The Happiest Place On Earth

[Alfred "Alfie" Weasley]

Miley Holland

Disneyland Paris

Sommerferien 2056

Omkring middag

---

Det var nu 5 dage siden at Alfie havde været den heldigste 15 årige dreng i verden -i hvert fald set med hans egne øjne. Han havde fået lov til at spille rollen som Peter Pan i Disneyland Paris. Indtil videre var det kun på prøve, fordi de havde haft en desperat situation hvor de havde været i mangel på en der kunne påtage sig den gældende rolle. Det var nok første gang i parkens historie at de havde haft et sådan problem.
Egentlig var det kun meningen at han skulle have haft rollen den ene dag hvor det hele virkelig brændte på, men eftersom Alfie lod til at være et naturtalent -og han havde øvet sig bag kulisserne i både autorgrafskrivning og væremåde, havde han fået lov til at blive ugen ud. Nu lød der endda rygter om at han måske ville få lov til at komme i træning med henblik på at kunne blive på posten i ferierne. Han var ovenud lykkelig, da det altid havde været hans helt store drøm at få et job hvor han kunne glæde folk og ikke mindst børn. 
Nu havde han lige forladt backstage og vandrede rundt i parken med det skæve smil, den ranke ryg og det grønne kostume, komplet med hat, fjer og Peter Pans dolk i bæltet om maven. 
Han vinkede sødt til en lille pige der fnisende gemte sig bag sin mor som han passerede. Solen skinnede og der var godt gang i parken i dag, han havde også set et par skoleklasser på sin vej da de fleste mugglerskoler startede op nogle uger før Hogwarts. 

[Miley Holland]

Miley havde været i Disneyland utrolig mange gange efterhånden, da hendes far boede her i Frankrig. Hun boede til daglig hos sin mor og hendes stedfar, sammen med sine to yngre søskende og hendes stedsøster Patricia, eller Patty som hun primært blev kaldt. Men ferierne blev brugt i Frankrig. Denne gang var det dog ikke fordi hun besøgte sin far, men fordi der var rustur. Hun skulle begyndte på Oxford efter sommerferien, så skolen havde besluttet, at den kommende årgang skulle på en uges ferie sammen, inden skole start. Det var noget 'ryst-sammen' projekt de havde prøvet af året før, og nu igen.
Turen var gået til Disneyland og selvom Miley havde været der flere gange, end der kunne tælles, så elskede hun parken, og hver gang opdagede hun noget nyt, så noget nyt, prøvede noget nyt. Der var aldrig to dage ens, i den fantastiske park, eller også var hun bare meget glad for Disney. Hun gik sammen med Patty og hendes små honningbier, der fulgte hende over alt. Hun følte ikke selv, hun var noget særligt, men det stoppede hende ikke fra, altid at have en smil på læberne og være positiv. Patty og bierne stoppede op få meter fra Peter Pan, "Neeej, se Smiley, det er jo din helt Peter Pan," lød det hånligt fra Patty, hvilket fik bierne til at grine. Selvfølgelig var Patty Queen Bee. Det havde hun været på deres gamle skole og det ville hun helt sikker også blive på den nye. Miley mærkede rødmen stige med lynets hast og slog hurtigt blikket ned mod jorden. Dum idé, for før hun vidste af det, var der en lygtepæle, som havde synes den skulle springe ud foran hende, så hun gik direkte ind i den. Eller.. Det var i hvert fald en bedre undskyldning end hvad der egentlig skete. Yup. Hun gik ind i en lygtepæl med hovedet først. "Aaav.." ømmede hun sig.

[Alfred "Alfie" Weasley]

