Det kommer når vi mindst venter det

[Deleted]

Sted: Hos Matt
Tag: @millicent

Det var ikke mere end en time siden, at Matt og Milliecent havde skiltes, efter turen på børnehjemmet. Millie havde sagt ja til at handle ind, og Matt havde skyndt sig op i lejligheden for at rydde op. Normalt var han ikke et rodehoved, men lige nu lignede den... ehm. Han var samtidig ualmindeligt stresset, og efter at have fået det værste af vejen, måtte han ty sig til en cigaret. Han var ikke fast ryger, men røg når han var stresset. Hvorfor han var det lige nu, var uforklarligt, men det gav lidt ro. 
Mens røgen stadig fløj rundt i luften, bankede det på. "KOM IND!" Der blev forsøgt at puffe røgen ud af vinduet, men lugten hang stadig i rummet. Der var dog sat tallerkener frem på køkkenbordet, samt klargjort andre ting i køkkenet. 

[Deleted]

Det var dejligt nok lige at nå hjem at vende. Millie havde siddet på sofaen lidt og kigget på sin ring, som hun så længe havde ønsket at komme i besiddelse af. Den var stor og virkelig flot. Den måtte være mange penge værd, men lige nu ville hun hvert fald ikke sælge den. DEt var det eneste hun havde fra sin familie. Derfor åbnede hun også sin halskæde og lod ringen glide på kæden, så kunne hun bære den om halsen. Den var for stor til hendes fingre. 
Derefter var hun taget afsted for at finde nogle gode bøffer, en rødvin og tilbehør, før hun til sidst tog hjem til Matt. Som hun hørte hun måtte træde ind moslede hun ind ad døren med hænderne fulde. "Hej.. Dejligt at se dig, jeg håber du er sulten." Hun stoppede op lidt. HEr lugtede anderledes end der plejede? Røg Matt??

[Deleted]

Matt prøvede sig med en neutral mine, som han skyndte sig hen og hjalp med at få varene hen på køkkenbordet. Hans blik flakkede flere gange til det åbne vindue, som han overvejede om røgen kunne lugtes. "Ja, meget sulten. Jeg skal nok ordne bøfferne." Han vaskede hænderne før han på muggler maner, begyndte at forme og krydre bøfferne, så de blev klar til at komme på panden.
"Du har sat den på din halskæde... ringen." Intet gik forbi hans blik, men så havde han vel også være en dårligt detektiv. Han lavede gestus til hvor de forskellige ting var i køkkenet, så de kunne hjæpes ad med det hele.

[Deleted]

Der var altså noget lidt underligt ved Matt. Millie kiggede imod vinduet og så tilbage på Matt. “Ryger du?” Hun mindedes ikke at have bemærket det før. Det var ikke fordi det gjorde hende noget som sådan, hun havde bare ikke lagt mærke til det før. 
Hun lod Matt tage bøfferne, selvom det ikke helt var det der havde været hendes plan. “Jeg havde ellers tænkt mig at du skulle slappe af, mens jeg sørgede for maden. Det skulle jo være for at vise dig min taknemmelighed” Hun lod ham dog forme bøfferne og gøre dem klar. Måske var det bare sådan han havde det bedst. 
Som han så nævnte ringen, lod hun ubevidst en hånd lægge sig omkring ringen. “Ja, den var for stor til mine fingre, og jeg... jeg vil gerne gå med den. Nu har jeg endelig et eller andet, der har tilhørt mine forældre. Tusind tak Matt. Jeg tror slet ikke jeg kan sige dig tak nok lige nu.” Hun smilede meget flad og taknemmeligt til ham. 

[Deleted]

Matt var ikke den bedste til at lyve, selvom han efterhånden var ret øvet i at dreje sandheden, men at afvige hendes spørgsmål, ville være dumt. "Det sker en sjælendt gang i mellem... dårlig vane" indrømmede han og stoppede med bøfferne, som Millie begyndte at takke ham. Han gav et formelt nik fra sig og fortsatte så med madlavningen. Det skulle gerne være nemt for Millie ellers at gå i gang med de andre ting. Matt var tav det meste af tiden og gik bare i sine egne tanker. Dette var der intet nyt i. Da maden var færdig sørgede han for at hans lille ellers ubrugte spisebord blev dækket op og noget stille baggrundsmusik, blev sat på.
"Det er ikke særlig tit at jeg spiser et ordenligt måltid herhjemme. Ofte laver jeg en kæmpe portion mad i ugen og fryser det ned eller spiser brød, ofte henne på kontoret." Han lavede en gestus mod bordet om at hun kunne sætte sig.

