Don't yell...

[Deleted]

Luna Clary Daniels
Kl. 01.00
Hogsmead

Darko havde netop været på arbejde og havde sørget for at få indraget penge fra de folk han skulle.
Darko elskede at arbejde og mest af alt så var han bare sur over at Abel var favorit sønnen og ikke ham, for Darko ville uden tvivl selv mene at han var den absolut bedste til at overtage mafiaen.
Denne aften havde Darko sniffet en smule coke sammen med nogen andre drenge på en bar, og nu var han så egentligt på vej hjem. Han var en mand der havde mange forskellige humør svingninger, og mest af alt så kunne han godt lide at være lidt påvirket.

Han sad på en bænk midt i hogsmead, det var få dage før Hogwarts startede og der var ikke en eneste person på gaden, trods alt var sådan en Tirsdag nat ikke den nat som flest mennesker var ude med.
Han orkede nærmest ikke at gå resten af vejen hjem, så han røg en smøg for sig selv imens hans læderjakke hang løst over skuldrene og de mørke cowboybukser sad næsten krøllefrit ned af hans ben.

[Luna Clary Daniels]

Luna havde været i Hogsmeade for at kiggede sig om efter Ezekiel Amardeus i håbet om at finde ham et sted. Der var en del ting hun gerne ville snakke med ham om, og hun håbede virkelig på at finde ham. Det var dog ikke lykkedes og det var efterhånden blevet ret sent. Hun måtte hellere se at komme hjem, men hun var bare blevet virkelig træt. Der var så meget i hendes tanker lige nu, at det halve kunne være nok. Derfor gik hun egentlig også bare gennem gaden som ren refleks uden at spekulere videre over hvor hun satte sine fødder, men hun kom da frem ad. Hun gabte og strakte sig så, det ville virkelig blive dejligt at komme hjem under dynen. Den var sikkert dejlig blød og rar og så kunne hun altid læse lidt op på sine planer når hun vågnede, måske sende et brev til Ezekiel, og bede om et møde. Hun mærkede et vindpust og slog så armene tæt omkring sig. Det var alligevel ved at blive køligt. Hun måtte hellere se at komme hjem.

[Deleted]

Darko havde ikke nogen planer for aftenen, men der gik ikke ret længe før at han fik øje på en utroligt smuk pige lidt længere nede af gaden, og som oftest så kom der pludseligt planer til ham. Han smilede let og rejste sig så op.
Han smed smøgen på jorden og trådte så på den, inden han gik hen i mod hende: "Jamen dog, sikke da en smuk pige der er ude sådan en aften" sagde han og rettede på sit blonde hår som han gik hen i mod hende.
Darko havde ikke ret meget samvittighed.

Mest af alt så gik han bare op i sig selv, op i at have det godt og at han fik de ting han ønskede i livet.
"Du burde da ikke gå alene hjem... Skal jeg ikke lige følge dig lidt?" spurgte han og gik helt tæt op til hende, Darko var ikke som sådan charmerende, han var mere bare mørk og med et mørkt syn på verden.
Hvilket man ofte kunne mærke i hans nærvær.

[Luna Clary Daniels]

Om det var fordi Luna havde været ude og lede efter Zeke hele aftenen vidste hun ikke, men hun blev hvert fald forskrækket, da der pludselig stod en blond fyr ved siden af hende, som hun ikke kendte. Han virkede som den ubehagelige type, men hvis bare hun forholdt sig roligt og ikke gik i panik, så var hun sikkert ude af det hurtigt. "Tak. Jeg er på vej hjem." Sagde hun kort men høfligt og sendte fyren at smil. Hun vidste godt de nattemørke gader kunne byde på lidt af hvert, men hun håbede på at dette ikke var tilfældet her. Det virkede dog meget suspekt, måden at opførte sig på og mens Luna udad til virkede rolig, forsøgte hun indvendigt at finde en mulighed til at stikke af fra ham og komme væk. "Tak, men nej tak. Jeg kender godt vejen. Der er ikke så langt." Det var dog lidt en løgn og i samme nu ønskede hun at hun kunne huske hvor Spencer Lynch boede eller måske Yuri Faa, for bare at komme ind et sted hurtigt. Det var desværre bare ikke tilfældet.