På sin færd mid fjerne horisonter, fik Alfie øje på en gruppe piger der lod til at være omtrent hans egen alder. Han fornemmede at deres blikke var rettet imod ham og han skulle til at vinke mod dem da den ene af pigerne kolliderede med en lygtepæl. Han skar en let grimasse og i et par elegante spring var han over ved dem. Han måtte hellere checke at hun var okay, og stadigvæk blive "in-character." Det var her han følte at han virkelig var på prøve for han ville så gerne imponerer hans "babysittere" så han måske kunne få lov til at blive i rollen resten af ferien og måske for fremtiden. Dette her havde i hvert fald været nogen af de sjoveste 5 dage i hans liv. Så kunne man synes om det som man ville, han skammede sig ikke over det.
"Hey du skal passe på dem der," han pegede mod lygtepælen, "de har det med at angribe folk," han sendte hende et lille skævt smil. "Er du okay?" Han så på pigerne der stod omkring hende. De lignede nærmest @izzy og hendes gang på Hogwarts, men han vidste godt at han ikke måtte gøre forskel på folk uanset om han brød sig om dem eller ej. Han skulle forholde sig venlig og smilende, skønt hans rolle heldigvis tillod ham at lave sjov med folk, hvilket nok faldt ham lidt for naturligt til tider, han elskede spas, gak og løjer.
Han så rund på pige gruppen som han stillede sig med hænderne i siden, let spredte ben og rank ryg, i en næsten perfekt imitation af en Peter Pan pose. "Så hvad har I lavet i dag? Har I prøvet min forlystelse?" Han placerede den ene hånd foran munden og lænede sig lidt frem mod dem som skulle han til at indvige dem i en hemmelighed, "vi ved jo allesammen godt at det er den bedste." Han smilede bredt og rettede sig op på ny.

[Miley Holland]

Det hele gik så uretfærdigt hurtigt og samtidig føltes det, som om det foregik i slowmotion. Lygtepælen var hun gået ind i. Der var intet hun kunne gøre. Livet var ikke indrettet med en fortrydelsesknap, selvom hun så ofte havde ønsket sig en, men aldrig så meget som lige nu. Uden at bemærke, hvem der snakkede til hende, tog hun sig ømmende til hovedet. "Yeah.. Nogle burde sætte nogle advarselsskilte op omkring dem.. Du ved; 'Pas på, løse lygtepæle', ligesom dem folk har til hunde.." svarede Miley, men det var først ved spørgsmålet om hun var okay, at hun fik kigget op. Hvis det ikke var for den rødme der nærmest gjorde, hun lignede en der havde hængt på hovedet i tre timer, så havde hun været ligbleg. Inden i fangirlede hun for sindssygt. Dumt men sandt. "Jaah.. Tak, Peter Pan," knækkede hendes stemme sig igennem. Hvor var det nærmest kaninhul, hun kunne grave sig ned i? Arh shoot, så skulle hun tilbage til Alice i Eventyrland.
Hun vendte hurtigt blikket mod jorden. Patty var hurtigt i front, "Vi har faktisk ledt efter dig, Hr. Pan," lød det i en - hvad Miley vidste var en faretruende - stemme. "Ser du, min stedsøster her, Smiley, hun er virkelig stor fan af dig og hun har altid gerne ville vide, hvor din fjer i hatten kommer fra?" forsatte Patty, hvilket fik Miley til at krumme tær som aldrig før, og bide sig i læben, mens hun stadig tog sig lidt ømmende til panden, hvorpå der var begyndt at vokse sig en fin rød bule frem. Patty slog afvisende ud med hånden, "Øh nej, vi er ikke pattebørn, vi gider sgu da ikke prøve "din" forlystelse," grinte hun hånligt, hvilket fik de andre piger til at grine med. "Patty, stop nu, du ødelægger det sjove for børnene," lød det lavmeldt fra Miley, skønt hun stadig var ligeså rød i hovedet, som drengens hår.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie nikkede energisk på hovedet og og viftede med hænderne, "du har total ret! Jeg har sagt det til de voksne så mange gange, men du ved hvordan de er. De er så gamle at de glemmer alting." Han gøs som var det det værste han kunne tænke på.
Han smilede da han så hendes dybe rødmen, på Hogwarts var han ikke ligefrem omsværmet af piger så der var et eller andet i at se dem blive helt fjollet omkring ham her, som var han en eller anden rockstjerne. "Det var så lidt, og altså du kan bare kalde mig Peter." Han lo kort og kiggede over på veninderne.
"Pfff, ja selvfølgelig har I det, jeg er den flotteste og sjoveste at møde." Han satte begge hænder i siden og smilede bredt, som var han komplet overbevist om sin egen udtalelse. Hans blik faldt igen på den uheldige pige. Han kunne mærke på pigegruppen af de var ude på et eller andet, han havde hørt den tone så mange gange før, også fra Hogwarts. "Det kan jeg da godt forstå hun er, hun har god smag." Konkluderede han og sendte, pigen, hed hun Smiley? Et sødt smil. Han kunne godt mærke at de andre forsøgte at gøre hende til grin foran ham, men det ville han ikke tillade. "Min fjer?" Han førte hånden op til den røde fjer i hatten og strøg den let, "den er fra en Neverbird, jeg kæmpede imod -selvfølgelig vandt jeg. Jeg er ret awesome like that." Han viste kort sine ikke-eksisterende muskler og vendte så opmærksomheden tilbage mod "snobberne". "Så du er hendes stedsøster? Dem har jeg set mange af. De fleste er altid onde. Bare spørg Askepot." Han kiggede sig kort over skulderen som kiggede han efter om Askepot tilfældigvis skulle komme forbi.
"Pattebørn?!" Han gjorde et højt gisp og trådte dramatisk et skridt tilbage, som havde hun sparket end hundehvalp. "Det var ikke særlig pænt sagt!" Armene blev kastet over kors, "Du kunne vidst godt lære lidt om de der manerer, og tro mig når det kommer fra mig, så har vi et problem." Han smilede bredt. Gengangere i Disneyland burde vide at Peter Pan karakteren nok var en af de mest rebelske i parken.

