Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 25, 2019 16:05:12 GMT
Tråd til @oliver Juli - 2056
Det var en hård tid for Natacha, hun var meget enlig mor efter hendes mand, brutalt var blevet taget fra hende. Og nu stod hun der med en nyfødt datter. Det var ikke noget nemt liv, men Natacha gav ikke op, ikke når der var nogen der regnede med hende, og det var der nu. De sidste 5 år havde hun fungeret som værge for sin lillebror efter deres forældres død, og nu havde hun så også Melody. Det var lidt af en opgave både at gøre butikken klar til at blive åbnet og samtidig passe et kun 4 måneder gammelt spædbarn, som syntes at græde på de mest ubelejlige tidspunkter.
Natacha tørrede sveden af panden og tog lidt at drikke, det var hårdt at arbejde i den varme det var for tiden, men hun kunne ikke tillade sig at lade være. Butikken var nødt til snart at stå færdig, så hun kunne begynde at tjene nogle penge. Uden penge ville det snart begynde at knibe for hende. Hun havde selvfølgelig de penge, der var kommet i forbindelse med Bens død, men dem var hun ikke interesseret i at sysle væk. Hun ville gerne gemme dem, så hun kunne bruge dem på Melody senere.
Da hun næsten var færdig med dagens opgave, og kun lige manglede nogle få ting, havde Melody fået fat i en lille planteskovl, som hun nu sad og suttede på. "Åh nej skat, den må du ikke sutte på. Mor få den." Hun trak forsigtigt i skovlen for at få den fri af pigen, og rakte i stedet hendes sut op til hende. Her skat, tag den her. Onkel Oliver kommer lige om lidt."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 31, 2019 22:28:27 GMT
Oliver havde været en ud af de mange andre uheldige elever der var blevet fanget på Hogwarts i forbindelse med det magiske skjold der var blevet aktiveret af mystiske årsager. Det var dårlig timing, specielt nu hvor han havde lovet at hjælpe sin søster med at få tingene sat på plads og deadlinen for at åbne butikken lå lige om hjørnet.
,,Bank bank" lød det muntert som han stak hovedet ind af den åbne dør til det der skulle blive Hogsmeades bedste blomsterbutik i den nærmeste fremtid. Forpustet havnede han i døråbningen, han havde trods alt løbet fra stationen af, og fylde dermed alt med den store rejsekuffert i læder og ugleburet han havde i den anden hånd. Sløruglen havde været en gave fra hans mor, og lige siden Oliver havde fået den triste nyhed om hans forældres tragiske uheld, havde uglen Soren været med ham storset overalt. ,,Wow Nat, det begynder at ligne noget", roste han højt, i håbet om at søsteren ville komme frit frem fra sit skjul, samtidigt som han lod de brune øjne undersøge det hele.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 1, 2019 16:11:08 GMT
Melody var absolut ikke tilfreds med at give afkald på planteskovle n og satte istedet en sirene af barnegråd igang. “Åh Melody for pokker. Det skal nok gå alt sammen skat” prøvede hun træt men med lystig stemme og tog pigen op i armene så hun kunne rokke hende lidt. Hun gik frem og tilbage til hun hørte nogen råbe “bank, bank” det var næsten en lettelse. “Hej Oli! Gik det fint med at komme hjem? Du må undskylde jeg ikke kunne komme og hente dig” Natacha greb en sut til Melody og fandt så vej ud i butikken hvor hun fik øje på sin lillebror. “Sig mig, har vi ikke en aftale om at du skal stoppe med at vokse?” Drillede hun og heldigvis begyndte Melody at vride sig for at komme over til ham. Hun blev da også hurtigt sendt afsted. “Jeg tror endelig jeg er færdig med butikken nu”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 2, 2019 22:21:55 GMT
