En audiens hos healeren

[Deleted]

Juli 2056 - Aften - Kl. 21.22

Tråd til @diego

Ayla's kontor på Skt. Mungos

Det var en af de mere kedelige aftener på Skt. Mungos, som Ayla sad for sig selv på sit kontor og ordnede papirarbejde. Klokken var ved at være lidt over ni og dog havde hun stadig et par journaler hun skulle skrive færdig for dagens patienter. Skrivebordet bugnede med papire, omend det var tydeligt at den rødhårede healer havde forsøgt at holde bordet nogenlunde ryddet og ordentligt og de let nedrullede gardiner tillod i dette øjeblik kun et par svage stråler at trænge ind i kontoret.En hånd strøg ganske let en vilter rød lok om bag øret, som den havde sneget sig ud af den opsatte frisure og ganske let, sad hun og mumlede for sig selv, som hun tog noter. "Behandlet med bezoar og roden fra..." Hun bed ganske let ned i underlæben, som hun skrev ned og eftertænksomt fumlede hun derefter videre, som hun syntes at mindes at have lagt en seddel i sin skrivebordsskuffe. Ganske let, bukkede hun sig ned, som hun sad i sin stol og hun brummede så ellers irritabelt for sig selv. "Ved merlins skæg da også, som det roder..."

[Deleted]

Det var med en sulten fornemmelse - og bestemt ikke efter mad, at Diego var dukket op på Skt. Mungos. Med sammenknebne øjne havde ulven skærmet det åbne hospital, fra patientsiddepladserne til Informationen hvor man kunne henvende sig til sygeplejersken om hvad end grunden var til hvorfor man var dukket op og derfra hen til trappen hvor han sidste gang havde fulgt med Frøken Ruadh og op til hendes kontor. Han kendte vejen, og åh hvor ville det blive let - eller hvad? Midt i tanken placerede to personer, kollegaer til Ayla, sig ved trappen og spærrede det hele. Det fik spanioleren til at himle med øjnene hvorefter han begyndte at kikke efter andre muligheder. 14 sekunder efter blev smilet fornyet da han fik øje på en efterladt hvid kittel hængende på væggen omkring Informationen. Uden tøven havde ulven bevæget sig derhen og som var det hans egen, havde han taget kitlen fra knagen for så at tage den på. ,,Healer Blackwood? Hvorfor ikke", mumlede han med et drillende smil som han samtidigt skævede ned på det lille navnskilt på brystkassen. Brillerne fra brystloppen klædte han ligeledes på som han bevægede sig målrettet over mod trappen, og skulle han blive stoppet så håbede Diego at denne Blackwood og ham selv havde nogen ligheder.
''Healer Blackwood?'' Lød det overrasket fra den kvindelige sygeplejerske. ''Vi troede.. At De var smuttet for i dag?'' Lød det fra den anden sygeplejerske, tydeligt genert. ,,Jo.. Ja.. - '' en smule diskret skævede han ned på navneskiltet. ,, - Jeg… glemte at tjekke til en patient", fyrede han tamt af, samtidigt som han maste sig forbi de to kvinder og derefter hurtigt begyndte at bevæge sig op af trappen. ''Jamen… Er det ikke den forkerte vejr De går?" Spørgsmålet fik ulven til at sukke, højlydt, hvorefter han stoppede og skævede sig over skulderen. ,,Betvivler du mine evner, sygeplejerske White?" Lød det, tydeligt dømmende. ''Nejnej.. Selvfølgelig ikke. Undskyld Hr Blackwood." ,,Godt, gå tilbage til jeres arbejde, og så ses vi til festen i weekenden." Koldt drejede han om på hælen og forsatte videre op af trappen. Og sekunder efter, med et selvfedt smil på læberne, hørte han de to kvinder snakke om at de ikke var blevet inviteret med til nogen som helst fest.

*Bank bank*
Den manglende tålmodighed gav ikke Ayla mulighed for at reagere på bankeriet, tværtimod trak han ned i dørhåndtaget istedet og forsvandt derfra ind i kontoret, og lige så lynhurtigt fik han lukket døren bag sig. Og låst den. De skulle ikke forstyrres.  

