Herude i det blå

[Aaron Sasha Cockburn]

Logan Roberts

Det Skotske Højland

August 2056

Kl. 8.00

---

Aaron førte en hånd op foran ansigtet og kiggede imod solen der allerede var ved at få god magt skønt klokken kun nærmede sig 8 om morgenen. Den velbyggede mand stod klar med sin rygsæk lænet mod benene. Den var tæt pakket med de mest nødvendige ting som sovepose, liggeunderlag, telt og nogle madrationer.
Han og hans gode ven Logan var blevet enige om at tage på vandretur i nogle dage gennem det skotske højland. De skulle følge stien ”The West Highland Way,” som var en rute på omkring 150km. Om de tog hele turen eller halvverede den var alt efter hvor udholdende de var.
Det var nu en ret let rute for en ekstremsports mand som Aaron. Han elskede ruter der involverede klatring, vandring igennem floder, off trail ture og den slags, men dette her skulle bare være en ”afslapningstur” hvor de nød naturen og det gode selskab de havde i hinanden. Måske drikke et par af de øl Aaron selvfølgelig også havde pakket ned, og ellers bare bål og åben stjernehimmel. Præcis som Aaron nød det når han havde brug for at komme væk hjemmefra.
Selvfølgelig var tryllestaven med i tilfælde af en nødssituation og hans mobil var også medbragt, skønt den var slukket. Han gik trods alt op i sikkerhed på sine ture og vidste hvor vigtigt det kunne være, selv på små ”hyggeture” som denne.
Han kiggede på uret omkring sin arm og spejdede så en ekstra gang rundt. Logan burde være her om lidt. Det skulle blive godt at komme afsted og få lagt nogle kilometer bag sig.

[Deleted]

Det var altid en anden verden, at tage med Aaron ude på eventyr. Dette inkluderede altid klatring, sejle ned af en flod, vandre og alle mulige andre ekstrem sports tendenser. Det var dog noget som han havde fået Logan med på efter hans kones død, hvilket nu også var omkring et par år siden. Logan og Aaron havde kendt hinanden i flere år, men det var først de seneste år han var blevet overbevist om det var sjovt. Det havde været utrolig morsomt indtil videre, de eventyr som Aaron havde lavet. Der var altid en masse og lave, og det var en fantastisk måde at nyde naturen og godt selskab.
Aaron havde beskrevet denne tur, som en såkaldt hyggetur - nu måtte vi se. Det sagde han os sidst, hvilket resulterede i at Logan aldrig havde lært at klatre så hurtigt, som han havde formået den sidste tur de havde haft.
Logan havde fået pakket det mest nødvendige til turen, hvilket inkluderede alt fra sove grej til en god flaske whisky.
Ud af den blå luft kom Logan frem, med en taske pakket på ryggen, samt en en god jakke, som kunne holde til vind og vejr. Hans blik gled rundt for at finde Aaron, som hurtigt kom i syne og han sendte ham et venligt til, imens han traskede mod ham i et par læder vandrestøvler.
"Aaron!" lød det begejstret, som han kom hen til ham og rakte ham hånden. "Så har du atter fået trukket mig ud på et af dine eventyr" lød det med et smil.

[Aaron Sasha Cockburn]

Den ældre magiker så på sin ven som han dukkede op. Heldigvis var der ikke mange mennesker at spotte så transfereringen var ikke blevet set af nogen nysgerrige mugglere. "Logan min ven," Udbrød han med smilende øjne som han tog hans hånd og derefter trak ham ind i et såkaldt "mandeknus" komplet med klap på ryggen og det hele.
Dette varede ikke mere en et lille sekund, således at det ikke blev underligt. "Ja og vi skulle blive heldige med vejret." Informerede han og så op mod den skyfrie himmel. De blå øjne blev atter rettet imod kammeraten og hans oppakning. "Har du husket det hele?" Spurgte han så ind. Ellers var det nok også lidt sent at komme i tanke om nu, men heldigvis var Aaron praktiker, så han havde med til at de begge kunne klare sig.
Han hankede op i sin egen rygsæk, som vejede den ikke mere end en hovedpude, og smed den på ryggen. Aaron var en stor muskuløs mand, så for ham var lidt ekstra vægt ikke noget problem.
Han begyndte at gå ned af den brede grussti der efter lidt ledte ind mellem træerne. Så var turen igang. Gruset knagede under hans fødder som de gik. "Hvordan går det ellers?" Spurgte han ind. Han havde personligt selv virkelig set frem til denne tur, der havde været så meget på kontoret på det sidste at det godt kunne være lidt svært at overskue.