[Deleted]

Darko var ikke typen der bare sådan lige tog nej som det første svar.
"Jamen lille skat dog... Du skal da ikke gå her så alene" sagde han og greb hårdt fat omkring hendes overarm så hun vidste at han mente det, og der gik ikke mange sekunder før han også havde trukket sin tryllestav op af lommen.
Han vidste slet ikke hvor han fik alle de her negative tanker for, men Darko tænkte aldrig dybere over det - han var opdraget af Judas, han havde gået på Durmstrang og han havde altid haft en super hård opdragelse.

"Skrig og du er død" sagde han og holde sin stav op i mod hendes ansigt så hun kunne se at han mente det.
Det var da ikke fordi at Darko var verdens bedste magiker, men han kunne det han skulle og han kunne især bruge de mørkere besværgelser, det var trods alt dem han brugte som oftest.

[Luna Clary Daniels]

Forsigtigt satte Luna farten lidt op i håb om, at det kunne hjælpe hende. Hun kunne tydeligt mærke, at manden her ikke var en man ville være for tæt på for længe af gangen. Men snart havde han hårdt fat i hendes arm om, der var ikke meget for hende at gøre. "Jeg er ikke din lille skat. Slip mig!" Hun forsøgte at rive sig løs fra hans greb, men det virkede ikke til at hun havde held med det. Som manden nu trak sin stav sank Luna en klump, det her var ikke bare skoledrillerier og hun mærkede usikkerheden og nervøsitetet skylde ind over sig. Hun prøvede dog at holde det i skak, men det var svært. "Hvad vil du mig?"spurgte hun og prøvede diskret at få trukket sin egen stav, men hun kunne ikke nå den så længe han havde fast om sin arm.

Om det var det der nu førte til den første trussel vidste hun ikke, men hun blev bange, da han pludselig pegede staven imod hende. "Heldigvis" var hun ikke typen der skreg, så på den led var hun da meget godt sikre, men omvendt havde hun også en ide om at hun nok ikke burde sige manden imod, som hun ville have gjort, hvis det var en almindelig elev. "Slip mig! Jeg har intet gjort dig."

[Deleted]

"Du skal ikke prøve at gøre modstand" sagde han som han knyttede sin næve og ramte hende lidt midt i ansigtet, ikke for at få hende til at besvime eller noget, men bare lige for at sikre sig at hun forstod at her var det altså ham der bestemte.
Han trak i hende og gik ind i mod en af de mørker gyder. Darko var nok bare virkeligt en dreng der gik i hans fars fodspor og han var helt sikkert mere aggressiv end sine søskende. Desuden havde Darko heller ingen drøm om ægte kærlighed, villa eller volvo.
Han havde bare en drøm om at være sig selv og at få magt over de ting der passede ham.

Som de kom ind i gyden, pressede han hendes op af en murstensvæg: "Et ord til og du er død" sagde han og tog fat omkring halsen på hende og pressede fast, så hun forhåbenligt ville blive en smule svimmel.
Han var ikke ude på at slå hende ihjel, ikke endnu ihvertfald. Men altså hvis det skete så var det da ikke noget han ville blive ked af. Han lod hurtigt sin anden hånd vandre ned for at begynde at åbne hendes bukser.
Han var en mand med en plan.

[Luna Clary Daniels]

Luna skulle lige til at sige ham imod igen, da hun fik en knytnæve lige i smasken, så det sang for hendes ører. Hun måtte bruge et øjeblik på lige at blive klar i hovedet igen, men imellemtiden havde Darko trukket afsted med hende mod en mørk gyde. Alt i hende strittede imod, hver en lille muskel forsøgte at undgå det der skulle til at ske. Uden at hun helt vidste hvad der var, så vidste hun, at det var noget skidt. Hun var bange! For første gang siden måske nogen sinde var hun virkelig dybt reelt bange. Hun kunne ikke lade være med at tænke på Spencer Lynch. Hun ville sådan ønske han var her. Han ville kunne hjælpe hende, om så han blev varulv eller bare fik ravgule øjne og brækkede mandens ryg, så ville det være ok med hende lige nu.