[Miley Holland]

Et piget grin lød fra Miley, hvilket blot gjorde hende endnu mere rød i hovedet og ned af halsen, ja selv hendes ører var røde nu. Hvorfor holdt hun dog aldrig bare mund i stedet for, at sige sådanne nogle mærkelige ting? - Kunne hun nærmest høre Pattys stemme for sit indre, på trods af at Patty ikke sagde det højt. "Yeah.. Hvem gider være voksen?" svarede hun og skar en grimmasse. Hun kunne sagtens spille med for de børn, der var omkring dem også, men det gjorde ikke hendes røde kinder mindre røde. Hun bed sig lidt i læben, "Okay, Peter," svarede hun og benyttede hurtigt muligheden for, at rette på sit hår, da han kiggede mod veninderne, og børste sig lidt fri fra snavs på bagdelen.
Miley tog sig selv i, at grine lidt ved hans svar. "Åh Gud, hvor er du bare fuld af dig selv, tænker du aldrig på andre end dig selv? Du ender som en ensom gammel mand, hvis du ikke passer på," lød det hånligt fra Patty, hvilket fik de andre piger til at grine, og Miley til at træde sig selv over tæerne og bide sig i tunge, så længe hun kunne, men hun hadede mobberier, så det var ikke ret længe, dog nåede hun ikke at sige noget, før Patty allerede var i gang med, at gøre hende endnu mere til grin overfor den sejeste dreng i verden - i Mileys verden i hvert fald. Rødmen da da også kun lige begyndt at aftage sig, da hun gjorde fejlen og så på ham, da han sendte hende et sødt smil. Hænderne blev ført om på ryggen og blikket slået mod jorden, mens rødmen begyndte, at sprede sig igen. Alligevel vandt nysgerrigheden, da han begyndte at fortælle om sin fjer, så mens de andre piger gabte falsk og rullede med øjnene, som han fortalte, blev Mileys blik nærmest helt tryllebundet af ham. Wow, han var virkelig sød at se på. Hun tog sig selv i, at forsvinde helt ind i en verden, som om hans korte lille fortælling, kun var til ære for hende. Pattys blik hvilede uimponeret på PP, "Skulle dét være en fornærmelse? Yo darh papirhat, selvfølgelig er jeg den gode stedsøster, pff," lød det fra Patty. Lige nu vidste Miley ærligt talt ikke om hun skulle være mest flov over, at stå overfor Peter Pan, eller overfor Patty og de andres opførelse. Nok mest det sidste. Det gav et sæt i hende, da hans høje gisp lød. Flot. Nu havde de rigtigt ødelagt det for børnene. "Patty, please, stop nu. Lad os bare gå videre, der er små børn," lød det Miley, som hun igen prøvede at få veninderne væk derfra, både for børnene skyld, men også for den stakkels skuespiller skyld. "Jamen Smiley dog, skulle du ikke have et billed, ligesom du fik sidste år og året før det?" spurgte Patty i et toneleje som primært var reserveret til når man snakkede til børn og ignorerede bevidst, fuldstændigt at den rødhåret dreng, i det grønne tøj comeback, som var han luft for hende.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie gjorde slog let ud med hånden, "Præcis!" Udbrød han overdramatiseret og rullede med de honnningbrune øjne. Han kunne godt se den røde farve der efterhånden havde indtaget størstedelen af hendes ansigt efterhånden. Han sagde ikke noget til det, lod bare som ingenting for ikke at gøre situationen værre for hende, hun skulle jo helst gå herfra med en god oplevelse og lysten til at ville komme tilbage. Plus at hvis han klarede det godt fik han måske lov til at vende tilbage som Peter i kommende ferier.
Han vrængede på næsen af søsteren, "for det første, så ja, jeg er, men jeg er så bedårende at jeg kan slippe afsted med det, og for det andet bliver jeg aldrig gammel, det er jo ligesom derfor jeg bor i Neverland og jeg er aldrig alene, jeg har klokkeblomst og the lost boys, duuh" Han gav hende et af de mest sassy blik han kunne mønstre.
Han ignorerede bevidst de andre piger og koncentrerede sig i stedet om hende som rent faktisk virkede interesseret i hvad han havde at sige. Igen snakkede søsteren til tilbagekæmpede sig hans opmærksomhed. Han så op og ned af hende med et påtaget dømmende blik. "Nah, jeg er ret sikker på du er den onde. Han kiggede på Miley igen, ja, hun er for pæn til at være den onde af jer." Slog han så fast som var hans ord lov og som var det den mest naturlige ting i hele verden. Det var naturligvis en fornærmelse imod søstre, men så kunne hun lade være med at spille sådan op.
Alfie der ellers var en ret blid sjæl, med en enorm tålmodighed, kunne virkelig mærke hvordan det blev sat på prøve lige nu. Men det var jo lige præcis også her han kunne bevise at han kunne håndterer den slags situationer, derfor skftede han lynhurtigt over til et begejstret smil, "vil du have et billede? Jamen lad os gøre det!" Udbrød han som var det den bedste nyhed han havde fået hele dagen. Omgående stillede han sig op i endnu en perfekt pose, med armene over kors og let spredte ben.