Havde det ikke været for barnegråden havde Oliver frygtet for at han var gået forkert. ,,Nat", hilste han glædeligt som han gik mod sin søster for at give hende et lille kram. ,,Det er fint, jeg ved at du har travlt", forklarede han hurtigt for at fjerne al det der kunne minde om skyldfølelse. Hendes næste kommentar fik den unge løve til at bryde ud i en dæmpet latter, og sådan forsatte Oliver da Melody heftigt begyndte at svinge med armene for at komme over til ham. ,,No can do sis, det ved du godt", drillede han som han tog imod Melody. ,,Hej prinsesse" hilste han derefter og lod niecen fange pegefingeren med et muntert smil. Fokuset røg derefter lynhurtigt tilbage til søsteren som han automatisk begyndte at lave gyngebevægelser for at underholde den lille, hvilket lod til at være sagen. ,,Det er slet ikke dårligt.." - ,,Nu har du vel forhåbentligt husket at vande blomsterne?,, Skød han drillende ud efter hende og havde allerede problemer med at styre det voksende smil over den ringe joke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 5, 2019 7:34:01 GMT
Hun vidste godt at Oliver mente det, når han sagde at hun ikke skulle tænke over det, og han var da også en alder, hvor han let kunne gå turen selv, men hun ville alligevel gerne have hentet ham, for også at han skulle føle sig velkommen over i det lidt hektiske liv de havde for tiden. derfor smilede hun alligevel taknemmeligt til ham, som han bekræftede at det var okay. "Jeg ville alligevel gerne have hentet dig. Men den lille djævel du står med i armene, ville simpelthen ikke sove eller lade være med at sutte på ting, hun ikke skulle. Jeg tror snart hun får en tand." Hun dikkede Melody på maven og smilede til sin datter, skønt hun kalde hende en djævel. Det var kærligt ment jo. Hun kiggede på sin lillebror, som ikke var helt så lille mere, han var snart vokset over hovedet på hende. Det var utroligt hvor stor han efterhånden blev. "Jeg ved det godt Oli, men du er da virkelig skudt i vejret. Hvad siger pigerne på skolen til det?" Spurgte hun så og drillede ham lidt med det. Han var bestemt ved at blive en smuk ung mand, så hun ville da gerne vide om han havde fået en kæreste eller sådan. Generelt ville hun gerne bare følge med i hvordan det gik ham. Derpå daskede hun han let over hovedet, han kunne godt få tørret det smil af sine læber og droppe de flabede kommentarer."Selvfølgelig har jeg vandet blomsterne. Ellers bliver det ret hurtigt en dårlig forretning." gav hun roligt igen og smilede over deres ping-pong.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 13, 2019 22:41:48 GMT
Smilet forblev på læberne som Oliver tiltede hovedet og betragtede søsteren der langsomt lettede hjertet - hvilket han havde det helt fint med at hun gjorde. ,,Nat", afbrød han hende praktisk talt som hun blev færdig med at snakke. ,,Det er altså okay", forsikrede han hende, igen. ,,Jeg ved hvordan tingene er lige for tiden.. Og lad os være realistiske, jeg er gammel nok til at gå fra stationen og hen til enten lejligheden, eller butikken", forklarede han med et mindre grin. ,,Men! Hvis du så gerne vil gøre det godt igen, så kan du give mig alle dine notater fra forvandling", skyndte han sig alligevel at fyre af og sendte hende et nærmest listigt smil. Det var ingen hemmelighed at han var elendig til det fag, og ved Merlin hvor det frustrerede løven. Heldigvis ville han få en hjælpelærer i efter sommerferien, eller rettere sagt; en anden elev til at hjælpe ham. Faktisk en pige, men det behøvede Natacha ikke at høre noget om. Og som man snakkede om solen, bragte søsteren selvfølgelig et lignende emne på banen. ,,Hva-ad?" Lød det lidt tøvende fra Oliver da søsteren pludselig bragte emnet ''Piger'' på banen. Automatisk røg den ene hånd om i nakken og nervøst kløede han sig i nakkehåret som han bearbejdede hvordan han skulle svare på hendes spørgsmål. ,,De-det siger de ikke så meget til", lo han dæmpet og ønskede mest af alt de hoppede let og elegant videre over emnet. Der var ingenting at være flov over, ingen pige i hans liv, heller ej en han havde et godt øje til - endnu. ,,Du ved at jeg fokuserer mere på skolen end.. piger", forsatte han, hvilket til dels var rigtigt nok. Det blev til et mindre fjollet grin som søsteren daskede til ham. ,,Hey!" beklagede han sig og trådte et skridt tilbage i forsøget på at undgå flere mulige dask. ,,Jeg skulle bare lige gøre mig sikker, man ved jo aldrig med dig. Gør man vel, Melody?" Spurgte han med et grin og kikkede så ned på niecen der kom med et mindre højlydt glad hvin. ,,Hør hvor enig hun er med onkel Oliver."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 15, 2019 8:15:08 GMT
