Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 17, 2019 18:55:50 GMT
Dato: Februar, torsdag, efter aftensmad.
Sted: Hogwarts, bibliotek
Tag: @corbin
Sneen væltede for tiden ned for himlen, og dækkede området i et halv meter højt lag. De fleste elever holde sig indenfor, og Finn var en af dem der intet havde imod at bruge lidt ekstra tid på biblioteket, så han kunne blive klar til eksemerne. Selvom han ikke lod andre mærke det, så var han frygtelig nervøst. De andre skulle jo ikke se ham som en bogorm eller noget, men det var rart at få gode karakterer...
En hel bunke bøger skjulte ham næsten, ved et af bordene, men da han så sin kammerat Corbin, vinkede han ham ivrigt, men lydløst an. De to var som pot og pande, og selvom Corbin var året yngre, så fungerede de ret godt sammen.
"Pssshhh... Rygtet siger at den unævnelig kommer på biblioteket om ikke så længe" hviskede han til Corbin. Den unævnelig var selvfølgelig professor Peverell. En gammel nisse, som var alt for gnaven til at være underviser. Han var oven i købet Corbins grand onkel, eller hvad man kaldte det, men der var vidst ikke særlig meget familie følelse der... Eller også så skjulte de, det ret godt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 18, 2019 7:00:31 GMT
Corbin gik smilende gennem gangene på skolen, mens han ledte efter Finn, det var aften og de havde en ting de skulle have afgjort, nemlig hvilken farve sokker professor peverell havde på denne dag. Selv havde han gættet på gule, det kunne være et godt bud. Sådan en pastel lysegul.
Men nu skulle han først lige finde Finn. Hver gang han gik forbi nogle piger, fik de selvfølgelig alle et smil med på vejen og nogen også et lille nik. Vejen første ham til biblioteket, hvor han endelig fandt Finn, han kunne ikke helt lade være med at ryste på hovedet af fyren. Selvfølgelig sad han og læste. Corbin rystede lidt på hovedet af sin kammerat, Finn havde vel sikkert ikke engang bidt mærke i den flok piger, der stod tæt på og holdte øje med ham. Det var simpelthen utroligt, hvordan gjorde han?
corbin gik hen og satte sig ved samme bord som Finn og lænede sig tilbage i stolen. “Hej Finn.” Han retter sig dog lidt op, da den unævnelige bliver omtalt. “Fedt, hvad er planen i dag?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 19, 2019 5:49:53 GMT
Rigtig nok var de ren gruppe piger i nærheden, og selvom Finn havde lagt mærke til dem tidligere, så var hans tanker slet ikke der mere. Han fattede ikke alt det der ræs, men der var jo også lektier der skulle laves!!!
Finn havde selv fra morgenen af gættede på røde polkaprikket sokker, men de havde endnu ikke fået set sokkerne. "Altså vi kan vel gå ud fra at han går hen i afdelingen med magiske eventyr, så vi kunne lave en besværgelse på bøgerne så de falder ned, når han rør dem... Så skal han jo række ned efter dem og bum, så kan man se hans sokker!"
Den letteste måde at se Professorens sokker var generelt at få ham til at gøre ting, hvor bukserne trak sig op, men af og til kunne det også være sjovt at finde på nye måder. "Vi kunne hæve væddemålet i dag, og så se hvem der kommer tættest på?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 22, 2019 16:06:56 GMT
Hvordan Finn bare kunne ignorere, at der stod en hel flok piger og kiggede på ham forstod Corbin simpelthen ikke. Piger var skønne og han ville så gerne snakke med dem, men af en eller anden årsag, så ville de ikke snakke med ham. Eller det ville sige, de ville ikke snakke med ham på den måde. Så snart han begyndte at komplimentere deres tøj og udseende, så var det som om de straks lukkede op for vennezonen og mente det var helt okay at spørge ham, hvilket tøj de skulle tage på på næste date. Det irriterede ham. Finn kunne alt, og han gjorde ikke engang noget for det!
Men lige nu var det andre ting, der var vigtige, nemlig farven på hans grandonkels strømper. det var en daglig ting af finde ud af og spille om. I dag ville vinderen få 10 multismagsbønner, så det var en god pris. Finns plan lød i mellemtiden virkelig god, og Corbin smilede i enighed. "Det ville helt sikkert virker. Det gør vi!" Han skævede dog lidt til Finn over tilføjelsen til væddemålet. "Du mener hvem der kommer tættest på min Grandonkel til at kunne se?" Han begyndte allerede at få ideer.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 29, 2019 5:42:11 GMT
Finn grinte varmt over Corbins iver. Deres lille leg, fik altid skole dagen til at gå meget hurtigere. "Både det, men også hvis ingen af os gætter rigtigt. Den unævnelige har for vane at overraske. Han har aldrig de samme sokker på i løbet af ugen!" Det var til stor fascination når strømperne overraskede. Af og til var de forskellige på hver fod, eller blev ændret i løbet af dagen. Måske døjede den gamle mand med fodsved...