[Deleted]

egentlig havde hun jo ingen ret til at komme med indvendinger omkring Matts rygning og det havde hun egentlig heller ikke tænkt sig, men det havde alligevel overrasket hende. Hvis det var noget der kun skete nogen gange, så undrede hun sig over det var sket i dag. Hvorfor lige i dag. Hun rynkede brynene lidt og så mod vinduet som om hun kiggede efter røgen. "Hvis du er træt eller stresset, så må du sige til, så finder vi bare en anden dag." Tilbød hun med et smil. Det virkede det dog ikke til at han ville det. 
Som han gik ud i køkkenet havde Millie set let efter ham. Han var blevet en pæn mand siden den gang i skolen. 

Tanken blev rystet ud af hovedet, før hun selv begyndte på at lave mad i form af forskellige grønsager og tilbehør. Det duftede lækkert da bøfferne blev stegt og Millie nød hyggen om at gå sammen to og to og lave mad. Det var rart. "Det er nu heller ikke hverdagskost for mig. Jeg spiser som ofte på kedlen. Det er langt hyggeligere og ellers så laver jeg bare en sandwich eller noget." Forklarede hun med et skuldertræk. Hun elskede god mad, men der var ikke meget i at spise det alene. Som Matt satte musik på begyndte hun at vugge lidt i takt til musikken og sang med på de sange hun nu kendte. Hvilket var blevet flere efter at have boet hos Matt.

[Deleted]

Matt var ikke interesseret i at finde en dag, han ville gerne være sammen med Millie... altså sådan professionelt... Da de begge fik sat sig ved bordet, gjorde Matt sit bedste for at føre samtalen over på noget andet end arbejde og small talk. Han spurgte primært ind til Hogwarts, og lyttede primært, frem for selv at tale. Sådan kunne han bedst. Meget vidste han dog allerede i det at hans familie jo var magikere.
Maden smagte dejligt, og da de var færdige, hjælp han også med at tage fra. Der var installeret en opvasker, så der smed han bare hele molevitten ind. "Tak for mad. Du er en god kok" kommenterede han roligt og så mod sin musik afspiller. Fraværende gik han hen til den og kiggede sine plader igennem.

[Deleted]

Det gik ikke længe før maden stod på bordet. Det var virkelig lækkert og Millie svarede så godt hun kunne på alle Matts spørgsmål. På nogle tidspunkter var hun bange for at sige for meget, men det var jo ham der spurgte. Hun smilede og mens de snakkede forsøgte hun også at analysere ham, for at finde ud af mere om hvem han var. Det var et større projekt, men hun var efterhånden klar over at han ikke snakkede meget om sig selv. 
De blev færdige med at spise og fik ryddet op i køkkenet. Millie så efter Matt som han gik over for at sætte musik på. Han havde en god musiksmag så det gjorde hende intet, som han stod med ryggen til hende, kunne hun ikke helt lade være med at tjekke ham lidt ud. Han havde gjort så meget godt for hende og det var som om hun med tiden var kommet meget tæt på ham. Selvom hun godt vidste det var virkelig dumt, at lukke ham ind på den måde, så kunne hun ikke helt lade være. "Vil du have mere vin? Vi kan måske sætte os i sofaen lidt?" Foreslog hun så. Så sent var det ikke, så hun kunne vel sagtens blive lidt længere.

[Deleted]

Et smil gled hen over hans læber, som hun bød på mere vin. "Jeg tror hellere jeg vil have mig en øl. Vin har en stærk effekt." Matt kunne nemt blive fuld på en enkel vin, og under maden havde han da også drukket mere end normalt hvilket kunne mærkes. Derfor tog han en øl fra køleskabet, men satte den så fra sig igen på køkkenbordet.
"Kan vi vente med at sætte os i sofaen? For hmfh... Der er noget jeg har tænkt på." Han foldede sin hænder, og følte virkelig nikotintrangen lige nu.
"Vi er kommet rigtig langt i den her sag, men jeg tror måske at det er bedst, hvis jeg hjælper dig videre til en anden der kan håndtere den."

[Deleted]

Det var egentlig meget forståeligt, at Matt ville have en øl. Det kunne Millie nu meget godt lide. Selv fyldte hun sit glas igen med Vin, der var lidt i flasken endnu og det kunne lige så godt blive drukket. Hun var på vej imod sofaen, da Matt stoppede hende. Det overraskede hende lidt og hun så afventende på hende, mens hun mærkede usikkerheden stige i sig. Hvad var det nu han havde fundet? For det måtte da være det, hvad kunne det ellers være? "Ja? Er der noget galt?" Det føltes som om der var noget galt. Millie blev nervøs over hvad det kunne være. Hun sukkede lidt på ham. Måske var det noget med pengene? Det kunne være det hele var blevet for dyrt. Hun var dog overrasket, da han sagde grunden. "Jeg er glad for hvor langt vi er noget. Men... vil du ikke hjælpe mere? Eller er det pga. pengene? Jeg skal nok betale dig hvis det er det. Vi er lige nået så langt." Hun havde ikke lyst til at stoppe her. Hun kunne lide Matt og satte stor pris på al hans arbejde. Det var lidt svært lige hvordan hun skulle håndtere det.