Luna mærkede hvordan hun blev presset ind imod en mur, manden lagde en arm over hendes hals og det blev svært for hende at trække vejret. "lad.... Værre..." gispede hun i ryk, mens hun følte sig ør i hovedet. 
Med det samme hun mærkede hånden ved hendes bukseåbning, panikkede hun. Hun havde aldrig været sammen med en mand før og hun ville bestemt ikke have manden her skulle være den første, derfor gjorde hun alt hun kunne for at holde benene samlet, så han ikke ville lykkes i hvad han prøvede på. "Du... Må.... Ikke..." Bønfaldte hun og mærkede tårer samle sig i øjnene på hende.

[Deleted]

Darko var ikke bange af sig og han nød bestemt at få lov til at tage magten over et andet menneske, der var ingen tvivl om at Darko vidst var den der lignede sin far absolut mest på det punkt. Han holde tæt omkring hendes hals for at sikre sig at hun ikke havde kræfter til at komme nogen steder.
Trods alt var dette her jo ikke første gang at han var igang med sådan et foretagend: "Hold... Din.. Kæft" sagde han og slog hende i ansigtet igen, han gad ikke høre på kvinder der mest af alt havde brug for at tage en tudekiks.
Han var så træt af den slags.

Han sukkede kort som han kunne mærke hvordan han blev tændt af tanken og han var allerede igang med at få åbnet sine egne bukser i håb om at hun havde fattet at hun skulle holde mund, han gad ikke høre på hendes klage.
Han var egentligt bare ganske glad for at aftenen var endt på hans gode side.
Trods alt var det her jo en meget god afslutning.

[Deleted]

Cedric var egentligt bare på vej hjem, han havde været inde for at besøge Christopher og lige tage en god snak.
Det var ganske hårdt at arbejde som professor på Hogwarts til tider, især fordi at han også boede tæt på skolen så han var ikke altid så god til at se andre mennesker og derfor var Christopher god til lige at skubbe lidt til ham så han kom lidt ud i verden.
Han var gående ned af gaderne i HOgsmead som han pludseligt syntes han hørte en lidt underlig lyd og han langsomt bevægede sig hen i mod den, han havde sin sorte kappe på og havde egentligt besluttet sig for nok at måtte komme en tur tilbage på skolen for at rette opgaver.

Som han drejede om det næste hjørne og kiggede ned af gyden og fik øje på de to, trak han med det samme sin stav og gik forsigtigt og dog ganske hurtigt i mod den unge fyr: "Hey! Du der... kom væk!" sagde han og truede med sin stav.
Cedric var en ganske rolig mand normalt, men han havde et godt temoprement og selvom han måske havde sine svage sider, så var at svinge sin stav heldigvis ikke et af dem.

[Luna Clary Daniels]

Luna kæmpede for at komme fri men hun var ikke stærk nok og kunne ikke nå sin stav. Fyren havde fået åbnet hendes bukser, og hun vidste godt hvad det betød hvis ikke han snart kom væk. Det gjorde hende meget bange og hun panikkede kun mere over hvordan hun blev holdt fast op imod muren. Måske kunne hun prøve at sparke ham? Hun prøvede men kunne ikke rigtig få ordentligt kræft på i sparket, så det føltes nok bare irriterende for ham, uden ellers at gøre skade. 
Endnu et slag imod hendes ansigt, og hun mærkede hvordan det nu begyndte at dunke i hendes læbe. Den metalliske smag af blod fortalte hende at hendes læbe med stor sandsynlighed netop var flækket. Hun vred sig for at komme fri men han havde for godt fast. 

Da hun så på ham igen sank hun tungt, hans bukser var begyndt at bule let ud og han var nu igang med at åbne dem. "Nej! Nej.... Lad... være...! Du... du må... ikke!" Hun var bange og kunne mærke hvordan hun rystede. Hun havde aldrig været bange på denne måde før, Hun begyndte at græde og der normale kolde overblik var total forsvundet. "Stop." bad hun igen.

