Søskende tillid... I think not!

[Benedict Monroe]

Tiltænkt: Sebastian Monroe & @tracy (Når det passer ind)
Tid/sted: Lørdag kl 12 Benedict's taglejlighed

Vejr: Regnvejr med lidt torden

Påklædning

Det var endelig Lørdag, og Benedict havde fri fra de tre koste. Tracy havde nu været hos ham i en lille måneds tid, og de var faktisk kommet langt mere ind på hinanden end tidligere. De havde haft godt af at være lidt sammen på denne måde. Hvis man lige så bort fra at hun havde været indlagt grundet stoffer. De havde egentlig snakket en del, og Benedict havde da sagt til hende at hun måtte være her så længe hun ville. Han vidste godt at hun var lidt langt væk fra England, men det ville da ikke gøre noget ville det?  Han regnede ikke med at det var et problem, og hun havde da ikke brokket sig over det endnu.

Klokken var 12 og Tracy sov stadig, eller det regnede han da med at hun gjorde siden hun ikke var kommet ind i stuen. Lejligheden bar ikke præg af at han manglede penge. Godt nok levede han stort, men han havde da råd til at bo her. Selve lejligheden var da også i en lidt halv dyr stil, men han elskede at bo her. Det var tæt på arbejdet, det var måske lidt langt til England når han skulle spille musik, men det var hvad det var.

I alt den tid Tracy havde været her var de ikke kommet ind på Sebastian eller Harold, hvilket var en meget god ting. Desuden så havde Benedict også det forkerte arbejde i forhold til familiens standarter, men han var lige glad. Efter som at Tracy var forsvundet havde Benedict været lidt lige glad med familien og havde gået sine egne veje. Nu hvor han kendte sandheden om Sebastian og Harold ville han slet ikke have noget med familien at gøre. Egentlig anede han ikke engang om de anede hvor han boede, gjorde de det så skulle de i hvert fald ikke komme en tur forbi! Han var bange for at han ville slå dem ihjel, også selvom Tracy sagde at han ikke måtte.

Benedict sad i stuen med en kop te og læste morgen avisen, bare for at se om der var sket noget nyt i verden. Efter udbrudet med den magiske sygedom havde han været lidt mere påpasselig med at have så meget med mennesker at gøre. Dog havde Ethel Emsworth haft en go indflydelse på ham, hvad der virkede som evigheder siden, og han havde ikke engang været sammen med nogen siden sidst. Det kunne være han snart skulle være det igen. Han var jo dame glad.

[Sebastian Monroe]

Det havde ikke været af lyst at han var taget afsted for at besøge Benedict, men nogen gange måtte man jo ofre sine egne lyster for at ordne nogle ting. hav var dukket op ikke ret langt fra hans lillebrors lejlighed, og havde trukket kappen godt op om sig for at undgå at se andre, eller være nødsaget til at snakke med nogen.
Han var stoppet op, og med hastige skridt var han oppe ved lejligheden. Han havde rømmet sig roligt og trukket hætten ned, inden han med 3 faste slag havde banket på døren.

[Benedict Monroe]

Benedict skulle lige til at tage en tår af sin te da det bankede på døren. Han havde ingen ide om hvem det kunne være, og han vidste faktisk ikke hvad han lige helt skulle stille op med sig selv. Han follede avisen sammen og lagde på bordet inden han bevægede sig hen til hovededøren. Han åbnede døren og fik det største chok han nogen sinde kunne få. Der stod deres storebror sådan en idiot! Hvor vovede han at komme her, og hvad ville han i det hele taget. Straks kom hans tanker hen på Tracy, det var lige præcis dette her hun ikke ønskede. Sebastian skulle ikke dukke op, og hvordan havde Sebastian overhovedet fundet ham? Vidste Harold noget? "Hvad laver du her?" spurgte han og nægtede mere eller mindre at åbne døren helt for Sebastian. Han kunne selvfølgelig bare vade ind, men så ville han også ryge ud på røv og albuer.

[Sebastian Monroe]

Sebastian ventede, ikke tålmodigt. Det havde aldrig rigtigt lagt til ham at være tålmodig, og da slet ikke over for en som Ben. Det var også derfor han lige nåede at banke på døren endnu en gang, inden døren blev åbnet. Han så op, og lod blikket finde hvile på hans lillebror, han havde aldrig levet op til Sebs forventninger, og det var tydeligt for Sebastian at han stadig blot var en lille dreng “Godmorgen Ben* lød hans hilsen, hans stemme var isende kold og hård. Hans øjne gled op over broderen og standsede ved hans øjne “er det en måde at hilse på sin storebror på? Jeg kom sådan set blot for at snakke med dig” han så irriteret på ham og lagde hånden på døren for at skubbe den op og vade ind i lejligheden, hans øjne gled kort rundt på hans indretning “ynkeligt, er du blevet muggler?” Hviskede han nærmest og fortsatte ind i lejligheden.