Den nagende samvittighed sad i hende længe og ofte. Det var svært for hende at nå alt det hun gerne ville og det var enormt hårdt at føle man svigtede folkene omkring sig. Dog hjalp det lidt på det, da Oliver blev lidt flabet, som af og til skete, og spurgte til hendes gamle forvandlings notater. "Du må læse dig til det Oli. Du får ikke noget ud af at snyde. Desuden har jeg ikke mine notater længere." Grinede hun så som hun rystede på hovedet. Hun ville ikke tillade at han ikke gjorde tingene ordentligt på skolen. Hun havde trods alt ansvaret for ham lidt endnu. Det havde ikke altid været helt nemt, men det havde samtidig knyttet dem nærmere, at hun sørgede for ham, frem for at han var blevet sendt til en plejefamilie et sted. "Men vi kan kigge på det her i ferien hvis du vil? Det er ikke så svært. Og så kan du skrive dine egne notater." Foreslog hun drillende og smilede hjertevarmt til sin lillebror. Hans pludselige tøven ved emnet piger, fik Natacha til at kigge lidt ekstra på ham, kunne der være noget om snakken? Hun blev da heller ikke mindre mistroisk, som han så argumenterede med at han fokuserede på skolen. Det fik et skeptisk bryn til at skyde i vejret. "Så.. bare lige så jeg er helt med. Du har ikke tid til piger, fordi du fokusere på skolen. Samme skole som du netop har spurgt om notater til så du ikke behøver sætte dig ind i tingene selv? Hvordan synes du selv det lyder?" Spurgte hun og så afventende på ham og prøvede at holde et stort grin tilbage, han sad i saksen her og hun glædede sig til at høre hvordan han sneg sig ud af den. Melodys pludren fik bare Natacha til at himle smilende med øjnene. "Hvis du ender med at have dårlig indflydelse på hende, så får du problemer kammerart."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 26, 2019 1:22:37 GMT
Han trak på smilebåndet og rystede så en anelse på hovedet over søsteren. Han kunne sagtens tåle drillerierne, men det det var også så nemt at sige, at han bare skulle læse sig til det - men hvad nyttede det at læse når det ikke sad fast? Faget Forvandling bed Oliver hårdt bagi, hvilket var det eneste fag, ellers klarede han det formidabelt i de andre. ,,Nat du ved at jeg følger med, og at jeg gør alt for at få det til at sidde fast. Men det gør det bare ikke", forklarede han en smule opgivende. ,,Jeg ved at du har travlt med butikken, og at Melody kræver meget, så jeg vil ikke belemre dig med mine forvandlings-problemer… Jeg får en tutor efter ferien. Måske giver det pote", forklarede og fortalte han med et lidt større smil. Så kunne de forhåbentligt nyde ferien lidt mere, og hinanden. Derudover fnys han svagt af hendes stikkende spørgsmål angående pigerne, og de førnævnte notater, og havde det ikke været fordi at Melody havde fanget hans ene finger, havde han også givet et venligt puf til søsteren. ,,Jeg mener det.. Pigerne virker bare ikke interessante på skolen", sagde han med et grin og trak på skulderne. Så hellere tale om vejret. Derefter rømmede han sig og vendte tilbage til noget hun havde nævnt tidligere. ,,Desuden, så ville jeg aldrig snyde. Hvad ville mor og far ikke sige til det", mumlede han halvt ud, uden at det helt var et spørgsmål. ,,- eller have dårlig indflydelse på Melody.'' Derefter rakte han niecen tilbage til Natacha, og inden han trådte et skridt tilbage, prikkede han Melody på næsen og sendte hende et smil der måske ikke var helt oprindeligt, men det var tydeligvis grundet den korte reminder om de savnede forældre. ,,Så.." Lød det, som han drejede rundt og begyndte at gå rundt i butikken. ,,Hvornår var det du åbnede helt præcist? Og har du brug for hjælp til at nogen står i butikken?" Spurgte han og kikkede så rundt på de forskellige blomster.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2019 18:06:21 GMT