Til sin lykke kom en anden mand nu ind i gyden hvor de stod, først var hun bange for om det var en han kendte, men så genkendte hun ham. "Prof... Professor Moore.... Hjælp mig." Om så det var Nohrs onkel, så var hun ligeglad lige nu. Hun skulle bare have sin overfaldsmand væk inden der skete noget, der ikke kunne gøre om! Hun havde ikke selv talmagi på skolen, men dog kendte hun alligevel godt lidt til professoren, og var meget glad for at se ham.

[Deleted]

Cedric gik hurtigt hen i mod hende, som han godt kunne fornemme at situationen vidst ikke helt var efter kvindens ønske. Han kiggede i mod Darko, han genkendte ham meget svagt, bare fordi at han jo godt vidste hvem de fyrer der lavede ballade i byen var.
Som Darko fik øje på en fyr, slap han hende hurtigt bare fordi at han ikke gad at stå der og diskuterer: "Du skal vidst kigge dig over skulderen næste gang du går denne her vej" sagde han hårdt og pegede på hende, som han trak sin stav og gik hen i mod Cedric.
"Du skal ikke prøve på noget" advarede Cedric og kiggede i mod ham, det kunne godt være at Darko var dygtig, men Cedric var trods alt ældre.

Darko gjorde ingenting, men gik lige forbi ham og løb så afsted, han gad ikke stå og spilde sin tid på dette her lort, han ville bare ende med at få ballade af sin far.
Som Darko løb ud af gyden, satte Cedric sin stav tilbage i sin jakke og gik hurtigt hen i mod hende: "Hey Luna... Er du okay?" spurgte han hurtigt som han kom hen ved siden af hende og forstod godt hvis hun var ked af det eller chokeret.

[Luna Clary Daniels]

Luna gled ned ad væggen og samlede sig til en lille kugle. Hun var flov ydmyget og kunne slet ikke håndtere hvad der lige var sket. Hun kunne smage blod fra sin læbe og hendes hoved dunkede, men alt dette blev skubbet i baggrunden. Hvad der fyldte i hendes tanker var, hvor tæt det havde været på at Darko havde forgrebet sig på hende. Hun var flov over det og kunne slet ikke se på sin professorer der var kommet hende til undsætning. Der kom nogle få hiks fra hende, før hun så rystede stille på hovedet. Hun var så flov, og følte sig noget så beskidt. 
"... Jeg.... Tak..." Lød det så fra hende med meget lille stemme, før hun så endelig så op på ham. Hun burde nok egentlig få styr på sit tøj, men hun var for pinlig lige nu til at kunne lyne sine bukser foran en professor.

[Deleted]

Som hun gled ned af væggen, var Cedric hurtigt over ved hende og tog roligt fat omkring hendes arm: "Kom, vi tager op på skolen til mig, så kan du lige få varmen" sagde han roligt, Cedric boede på skolen og han var meget glad for at være deroppe.
Hans arbejde som professor gjorde at han kunne hjælpe og støtte unge mennesker til forhåbenligt at tage de rigtige valg i livet, og det var uden tvivl noget han virkeligt nød. Han elskede at arbejde med unge.
Især nu hvor han jo selv havde haft en ganske kompliceret barndom.

"Det er okay... sagde han roligt.
"Kom, tag fat omkring mig så får jeg os tilbage til skolen" sagde han i en varm stemme og tog roligt sin stav ud af inderlommen. Han var en ganske rolig sjæl, nok lidt som sine brødre, der var dog ingen tvivl om at Cedric var en smule mere udadvent.
Men det krævede det jo også at være professor.

[Luna Clary Daniels]

Luna så flovt op på ham. Hun var glad for at han var kommet, hun ville bare så meget hellere hjem på sit værelse, til sine bøger, hvor ingen kunne røre hende. Det kunne hun dog fornemme ikke var en mulighed lige nu. Derfor fulgte hun bare med professoren. “Men jeg...” hun tog sig til hovedet og kunne ikke rigtig få helt styr over sig selv. Det der netop var sket virkede helt surrealistisk og hun ville helst gerne bare glemme det var sket, men frygten sad stadig i hende. Hun rakte dog en hånd frem imod Cedric så han kunne tage hende med.