[Benedict Monroe]

Så utålmodig den person var der stod bag den anden side af døren. Men nu havde han altså heller ikke lige frem travlt med at få åbnet den dør, desuden ventede han heller ikke gæster.
Et fnys kom fra ham da Sebastian sagde godmorgen. Det var ikke lige frem morgen mere, han havde da været oppe for længe siden, Tracy derimod det var noget helt andet, men det kunne han ikke lige frem sige til ham. Tracy skulle ikke findes, det var derfor hun var her. "Hvis du har tænkt dig at sige noget dumt kan du godt gå igen. Du er faktisk ikke velkommen her..." kom det fra ham og blev skubbet til siden som døren blev skubbet op. Han kiggede lidt efter Sebastian og havde allerede nu lyst til at slå ham. "Jeg synes du skal gå inden du kommer til skade..." kom det roligt fra ham og lidt lavt. Han var ikke engang sikker på om Sebastian overhovedet hørte det. Han skubbede døren hårdt i og bevægede sig efter Sebastian ind i stuen. "Hold din kæft Sebastian. Bare fordi jeg ikke bor i et fint hus og er fars kæle dække. Dette er mit hjem, så du har bare at acceptere som tingene er!" kom det lidt hårdt fra ham og bevægede sig foran ham med armene over kors. Han nærmest stod og skærmede for værelset ind til Tracy. Der var ingen grund til at han skulle gå der ind og finde hende.

[Deleted]

Outfit

Tracy vågnede ved stemmerne i stuen, først lå hun og missede lidt uforstående med øjnene og kunne ikke finde ud af hvor hun var. Et øjeblik havde næsten lydt som hjemme hos hendes forældre, fra dengang de alle tre søskende havde boet der, men det kunne jo ikke passe. Ben havde sagt han ikke havde noget med Sebastian at gøre og lovet at hun kunne være i sikkerhed hos ham, men der var alligevel noget i stemmen, som virkede bekendt.
Forsigtig uden at lave en eneste høj eller unødvendig lyd kom Tracy ud af sengen og fik trukket i noget tøj. Det måtte bare ikke være Sebastian! Måske var det hende der tog fejl? Men så hørte hun Ben råbe Sebastians navn. Der var ikke længere nogen tvivl, den vrede der lå i Bens stemme var dedikeret til netop denne ene person i hele verden, det vidste hun.
Hun sank en klump og listede over til vinduet, kunne hun komme væk den vej? Nej, det så ikke sikkert ud, hun vidste heller ikke om det var muligt at transferere sig væk, og hun ville ikke gøre forsøget, hvis det nok ikke kunne lade sig gøre. I stedet listede hun bare hen til døren og med tilbageholdt åndedrag forsøgte hun at lytte med i samtalen på den anden side.

[Sebastian Monroe]

Han hævede et øjenbryn og så indgående på sin bror "Sig mig Ben" hvislede han og gik tæt på broderen "Du truer da vel ikke din storebror?" han så på ham med et iskoldt og let irriteret blik, han ville ikke skade ham, blot snakke. Men med den her velkomst kunne det godt gå galt. Hans øjne gled rundt i rummet, og et fnys lød fra ham "pas på med hvad du siger lille mand, ellers kunne det gå ud over dine grimme møbler" Han så atter på Ben og lagde armene over kors "Men svar mig" Han hævede et øjenbryn og så kort ind i hans øjne "Hvor er vores søster?" Han nærmest hvislede det sidste iskoldt og ikke ret højt.

