du meget gerne!" De blå øjne lyste nærmest helt op ved tanken.
Han bemærkede godt at hendes blik blev rettet mod hans hovedbeklædning der jo lige nu bestod af sikkerhedsbrillerne han ellers ikke havde tænkt over at have skubbet op. Fniset fik en mild rødmen til at løbe over hans kinder og han smilede skævt til hende, "Hvad er der?" Spurgte han og førte hånden op til brillerne som han i en lidt kejtet bevægelse fik trukket ud af håret.
Den lidt pinlige situation blev dog glemt med det samme som hun spurgte ind til hvad han lavede, "altså nu er det jo faktisk strengt fortroligt," svarede han i en lidt vigtig tone - man kunne jo aldrig vide hvem der ville løbe af sted med ens ideer. På den anden side var der aldrig rigtigt nogen der viste den for interesse, så han begyndte næsten omgående at fortælle videre, "men altså, jeg arbejder på at finde en eliksir der kan heale både store og små sår." Forklarede han, "tilmed også nogen sygdomme, det vil gøre det langt lettere på sygehuset og kan redde menneskeliv hvis også sygeplejersker kan heale på via den, så det hele ikke afhænger af healerne der jo i forvejen er ret presset." Forklarede han med en hvis stolthed i stemmen.