[Deleted]

Det var med stor utålmodighed at Ayla rumsterede rundt i sin skuffe, da det pludselig bankede på døren. Den faste banken forskrækkede hende og med et bump, lød et brag, i samme nu, som den rødhårede healer bankede hovedet direkte op i skrivebordspladen i et forsøg på at rejse sig. ”Ugh…” Hun klynkede sig. En smule pjevset og ømmende, som hun tog sig til hovedet og dog rejste hun sig, som hun tog sig til hovedet. ”Av…Nej..Jeg mener…..Undskyld…- Hvad kan jeg hjæl…” Healeren stoppede op i samme nu, som hun formåede at rette sig op. Foran hende, stod ingen ringere end Diego. – Helt utvivlsomt…Åh jo. Samme unge mand, som havde taget hendes møddom og den næste morgen var smuttet, mens hun havde sovet umådeligt tungt. Ak jo..Fræk som en slagterhund havde han været og skuffet og lidt irritabel, havde hun da også været derefter, som hun så småt havde følt sig en smule udnyttet de efterfølgende dage. ”Hva’ vil du?” Tonen var kølig. Afmålt, som hun stod og lod de blå øjne glide ned over den mørkhårede mand, som tydeligvis havde snuppet en kollegas lægekittel.

[Deleted]

På et split sekund havde han vendt sig om, for at finde sin egen personlige healer, ikke at Ayla havde været til at finde i første omgang. Banket havde dog hurtigt afsløret den rødhårede kvinde, som kort tid efter døren var blevet låst, var dukket op fra sit skjul. Hendes beklagende ord fik smilet til at vokse; et smil der ikke var til at tage fejl af. Og det blev hængende selvom hendes toneleje ændrede sig fra beklagende til kølig. Forsat i sin healerforklædning, forkortede han afstanden mellem dem ved at tage nogle enkle skridt hen imod hende. ,,Hvad jeg vil..?" Gentog han, i en overvejende tone, som han samtidigt skævede rundt og betragtede hendes kontor. ,,Jo… jeg tænkte at vi kunne…" Til sidst havnede ulven ovre ved bordet der var fyldt med papirarbejde og uh hvor var det fristende bare at skubbe det hele på gulvet, så de kunne få plads til at gøre alverdens perverse ting på den minimale overflade. ,,Lege healer og patient?" 

[Deleted]

Hoved gjorde ondt. Fandens ondt, hvorfor Ayla nu også stod og holdt sig til hovedet, hvor hun formegentlig under de røde lokker et eller andet sted, snart ville få en bule. En mindre trækning i panden afslørerede tydeligt healerens utilfredshed, som den mørkhårede bevægede sig nærmere og en smule modvilligt bakkede hun et lille skridt sidelæns omkring skrivebordets kant, for at bevæge sig væk fra Diego. Mente han virkelig det? At han tænkte hun ville…..Nej! Niks…! Det ville han kunne glemme alt om. – Lignede hun måske en dame af den kaliber, som bare sådan uden videre ville lægge sig ned for ham igen, efter at han havde udnyttet hende og forladt hendes lejlighed i nattens mulm og mørke? Nej. ”Din…Ugh…Nej, du kan pille af kan du…Du…Du kan ikke bare komme her..” Bed hun irritabelt.

[Deleted]

,,Din.. Nej.. Du?" Det var med et drillende smil at Diego gentog nogle af Aylas ord, i munden på kvindfolket som hun forsatte mumleriet i den irriterede tone. Han var underholdt, hvilket var tydeligt at se, underholdt og... sulten. ,,Du har alligevel slået hovedet", pointerede han, samtidigt som han trak på skuldrene, i et forsøg på at spille klogere end hvad han i sandheden var. Han gik udenom bordet, et skridt tættere hunkønnet, byttedyret. ,,Frøken Ruadh", Diego slog over i en dæmpet brummen. ,,Skal vi kikke på Dit hoved? Du ønsker vel ikke at få en bule?" spillede han videre, som var det opstarten til et perverst rollespil de gik i gang med, hvilket det vel i bund og grund var.