[Miley Holland]

Miley grinte mildt ved hans attitude, selvom hun et sted godt vidste det var skuespil, så var han så overbevisende at hun lidt glemte den del, men det var vel bare endnu et bevis på, hvor dygtig hun syntes han var. Hun havde set Disneys udgave af Peter Pan, både tegnefilmen og spillefilmen, mindst 50 gange, hun havde en Peter Pan bamse derhjemme og kop selvfølgelig, for slet ikke at glemme, sine smykker fra selv samme eventyrlige univers. Hun havde læst alle bøger der nogensinde var blevet skrevet om den unge dreng, der nægtede at vokse op og hun havde tilmed skrevet sin egen udgave, som lå på hendes computer der hjemme, hvor ingen nogensinde skulle læse den eller bare kende til den.
Patty lo hånligt af hans svar, "Det kan godt være du 'bor' på Neverland, men det ændre ikke på, at et år er et år. Du bliver måske ikke ældre af udseende, men bare vent, Mr. Pan, en dag vil du vågne op, med grå hår og rynker, alene og efterladt, fordi ingen kan holde dig ud," svarede hun igen med et bitchy blik og armene lagt over kors, mens pigerne bag hende nikkede og nærmest i kor lød der et "Mhhm," fra dem, da de eniggjorde sig med Patty. "Tiden er ikke som her.. Et år er ikke et år.." mumlede Miley, i et sølle forsøg på at forsvare ham, selvom de andre lod til enten ikke at hører hende eller bare ignorere hende med vilje, men det var okay, det var hun vant til. Hun var ikke så populær blandt Pattys veninder, men på skolen var det en hel anden snak. Der kunne alle nærmest lide hende, men hun så det ikke, fordi hun hele tiden havde Pattys stemme i hovedet, som nedgjorde hende og af en eller anden grund, så troede hun mere på, hvad Patty sagde, end hvad alle andre sagde.
Miley mærkede hvordan hun mere og mere fik lyst til, at gå sin vej, men hun havde ikke samvittighed til det. Hun slog blikket ned ved Pattys nedgørende ord om hende, hun var tydeligvis vant til den dårlige behandling fra sin stedsøster og tog bare imod den, uden at forsvare sig selv på nogen som helst måde. Endnu et hak i selvtilliden og selvværdet fik et skub mere ned af stigen, som hun lod de grønne øjne blive fastlåste til jorden. Hun så dog lidt op, selvfølgelig lige i dét, Peteren så åbenlyst op og ned af hende og han fastslog, at hun var for pæn til, at være den onde stedsøster. Havde han ikke øjne? Kunne han slet ikke se, hvor smuk og perfekt Patty var, i forhold til Miley selv? For det var det eneste hun kunne se. Hans ord fik hende til at bide sig lidt i læben, for at skjule sit generte smil, mens en ny lettere lyserød nuance spredte sig over hendes næse og kinder igen. Veninder kunne man hører et svagt fnis fra, men de turde tydeligvis heller ikke grine rigtigt og da Patty vendte et skarpt blik mod dem, tav de hurtigt igen. Pattys blik blev vendt på den grønklædte dreng igen, "Sig hvem fanden tror du, du er? Huh? Du står der og sviner gæsterne til? Hvad tror du ikke din chef, vil sige til det, huh?" spurgte hun i en nærmest truende tone. "Patty, rolig, husk på han er en dreng, fra en ø langt væk, han er vokset op uden forældre til, at lærer ham manere og den slags," forsvarede Miley ham hurtigt. For ja, hun kunne sagtens forsvare ham, men nej, hun kunne ikke forsvare sig selv. Hun stivende dog lidt, da han spurgte indtil billedet