[Benedict Monroe]

Han kunne flå hovedet af Sebastian lige nu. Den attitude han kom med var lige til at brække sig af, og så provokerende. "Jeg gør hvad der passer mig Sebastian!" kom det fra ham og holdte stadig armene over kors. Hvor havde han bare lyst til at give ham et par på siden af hovedet. Han knyttede sin ene hånd, men den var gemt over de korslagte arme. En ting mere og han ville ryge lige i flæsket på ham, om så Tracy dukkede op inde fra værelset af. "MIT hjem MINE regler!" kom det fra ham og lagde tryk på mit og mine. Sebastian skulle ikke komme her og tro han kunne bestemme over noget der ikke var hans. Desuden var han faktisk ikke velkommen her når alt kom til alt. Da han nævnte Tracy løftede han det ene øjenbryn. "Hvor skulle jeg vide fra hvor hun er? Hun forlod os efter Hogwarts. Hvad hun går og laver ved hun vel bedst selv." det var ikke sandt det han sagde, men det kunne ikke spores i hans stemme. Han vidste lige præcis hvor Tracy var og det var i værelset bag ham. Det skulle Sebastian bare ikke vide. Det kom slet ikke ham ved. "Hvis Tracy ville findes havde hun nok skrevet en ugle til en af os. Med mindre du har hørt fra hende, for så vil jeg gerne vide det!" han var nok den der havde stået Tracy nærmest, i hvert fald personligt, så chancen for at Sebastian havde hørt fra hende var nok små. Men hvem vidste?

[Sebastian Monroe]

Hans øjne blev smalle af broderens ord, og han trådte frem for at tage fat i hans hage "Var din mund lillebror, nok er det dit hjem, men jeg gør hvad der passer mig. Er det forstået?" snerrede han med en hvislende skarp tunge, før han langsomt rykkede tættere på "Jeg ved i har kontakt, tror du jeg er idiot Ben?" han log hånden glide ned for at tage fat i hans krave "Far bliver om muligt, mere utilfreds med dig når jeg fortæller om din skarpe tunge" Hans blid gled fra ben og direkte op på den dør hvor søsteren stod bag "Hmm"

[Benedict Monroe]

Ben tog sig ikke af at Sebastian var hård ved ham. Sebastian lignede Harold Monroe og det var der ingen tvivl om, men som far som søn vel? Der var ingen tvivl om at Sebastian var vidunderbarnet og Ben havde været mors dengse men han var lige glad. Tracy skulle ikke røres lige meget hvad! "Ja så er alt vel som det plejer at være din idiot!" han var slet ikke begjestret for Sebastian mere som han havde været. Der var en gang han havde set op til Sebastian og ville være som ham, men efter som at Sebastian havde været med til det med Tracy havde han ingen respekt for Sebastian mere. "Og hvad så hvis jeg har kontakt med hende? Hvad vil du gøre ved det?!" han så godt blikket fra Sebastian og hen på døren bag ham, men han lod ikke sig vise det. Sebastian kunne gøre hvad han ville, han skulle bare ikke gå ind af den dør. Tracy ville flippe ud, og han magtede faktisk ikke at skulle have en diskustion med Tracy, ikke nu og slet ikke her. "Forsvind Sebastian!" kom det fra ham mellem de sammenbidte tænder.

[Sebastian Monroe]

Han trådte tættere på og strammede grebet om hans krave "Du gør klogt i at opføre dig pænt lillebror, jeg har aldrig gjort dig noget" han så på ham med et irriteret blik og slap ham, for at gå imod døren "Så hvad har vi bag dør nummer 1"

[Benedict Monroe]

Passe på, han skulle ikke passe på noget som helst så var det sagt! Hvis der var nogen der skulle passe på her så var det Sebastian! Han var altså ikke bange for at svinge staven mod sin egen bror, om end Sebastian var en bedre magiker end ham selv. Forbandet være at han tog musikken mere højtidligt end han tog magien! "Du rør ikke den dør! Du er en død mand hvis du rør den dør!" kom det fra ham og var klar til at trække sin stav. Tracy måtte ikke komme til skade, lige meget hvad der så skete!

[Deleted]

Tracy stod på den anden side af døren og havde ikke svært ved at høre hvad de sagde i og med at de råbte mere end de snakkede. Hun følte sig fanget på det lille værelse, hvor det føltes som om væggene krøb sig tættere på hende. Hun måtte ud inden hun blev fanget uden udveje, i stuen ville mulighederne måske være større plus hun havde Ben, som lige nu virkede som den mest sikre havn. 
Da hun så hørte Sebastian lægge an til at ville åbne døren ind til hende, havde hun ikke længere noget valgt. Hun var først om at åbne døren og smyge sig forbi Ben, sådan så Ben kunne skærme hende mod sin ældste storebror. "Hvordan fandt du mig Sebastian?" Lød det fra hende mens hun men forsigtige og afmålte skridt søgte imod hoveddøren. Hvis hun bare kunne holde dem hen med snak, til hun nåede den så kunne hun stikke af ned ad trappen. Hun så ned af sig selv Sebastian havde aldrig set hende så let påklædt før og hun følte for første gang behov for at dække sig til.