Do not pity the dead, pity the living.

[Deleted]

@alecander

Den kolde regn slog ned på Londons gader, og folk flygtede på alle måder væk fra gaderne og i læ. Om det var busser, caféer eller telefonbokse - så ville folk i læ, en storm var på vej. Det virkede næsten helt unaturligt, denne pludselig regn. Man kunne se mørke skyer trække sig tættere og tættere sammen, indtil de lignede en stor dyne som lå over London. Samtidig var det enormt varm over London, og der var kun en måde at tolke det på. Torden. 

I ministeriet var der ligeså travlt som der plejer, dog syntes det at ligne der var en anelse flere auror. Det var dog ikke det som virkelig var interessant, tværtimod var det ministeren for magi der var interessant. Rygterne gik jo på at han var syg, men Noah havde opsnappet at han virkelig syg, som i dødelig syg. Dette havde fået Noah til at tænke en plan. Ministeren var utrolig svag, og måtte derfor også erkende at der var ikke meget at gøre længere - han kunne ikke forsætte på magten. 


Blandt de mange mennesker gik Noah iført en kappe, hvor Allert logo af en trekant, en streg og en cirkel prydet hans kappe. Elegant gik han imellem de mange mennesker indtil han kom ind ved ministerens sekretærs værelse.
"Jeg er ventet." sagde Noah roligt, og sendte sekretæren et smil - hvorefter han smed kappen og stod nu iført et gråt jakke sæt, med hvid skjorte og et par klassiske sko.
"De kan gå ind Hr. Grad" sagde sekretæren.

Med lange skridt bevægede Noah sig hen til døren og slog to gange på døren, hvorefter han langsomt åbnede den.
"Minister.." sagde han imens døren gik op.

[Deleted]

Alecander havde fået det værre det sidste stykke tid, men han ville ikke dø. Han var stædig og han ville ikke dø. Det kunne da godt være han ikke havde så meget familie go specielt mange venner, men Alecander havde alligevel et drive der gjorde at han ville vinde det hele og at han aldrig gav op, og slet ikke nu.
Han havde mistet Kimberly og snart skulle han også opgive sit arbejde, det job som ellers altid havde været et drømmejob for ham, det skulle han opgive på grund af denne her sygdom. Alecander vidste dog ikke endnu om den ville slå ham ihjel eller om han ville overleve med nød og næppe og han havde endnu holdt det hemmeligt for pressen, kun meget få kendte til det. Men kendte man ham var den blege hud ikke til at tage fejl af, og det kontrollerende blik der var blevet en smule mere svagt end hvad det plejede at være.

Som døren gik op, kiggede Alecander på skikkelsen der trådte igennem den: "Grad" sagde Alecander blot i den velkendte venlige stemme, han var typen der altid talte meget formelt til folk, specielt når han ikke rigtigt kendte dem.
"Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte Alecander og lagde de papire væk der lå foran ham, og lænede sig så tilbage i den store læderstol. Der var ikke længe til han skulle tage beslutningen om hvorvidt han skulle stå af i valgkampen eller ej, faktisk kunne han ikke helt overskue hvad præcist han skulle gøre.

[Deleted]

Hans kontor havde ikke forandret sig særlig meget, lige fra den dag Alecander var blevet minister - det samme kunne sige om hans politik, som aldrig revolutionerede noget - skuffende, han var ellers en utrolig dygtig magiker, og havde nogle spændende teorier om livet. Hans blik gik rundt i rummet, imens han åbnede døren og gik ind. Han rettede på sin jakke, inde han lukkede døren efter sig.
"Minister Moore, hvordan går det?" spurgte han og bevægede sig hen imod hans kontorbord - hvor der stod en stol foran.

Noah gled elegant ud af sin jakke, og hang den på knagen i stumtjeneren som var i hjørnet.
Da Noah satte sig lod han sine øjne glide hen langs hans ansigt, en smule mere bleg end han var sidst han havde set ham - dog var Noah ikke særlig sikker på hvornår ministeren havde fået denne 'skrækkelige' sygdom, han smilte venligt til ham og nikkede høfligt til ham.
"Jeg kommer med bekymrende tanker."