og tilmed stillede sig klar og lignede en perfekt Peter Pan. En af pigerne rakte ud efter Mileys mobil, "Jeg skal nok tage billedet," sagde hun venligt, hvad Miley ikke vidste var at netop denne pige, faktisk bedre kunne lide Miley end Patty. Miley nikkede lidt og gav sin mobil til pigen og stillede sig - stadig halv lyserød i hovedet - hen ved siden af ham. Det var så pinligt, på så mange måder, at hun ikke engang kunne få sig selv til, at se på ham, men smilede lidt påtaget hen til pigen med hendes mobil, mens billedet blev taget.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Måske han var en anelse sassy, men helt ærligt så bad pigen selv om det. Han hadede den type mennesker der bare trådte rundt på andre for at ophøje sig selv.
Alfie sendte Patty et påtaget fornærmet blik og rynkede på næsen, ”nej-hej! På Neverland bliver man ikke ældre.” Sagde han bestemt som havde hun lige fornærmet ham udover alle grænser. ”Og Klokkeblomst og De Fortabte Drenge forlader mig aldrig, for jeg er alt for fantastisk til de kan eller vil.” Armene var korslagte og rykken rank, ansigtet bar præg af en rynken på næsen som stod Patty bare og fyrerede lort af lige nu. Han var slet ikke sikker på hvordan det var endt ud i dette her. Hvorfor kunne folk ikke bare glæde sig på andres vegne og nyde at være her i stedet for at lave en stor scene ud af det hele?
En ting var at denne søster forsøgte at gøre grin med hans karakter, det kunne han godt håndterer, selvom han måske tog det lidt nært, men en anden ting var at hun lod til også at være efter den blonde pige som tydeligvis virkede langt sødere.
”Følger du overhovedet med i samtalen?” Spurgte han i en flabet tone og smed armene som eller atter var faldet lidt ned langs siden, over kors igen. ”jeg er Peter Pan, det ved alle da.” Selvfølgelig frygtede han at der ville komme klager over ham, men han blev nødt til at opretholde sin karakter. Sådan var reglen. Aldrig bryde karakter! ”Hvad er en chef?” Spurgte han derfor dumt og kløede sig undrende i håret under hatten. Dette her var et mareridt, han havde intet imod at snakke lidt mere med blondinen, som virkede til at have en bedre forståelse for hele konceptet i Disneyland, men den anden var virkelig svær for ham at håndterer. Alligevel brændte han så inderligt for at vise at han godt kunne klare denne form for konfrontationer.
Derfor greb han hurtigt muligheden til at skifte emne, ”jo jo, jeg har lært det der meneeerer-halløj!” Sagde han hurtigt og gjorde et enkelt lille hop på stedet som var han en begejstret lille dreng, ”Snehvide lærte mig at sige tak og spørge pænt, og at jeg skal dele, så jeg har delt alle mine bussemænd, og at man skal være sød mod andre...hey måske hun også kunne lære dig det så, for jeg siger dig, hvis hun kan lære mig den slags, så tror jeg også der er håb for dig.” Han smilede kort til Patty og vendte så igen sin opmærksomhed imod Miley som der bleve stillet op til billedet.
Efter det første var taget kiggede han på hende, ”okay bare rank ryggen og læg armene over kors ligesom mig,” han stillede sig op på ny og så forventningsfuldt på hende over skulderen så de kunne stå ryg mod ryg. ”Og husk og smil, det er jo en ret stor ære at blive fotograferet sammen med mig,” komplimenterede han sig selv.