"I det tilfælde. Så skal du... invitere Camille Eddison ud! Hvis jeg vinder altså!" Finn vidste hvor meget kammeratten døjede på den kant og selvom interesse ikke var lige høj ved dem begge, så kunne et lille skub, måske hjælpe Corbin, med at opnå det han gerne ville.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 29, 2019 10:40:39 GMT
Corbin var glad for at hans forældre ikke kendte til måden hvorpå de lidt udnyttede hans grandonkel, men helt ærligt det gav ham en stor fordel i forhold til julegaver. Han vidste altid hvad han skulle give Rowan i julegave (strømper) og han havde en god ide om hvad hans grandonkelts udvalg var, ergo en god win-win situation. Men lige nu galt det om at få afsløret dagens strømper. Han måtte dog lidt bruge et øjeblik på at sunde sig over Finns indsat, hvis han vandt. Det var altså ikke rimeligt! Camille Eddison var en af de smukkeste Ravenclaws på deres årgang og det vidste Finn også godt. Han vidste hvordan Corbin elskede hendes smukke brune hår og hvordan han altid håbede på at de kunne sidde sammen i botanik. Med andre ord, var det helt sikkert ikke rimeligt, men han måtte vel bare give igen så. "Fint, det siger vi, og hvis jeg vinder, Så skal du lægge et godt ord ind for mig hos Harper Rider." Han var ikke sikker på om hun overhovedet vidste hvem han var, men hun så bare så sød ud, hun virkede som den lidt mere stille type, men dog klog, venlig og meget kærlig. Lige en type for Corbin. Men så igen alle piger var Corbins type. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 30, 2019 5:46:45 GMT
Finn kendte ikke rigtig Harper, men det han havde set, var at hun virkede som en lidt usikker pige. Andre havde sagt at hun var svær at tilgå, men han var på ingen mode interesseret i at dømme. "Jeg kan lige se det for mig: Her er min gode ven Corbin. Hvis du er villig, så er han også!" drillede han og roddet rundt i Corbins hår. Der lød en shhsen fra et andet bord. Finn drejede lige hovedet nok til at se et andet bord, fyldt med piger, se i deres retning, men de lod som ingenting og slog blikket ned, da Finn så mod dem.
"Lad os gå ind i afdelingen med eventyrs bøger, før han kommer så." Han rejste sig og hev Corbin med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 1, 2019 4:42:42 GMT
Det var så typisk Finn af drille med, hvem Corbin kunne lide netop i denne uge, men alligevel virkede det som om Harper alligevel havde hængt ved i noget tid nu. Hun var måske heller ikke så iøjenfaldende som mange af de andre pige, men hun var bestemt heller ikke kedelig. Corbin lukkede dog i som en østers, da Finn valgte at råbe (sådan føltes det hvert fald for Corbin) ud over hele biblioteket, hvordan han skulle præsentere Corbin for Harper. "scch! Dit fjols, alle kan sgu da høre dig" hviskede han og gjorde sig meget lille, og håbede på ingen så i deres retning. Derpå begyndte han at få sit hår til at sidde ordentlig igen efter at Finn havde pjusket det helt til. Simpelthen typisk!
Modvilligt rejste han sig så for at gå ind i eventyrafdelingen, mendet galt selvfølgelig dagens gevinst at finde ud af, hvilken farve strømper hans grandonkel havde på, og lige i dag ville Corbin gerne vinde. Han listede derfor over til reolerne og ind imellem dem, så de kunne være klar til at Professor Peverell dukkede op.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 9, 2019 5:39:03 GMT
Finn grinede smørret over Corbins reaktion. Hvorfor dog gå så meget op i hvad andre tænkte? Henne ved eventyrs afdelingen, sneg Finn sig hen til midten af reolen og vinkede Corbin an. "Vi skal bare lige kaste en lille fortryllelse på bøgerne, så de falder ned når nogen kommer for tæt på." Distræt fandt han sin stav frem og spurgte om hjælp til at kaste besværgelse på så mange bøger som muligt.
Da det var gjort greb Finn, Corbin om armen og hev ham hen i det skjulte. Der kunne nemlig høres fodtrin med en klikkene lyd... Som fine mandesko ofte afgav.
//Rowan
Det var altid herligt at gå hen på biblioteket og se om der var kommet nogle nye bøger, man endnu ikke havde læst. Det var sjælendt tilfældet, men at genlæse en god bog var intet problem. Professoren bevægede sig ind mod afdelingen for sagn og eventyr og rakte hånden op efter en bog. Men pludselig faldt adskillige bøger ned. "Hva hulen!" udbrød han, og rakte ned for at samle dem op. Hans bukseben gled lidt op, så man lige kunne ane hans sokker... Gule med røde polkaprikker...
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 12, 2019 15:05:15 GMT
Corbin fulgte efter vennen hen i eventyrafdelingen. Han vidste godt det de havde gang i kunne få ham i problemer derhjemme, men altså det var jo ingen der kom til skade eller noget. Derfor hjalp han da også glædeligt med til at forhekse bøgerne og håbede han ville vinde i dag. Der var en god præmie for ham og hvis Finn virkelig ville hjælpe, så havde han måske faktisk en chance. I modsætning til Finn var Corbin dog nok ikke helt så effektiv i forhold til at fortrylle bøger, han havde travlt med samtidig lige at holde øje med hvilke piger der var at se på biblioteket, det kunne jo være nogen af de lækre dukkede op!
MEn de blev færdige med bøgerne og gemte sig i tide til at Rowan kom. Det var et næsten episk de nu sad på første paket til. Som hans grandonkel bukkede sig forover blev strømperne synlige, Gule han havde vundet!. Det betød han måske skulle på date, i ren begrejstring måtte han dog bide sammen om sin pegefinger, for ikke at afsløre hvor de stod og kiggede.
|
|
|