[Deleted]

Alecander kiggede op fra papirene der lå på skrivebordet foran ham: "Det går fint" sagde han roligt, det var under en uge siden at Alecander var gået ud med sin sygdom til de folk der var i ministeriet, men offentligheden kendte endnu ikk til den, før det var besluttet hvad der skulle ske.
Alecander vidste på den ene side godt at det mest rigtige ville være at forlade posten imens han stadig havde det godt, men han kunne ikke få sig selv til det, han elskede dette her job, og hvis han heller ikke havde dét at leve for, hvad havde han så tilbage?

"Aha..." sagde Alecander en smule kritisk, han var ikke god til folk der ynkede ham, han var ikke god til at høre hvor synd det var for ham, og han var ike god til at snakke om hans sygdom og de formalier der nu var i den forbindelse, ganske enkelt fordi at Alecander ikke var en mand der kunne lide at være i kontrakt med sine følelser.
"Så fortæl mig hvad jeg kan gøre for dig" gentog han igen og lænede sig tilbage i stolen, som han samlede papirene foran sig, dte var alligevel noget der godt kunne vente lidt.

[Deleted]

På mange punkter var Alecander en værdi person til afvisende på posten som minister for magi, men samtidig var han uambitiøs og med hans sygdom så blev han kun svagere. Noah smilte venligt til ham, og rejste sig - hvorefter han begyndte at gå rundt i lokalet. 

"Det er egentlig ikke så meget, hvad kan de kan gøre, men nærmere hvad jeg kan gøre."
Noah gik med rolige skridt hen til de klassiske falconer fyldt med væske i. Han hældte et glas op til sig selv af en rav farvede væske, og hældte derefter et glas op til ministeren.

"Hvordan har helbredet det" spurgte han og stolte det ene glas foran ministeren, hvorfår han satte sig ned foran ham igen. Noah vidste jo udemærket godt, at ministeren ikke havde fortalt særlig mange om hans helbred, men så var det godt at Noah havde så mange pålidelige kilder, og dette ville kun være fornuftig, at udnytte den situation.

[Deleted]

Alecander afventede ham, Noah havde altid været en lidt mistænkelig fyr, ihvertfald i følge Alecander. De kendte ikke hinanden andet end hvad man så ude på gangen, men derfor kunne man jo godt have en fornemmelse af folk, og den fornemmelse Alecander havde af NOah, var ikke nødvendigvis helt igennem positiv, men som altid kunne man jo lade tvivlen komme ham til gode.
"Aha.. Jeg lytter" sagde Alecander i en rolig og afventende stemme. Alecander havde været minister i to år efterhånden og han var meget glad for sin stilling og sit job, og han kunne ikke forestille sig at lave andet, selvom han godt vidste at ingen var minister for magi, forevigt.

"Det er under kontrol..." sagde han blot, det var jo også sandheden, det var jo ikke godt men det blev kontrolleret så godt som man nu overhovedet kunne: "Det er ikke noget du skal bekymre dig om" sagde Alecander og forsøgte sig med et stille smil.
Der var ikke så meget at sige eller gøre i den situation, det hele skulle nok gå og Alecander skulle nok forsøge at kæmpe sig igennem så meget han kunne imellem behandlingerne, også selvom han lige nu ikke var sikker på om han ville ende med at dø.

[Deleted]

På trods af hvor meget Alecander virkede selvsikker, så gav Noah ikke meget for det. Han nikkede og smilte venligt til ham, og drak en tår af glasset.
Han var trods alt minister for magi, og man måtte jo stole på hvad han sagde. Glasset blev svunget rundt, og væsken snurrede rundt i glasset og Noah lyttede interesseret til hvad ministeren havde at sige til ham.
"Dejligt, at høre det er under kontrol."
Han tog endnu en slurk af drikken, og smilte til ministeren.
"Hr. Minister, jeg bliver nød til at bekymre mig for dem som person. Jeg har hørt de er meget syg, er det korrekt?" spurgte han nysgerrig og så på ham. Det var trods alt ikke en løgn, han havde jo hørt at han var syg - men hvad han fejlede vidste han faktisk ikke, ud over det var potentiel dødeligt. Derfor havde Noah fået en god idé-

[Deleted]

Alecander vidste ikke helt hvad han kunne forvente af Noah, han var en lidt speciel fætter, men han vidste aldrig hvordan han skulle beskrive folk han ikke kendte specielt godt. Alecander var et meget privat menneske og han kendte ikke folk længere end til næsetippen, for han ville ikke kende folk, han var et lukket menneske go der var meet få der vidste ret meget mere om ham, end det han delte på sit job og med offenligheden.
"Det er det bestemt, ingen grund til bekymring" sagde han blot, og nikkede roligt, som forventede han at Noah bare ville vende rundt og gå sin vej igen.