[Miley Holland]

Patty og de andre piger lo, som han begyndte at forsvare sig, "Yo darh! Du er ligesom ikke på Neverland nu vel? Så nu bliver du ældre, for hvert seksund der går," svarede Patty og lagde tilfredst armene over kors, mens Miley virkelig stod og bogstaveligt talt trådte sig selv over tæerne, fordi hun syntes det var pinligt, at de andre opførte sig sådan. Lige nu skulle man da nærmere tro, at det var dem, som børnene. "Yeah well, du troede nok heller ikke, at Wendy ville forlade dig, men det gjorde hun alligevel," svarede Patty igen med et hævet øjenbryn, før hun lod en finger glide ned af sin ene kind, for at illustrere en tåre og grinte med de øvrige piger, selvfølgelig pånær Miley. Hun ville så gerne sige noget til dem, men hun vidste ikke hvad. Hun syntes dog det var synd, både for Peter Pan og for de børn, der var til stede.
Miley måtte dog klemme læberne hårdt sammen, da han spurgte om Patty overhovedet fulgte med i samtalen, for ikke at grine højlydt. Et fnis kunne hun dog ikke holde tilbage, hvilket da også resulterede i, at hun fik et dræbende blik fra stedsøsteren. "Åh come on, Patty, han var sjov," prøvede Miley sig lidt frem og skævede lidt mod Peter Pan, og bed sig lidt i læben. Okay det sagde måske mere om hende end det gjorde om Patty, at hun stod og grinte med, da han nailede sin karakter og spillede uvidende omkring hvad en chef var, i og med hun stod og grinte sammen med børnene, men hun syntes han var sjov og han spillede godt. Bedre end de øvrige Peter Pan'er hun havde mødt, for ja, der havde været en del i gennem tiden. De blev jo desværre skiftet ud, hver gang de blev for gamle til at spille dem. "Hvor er du bare barnlig!" lød det fra Patty.
Patty lagde armene over kors med et tydeligt snobbet blik, "Eeew, klamt! Nu har jeg ingen appetit, tak for det!" skældte Patty ud og så mod Miley, som hun stillede sig op ved siden af Peter Pan, "Husk at træk maven ind, Smiley, ellers kan man se dine bukser laver en dobbeltdelle, og op med hagen, ellers kan man se dem begge to," kaldte hun efter Miley, hvilket selvfølgelig med det samme fik Miley til at kigge ned af sig selv og selvom der egentlig ikke var nogen delle eller dobbeltdelle, så rettede hun alligevel lidt på sine bukser, i et forsøg på at skjule det, som ikke var der.
Miley skulle lige til at trække sig, så andre kunne komme til, at snakke med ham, da hendes blå øjne ganske kort mødte hans. Det var som om alting gik i stå. Der var noget over ham. Noget hun ikke helt kunne beskrive, som hun så ind i hans øjne. Hun følte sig nærmest helt tiltrukket af ham, som om en eller anden kraft drev hende mod ham. "O..Okay.." svarede hun og snappede sig selv ud af. Hvad pokker var der sket? Hun forstod det virkelig ikke. Der gik et par sekunder, før det egentlig gik op for hende, hvad han havde sagt, men så skyndte hun sig da også, at posere som ham. Hun grinte lidt, "Jeg føler mig også meget beæret," lød det stille fra hende, da hun helst ikke ville drilles mere af Patty og de andre. "Sådan," lød det fra veninden der tog billederne, før hun afleverede Mileys mobil tilbage til hende, "Tak," sagde hun og kiggede på billederne med et smil på læberne. "Vi skrider nu, Smiley. Skal du med eller er I ved at planlægge bryllup?" spurgte Patty i en hævet stemme så så mange som muligt, selvfølgelig kunne hører hende. Den efterhånden velkendte rødme, begyndte at snige sig ind på Miley igen, "Jeeeg.. Jeg kommer om lidt, bare gå i forvejen, jeg indhenter jer," svarede hun og smilede til Patty og de andre, som begyndte at gå. "Tak for billedet, Peter, og undskyld min søsters opførelse. Hun kunne nok godt bruge Snehvide, som underviser i manerer og god opførelse," sagde hun uden tvivl med skam i stemmen og så lidt ned i jorden, dog med et svagt smil gemt i mundvigen. 