[Deleted]

Ayla skar en tydeligt utilfreds grimasse som atter Diego nærmede sig hende. Næsen blev rynket en smule og modvilligt, flyttede hun blot en på en af de røde lokker, som hun nær snublede over sine egne fødder, som hun fortsat vaklede en smule bagud for at kredse omkring skrivebordet og derved lægge lidt afstand imellem dem. ”Det er ikke morsomt…- Du udnytter mig og min sårbarhed til din egen fordel og derefter skrider du, som en anden møgkøter, der påstår at være en mand.” Tonen var tydeligt vred, som hun var skuffet over afslutningen på deres sidste stævnemøde og tydeligt fornærmet, stoppede hun endelig op, blot for at læne sig en smule op af skrivebordet.

[Deleted]

Ayla's ord fik Diego til at stoppe, stoppe med at bevæge sig tættere på hende og stoppe med den leg de desværre slet ikke var begyndt på. ,,Udnytte?" Spurgte han, tydeligt uforstående, selvom det måske ikke var helt forkert. Med rynkende bryn tiltede han hovedet på skrå og prøvede at finde ud af hvad der foregik i healerens hoved. Og derudover forsøgte han at skubbe køter-kommentaren langt væk, ikke at det gik specielt godt for ulven. Han fnøs, hvorefter han løftede hånden op til brillerne og tog dem af, klappede dem sammen og proppede dem tilbage i brystlomme på kitlen. ,,Ayla… Jeg overnattede hos dig til solen stod op. Og det plejer jeg normalt slet ikke at gøre. At jeg smuttede før du vågnede var simpelthen fordi jeg ikke ønskede at vække dig", fordrejede han sandheden en smule.

[Deleted]

Ayla stoppede op, som Diego gjorde ligeså. Armene blev lagt over kors og tydeligt skuffet over hele optrinnet rystede hun blot på hovedet. ”Phff…Ja…Og alligevel er du det bekendt at komme tilbage så lang tid efter..Uden at have sendt mig så meget som et brev.…- For hvad? At håbe at jeg lægger mig villigt ned for dig?” Tonen var lavmælt. – Og dog var sårbarheden tydelig at spore, som hun følte sig trådt på. Det gjorde ondt…og det i særdeleshed fordi hun faktisk havde følte sig godt tilpas…og ikke mindst tryg i hans selskab under deres sidste aften sammen. Hun havde følt at han oprigtigt havde haft bekymret sig om hende, den aften i gyden.

[Deleted]

Svært ved at se problemet, stirrede Diego i stilhed på Ayla i nogle enkle sekunder. Det var hans normale levestil, at komme og gå når det passede ham, og de enkle ''faste'' partnere han havde haft, havde bestemt ikke haft problemer med det, eller de havde i hvert fald ikke delt disse problemformulereringer med ham som healeren havde behovet for. ,,Jeg har haft travlt", løj han, hvilket var en af hans mange andre specialer. Sandheden var nemmere, men også flovere. Ulven var ordblind og det at sætte sig ned og forsøge sig med blæk og et stykke papir var noget han aldrig havde lært. ,,Hvad har du selv gjort?" Spurgte han og efterabede hende ved at krydse armene. Det betød næppe det samme for ulven som for hende, men hvor meget havde Frøken Ruadh egentligt gjort for at finde Diego? Nu når hun tillod sig selv at være så hamrende fornærmet over det hele.

[Deleted]

Det var tydeligvis en skuffet Ayla der stod overfor Diego. En sårbar lille dame, der forsøgte at holde hovedet højt og ryggen rank, selvom det tydeligvis var en udfordring, som hun følte sig lille, nu hvor han også spurgte, hvad hun selv havde gjort for at finde ham. ”Ikke noget.” Svarede hun ærligt, som de klare øjne flakkede og hun atter søgte hans blik. ”For jeg har ikke ønsket at se dig, efter at du stak af med halen mellem benene.” Svarede hun en smule bittert, som hun lod en fod skrabe lidt imod tæppet under sig. ”Når det er sagt, så ændrer det ikke på at det er frækt af dig bare at komme her igen.”