"Det er ikke noget jeg ønsker at tale om, men ja" sagde Alecander blot, han håbede at Noah bare ville lade det ligge: "Med mindre det har relevans for mit arbejde, er jeg ikke interesseret i denne samtale" forsikrede Alecander ham.
Han ønskede ikke at snakke om sit privatliv alligevel, og hvis han endeligt gjorde, så havde han ikke meget at sige, hans arbejde va rhele hans liv go han ville gøre alt hvad han kunne for at holde fast i det.

[Deleted]

Noah kunne ikke lade vær med at holde masken, og måtte udstøde et grin da han sagde han ikke ønskede at tale om det og nikkede derefter og smilte til ham.
"Alecander, de kan ikke lyve over for mig.." sagde han og rakte ind i sin frakke og trak nogle journaler frem og smilte til ham. Noah havde ikke selv læst dem endnu, men det var lægejournaler fra Alecanders egen læge, dog ikke udleveret af hans læge, men af andre folk som også havde adgang til fortrolige dokumenter.
Det havde altid været et prestige for Noah at have dokumentationer på de folk han snakkede, med især hvis han havde noget at presse folk på.
"Alecander, hvad vil offentligheden sige til dette?" spurgte han nysgerrigt og løftede nogle af papirerne og slog øjne op da han læste et par linjer af journalen.
Noah lagde journalen på bordet, og skubbede den hen imod ham.
Noah tog glasset op og løftede det imod Alecander og skålede til ham
"Jeg er en velinformeret mand minister Moore."
Noah tog en tår af glasset og grinte.

[Deleted]

Alecander kiggede på ham med et hårdt blik som Noah sagde at han ikke skulle lyve overfor ham, det skulle Alecander nu nok selv bestemme og desuden så havde Noah alligevel ingen ret til at blande sig i hans private liv og sygdommen hørte jo trods alt til i privaten.
"Jeg ved ikke hvor du vil hen med denne her samtale, men vær sød at komme til sagen eller forlad mit kontor" sagde han i en hård stemme og valgte ikke at stirre på Noah meget længere og kiggede derfor igen ned på papirene der lå foran ham, mandens attitude irriterede ham.

"Og hvad får dig til at rode i mine ting? Offentligheden får noget at vide når de skal, vær sød at blande Dem udenom" sagde Alecander og kiggede slet ikke i mod mappen, han havde mest lyst til at kvæle Noah lige nu, hvorfor skulle han overhovedet blande sig?
"Og jeg er minister for magi, vær sød at forlade mit kontor" sagde Alecander, han var da om ikke andet minister for magi lidt endnu og det skulle denne Noah ikke have lov til at ødelægge. Alecander var en stolt mand, og han ville blive ved helt til det absolut sidste.

[Deleted]

Noah skubbede mappen hen foran Alecander og smilte overlegent til ham. Dette var et utrolig ømt punkt for den gode minister for magi, og Noah kunne ikke andet end at smile til ham og nyde lidt at ministeren virkede faktisk mere frustreret over at man kunne snerre i hans liv.
"Alecander, du glemmer hvem jeg er." sagde han og flettede fingrene og lændte sig tilbage, han så roligt på ham og hævede hovedet en anelse og så ned på mappen over på Alecander.
"Nuvel, lad os komme til sagens kerne."
Noah rettede sig op og satte sig til rette i stolen, og løftede rapporten op i luften, og viftede med den.
"Sygdommen æder dig langsomt Mr. Moore, hvorfor ikke trække dig tilbage og nyde dit otium. Leve resten af dit liv og nyde det. Gør de sidste ting du altid har ønsket dig.." sagde han og smed mappen hen foran Alecander.
"Hvorfor ikke tænke på dig selv for engangskyld." sagde han spørgende og så på Alecander.