Somme tider kunne det godt være svært med Oliver. Der var en hårfin grænse mellem at fungere som han søster og son hans værge, men hun havde aldrig været i tvivl om hvorvidt det havde været det rigtige at gøre dengang. Hun ville ønske hun kunne hjælpe ham med sine problemer omkring forvandling, men hun vidste ikke hvordan hun bedst gjorde det, overskudet var heller ikke det største, men altså det ville ikke komme på tale at det skulle være en hindring. "Hvis du har brug for hjælp Oli, så skal jeg nok finde tid til det. Jeg vil jo gerne have du klare det godt." Hun vidste ærligt talt ikke lige nu hvor de skulle få pengene til en tutor. Måske selvfølgelig han kunne finde en på skolen, men privat havde det hvert fald ikke råd til det. Ikke medmindre at hun skulle spørge @alecander om flere penge. Det havde hun ikke rigtig lyst til. Det var flovt for hende generelt at spørge om hjælp. "Uanset skal du nok klare det, det er jeg sikker på." sagde hun så opmuntrende og håbede da også på at det ville være sandheden. Det stod efterhånden rimelig klar at Oliver ikke ville få en kæreste lige med det første, det var også fint nok. Det skulle nok komme en dag var Nat sikker på. En dårlig samvittighed stak lidt til hende ved det næste han så fik sagt om ikke at ville snyde og ikke ville gøre det imod forældrene. Hun kunne godt mærke at det stak dybt, derfor gik hun også over og lagde en arm omkring ham. "Undskyld Oli. Det var ikke min mening. undskyld." Hun tog imod Melody og dikkede hende lidt under hagen. "Jeg håber at kunne åbne i næste uge. Det ville være rart med lidt hjælp, men har du ikke bedre at se til end hjælpe din søster?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 10, 2019 20:59:44 GMT
Tøvende slog løven de brune øjne over på søsteren som hun nærmede sig. Armen han mærkede omkring skulderen, gjorde automatisk at Oliver pressede sig tættere ind til hende, mens hans arm helt automatisk selv røg om hende. Han tvang et smil på læberne, hvorefter han sukkede højt ud og så trådte væk, som et forsøg i at komme ud af den triste boble. Ingen ønskede at være en party pooper, og slet ikke Oliver Brayson. Hænderne slog han sammen, så et højt klask lød, og derefter lod han håndfladerne glide imod hinanden. Stemningen skulle ændres. ,,Selvfølgelig ikke!" Lød det fra ham med en munter tone. ,,Jeg elsker at tilbringe tid sammen med min søster, og yndlings niece." - ikke at han havde andre, men det lød bare bedre. - ,,Desuden, så tror jeg du får brug for min hjælp. Jeg mener…" Han gik over til et rundt bord hvor der stod alverdens planter på. ,, - Jeg ville flytte bordet hér. Det fylder alt for meget og taget fokusset fra blomsterne derovre", forklarede han med et drillende smil, men alligevel med en tone der sagde at han havde styr på det - hvilket Oliver bestemt ikke havde. ,,Og hvem ved.. Måske dukker der en sød pige op og så tjener jeg nogle drikkepenge på… hvem ved hvad", tilføjede han, med et ''uskyldigt'' skuldertræk og blinkede så drillende til Natacha. Flirte med kunderne… nej det ville søsteren nok ikke blive helt begejstret for!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 16, 2019 16:54:11 GMT