[Deleted]

Aylas svar fik Diego til at fnyse og kort himlede han med øjnene af den lille healer. Forsat med armene over kors tiltede han hovedet og betragtede den tydeligvis meget følsomme dame foran sig. Hendes manglende bidrag for at finde ham gjorde ikke hendes sag stærkere, ikke ifølge Diego i hvert fald - der skulle to til tango, og selvom han snildt kunne havde kontakt hende, så kunne hun også havde gjort sit. ,,Jeg ser ikke problemet Frøken Ruadh", lød det ærligt fra ham. ,,- Forventer du at jeg kommer og går som en dresseret hund?" Inden Ayla fik muligheden for at svare kom Diego hende i forkøbet i en flabet tone; ,,..Det lyder sådan."
Inden hun kunne kommentere på noget, trådte han nogle skridt tættere hen på den rødhårede kvinde, ligeglad med at overskride den personlige grænse hun måtte have. ,,Jeg er en travl mand, og når du ikke ved hvad jeg har gået og foretaget mig, så syntes jeg ikke at du kan tillade dig at komme med sådan en udtalelse."

[Deleted]

Ayla skar ganske let tænder for sig selv, som Diego syntes at begynde at tale ned til hende. Øjnene flakkede, som hun søgte hans blik idet han trådte nærmere, men selv vaklede hun atter et par skridt væk fra ham, som om hun var usikker på om hun havde lyst til at være tæt på ham. “Måske havde jeg bare håbet på at jeg ikke var blevet glemt og kasseret til fordel for disse…’andre og vigtigere ting’, du havde at tage dig af.” Tonen var kølig og lettere bidsk, som den rødhårede kvinde stadig stod med armene over kors. Hun rankede ryggen en smule, om end det tydeligvis kom i et dårligt forsøg på at puste sig en smule op og lidt akavet, rettede hun sin krave. “Du må ihvertfald være godt dum, hvis du får flere intime eskapader ud af at troppe op på mit kontor, efter den måde du udnyttede min sårbarhed på sidst.” Mumlede hun irritabelt og lettere arrigt.

[Deleted]

Aylas ord fik Diego til at tippe hovedet let på skrå med tydeligt uforstående og rynkede bryn. Ulven troede ikke sine egne øre; kvinden var umulig og levede tydeligvis i en fantasiverden hvor alt var lyserødt og handlede om hende. ,,Hør prinsesse… Jeg ved ikke hvilken verden du lever i, men jeg må ærligt indrømme at Du må være godt dum hvis du troede at du fik det som du præcis havde ønsket dig det. Det her er den virkelige verden, og i den virkelige verden kommer mænd ikke kravlene på alle fire bare fordi Du har gået med en fantasi om hvordan det skulle ske", pointerede han i samme kølige og bidske tone som Ayla selv. ,,Hvis du ikke kan indforstå dig med at jeg har et liv ved siden af, så er det bare ærgerligt, og så er jeg også den er der smuttet." I samme øjeblik trak han den hvide lægekittel af og smed den over ryglænet på stolen til skrivebordet.
,,Jeg ved at du nød det, så hvorfor du skal skabe en unødvendig scene, forstår jeg ikke." - ,,Jeg står her trods alt, nu, og alligevel er du ikke tilfreds. Så nu stiller jeg dig et simpelt spørgsmål; havde du overhovedet været tilfreds hvis du var vågnet op og havde set mig ved din side? Eller havde du fundet noget andet at brokke dig over?" Lød det skarpt fra Diego som på intet tidspunkt slap den rødhårede kvinde med de kulsorte øjne. Han havde ikke tænkt sig at stå og spilde mere unødvendigt tid på at diskutere med Ayla, men han var dog interesseret i hendes svar. 

[Deleted]

Ayla rynkede næsen som hun i tavshed skar en let grimasse af Diego. De klare øjne betragtede ham indgående, som han smed kitlen, men dette syntes kun at være for en kort stund, før hun selv bevægede sig omkring skrivebordet, for at snuppe sin taske på den modsatte side på gulvet. – Havde han ikke tænkt sig at forlade kontoret, skulle hun trods alt nok gøre det. Klokken var alligevel mange og bedst var det nok, at hun gav slip på de fantasier hun havde haft om den aften de havde tilbragt sammen. Som de stod der..Lige nu, overfor hinanden, virkede det alligevel ikke som andet end ønsketænkning, når hun for sit indre blik så for sig, hvordan de havde badet sammen i hendes badeværelse. Tavsheden indfandt sig hos hende, som hun bevidst valgte at ignorere hans snak og stille og roligt, gav hun sig så ellers til at pakke sine papirer ned i sin taske, som om hun kun knapt ænsede hans nærvær. – Dette, umådelig bevidst om, hvordan hun håbede for sig selv at det ville pirre og provokere ham.