[Deleted]

Mandeknuset blev gengældt med klappet på ryggen, som han vendte de blågrå øjne imod Aaron og sendte ham et anerkendende nik. Det var kun Aaron som kunne få Logan med på disse vanvittige ture, selvom han nød dem.
Logans øjne fulgte trop og kiggede op mod en blå og skyfri himmel, og nikkede. ”Det er jo ikke just værst.” lød det og vendte blikket mod Aaron, imens hans hænder greb fat om stropperne på sin taske. ”Var det ikke sidste gang, hvor det regnede hele weekenden?” lød det drillende, og sendte Aaron et smil. Sidste gang havde faktisk været regnfuldt, men også hyggeligt. Bål, telt og en flaske god whisky havde gjort det hele langt mere hyggeligt, trods det voldsomme regnvejr.
”Jeg burde have det hele, ellers har du vel allerede pakket for to?” lød det roligt fra Logan, som lagde hovedet let på skrå og så hen på Aaron og hans enorme rygsæk.

Logan fulgte trop og bevægede sig ned imod grusstien, og ind mellem træerne. ”Jo tak, butikken går ganske godt. Folk er ved at få øjne op for at få unikke tryllestave, fremfor Olivander familiens lidt mere trivielle.” lød det tilfreds, som han gik op ved siden af Aaron. ”Desuden har jeg endelig fået optimeret stavene jeg bygger, så de faktisk i min optik er ligeså gode som Olivanders.” lød det nikkende fra Logan, som vendte blikket mod Aaron. ”Hvad med dig og Hightec Inc?” det var altid arbejde de kom ind over i første omgang.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron slog let ud med den ene store hånd, "joh, men hvad betyder lidt regn, det tørrer jo igen," svarede han morende. Selvfølgelig var der ingen der nød at være på telttur i øsende regnvejr, men heldigvis var Aarons udstyr i orden, jo han blev våd, men der havde i det mindste ikke været vand i hans telt.
Han nikkede og klappede let på siden af rygsækken som han gik. "Selvfølgelig, man skal jo altid være forberedt." Sagde han muntert. Aaron gik meget op i ikke at bruge magi på disse ture, ikke medmindre det var yderst nødvendigt i hvert fald, men det samme galdt jo for hans mobiltelefon, den blev også udelukkende fundet frem i tilfælde af en nødssituation.
Han nikkede interesseret som vennen fortalte. Han havde selv fået sin stav fra Ollivanders som så mange andre og kunne godt forstå at det var en hård konkurrent at være oppe imod. "Ollivanders har også altid været god kvalitet, det er ikke en let konkurent at overvinde." Svarede han med et smil, "men jeg er sku glad for at høre at det går den rigtige vej." Han strammede rygsæksbæltet en smule imens de traskede afsted, "hvem ved, måske jeg skal afprøve en af sine tryllestave indenfor den nærmeste fremtid," han smilede optimistisk. Han var nu rigtig godt tilfreds med den han havde, men han ville gerne støtte vennen og nu var han jo selv en udvikler så han var godt klar over at ting godt kunne forbedres.
"Jamen det går skam fint. Vi har en del at se til lige pt, der går rygter om at Theodore Maganiello rør på sig, men vi har ikke kunne lokaliserer ham." Theodore var en af de mørke farlige troldmænd fra nyere tid, desværre var han også god til at holde sig udenfor rampelyset. "Og så havde jeg en lidt underlig oplevelse med min ene sekretær her for noget tid tilbage," erkendte han med lettere rynkede bryn.