Det kunne godt mærkes på Oliver at emnet med deres afdøde forældre tog hårdt på ham stadig. Måske var det derfor Natacha selv skjulte den sorg hun gik med. Ikke nok med at hun havde mistet sine forældre for 5 år siden, hun havde også mistet sin mand for helt nogle måneder siden, manden der var far til hendes barn. Det gjorde det svært for NAtacha, men hun viste det ikke for nogen. Hun var nødt til at være stærk både for Oliver men også for Melody. Først når datteren var putten og broren gået i seng kunne hun fælde et par tårer. Aldrig med lyd, bare ganske sagte. "Vi elsker også at tilbringe tid med dig Oli." Bekræftede hun med et smil og gav ham et hurtigt ekstra kram, før hun slap ham helt. Hun holdt virkelig af sin bror, men de havde også været meget igennem sammen og det havde nok stor indvirkning på det. Hun grinede da han så begyndte at lege indretningsarkitet. "Så nu er du simpelthen blevet ekspert i indretning, jamen fint, vi flytter bordet. Hvor vil du have det hen?" Hun gik over og satte Melody i babystolen, sådan så de kunne flytte bordet uden at den lille pige ville rende i vejen. Hun himlede dog med øjnene over hans kommentar om at møde søde piger i butikken. Han var simpelthen noget for sig somme tider.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 5, 2019 1:13:08 GMT
,,Jeg ved det", lød det i en tone der skreg at Oliver anså sig selv som kongen og dronningen af ost. Det var selvfølgelig for sjov, hvilket han hurtigt afslørede ved at bryde ud i en dæmpet latter bagefter. Han var så dårlig til at holde masken i sådan nogle tilfælde.. Der vagte derudover heller ingen tvivl om at ham og hans søster havde et ufatteligt tæt på bånd, men det var klart med alt det de havde været igennem. Selv følte Oliver at han skyldte hans søster alt i verdenen, hun havde jo ikke ''bare'' været hans storesøster, men hans støtte i alt, hun havde været ved hans side igennem ild og vand, trælse lektier og diverse almindelige teenagerproblemer som en ung fyr nu stødte på. Overraskelsen blev tydelig, da Natacha let som ingenting gav sig. Han havde joket, for sans for indretning havde løven på ingen måder. ,,Emh", tøvede han, som han lænede sig mod bordet og placerede håndfladen på det. Bordet fik et lille klap som han gentog sit overvejende emh. Det var tydeligt at han overvejede hvordan han skulle redde sig ud af situationen, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. ,,Nej ved du hvad… Jeg syntes faktisk at… at det står ganske fint her, lige her", bakkede han ud og gav bordet endnu et klap, som at det hermed var bestemt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 7, 2019 11:16:42 GMT
Natacha så underhold på sin lillebror, der lige nu så ud til at styre hele verden og have tjek på tingene. Mere underholdende blev det kun, da Natacha så gav han ansvaret og man tydeligt kunne se selvsikkerheden krakelere. Det fik hende dog bare til at grine yderligere og gik så hen og lagde en arm om sin bror. “Hvad med vi i stedet popper nogle popcorn og så sætter os ovenpå og spiller? Så kan du også fortælle mig hvilke planer du har for sommeren?” Foreslog hun så og lod Melody sidde i barnestolen lidt for at have bedre tid til Oliver.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 30, 2019 0:27:10 GMT
Oliver lærte det nok aldrig, at han burde tænke før han handlede, ligesom han heller ikke lærte at tænke før han talte og om de derfra mulige konsekvenser det førte ud i, som at gøre sig selv til grin. Det var først når ''skaden'' var sket, at han, en sjælden gang, kunne se at han havde trådt i lortet og havde svært ved at få den skrabet af igen. Men han så oftest positivt på det, i de fleste situationer kunne den unge løve se tilbage og grine af sine egne dumheder, og nu kunne han og Natacha tilføre endnu en til deres samling, om ham som dekoratør. Uden at sige imod, blev han stående som han mærkede søsterens arm om sig. Med smilet på læberne blev hovedet vendt og hans opmærksomhed røg over på hende. ,,Det lyder som en glimrende idé", gav han hende ret i. ,,Men!" Hurtigt trak han sig fra fra søsterens kærlige arm, først for at bevæge sig hen til kufferten og buret med uglen der stadigvæk stod i døren til butikken. ,, - jeg bestemmer hvilket spil vi spiller", var han hurtig til at tilføje og sende et legende smil i hendes retning. Natacha fik ikke lov til at protestere, eller jo, det gjorde hun, men før hun overhovedet kunen nå at begynde, bøvlede Oliver allerede op af den runde trappe der førte en op til deres lejlighed.
//OUT
|
|
|