[Deleted]

Et lidt akavet grin undslap ham, for ligesom at skjule hvor ubekvemt han var i samtalen. "Det er ikke pengene." Matt forsøgte af bedste evne at ligge ansigtet i lidt mere hårde folder. Så han faktisk lignede sig selv og ikke en der følte sig på dybt vand.
"Jeg tror... Det... ville være uprofessionelt af mig at fortsætte. Jeg håber du forstår." Hans hænder må knytte sig sammen. Det er netop sådan nogle situationer som han altid prøver at undgå. Lysten efter nikotin bliver kun større, men for nu må han vente. Måske kan alt det trælse afvejes... (not)

[Deleted]

Millie forstod ingenting, hvorfor pludselig denne ændring? De havde da lige hygget sig med god mad og sådan. Måske var det bedst hun gik? Hun vidste det ikke Matt virkede underlig og han var ikke helt lige til at kode. “Så, ikke pengene.” Hvad kunne det så være? Hun vred nervøst sine hænder lidt, og vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun havde ærligt troet at alt var fint imellem dem. Han havde virket så venlig. Men nu.. nu ville han så af med hende. “Det er jeg ikke sikker på jeg gør.” Hun kiggede over imod bordet, hvor de før havde siddet og spist, kunne det være det? “ så uprofessionel? Er det fordi jeg inviterede dig på middag?” Han skulle da bare have sagt nej, hvis det var. Det havde jo kun været for at glæde ham, ikke for at ødelægge hans arbejde.

[Deleted]

Selvom Matt var god til sit arbejde, var han ikke altid lige god til at kommunikere på det her niveau. Hvorfor skulle der så mange ord til at besvare noget så simpelt? Måske var det ikke så simpelt, som han håbede.
Med et lidt hårdt ansigtsudtryk, gik han hen til Millie, så der var omkring 30 centimeter mellem dem. Han var alligevel mand nok til at gå direkte ind i det, han havde gang i. Måske var det modigt, eller også var det bare dumt. "Jeg ville netop gerne spise middag med dig."
Øjenkontakten flakkede en del. Bare at stå tæt på hende...
"Men det er noget rod, når man er interesseret i sine kunder, ud over den professionelle del." Det lød bedre i hans hoved... Mon det gav mening?

[Deleted]

Han opførte sig mærkelig, hvilket fik Millie til at lægge hovedet let på skrå. Hvad var det her for noget? Hun sank en klub, da han kom tæt hen til hende og mærkede hvordan hun fik svedige håndflader, hvilket gav hende trang til at tørre dem af i sine bukser, men... Det skulle ikke være nu. Hun ville først vide om hun var ved at blive smidt ud, eller hvad det drejede sig om.
svare kom kort efter: "Er interesseret i sine kunder..." Ville det sige? Hun så ham i øjnene og tiltede hovedet til den anden side. "Så..." Men hun var pludselig tom for ord, hvilket fik hende til at klare halsen og prøve igen. "Du vil ikke hjælpe mig længere, fordi... Du er interesseret i en af dine kunder, udover det professionelle." Hun holdt en lille pause, mens hun overvejede Matt og hele situationen. "Og hvis nu denne kunde har haft samme interesse i dig? Måske siden den dag i mødtes første gang.." Det var ikke løgn, Millie havde altid været glad for Matt siden hun havde mødt ham første gang og han havde hjulpet hende. så pludselig at det blev gengældt med ord, var underligt. Siden de startede på opgaven om at finde hendes forældre, havde hun forsøgt at nedtone sine følelser.".. Hvad havde du så tænkt dig, at der skulle ske nu? Betyder det, at dette her faktisk er en date, mere end bare en middag mellem venner?"

[Deleted]

Matt blev kun selv mere forvirret af Millie's ord. Han havde behov for at hun trak så, og ville stoppe det der var ved at ske. Som enspænder sagde hele kroppen at det ikke var en god ide at få folk tæt på livet. Specielt en der kunne ende med at blive såret, fordi man ikke var som de håbede.
"Det kloge valg ville være at du tog hjem og fandt en anden. I stedet for en der er et rod." At hun lidt kejtet fik udtryk at hun også var interesseret i ham, var ikke en god ting.
"Jeg havde ikke tænkt noget med den her middag, men jeg er kun blevet mere klar over tingene. Du fortjener en der kan give dig det du har brug for."