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie sendte bare dronningen et mismodigt blik, "du ved tilsyneladende slet ikke hvordan Neverland fungerer." Slog han blot fast i mangel på bedre. Han ville da ikke stå og have den direkte debat med hende, hvorfor kunne hun ikke bare glæde sig over at være her? Hvorfor skulle hun forsøge at ødelægge magien?
Det næste måtte Alfie dog le af, "hvad snakker du om? Jeg besøger Wendy næsten hver dag, jeg har lige været overe og se til hende lige før jeg kom herhen. Hun er ovre og holde Kaptajn Klo i ørerne." Han pegede i retning af søen hvor "Jolly Roger" -resturenten lå.
Han tankede ryggen og smilede selvtilfreds da Miley roste hans humor. "Ja det er jeg faktisk nu du siger det." Erklærede han sig enig og blinkede til hende. Der var et glimt i de brune øjne fordi han virkelig elskede at hun om ikke andet spillede med og det var en lettelse.
"Ja, men det er da bedre end at være gammel og kedelig." Konstaterede han blot. Åh hvor han dog ikke håbede at han ville få problemer ud af dette her, han ville hade ikke at få lov til at spille denne rolle mere og han var jo stadigvæk kun på prøve. Han kunne se hvordan hende som "skulle holde øje med ham" tog noter og han frygtede lidt hvad hun skrev ned. Det kunne han dog ikke bekymre sig om nu.
Han trak op skuldrene. "Det må du selv om, jeg prøver bare at være høffelig." Svarede han og sagde med vilje ordet høflig forkert. Han lod som om at han tørrede den ikke-eksisterende bussemand af i sin trøje.
Den rødhårede dreng kunne virkelig mærke hvor rasende han blev over pigens irettesættelser af sin søster. Det pissede ham fuldkommen af faktisk og Alfie var nok en af de mest optimistiske personer i Paris og Storbritannien lagt sammen! Som deres blikke mødtes mærkede han også kort et eller andet han ikke helt kunne sætte en finger på. Hun virkede virkelig uskyldig i alt dette her og han kunne næsten ikke bære hvordan hun lod sig koste rundt med af sin søster.
Da de sidste billeder var blevet taget smilede han blot imod hende frem til søsteren igen skulle komme med en dum kommentar. Han vrængede på næsen igen, "nej ad, den slags er kun for voksne." Kommenterede han tro til sin karakter og vendte sig atter imod Miley, "Smiley, det kan jeg nu godt lide." Kommenterede han så venligt og smilede så smilehullerne kom til syne.
Endelig gik de andre videre, han havde næsten lyst til at ånde lettet op. Han slog let ud med hånden over Mileys undskyldning, "det skal du ikke undskylde, jeg hænger ud med Klaptorsken Klo flere gange om dagen, han gør også nogle dumme ting, det gør bare os så meget sejere at vi kan holde dem ud," sagde han muntert hvorefter han lidt uf af det blå trak hende ind i et kram som afsked, som han holdt hende i armene kunne han ikke dy sig fra at hviske mod hendes øre, ”du er altså en meget smuk pige, lad hende ikke overbevise dig om andet.” Med de ord slap han hende og havde atter det lille selvglade smil på læben. ”Kom snart og besøg mig igen!” Opfordrede han som han vinkede energisk med den ene hånd, snurrede rundt på hælen og sprintede i den modsatte retning forfulgt af en række grinende børn.

// out