[Deleted]

Alecander havde en kort lunte for tiden. Nok fordi at han ikke kunne gøre nogen af de ting han kunne normalt. Han kunne ikke bruge sit rum, han kunne ikke arbejde med fuld kræft. Alecander havde fået at vide at der var en lille chance for at han ville blive rask igen, men han turde ikke satse på det, han var så bange for at sætte forhåbningerne op.
Desuden var det jo ikke fordi han havde ret meget andet valg end bare at kæmpe videre, han elskede jo sit arbejde og nu havde han jo også Lorelai at holde af.

"Det er et pænt tilbud, men jeg skal nok forlade posten når jeg er klar og det er ikke endnu" sagde han blot, Noah var ikke den første de rprøvede at fiske efter en stilling som minister, efter at de mange kollegaer havde fundet ud omkring hans sygdom.
"Og når jeg gør kan du søge stillingen på lige fod med alle andre" sagde Alecander i en kort og hård stemme, mere var der vel ikke at sige om den sag, han kunne søge om det og hvis han fik et afslag - som Alecander da regnede med, jamen så var det jo bare ærgeligt. Alecander var jo trods alt in charge, lidt endnu om ikke andet.

[Deleted]

Noah grinte lidt og så på Alecander og nikkede anerkende.
"Din stædighed og stolthed, kan man ikke tage fra dig mr. Moore" sagde han. Noah vidste godt at Alecander bestemt ikke var en mand som overgav sig, ellers var han jo heller ikke minister for magi - det var som regel dygtige folk som besad denne position.
Noah rejste sig og bevægede sig roligt hen imod et maleri og så på det, hvor imens der var lidt tavshed. Noah vendte sig imod Alecander.
"Tænk på deres omdømme Mr. Moore, tænk hvis noget skulle ske som kunne plette en ellers pæn periode som minister for magi."
Alecander Moore havde haft en pæn periode som minister for magi, men det var ikke noget ekstremt - og folket kunne let vende sig imod dem - specielt hvis der skete et uheld og så offentligheden fandt ud af at Ministeren for magi var syg og alt for svag til at tage handlinger og beskytte samfundet.
Noah gik roligt hen og skubbede rapporten hen foran Alecander og smilte varmt til ham.
"Jeg syntes ihvertfald du skal kigge en ekstra gang på din rapport, og så tænke over hvad der er mest fornuftig for alle de magikere som ligger deres tillid og liv i dine hænder." sagde han med et smil og bukkede hovedet for ministeren.

[Deleted]

"Det er fakta... Ikke stædighed" sagde Alecander i en hård stemme, han ønskede slet ikke at have denne her samtale. For det første skulle folk ikke blande sig i hans private liv, og desuden så havde han allerede aftalt med flere i ministeriet hvordan det skulle forløbe når engang Alecander skulle træde af.
"Jeg tænker skam fint på mit omdømme, tak for Deres bekymring... Tro mig når jeg siger at der er styr på det" sagde han i en rolig stemme. Alecander hadede at være syg, han var en mand der altid var i kontrol og som altid havde styr på sit liv, og lige nu var noget af den magt taget fra ham.

"Jeg skal nok kigge på dem... Er du sød at forlade mit kontor nu, inden jeg tilkalder vagterne" sagde Alecander, og vendte et af de papirer der var på hans skrivebord, han havde i forvejen en masse arbejde at tage sig til.
Noah var sikkert en dygtig mand, og han kunne sikkert nogen ting, men Alecander orkede bare ikke arrogante mænd der kom og tikkede efter posten, for Noah var ikke den første som havde gjort sig det forsøg, og Alecander var heller ikke den første til at afvise dem.

[Deleted]

"Fakta Moore, det kan vi godt sige." sagde han overlegent og kneb øjne sammen, hvorefter han grinte lidt. Man skulle altid have et horn i siden på sine modstandere og fjender. Alecander var inde under den kategori og Noah havde også et horn i siden på ham.
Han kunne ikke lade vær med at grine lidt da han truede ham med vagter og bad ham forlade sit kontor. Vagterne ville nok ikke kunne fjerne Noah, men dog var Noah respektfuldt og ville forlade Alecander kontor.
"De kan spare vagterne, jeg forlader selv deres kontor." sagde han med et overlegent smil. Noah fik taget sit overtøj på, og bevægede sig hen imod døren.
"Husk Alecander, deres omdømme - det er det eneste de har tilbage, når du er gået bort så er dit omdømme det eneste du har."
Noah åbnede døren og grinte, hvorefter han lukkede døren efter sig.
//OUT//